Frøslevlejren ved Grænsen


Postkort med Frøslevlejren ved Padborg
Luftbillede
Ikke postsendt
OPO. 9321-2

På en dag som i dag – Danmarks befrielsesdag den 5. maj – mindes vi de danskere, der under besættelsen blev sendt til Frøslevlejren som internerede. For manges vedkommende blev det kun en gennemgangsstation inden turen gik videre til de berygtede og betydeligt værre forhold i de tyske koncentrationslejre. 

Da Danmark den 29. august 1943 brød med samarbejdspolitiken, indførte den tyske værnemagt fængsel, deportation og dødsstraf for sabotage og anden illegal virksomhed. Forholdene i de nazistiske koncentrationslejre var i Danmark dengang kun kendt i begrænset omfang, men deportationerne vakte forfærdelse i den danske befolkning.

 

FRØSLEV
Frøslevlejrens Museum
Ikke postsendt

Grønlund

I marts 1944 vedtog Departementchefstyret at opføre en interneringslejr i Danmark tæt ved grænsen til Tyskland for at forhindre deportationer til tyske kz-lejre. Men det lykkedes ikke fuldt ud, og tyskerne sendte i flere omgange danske fanger videre til tyske kz-lejre med “Himmelekspressen”.

Frøslevlejren blev taget i brug i 13. august 1944, og de første indsatte kom fra Horserødlejren og fra Vestre Fængsel.

Lejren havde dansk ledelse, og der var forholdsvis gode forhold, hvad angik mad, behandling af sygdomme og arbejde, og mange blev skånet for sult, sygdom og død i de tyske kz-lejre.

Ca. 12.000 danskere blev interneret i Frøslevlejren i de ni måneder, den var dansk interneringslejr. 1.600 frøslevfanger blev deporteret til kz-lejre i Tyskland. Af dem omkom ca. 220. Mod krigens slutning husede lejren omkring 5500 fanger, det største antal på en gang.

Kun én dansker blev dræbt under opholdet i lejren. Til minde om ham står en mindesten mellem to af barakkerne. Det lykkedes 10-12 danskere at flygte fra lejren.

København. Den russiske Kirke i Bredgade


BREDGADE. RUSSISK KIRKE
Ikke postsendt

Ingen Forlagsangivelse
Intet Nummer

Den russiske Kirke i Bredgade i København hedder egentlig Alexander Nevskij-Kirke og er den eneste russisk-ortodokse kirke i København.

Russiske kirker adskiller sig fra andre kirker ved, at de ikke har noget orgel. Al kirkemusik frembringes af mennesker (korsang).

Kirken blev bygget af den russiske regering mellem 1881 og 1883 på baggrund af prinsesse Dagmars ægteskab i 1866 med den senere zar Alexander III af Rusland.

Zaren stillede personligt midler til rådighed for opførelsen, et projekt foranlediget af hans dansk-fødte kone, prinsesse Dagmar (Maria Feodorovna), datter af Christian 9.  af Danmark. Købet af grunden på Bredgade var arrangeret af Carl Frederik Tietgen, og det er blevet rapporteret, at zaren misbilligede den valgte placering af religiøse grunde, da traditionen krævede at ortodokse kirker skulle være fritstående bygninger.

Det ydre af kirken er domineret af de tre løgkupler på toppen af gavlen ud mod Bredgade. Designet er inspireret af 1600-tallets russisk arkitektur. Højt på facaden, i en niche over klokkerne, står en statue af Alexander Nevskij, kirkens skytshelgen.

Kirkebygningen blev fredet i 1981.

Her kan ses flere postkort fra Det Indre København

Borgmestergaarden (Den Secherske Gaard) i Aarhus. Et historisk tilbageblik


Aarhus. Den “rigtige” Secherske Gaard på Lille Torv
Postsendt 19.9.1908 fra Aarhus til Kgs. Lyngby
Fotograf Edv. Monsrud, Aarhus
(Kortet er velvilligt stillet til rådighed af Torben Leth, Maarslet)

Borgmestergaarden, der i dag står på Torvet i Den Gamle By, blev bygget i 1597 og har således 420 år på bagen. Bygningen lå i Aarhus på Lille Torv 1-3 på hjørnet af Vestergade, hvor Magasins Stormagasin ligger i dag.

Navnet relaterer til, at gården omkring 1700 var ejet af tre af byens borgmestre.

