MORDET I FINDERUP LADE

 

VIBORG. Restaurant “Finderup Lade”
Ikke postsendt
15 * 10,5 cm.

Dansk Foto-Reklame

Under en jagtudflugt d. 22 november 1286 søgte Kong Erik Klipping ly for natten i Finderup Lade. Finderup  er en landsby sydvest for Viborg. Kongen blev denne nat dræbt af ukendte gerningsmænd, og fundet med ikke mindre end 56 knivstik. Han blev kun 37 år gammel. Det egentlige motiv for mordet på kongen er ukendt og har været diskuteret lige siden. Erik Klipping blev begravet i Viborg Domkirke.

Nogle år efter mordet blev der opført et bodskapel, som man mener blev til Finderups første kirke. Kirken stod der frem til engang i 1500-tallet, og i 1891 blev der på initiativ af digteren Thor Lange rejst et mindekors på stedet for mordet. Korset er placeret bag den nuværende Finderup Lade, og minder os om, hvad der skete her i Finderup for 732 år siden. Det er den eneste kendte fortælling fra Danmark om et kongemord.

Bygningen vi i dag kender som Finderup Lade blev først bygget i starten af 1890’erne med formålet, at skabe et samlingssted for byens og omegnens borgere. Og selv efter fabrikant Poul Erik Bendixens overtagelse af stedet i 1971 fortsatte det med at være et samlingspunkt for borgere og tilrejsende. Nu mødtes danseglade folk på stedet, hvor der ofte var koncerter, og med flere forskellige forpagtere var det i de fleste af årene også muligt for gæsterne at spise på stedet.

I 2006 rykkede hjemmeværnet ind i de gamle bygninger, der i de forgangne år havde været stedet, hvor folk fra nær og fjern mødtes for at feste.. De næste mange år blev Finderup Lade base for hjemmeværnet, og fungerede som sådan frem til juli 2015, hvor de valgte at flytte til andre lokaler.

Efter ni år med hjemmeværnet i bygningen synes værterne at det nu igen er tid til at forvandle Finderup Lade til et spisested med lækker mad og mulighed for gode stunder. En nænsom renovering af huset skal sikre, at der atter opstår en god stemning og hyggelig atmosfære i den gamle bygning der rummer mange års historie og minder. Laden fik navnet Pandekagehuset.

 

Her kan ses flere gamle postkort fra Viborg og omegn

 

SAKSKØBING. Hotel Saxkjøbing. Lidt historie


SAKSKØBING. HOTEL SAXKJØBING
Ikke postsendtUdgivet af hotellet
L.J. Tryk, Saxkjøbing

 

Bygningerne som huser Hotel Saxkjøbing blev bygget omkring år 1800[, og den blev i 1835 “Kgl. Priviligeret Kro”. I 1897 indviede man en ny teatersal ved siden af den eksisterende bygning, hvor man siden afholdt både koncerter og revyer. Saxkjøbing Theater blev drevet frem til 1968, hvor salen blev inddraget i hotellet

Sidefløjen til hovedbygningen, hvor der oprindeligt var stald, blev i 1950’erne ombygget til krostue.

I 1970’erne blev hotellet udbygget med to selskabslokaler og en lejlighed til dem, der drev hotellet. På dette tidspunkt var der 18 fuldtidsansatte. I 1980’erne gik det tilbage for både byen og hotellet, og det blev omdannet til asylcenter og inventaret blev solgt. I 1990’erne åbnede man atter hotel og restaurant, men restauranten måtte lukke igen, mens hotellet fortsatte.

I 2006 købte Claus Meyer Hotel Saxkjøbing med plan om at genåbne restauranten med fokus på lokale råvarer. Restaurantens køkkenchef modtog i 2008 Det Danske Gastronomiske Akademis æresdiplom for initiativet med hotellet. Fra 2009 var Claus Meyer eneejer, men i 2010 kom forretningsmanden Ebbe Frahm til som medejer af hotellet. I 2011 gav hotellet et underskud på 1,9 mio. kr.

Her et stemningsbillede fra Torvet i Sakskøbing, hvor hotellet/restauranten ligger lige i nærheden

 


SAXKJØBING. Torvet
Ikke postsendt
15 * 10,5 cm.
Carl Christensens Boghandel Saxkjøbing. 92171 (Stender)

Her kan ses flere gamle postkort fra Sakskøbing og omegn 

 

 

Kristen Bernikovsgade i Det indre København


Kresten Bernikovsgade. Kvindelig Læseforening
Formentlig postsendt i brev 1909
Ingen Frankering og ingen Adressering

Stender. 20477

 

I Det indre København ligger Kresten Bernikows Gade. Men hvem var han egentlig?

