FREDERIKSBERG. Et centrum for teatre, cabaretscener og værtshuse

2832w
Frederiksberg Allé. Sommerlyst. Alléenberg
Ikke postsendt
Lille brun plet på billedsiden nederst
Intet  Forlag. K. 2753

Frederiksberg har en mærkelig stilling i den danske forvaltning. Den er en fuldstændig integreret del af hovedstaden – omringet af Københavns kommune på alle sider. Og så er der alligevel tale om en bydel med sin egen identitet og sin egen brogede historie. Og en selvstændig kommune, der på ingen måde vil indordnes under København.

I Frederiksberg Allé lå Sommerlyst og Alléenberg side om side med en lille håndfuld teatre og cabaretscener. Repertoiret var der sjældent vrøvl med. Alle kunne more sig over den let vovede intrige, som kunne forklares med en enkelt replik:

 »Hurtigt, ind i skabet. Der kommer min mand!«

Sommerlyst var det mest fashionable, for her kunne man møde ordentlige mennesker, der havde lært skik og brug. Men sådan havde det ikke altid været. For Sommerlyst havde en forløber i etablissementet Ratzeborg. Et værtshus, hvor ingen tog anstød af kelnernes ikke helt hvide forklæder. Men fornøjeligt var det, og tørstige sjæle kunne vælge mellem punch, øl eller brændevin. Og handlede det om tørkost, var køkkenet leveringsdygtig i smørrebrød serveret på bakker.

På Alléenberg huserede Øl-Jørgen. Han vidste, hvad der skulle til, når voksne mænd ved keglebanen var blevet hede i hovederne og havde behov for forfriskning. Og under hans regimente blev Alléenberg et folkeligt udflugtsmål med sangerindepavillon og varietédamer uden alt for meget tøj på.

Her satte byens konfirmander hinanden stævne på andendagen helt frem til Første Verdenskrig for at stifte bekendtskab med det virkelige liv.

Men alting har sin tid. I 20erne blev Alléenberg nedlagt. Den franske skole blev opført på grunden. Den blev fejlbombet af englænderne i krigens sidste tid. På samme grund blev efter krigen ABC-teatret opført.

Her kan ses flere postkort fra Frederiksberg

 

Brande Vandrerhjem ”Det gamle Sygehus” lukker

Brande Vandrerhjem, der holder til i Det gamle Sygehus, lukker 1. november 2018, med mindre Ikast-Brande Kommune vælger at finde en ny forpagter.

2752
BRANDE VANDREHJEM
Postsendt til Norge
Frimærket ikke afstemplet
Ingen forlagsangivelse

De nuværende forpagtere har drevet stedet siden 2005.

Da de overtog stedet, var der hvert år 2.500 overnatninger på vandrerhjemmet.  Allerede efter et par år var dette antal vokset til 6.000.

Da de nuværende forpagtere kom til i  2005, var stedet meget nedslidt. Siden da er hovedbygningen blevet renoveret, og der er sket mange forbedringer. Sygehusbygningen trænger voldsomt til renovering, og der har i flere år været forhandlet med kommunen om at få lavet sådan en renovering, men der er ikke opnået enighed herom. Da bygningen rummer halvdelen af  værelseskapaciteten, er det ikke muligt fremover at drive et vandrerhjem.

I 2018 er det så slut,  medmindre der findes en løsning.  Vandrerhjemmets fremtidige skæbne er således uvis.

Her kan ses flere postkort fra Brande

Dams Hotel i Krystalgade i Rønne på Bornholm

 

2808w
DAMS HOTEL
Ikke postsendt

Frits Sørensens Boghandel, Rønne Eneret 508. R 1

Den meget flotte bygning i Krystalgade 9 var oprindelig en stor købmandsgård, der lå lidt vest for Store Torv i Rønne. Bygningen daterer sig helt tilbage til 1768.

Ca. 100 år efter bygningens opførelse – i 1865 – blev den gamle købmandsgård åben for tilrejsende og som samlingssted for bornholmerne.

I 1870 blev der bygget en ny hotelfløj ud mod Krystalgade, men den blev allerede revet ned igen omkring  1910, og erstattet af den store bygning, der kendes  i dag, tegnet af arkitekt Jens Ingversen.

Dams Hotel fungerede som sådan indtil det i 1979 blev købt af Bornholms Amt, der omdannede stedet til Dams Gård. I dag Campus Bornholm.