Huset var i brug som købmandsgård frem til 1872. Derefter blev den opdelt i flere lejligheder og mindre butikker. Gaarden blev nedrevet 1908, som det også fremgår af postkortet.

Den var for så vidt også ganske nedrivningsmoden, da kolonialhandler Chr. Hansen, der havde forretning på hjørnet, på det viste postkort den 19.8.1908 skrev til Anna Frandsen i Kgs. Lyngby, at han dagen efter rykker ud ” af Det gamle Hjørne”.

Navnet ”Den Gamle Borgmestergaard” blev første gang brugt på Landsudstillingen 1909, da gården efter nedrivningen blev genopført her som ramme om den historiske udstilling af gamle håndværk og historiske interiører. Gården var kendt som den Secherske Gård da den stod på Lille Torv i slutningen af 1800-tallet. Boghandler Jacob Zeuner etablerede sin boghandel i Gaarden på Vestergade-siden i 1871.

Aarhus. Immervad/Lille Torv. Den “falske” Secherske Gaard
Bygget efter nedrivning af Den “rigtige” Secherske Gaard 1908
Postsendt 1911
Stender. 17072

I stedet blev der opført en højere bygning med forretninger i stueetagen. Bygningen kan ses på dette postkort, der er lavet i 1908 som en profiltegning. (Bygningen kunne ikke nå at blive opført i perioden fra september 1908 til året ud). Den nye bygning, der her fejlagtig er betegnet som Den Secherske Gaard, var i brug indtil Magasin i 1963 igen ryddede grunden og opførte sit stormagasin, hvor det fortsat er placeret..


Borgmestergaarden blev i nyopført stand et flot vartegn på Landsudstillingen 1909. Den ses her på det viste smukke postkort, hvor der også var udsigt til Maskinhallen.

Aarhus. Landsudstillingen 1909

Borgmestergaarden ses her gennem porten til højre
Leth Bang & Einar A. Glud, Aarhus. 18404

I 1913 blev den flyttet til sin nuværende placering i det daværende Det jydske Haveselskab, hvor den blev udgangspunktet for det, der siden udviklede sig til Den Gamle By. Her er. Borgmestergaarden stadig centralt placeret i museumsområdet på hjørnet af Torvet og Algade og med den københavnske Møntmestergaard som nabo.

Her ses Borgmestergaarden på Torvet i Den Gamle
By, som en af museets absolutte perler

AALBORG. Ellen Marsvins Hus. Noget af en tilsnigelse

 


AALBORG. Østeraagade med “Ellen Marsvins Hus”
Ikke postsendt
Stenders Forlag. Nr. 11

Der er udgivet mange postkort med såvel Ellen Marsvins Hus som Jens Bangs Stenhus, begge beliggende i Aalborg ned til Limfjorden. De to selvstændige bygninger, opført i renæssancestil, er givetvis de to oftest forekommende postkortmotiver fra Aalborg.

Jens Bang, der i 1623-24 var den største købmand i Aalborg, havde anlagt sin købmandsgård i Østeraagade. Ved at lægge den tæt på Limfjorden kunne han få god mulighed for at drive søfartshandel med en række lande. Aalborg havde dengang som Hansestad stor indflydelse på handelen med  stort set alle lande, der lå ud til havet i Europa.

Men hvem var så denne Ellen Marsvin, som også fik opkaldt en gård i Østeraagade efter sig?

Købmandsgården, der er blevet kendt som Ellen Marsvins Hus, blev imidlertid opført lidt tidligere end Jens Bangs Stenhus. Bygmesteren var Jens Bangs halvbror, Jørgen Olufsen, der også var renæssancekøbmand i Aalborg på den tid.  Jørgen Olufsen sad tillige i Aalborg byråd.

Jens Bangs Stenhus til venstre og “Ellen Marsvins Hus”
til højre,  forenet på samme postkort.

2-delt billedside
Postsendt 1957 til København V
15 * 10,5 cm.
Stender. 5611

Købmandens lejlighed på første etage var udstyret med meget store vinduer og havde stor loftshøjde. Vinduesstørrelsen og loftshøjden aftager så opefter. Loftet blev anvendt som magasin til især korn,  der her kunne ligge tørt og luftigt.

Huset bliver kaldt Ellen Marsvins Hus. Dette er dog forkert, da det jo som sagt var Jørgen Olufsens Stenhus. Ellen Marsvin, som var Kirsten Munks mor og dermed også Christian IV’s svigermoder, blev sat i forbindelse med dette hus ved en fejl.

