FREDERIKSHAVN. Bangsbo

 

FREDERIKSHAVN. BANGSBO
Udelt adresseside
Har værrt indklæbet
Ikke postsendt

Peter Alstrup. 2063

Bangsbo Herregaard var ved at forfalde omkring 1890, men da litteraten Johan Knudsen købte gaarden, skete der en opblomstring, der nærmest fik karakter af en litterær guldalder.

Før Johan Knudsen købte Bangsbo, advarede Herman Bang ham mod købet:

“Sådan en Rønne, det var – med Døre klistret ind, hvor der skulle være Vinduer og Stivere sat op ad den ene Længe og Høluge i Stuehusets ene Gavl og Elendigheden kiggende ud af Ruderne, der var skæve”.

Johan Knudsen, der forud herfor havde være redaktør af bladet “København”, lod sig dog ikke afskrække, men renoverede stedet og skabte det til et litterært parnas med bl.a. Ove Rode, Gustav Wied, Sophus Schandorph, Peter og Betty Nansen, Carl Ewald  og Agnes Henningsen.

Bangsbo, der kan dateres tilbage til 1364 har gennem tiderne haft 49 ejere. I dag er det ejet af Frederikshavn Kommune og er en del af  Nordjyllands Kystmuseum. Her er kulturhistoriske samlinger om søfart, om tekstiler og om frihedskampen. Og som noget ganske unikt, særprægede hårsmykker, fremstillet af menneskehår.

 


FREDERIKSHAVN. BANGSBO
Postsendt 1912

De to kort er til salg her

Forelsket i norske postkort

 

Aust-Agder Fylke

ARENDAL
Ikke postsendt
10,5 * 15 cm. Riflet kant

Mittet. M-1934/57

Jeg har overgivet mig til de smukke norske naturpostkort. Her er bjerge og vandfald, smukke fjorde og indsejlinger i øvrigt.

For et stykke tid siden meldte jeg mig ind i en norsk postkortklub. Der er flere af dem i Norge, men efter en god kontakt med en postkortsamler i Bergen, meldte jeg mig ind i Postkortsamlere i Vest, der har omkring 400 medlemmer. Til sammenligning har den landsdækkende postkortklub i Danmark  – Danske Postkortsamler Klub –   kun ca. det halve.

Udover et meget flot medlemsblad holder klubben også 2 årlige net-auktioner over et væld af postkort.

Året efterårssuktion  finder sted i dag – den 10. oktober 2018. Men kun medlemmer kan byde på auktionen.

Klubben har en meget flot og omfangsrig hjemmeside, som enhver kan gå ind på:

http://www.postkort.club/

Et medlemsskab koster 200 norske kroner om året. Der er for tiden et introduktionstilbud, hvor man straks bliver medlem og har så betalt til og med året 2019. Herudover får man tilsendt 5 medlemsblade – og det er medlemsblade af meget høj kvalitet.

I forbindelse med denne blog, vil jeg vise 3 af mine norske perler

 


Møre og Romsdal Fylke

Geiranger. Flydalsjuvet
Ikke postsendt
10,5 * 15 cm.

Harstad, Oslo. 149-T 13

 


Oppland Fylke

LILLEHAMMER – mod Gausdal
Ikke postsendt
Mål: 10,5 * 15  cm.

Carl Normanns Kunstforlag. 14/539

 

 

 

 

For 75 år siden. Operation SAFARI. Da den danske flåde blev sænket under krigen


PETER SKRAM og 2 Torpedobåde
Sænket 1943
Ikke postsendt

Thanning & Appel, Kbhvn K.
Marinepostkort Serie X Nr. 252

Da de tyske besættelsestropper ved 4-tiden om morgenen 29. august 1943 rykkede ind på Holmen,  blev der givet signal til at iværksætte den planlagte sænkning af flådens skibe.

Det lykkedes for flåden at sænke 32 skibe, medens 1 bevogtningsfartøj,
3 minestrygere og 9 kuttere nåede i sikkerhed inden for neutralt svensk farvand.
Den danske indsats gav genlyd ud over den frie verden og var med til afgørende at forbedre Danmarks image blandt de allierede.