Hans oprindelige navn var Christian Barnekow (1556-1612). Han var en dansk adelsmand, rejsende og diplomat.

Han tilbragte næsten 17 år af sit liv fra han var 18 til han var 35 på at rejse rundt i Europa, samt en tre år lang rejse til Det hellige Land og Egypten.  Han studerede meget i disse år, og opholdt sig seks år ved universiteterne i Jena og Ingolstadt og to år i Padua i Italien. I Padua skulle der endda have været tale om at udvælge ham til universitetets rektor.

Barnekow var rig fra fødslen og arvede adskillige ejendomme, deriblandt Birkholm (nu Løvenborg), Tølløsegaard, Vittskövle Slot i Skåne og en gård i København. Gården lå omtrent, hvor Kristen Bernikows Gade ligger i dag, og er opkaldt efter ham, dog i den københavnske dialekt.

I 1598 ægtede han Margrethe Brahe.  De fik syv børn.

Et hallandsk sagn fortæller at Barnekow blev dræbt i 1612 i Kalmarkrigen, nær Skjellinge Hede, da han ofrede sit liv for at redde kong Christian IV, der havde mistet sin hest og ville være blevet dræbt eller fanget, hvis ikke Barnekow havde gjort det. Barnekow blev selv derefter slået ihjel af svenskerne, der havde overrumplet den danske styrke. Sagnet, der har sin oprindelse i det 18. århundrede, bliver dog  betvivlet i dag.

__________________________________________

Bygningen på postkortet viser Den kvindelige Læseforening.

Det var en dansk forening, der eksisterede i perioden 1872-1962. Den var en af grundpillerne i kvindebevægelsen i Danmark

Kvindelig Læseforening blev stiftet af Sophie Petersen, som havde den svenske Läsesalång för Damer som sit forbillede. Foreningen havde til formål at lette kvinders adgang til aktuel litteratur, dagblade og magasiner.  Da den åbnede, var bogbestanden på 1.007 bøger

VEJLE. Tirsbæk Herregaard med en spøgelseshistorie

TIRSBÆK
Ikke postsendt

Eneret Nr. 54

Tirsbæk Herregård ligger på nordsiden af Vejle Fjord, ca. 7 km øst for Vejle.  Den trefløjede hovedbygning er opført i år 1550 og er omgivet af voldgrave. Tirsbæk drives i dag som et kombineret land- og skovbrug med jagtudlejning, publikumsaktiviteter, Landrover-terrænkørsel, event- og ledertrænings aktiviteter. Hans Henrik Algreen-Ussing ejer og driver godset.

De første århundreder var der roligt på Tirsbæk, men i midten af 1700-tallet var Tirsbæk ramme om en større skandale i selskabslivet. Gården var kommet til den stenrige de Linde-familie, som havde skabt en formue på handel og opkøb af herregårde. Niels de Linde byggede en ny avlsgård og brugte store summer på fornyelser af hovedbygningen og haven.

Niels de Linde havde ansat den fattige men smukke skomagerdatter, Maren Loss, som husholderske på Tirsbæk. Hun havde tidligere arbejdet som malkepige på godset. Da Niels de Linde døde,  arvede hans søn  Christen de Linde godset. Han giftede sig i 1752 med Maren Loss på trods af familiens protester og indsigelser. De gik bl.a. på, at hun havde stået forhold til faren. Allerede i 1756 døde Christen de Linde, og da enken Maren Loss allerede året efter giftede sig med godsets ridefoged, begyndte rygterne snart at svirre på egnen og i Christen de Lindes familie.

Det fortælles, at Maren Loss går igen som ”den grå dame” på Tirsbæk som straf for at have slået sin mand ihjel.

H. C. Andersen besøgte Tirsbæk onsdag den 16. juni 1830 og skrev i sin dagbog:

“Gaarden er ganske antik med Skydehuller, Voldgrave og Vindebro og med et stort Taarn, hvor jeg saae et fælt Fangehul, hvor der endnu sad store Jærnringe i muren”.

I 1912 købte stifteren af ØK, H.N. Andersen, Tirsbæk til sin datter, der var blevet gift med Frode Neergaard. Tirsbæk drives i dag af slægtens fjerde generation.

Enhver samler af gamle Vejle-postkort kender Tirsbæk Herregård.