Ellen Marsvin blev i en omtale i en artikel fra en journalist sat i forbindelse med dette hus, da journalisten satte et billede  af købmandsgården ind i artiklen.

Ellen Marsvin boede aldrig i ”sit” Hus, men i stedet lidt nord for Budolfi Kirke.

AARHUS. Odensegade


AARHUS. Odensegade
set mod Ingerslevs Plads
Postsendt 1918
J.J.N. 6686

Odensegade i Aarhus ligger på Frederiksbjerg og forbinder Ingerslevs Boulevard med Sct. Pauls Kirkeplads og fortsætter på den anden side af kirkepladsen til Marselisborg Allé.

Odensegade blev “døbt” af arkitekt Hack Kampmann, da han i 1897/98 tegnede bydelen Frederiksbjerg, der skulle opføres på den store grund, som Aarhus Kommune i 1896 købte af indenrigsminister H.P. Ingerslev. Hack Kampmann havde fået i opgave af Aarhus Kommune at tegne bydelen. Og for 95 %´s vedkommende fulgte byrådet hans planer.

Det kom så ikke til at passe på Odensegade. Hack Kampmanns mening var, at den nye bydel skulle have en bred boulevard, der skulle strække sig fra Harald Jensens Plads i syd til bagsiden af St. Pauls Kirke. Det vil sige, at Ingerslevs Boulevard skulle forlænges helt til Paulskirken.

Aarhus Byraad satte hælene i, fordi hele hensigten med at anlægge den nye bydel var at skaffe boliger til den voksende aarhusianske arbejderbefolkning, der indtil da for det meste”klumpede sig sammen” omkring torvene og Mejlgade i usle og usunde boliger.  Derfor gik byrådet kun med til at Boulevarden skulle gå til Ingerslevs Plads. Således kom Odensegade til at give betydelig flere boliger i højden og på begge sider af gaden.

Ca. 1903. Odensegade med frit syn ned til Bugten.
Sct. Pauls Kirke, der ikke kan ses
på billedet, ligger ind til venstre,
der hvor nogle børn står/går på fortovet

Stenders Forlag. 60.  Postsendt 22.6.1907 fra Aarhus til Holstebro

Der kan ses flere Aarhusperler her

 

Graabrødre Torv, tidligere Ulfeldts Plads, og lidt om Danmarks største landsforræder


KØBENHAVN. GRAABRØDRETORV
Udelt adresseside
Postsendt September 1904 fra Kjøbenhavn K til Forst Lausitz i Tyskland

K.L. Eneret. Chr. J. Catos. Lith Etabl.

Gråbrødretorv (tidligere Ulfeldts Plads) er et torv midt i København.  I 1238 blev der oprettet et Gråbrødrekloster på stedet, hvorfra pladsen har sit navn.

I 1530 blev klosteret nedlagt og rigsråd Corfitz Ulfeldt byggede senere sin gård på en del af klostergrunden. Da han kendtes skyldig i landsforræderi i 1663 blev hans gård revet ned for at bruge byggematerialerne andetsteds. Området udlagdes til en offentlig plads, Ulfeldts Plads, og i dens midte rejstes en skamstøtte for ham.

Ved branden 1728 nedbrændte næsten alle huse på pladsen men først i 1841 skiftede pladsen navn fra Ulfeldts Plads til Gråbrødretorv.

 

Historien om Danmarks største landsforræder

Kong Frederik III og hans Rigshofmester Corfitz Ulfeldt var ikke gode venner. Kongen indledte en undersøgelse mod Ulfeldt, bl.a. blev han mistænkt for at have begået underslæb for flere hundredtusinder daler fra Øresundstolden, som han personligt administrerede.

Ulfeldt fandt det da bedst at flygte til udlandet og gik derefter i svensk tjeneste. I Sverige arbejdede han år efter år på at ophidse den svenske regering mod Danmark. Da Karl X Gustav i 1657 bestemte sig for at invadere Danmark, sluttede Corfitz Ulfeldt sig personligt til den svenske hær og drog som fjende gennem sit eget fædreland. Ulfeldt lånte også velvilligt og af egen lomme den svenske konge den på denne tid svimlende sum af 150.000 rigsdaler som understøttelse, penge han med stor sandsynlighed havde stjålet fra den danske stat.