Klokken 0403 om morgenen 29. august 1943 ankom tyske enheder til Holmen.

Søværnskommandoen havde givet ordre til at de danske enheder ikke måtte yde modstand, men åbnet op for, at skibene kunne sænkes, eller forsøge at undslippe til Sverige.

Da tyskerne havde anbragt kanoner langs bl.a. Langelinie, viste det sig umuligt for de danske skibe at komme ud fra Holmen.

Klokken 0408 blev ordren til sænkning (K N U) derfor sendt til alle enheder.

Den første eksplosion lød kl. 0413 og fortsatte i hurtig rækkefølge indtil ca. kl. 0435.

Sprængningerne kunne høre over det meste af København.

Tryk her for et kort over de på Holmen sænkede skibes placering.

Som følge af dårlig tysk planlægning og dansk held lykkedes det at sænke hovedparten af fartøjerne på Holmen, mens få af de enheder, der befandt sig til søs nåede svensk territorium.

De danske flådefartøjer, der nåede svensk område, indgik senere i Den danske Flotille, og var med til at bringe den Danske Brigade fra Sverige og til Danmark den 5. maj 1945.

Det viste kort samt andre fra  begivenheden kan ses og erhverves her

 

 

 

RANDERS. Løvenholm Slot….Uklogt at vrage en konges barnebarn


LØVENHOLM
Ikke postsendt
Alex Vincents 2042

Løvenholm Slot, der ligger på østsiden af Randers Fjord, blev bygget helt tilbage i 1440.

I ca. 100 år fungerede slottet som et kloster, men efter Reformationen blev klostret inddraget af Kronen og overdraget til  adelsslægten Banner.

I 1697 blev slottet overdraget til ridder Christian Ditlev af den mægtige Rantzau-slægt. Han blev hermed formentlig landets rigeste jorddrot, idet godset dengang bestod af en række slotte og herregaarde i hele området.

Christian Ditlev blev udnævnt til vicestatholder, en aldeles mægtig titel i datidens Danmark.

Men her begyndte så dramaet.

Christian Ditlev var trolovet med datteren af statholder Ulrik Frederik Gyldenløve. Men han ville ikke gifte sig med hende. Sagen var yderst pinlig, fordi det også var Frederik 3.s barnebarn, han vragede.

Det brudte ægteskabsløfte blev takseret til en erstatning på 30.000 speciedaler. Grev Christian blev nu vanskelig og nægtede at betale. Det kom ham dyrt at stå….

Han blev afsat som vicestatholder og hans yngre bror Wilhelm Adolph satte sig i besiddelse af rigsgrevskabet.

Christian Ditlev var tilsyneladende en alt andet end diplomatisk person. Han kom efterfølgende i strid med den prøjsiske konge og blev fængslet i Spandau i Berlin. Han fik dog erobret rigsgrevskabet tilbage i 1719 i spidsen for en flok lejede soldater.

2 år senere – i 1721 – blev han ramt af skud under en sneppejagt. Det viste sig at være et mord. Morderen tilstod, at han handlede efter ordre fra grev Wilhelm Adolph.

I 1726 inddrog kongen derfor grevskabet Løvensholm.  I 1732 blev det givet videre til Frederik Christian, lensgreve af Danneskiold-Samsøe

Løvenholm blev efterfølgende solgt flere gange.

Godsejer af Gl. Estrup og hofjægermester Valdemar Uttental erhvervede i 1929 Løvenhom Gods på tvangsauktion. Da Valdemar Uttental ikke havde nogen livsarvinger, stiftede han i 1947 Løvenholm Fonden, som drives af en bestyrelse, hvori Valdemar Uttental selv var repræsenteret frem til sin død i 1951. Løvenholm Fonden overtog i starten af 1950’erne Løvenholm Gods, så godsets jordtilliggende drives og ejes idag af Løvenholm Fonden.