 

TIRSBÆK
Ikke postsendt

Stender 43869

Her kan ses flere gamle postkort fra Vejle 

 

FYN. BROBYVÆRK MØLLE

BROBYVÆRK
Motiv fra…
15 * 10,5 cm.
Stemplet og beskrevet på adressesiden

 

Journalisten Nis Boesdal er for tiden i gang med i en serie TV-programmer at gennemgå nogle af de danske landevejskroer.  I lørdags var turen kommet til Brobyværk Kro.  Der er tale om udsendelser af høj karat og med en  glimrende fortæller. Vi tager derfor i Boesdals fodspor til Brobyværk på Midtfyn, men i stedet dvæler vi ved en anden lokalitet i byen, nemlig Brobyværk Mølle.

Brobyværk Mølle eller Sdr. Broby Vandmølle, ligger ved Odense Å midt i byen Brobyværk. Byen, der ligger på Midtfyn mellem Odense og Faaborg, har fået navn efter de våbenfabrikker, der lå her midt i 1600-tallet, og som blev ødelagt af svenskerne ved indfaldet i 1658.

Møllen var en faldefærdig ruin, da tømrermester Torben Nielsen i 1988 købte og satte den i stand, så den i dag fremtræder som et smukt bygningsværk, indrettet med 5 lejligheder til udlejning, og som danner grundlaget for hele mølleanlæggets eksistens.

Den oprindelig mølle er den gule bygning til venstre.  Resten af ejendommen er beboelse.

Området og Møllen er privat, men møllen ses fint fra vejen.

Postkortet kan købes her

 

KØBENHAVN. Åben bivogn foran Tivolis Hovedindgang

Vesterbrogade. Foran Tivolis Hovedindgang
Sporvogn med åben bivogn
Svensk produceret kort. Udelt adresseside
Ikke postsendt. Eliassons Konstförlag, Stockholm

 

Dette postkort indeholder flere elementer for motivsamlere af gamle postkort. Først og fremmest Tivolis Hovedingang, som danner motiv på en lang række postkort fra slutningen af 1800-tallet og helt op til vor tid. Herudover er der en smuk sporvogn  med åben bivogn fra Københavns Sporveje. Endelig er der både cykler og hestekøretøjer på motivbilledet.

De åbne bivogne blev indført i 1909. Da Københavns Sporveje overtog hele driften i 1910 fulgte der 66 åbne bivogne med. De kørte indtil 1939, hvor der  blev solgt  i alt 31 vogne til Finland.

Tanken var, at disse åbne bivogne skulle bruges i forbindelse med de planlagte Olympiske Lege i 1940 i Helsingfors. Legene blev aflyst på grund af udbruddet af 2. Verdenskrig.

Vognene kørte i Helsingfors indtil 1947.

På fotoet herunder ses afskibningen fra København af de første åbne bivogne i 1939.

 

 

 

 

 

En geografisk brøler: “Gudenaaens  Munding ved  Aarhus”


Aarhus. Udmunding af Aaen i Aarhus 
Tekst på adressesiden:  “Gudenaaens  Munding ved  Aarhus”
Ikke postsendt
Trinks & Co. Leipzig

Mange aarhusianere har næsten glemt, hvor byens livsnerve, Aarhus Å løber ud i havet.  Det skyldes bl.a., at åen i den tættest bebyggede del af Aarhus i mange år var overdækket (fra 1939-ca. 2000). Dengang var tidens motto Trafikstruktur, så der skulle skabes plads til de mange biler i Midtbyen. Denne trend er nu afløst af, at bilerne skal væk fra Bymidten, der i stedet skal fremstå som et miljø med folkeliv, der kan opleves af såvel indbyggerne som turisterne.  Derfor er åen så igen blevet åbnet med et flot cafeliv langs den ene bred.

Aarhus Å udspringer i Astrup Mose vest/sydvest for Aarhus og gennemløber Aarhus Ådal, herunder Årslet Engsø, Brabrandsøen og Den indre By, for endelig at løbe ud i Aarhus Havn og Aarhusbugten.

På det viste postkort kan man se, hvad der kan ske, når fremmede – i dette tilfælde tyskere – skal beskrive, hvor motivet er henne i verden. Kortet er produceret hos  postkortforlaget Trinks & Co. i Leipzig. Forlaget er berømt for at producere skønne postkort med flotte motiver fra hele verden. Motivet fejler bestemt heller ikke noget. Det viser tydeligt, hvor Åen løber ud i Aarhusbugen efter at have passeret den daværende Dynkarken.