I 1658 blev Ulfeldt udnævnt til en af guvernørerne over de erobrede Skånelande. Han kom imidlertid snart på kant med Karl X Gustav og blev bl.a. anklaget for at have røbet Stormen på København under Den anden danske Krig.

Corfitz Ulfeldt blev idømt husarrest i Sverige. Men mens han ventede på rettergang, havde han held til at flygte sammen med Leonora Christine til Danmark, hvor de blev fængslet og anbragt på Hammershus fæstning på Bornholm. De blev dog utroligt nok løsladt efter et bønskrift mod at de afstod alt, hvad de ejede.


Corfitz Ulfeldts skamstøtte, 
der i dag står i Nationalmuseets Gårdr 

I 1662 planlagde Ulfeldt at styrte den danske konge, hvorefter han blev dømt til døden i Danmark. Fordi han stod i ledtog med svenskerne i Karl-Gustaf-krigene og havde forrådt det danske folk, blev han erklæret for Danmarks største landsforræder.

Ham selv fik man aldrig fat på, men hans hustru Leonora Christine måtte undgælde for hans forræderi. Hun blev arresteret og sat i fængsel i Blåtårn på Københavns Slot. Hun blev først løsladt efter næsten 22 år og døde i 1698. Corfitz Ulfeldt døde i Schweiz som en ludfattig og forfulgt mand. Det vides ikke, hvor han ligger begravet

Ulfeldt selv blev halshugget og parteret på slotspladsen in absentia i form af en dukke, der forestillede ham. Den var fyldt med rigtige tarme for virkningens skyld, blot var tarmene ikke helt friske. Leonora Christine kunne fra sin celle i Blåtårn høre det hele og var derfor vis på, at ægtemanden endnu ikke var fanget.

Aarhus Zoologiske Have 1932-1960


Aarhus. Stadion Allé/Skovbrynet
Zoologisk Have

Postsendt 1936
William Hansen, Nr. 4859

Aarhus Zoologiske Have, eller blot Aarhus Zoo, blev i 1932 anlagt af Axel Hutzelsider i Havreballe Skov mellem Jyllands Allé, Stadion Allé og Skovbrynet i overfor Tivoli Friheden.

Hutzelsider søgte i første omgang tilladelse til at opføre Zoologisk Have i Vennelystparken, men da dette blev afslået, faldt valget på Havreballeskoven.

Oprettelsen af Zoo blev behandlet i Aarhus Byraad den 11. februar 1932. Alle byrådets 7 borgerlige medlemmer stemte imod forslaget, mens de 12 socialdemokratiske byrådsmedlemmer stemte for. Byrådsmedlem for Det konservative Folkeparti Jens Christian Møller formulerede en del af kritikken således:

”Der blev sagt, at det vilde blive en Indtægt for Kommunen, men man havde før set Projekter, der ikke kunde svare sig, saa Kommunen maatte træde til og yde Tilskud; her kunde det maaske ende med, at Kommunen kom til at overtage det hele, og det blev en aarlig Udgift for Byen”.

Det skulle vise sig, at byrådsmedlem Møllers ord kom til at holde stik.

Aarhus Zoo var i de første år en stor publikumssucces med op mod 300.000 gæster årligt, men kapitalgrundlaget for haven var fra starten svagt. Trods pæne entréindtægter kunne fornyelser og reparationer ikke finansieres, og situationen blev kun værre under krigen hvor priserne på foder og byggematerialer steg voldsomt.


Fra en anden vinkel. Indgangen til Zoologisk Have til højre.
I baggrunden Aarhus Stadion
Ikke postsendt
Intet forlag. Intet nummer

I 1934 blev haven omdannet til et aktieselskab. De økonomiske problemer forværredes yderligere under krigen, hvor det var svært at skaffe ressourcer og mad nok til dyrene, samtidigt med at publikum begyndte at svigte. Flere dyr døde af sult, og haven fik efterhånden et dårligt omdømme.

Senere blev haven bortforpagtet til Chr. Jensen. Efter dennes død i 1950 overtog Kay Bøgh driften.

Aarhus Stiftstidende havde gennem længere tid bragt artikler om dyrenes forhold, og folkestemningen var efterhånden vendt mod haven. Da Kay Bøgh opsagde sit lejemål i 1960, blev det besluttet at lukke haven.

Den 31. august 1960 havde Zoologisk Have i Aarhus sidste åbningsdag. Kay Bøgh opsagde sin kontrakt, bygningerne blev revet ned og dyrene solgt.