 

 

RANDERS: Støvringgaard Jomfrukloster med hård straf for de utugtige

STØVRINGGAARDS KLOSTER
Ikke postsendt

Eneret No. 62

 

Støvringgaard nævnes første gang tilbage i 1319.

Slottet blev i 1735 omdannet til Støvringaard Kloster, da gehejmerådinde Christine Harboe i sit testamente besluttede, at slottet fremover skulle være et jomfrukloster..

Christine Harboe var en yderst smuk men også meget temperamentsfuld kvinde. Sin vrede kunne hun tøjle ved at bestige sin hest og ride i fyrig galop rundt i Støvringgaards alléer.

På sit dødsleje i 1735 bestemte hun, at Støvringgaaard med ”gods, tiende og anden herlighed” skulle være et kloster for 12 jomfruer samt en priorinde. De 12 jomfruer skulle hver have 80 Rigsdaler om året..

I Støvringgaaard jomfruklosters fundats lægges der stor vægt på ”klosteræren”. Forbryder man sig mod den, skal man ”Uden al nåde indsættes i tugthuset, der at forblive sin livs tid”.

Den regerende konge (dronning) er stadig klostrets protektor,  mens driften overvåges af Stiftøvrigheden i Aarhus.

I dag er bygningerne omdannet til moderne lejligheder efter en ændring i fundatsen i 1978. Der er adgang til park, kirkesal og riddersal . bedst efter forudgående aftale med stedet.

STØVRINGGAARD KLOSTER
Ikke postsendt

Stender. Randers 9

 

Uldalls haver i Aarhus

Uldahls Sports- og 
Brugshaver (Trøjborg)
Ikke postsendt

 Nr. 4881

En særlig gren af kolonihavebevægelsen i Aarhus fremstod i 1907 med stiftelsen af Fællesforetagendet Nationalhaven, og som allerede dengang i daglig tale blev kaldt Uldalls haver. Det det var tømrermester N. Uldall, der stod bag den idémæssige udformning af disse sports- og brugshaver. Selskabets hovedformål var at anlægge regelmæssigt inddelte haveanlæg som brugshaver med frugtbælter eller som frugtskov, samt hertil at oprette særlige haver for børn.

Niels Andersen Uldall blev født den 30. april 1860 i Kolding og siden her udlært som tømrer. I 1898 slog han sig ned i Århus. Han byggede flere villaer på Trøjborg og fik en god tømmermesterforretning. Men det blev hurtigt hans idéer om regelrette smukt anlagte haver, der tog over. N. Uldall døde i Århus i 1945.

Havekolonierne

Allerede i 1902 oprettede han lyst- og brugshaverne i Skovfaldet ved Skovvangsvej. De følges op af sports- og brugshaverne ved Bethesdavej i 1904, idet der nu også blev anlagt en sportsplads i tilknytning til haverne. Gården Kathrinebjerg blev købt og senere kom der en udstykning ved Frydenlundsvej (Mågevej og Hejrevej). Selskabet etablerede også kolonihaver i forstæderne til Århus bl.a. ved Engdalsvej i Brabrand.

Gennem udstykningsprojekterne fik haveejerne adgang til rådgivning. Gennem et årligt bidrag fik man i hver havekoloni adgang til en sportsplads. Der skulle være adgang til fælles brønde, og vedligeholdelse af vejanlæg og hegn skulle ligeledes være en fælles opgave. De enkelte parceller skulle beplantes og omgives af levende hegn. Man måtte bygge mindre havehuse efter en på forhånd anbefalet arkitektur som kunne ses i selskabets informationsfolder eller salgskatalog.

Der udviklede sig følgende motto: ”Hvert Barn sit Frugttræ – Hver Familie sin Have””

Det kan ikke umiddelbart ses nøjagtigt, hvorfra postkortmotivet stammer. Men skulle en læser kende området på Trøjborg – evt. via gamle familiebilleder -, modtager jeg gerne information herom på bjorneri42@gmail.com

DRONNINGLUND SLOT i Vendsyssel


DRONNINGLUND
Ikke postsendt

Ingen forlagsangivelse

30 km. nord for Aalborg ligger Dronninglund Slot, der er fredet i klasse A.