Men beskrivelsen af, hvor vi befinder os, er helt hen i skoven: “Gudenaaens  Munding ved  Aarhus”.

Gudenåen løber som bekendt ud i Randers Fjord,  ca. 40 km. længere nordpå

 

BREDGADE I KØBENHAVN. Frederiks Hospital



BREDGADE. Frederiks Hospital
Postsendt fra Kjøbenhavn K til Taastrup St.
Stender. 5501

Det kongelige Frederiks Hospital var Danmarks første hospital i dette ords nuværende betydning, oprettet af kong Frederik den 5. Det blev opført i den københavnske bydel Frederiksstaden.

Bydelen strækker sig fra Sanks Annæ Plads til Esplanaden og afgrænses af havnen mod øst og mod vest af Bredgade. I dag har Kunstindustrimuseet adresse her. I 1600-tallet blev Bredgade omdøbt til Norgesgade, men da lokalbefolkningen ikke vænnede sig af med at sige Bredgade, blev det fra 1877 igen officiel adresse.

Hospitalet blev indviet den 31. Marts 1757 (Kongens Fødselsdag) i dag for nøjagtig 261 år siden.

Det blev drevet som en selvejende institution med det formål at yde ubemidlede patienter fri kur og pleje. Fra 1752 blev overskuddet fra postvæsenet i Norge anvendt til sygehusets drift. En kongelig resolution,  dateret 22. december 1756 meddelte, at det norske postvæsens overskud i al evighed skulle gå til Frederiks Hospital. I årene 1752-71 beløb det sig til 157.000 Rigsdaler.

 Den 2.oktober 1855 faldt Søren Kierkegaard om på gaden og blev indlagt på  Frederiks Hospital. Her døde han den 11. november samme år, kun 42 år gammel.

Her vises tillige et postkort af Bredgade på den tid.

BREDGADE 1843
Postsendt i brev. Intet Frimærke og ingen adressering
Har været indklæbet
Serie fra gamle Dage. Nr. 26950

 

I 1910 nedlagdes hospitalet ved oprettelsen af Rigshospitalet.

AARHUS. Schleppegrellsgade


Aarhus. Schleppegrellsgade
Ikke postsendt

Stender. Aarhus 227

 

Gaden på Frederiksbjerg, der bærer navnet Schleppegrellsgade, har voldt en del mennesker  problemer med stavningen. Men hvem var egentlig denne Schleppegrell.

Friderich Adolph Schleppegrell (1792-1850) blev født ved Larvik i Norge.

Sammen med Helgensen og Olaf Rye drog han til Tyskland i 1815, hvor han lod sig hverve til den prøjsiske hær. Her deltog de tre venner en tid i besættelsen af Frankrig af de allierede tropper.

Herefter lod de ansætte i den danske hær.

Schleppegrell er især kendt for sin indsats i Treårskrigen, hvor han ved krigsudbruddet i 1848 som oberst fik kommandoen over venstre flankekorps. På baggrund af sin indsats blev han udnævnt til generalmajor i 1848.

Med denne titel blev han chef for 2. armedivision, der indledte angrebet ved Isted den 25. Juli 1850. Han blev hårdt såret under ledelsen af angrebet ved Øvre Stolk og døde næste morgen i Flensborg af sine sår.

Der er flere versioner af hans død. Bl.a. af Oberstløjtnant C. E. J Bülow (1814 – 1890), der var et af ​​de sidste mennesker, der var i nærheden af ​​General Schleppegrell i hans sidste timer. Denne version kan læses her:

Schleppegrell blev også foreviget af Grundtvig, der skrev Der var en Sommermorgen om slaget på Isted Hede.

 

“Der faldt den gamle ‘Nordmand’

den djærve Sleppegrell.

Han regned meer ei Kugler,

end Hagl det haarde Fjeld!”

 

Friderich Adolph Schleppegrell

København. Morten Farums Gaard i Amaliegade 21 C


KØBENHAVN. Amaliegade 21 C
Ikke postsendt. Ingen Forlagsangivelse

 

Denne smukke bindingsværksbygning ligger i Amaliegade 21 C, ikke langt fra Amalienborg Slot.

Huset blev bygget i perioden 1754-1755 af klejnsmed Morten Farum. Der er tale om et hus, bygget til håndværksvirksomhed i stueetagen, mens de øverste etager blev udlejet til amindelige lejere.