 

Brønderslev Andelsslagteri 1911-1970

 


BRØNDERSLEV. SVINESLAGTERIET
Ikke postsendt
Lidt smudsig på adressesiden
Frk. Karen Jungersen
Brønderslev. 33293

Da man omkring 1880 begyndte at arbejde med planer om at oprette et andelsslagteri i Vendsyssel var Brønderslev på tale. Det blev dog Hjørring, der kom først her med slagteriet, der blev oprettet i 1890.

I Brønderslev stod slagteriet først klar 1. januar 1911 med en slagtning det første år af 24.000 svin.

I 1962 var kapaciteten kommet op på 62.356 svin

I 1970 valgte slagteriet at fusionere med slagteriet i Odense i EXPO, som var det eneste slagteri på Fyn på dette tidspunkt.
Samtidig ophørte al produktion i Brønderslev

Her kan ses flere postkort fra Brønderslev 

AARHUS. Fredericiagade. Da gaden blev halveret


AARHUS. Fredericiagade, set fra Jægergaardsvej
Postsendt ca. 1908
Fotograf Monsrud

Fredericiagade er i dag en mindre lidt indeklemt og smal gade mellem Jægergaardsgade og Hallssti. Gaden består af små byhuse på begge sider.

Nysgerrige vil opdage, at gaden ikke har numrene 1-13 , men at nummerrrækken begynder ved Hallssti med numrene 14 på højre side og 15 på venstre side.

I 1923 måtte husene, der bar de tidligere numre, nemlig lade livet, da Banegraven i forbindelse med renovering af hele Banegårdspladsen skulle udvides. De pågældende huse blev simpelthen jævnet med jorden. Den jord, der blev tilovers fra udgravningen, blev i stedet på tipvogne kørt til Banegaardspladsen, hvor de store jordmængder tjente et andet formål. Hele niveauet på Banegaardsplads blev nemlig hævet 6-8 meter, hvorved både Ryesgade og M.P. Bruuns Gade blev jævnet noget ud. Det kan man tydeligt fornemme, hvis man i dag står på Banegårdspladsen og kigger op langs disse to tilstødende gader. Ved udjævningen undgik sporvognene, der skulle ad de to gader, de hidtil temmelig stejle opkørsler fra Banegårdspladsen.

Motivet på postkortet er taget fra Jægergaardsgade 39 (dengang Jægergaardsvej) og ned ad Fredericiagade mod Hallssti.

Jeg kan tilføje, at min farforældre Marius og Sofie Eriksen, som jeg i øvrigt aldrig har kendt, i 1910 ejede og  boede i Fredericiagade nr. 6 på 1. sal.  Den ejendom hørte så til blandt de, der måtte lade livet i 1923.

 

AARHUS. Karrébygning ved Harald Jensens Plads

 


de Mezas Vej og Ingerslevs Boulevard
Ikke postsendt
Stender. Aarhus 226

Når man kommer til Aarhus fra syd dukker denne karrébygning op umiddelbart efter man har passeret Harald Jensens Plads, der ligger til højre for motivbilledet.

Karréen støder op til Ingerslevs Boulevard, Vejlegade og de Mezas Vej. Ned ad de Mezas Vej til venstre anes nederst i billedet Alpehuset på Frederiksbjerg Torv. Og ned ad Ingerslevs Boulevard anes for enden af bebyggelsen Sct. Lukas kirke.

Hvis vi skal have tidsfæstet postkortet, skal vi først og fremmest efter 1919, hvor karrébygningen blev opført som den yderste Aarhus-bebyggelse mod syd ud langs Frederiks Allé.

Sct. Lukaskirke er indviet 1926, så vi skal også i tiden derefter.

Bygningens majestætiske opgang forrest, dengang Harald Jensens Plads 1 A, er i dag muret til og flyttet omkring hjørnet på Ingerslevs Boulevard. Til venstre for opgangen var der i mange år en større købmandsforretning, mens der var mejeriudsalg i forretningen til højre herfor. Senere rummede lokalerne Marselisborg Apotek, og i dag har ejendomsmæglerkæden John Frandsen taget hele området i brug.

Foran nr. 1 A holder et hestespand, ligesom bilen på Ingerslevs Boulevard godt kan minde om en bil fra 1930´erne.

Jeg vover det ene øje og tidsfæster motivet til 1931 +/- 5 år