Der knytter sig nogle bestialske historier til slottet. Vi skal først tilbage til år omkring 1775, hvor slottet tilhørte brigadér William Halling. Han blev af alle på godset betragtet som Den Onde Selv. Træhesten, hundehullet og gabestokken kom i brug. Godsets kvinder måtte sove hos den  gale brigadér, når det passede ham.

Netop på Dronninglund blev den gamle bestemmelse om, at herremanden havde ret til brudenatten med den nygifte pige praktiseret fast. Karle, der søgte job på slottet, måtte sende deres kærester op til herremanden til syn og skøn.

Et kup mod Halling slog fejl. De to hovedmænd bag drabsforsøget blev gennempryglet en for en.

Trods sin voldelige adfærd, bar Halling kors og bånd og stjerner på . Han havde fået storkorset, som han dog måtte betale 16.000 Rigsdaler for. Disse penge blev brugt til brolægningen af Kgs. Nytorv i København.

En af Hallings forgængere i embedet var Jakob Severin, der mest var kendt for at ville kolonisere Grønland med vendsysselske bønder. Vendelboer og grønlænderinder måtte give en glimrende race, havde han regnet ud.

I hvert fald var det bedre, som han sagde,  end hvis “de liderlige Holmens matroser” skulle tage sig af det.

 

MORDET I FINDERUP LADE

 

VIBORG. Restaurant “Finderup Lade”
Ikke postsendt
15 * 10,5 cm.

Dansk Foto-Reklame

Under en jagtudflugt d. 22 november 1286 søgte Kong Erik Klipping ly for natten i Finderup Lade. Finderup  er en landsby sydvest for Viborg. Kongen blev denne nat dræbt af ukendte gerningsmænd, og fundet med ikke mindre end 56 knivstik. Han blev kun 37 år gammel. Det egentlige motiv for mordet på kongen er ukendt og har været diskuteret lige siden. Erik Klipping blev begravet i Viborg Domkirke.

Nogle år efter mordet blev der opført et bodskapel, som man mener blev til Finderups første kirke. Kirken stod der frem til engang i 1500-tallet, og i 1891 blev der på initiativ af digteren Thor Lange rejst et mindekors på stedet for mordet. Korset er placeret bag den nuværende Finderup Lade, og minder os om, hvad der skete her i Finderup for 732 år siden. Det er den eneste kendte fortælling fra Danmark om et kongemord.

Bygningen vi i dag kender som Finderup Lade blev først bygget i starten af 1890’erne med formålet, at skabe et samlingssted for byens og omegnens borgere. Og selv efter fabrikant Poul Erik Bendixens overtagelse af stedet i 1971 fortsatte det med at være et samlingspunkt for borgere og tilrejsende. Nu mødtes danseglade folk på stedet, hvor der ofte var koncerter, og med flere forskellige forpagtere var det i de fleste af årene også muligt for gæsterne at spise på stedet.

I 2006 rykkede hjemmeværnet ind i de gamle bygninger, der i de forgangne år havde været stedet, hvor folk fra nær og fjern mødtes for at feste.. De næste mange år blev Finderup Lade base for hjemmeværnet, og fungerede som sådan frem til juli 2015, hvor de valgte at flytte til andre lokaler.

Efter ni år med hjemmeværnet i bygningen synes værterne at det nu igen er tid til at forvandle Finderup Lade til et spisested med lækker mad og mulighed for gode stunder. En nænsom renovering af huset skal sikre, at der atter opstår en god stemning og hyggelig atmosfære i den gamle bygning der rummer mange års historie og minder. Laden fik navnet Pandekagehuset.

 

Her kan ses flere gamle postkort fra Viborg og omegn

 

SAKSKØBING. Hotel Saxkjøbing. Lidt historie


SAKSKØBING. HOTEL SAXKJØBING
Ikke postsendtUdgivet af hotellet
L.J. Tryk, Saxkjøbing

 

Bygningerne som huser Hotel Saxkjøbing blev bygget omkring år 1800[, og den blev i 1835 “Kgl. Priviligeret Kro”. I 1897 indviede man en ny teatersal ved siden af den eksisterende bygning, hvor man siden afholdt både koncerter og revyer. Saxkjøbing Theater blev drevet frem til 1968, hvor salen blev inddraget i hotellet

Sidefløjen til hovedbygningen, hvor der oprindeligt var stald, blev i 1950’erne ombygget til krostue.

I 1970’erne blev hotellet udbygget med to selskabslokaler og en lejlighed til dem, der drev hotellet. På dette tidspunkt var der 18 fuldtidsansatte. I 1980’erne gik det tilbage for både byen og hotellet, og det blev omdannet til asylcenter og inventaret blev solgt. I 1990’erne åbnede man atter hotel og restaurant, men restauranten måtte lukke igen, mens hotellet fortsatte.

I 2006 købte Claus Meyer Hotel Saxkjøbing med plan om at genåbne restauranten med fokus på lokale råvarer. Restaurantens køkkenchef modtog i 2008 Det Danske Gastronomiske Akademis æresdiplom for initiativet med hotellet. Fra 2009 var Claus Meyer eneejer, men i 2010 kom forretningsmanden Ebbe Frahm til som medejer af hotellet. I 2011 gav hotellet et underskud på 1,9 mio. kr.

Her et stemningsbillede fra Torvet i Sakskøbing, hvor hotellet/restauranten ligger lige i nærheden

 


SAXKJØBING. Torvet
Ikke postsendt
15 * 10,5 cm.
Carl Christensens Boghandel Saxkjøbing. 92171 (Stender)

Her kan ses flere gamle postkort fra Sakskøbing og omegn 

 

 

Kristen Bernikovsgade i Det indre København


Kresten Bernikovsgade. Kvindelig Læseforening
Formentlig postsendt i brev 1909
Ingen Frankering og ingen Adressering

Stender. 20477

 

I Det indre København ligger Kresten Bernikows Gade. Men hvem var han egentlig?

Hans oprindelige navn var Christian Barnekow (1556-1612). Han var en dansk adelsmand, rejsende og diplomat.

Han tilbragte næsten 17 år af sit liv fra han var 18 til han var 35 på at rejse rundt i Europa, samt en tre år lang rejse til Det hellige Land og Egypten.  Han studerede meget i disse år, og opholdt sig seks år ved universiteterne i Jena og Ingolstadt og to år i Padua i Italien. I Padua skulle der endda have været tale om at udvælge ham til universitetets rektor.

Barnekow var rig fra fødslen og arvede adskillige ejendomme, deriblandt Birkholm (nu Løvenborg), Tølløsegaard, Vittskövle Slot i Skåne og en gård i København. Gården lå omtrent, hvor Kristen Bernikows Gade ligger i dag, og er opkaldt efter ham, dog i den københavnske dialekt.

I 1598 ægtede han Margrethe Brahe.  De fik syv børn.

Et hallandsk sagn fortæller at Barnekow blev dræbt i 1612 i Kalmarkrigen, nær Skjellinge Hede, da han ofrede sit liv for at redde kong Christian IV, der havde mistet sin hest og ville være blevet dræbt eller fanget, hvis ikke Barnekow havde gjort det. Barnekow blev selv derefter slået ihjel af svenskerne, der havde overrumplet den danske styrke. Sagnet, der har sin oprindelse i det 18. århundrede, bliver dog  betvivlet i dag.

__________________________________________

Bygningen på postkortet viser Den kvindelige Læseforening.

Det var en dansk forening, der eksisterede i perioden 1872-1962. Den var en af grundpillerne i kvindebevægelsen i Danmark

Kvindelig Læseforening blev stiftet af Sophie Petersen, som havde den svenske Läsesalång för Damer som sit forbillede. Foreningen havde til formål at lette kvinders adgang til aktuel litteratur, dagblade og magasiner.  Da den åbnede, var bogbestanden på 1.007 bøger