Siden har bygningerne tjent forskellige uddannelsesformål, ligesom hotelværelserne blev omdannet til kollegieværelser, som der på det tidspunkt ikke fandtes et eneste af på øen.

2879w
DAMS HOTEL
Ikke postsendt

Frits Sørensens Boghandel, Rønne

Begge postkort er udgivet af Frits Sørensens Boghandel. Frits Sørensen drev beghandel i Rønne i 53 år – fra 1880 til 1933. Postkortene er formentlig udgivet omkring 1915.

Det var dennne  legendariske boghandler, der nu mindes af BoghandlerKlubbens medlemmer på den årlige generalforsamling. Sørensen stiftede nemlig et snapselegat i 1930 på 1.000 kr. til glæde for klubbens medlemmer. Dette legat på 1000,- kr. ville i nutidsværdi svare til  ca. 38.000 kr.

Der kan ses flere postkort fra Rønne By her

Mindesmærket i Nakskov. Belejringen i 1659

13221y

Monument til Minde om Belejringen 1659
Postsendt 1912
WKF. Georg Olsen Vejle, Nakskov

I 1658 sluttede et kapitel i Danmarkshistorien. Efter svenskekrigene, som Danmark tabte, blev der sluttet fred i Roskilde. Danmarks måtte afstå 1/3 af sit rige til svenskerne, hvor vi tabte Skåne, Halland og Blekinge.

I 1659 genoptog svenskerne krigen mod Danmark, hvor bl.a. Nakskov for anden gang blev belejret. Første gang overgav man sig, men denne gang gik de modige Nakskovitter under den 13 ugers lange belejring til forsvar for deres by. En lovet dansk undsætning udeblev, men værre var det med mangel på ammunition. Kugler havde man, men mangelen på krudt gjorde, at de store kanoner stod urørte. Dette bevirkede, at svenskerne fik overtaget, og at Nakskov til sidst måtte overgive sig efter et kraftigt bombardement, der bl.a. beskadigede Sct. Nicolai kirke.

De lidelser og rædsler som Nakskov blev påført, fik da også af og til borgerne til at mene, det havde været bedre, om man havde overgivet sig ligesom i 1658. En udfærdiget erklæring om byens tilstand, fik til resultat at byen blev fritaget for den lignede skat.

Som de lokale udtrykker det: Der er dog ingen tvivl – havde Nakskov fået samme militære undsætning som København – var svenskerne aldrig kommet ind i byen.

250 år efter svenskernes belejring af Nakskov – i 1909 – blev mindesmærket opført i Jernbanegade overfor Danagade.  Kunstneren var arkitekt Ekberg.

Her kan ses flere postkort fra Nakskov

 

ODENSE. Grand Hotel

3351
GRAND HOTEL
Postsendt 1907 fra Odense til Kjøbenhavn K
C. St. Eneret. 730 (Stender)

Grand Hotel, der ligger i Odense Centrum på hjørnet af Jernbanegade og Slotsgade, blev bygget i 1890´erne og indviet i 1897.

Det var fra første færd tanken at bygge byens fineste hotel, og den plan lykkedes. Grand Hotel placerede sig snart som stedet, hvor byens spidser holdt deres fester og receptioner.

Bygningen blev rost i fagbladet Arkitekten, der blandt andet skrev, at hotellet efter provinsforhold var temmelig stort, hvorfor navnet Grand Hotel var helt berettiget. Hotellet havde alle moderne faciliteter som centralvarmeapparat og elektrisk lys. Der var sågar telefoner på hver etage.

I 1937 blev hotellet udvidet, idet Kreditforeningens bygning ud mod Store Gråbrødrestræde blev indlemmet. Og efter 2. verdenskrig var hotellet igen moden for en modernisering, som blev gennemført i 1951-53 bl.a. med opførelsen af et stort anneks i Slotsgade.

Krisen kradsede i 1970’erne, og i 1982 blev Grand Hotel overtaget af de odenseanske fagforeninger, der brugte Grand Hotel som et supplement til fagforeningernes samlingssted, Odense Kongreshus.

Borgerskabets gamle hotel var blevet overtaget af arbejderne!

Der gik dog kun nogle få år, så var hotellet igen på ”private” hænder. Senere kom hotellet på svenske hænder, og det er i dag en del af den norske hotelkæde First Hotels, der har hoteller i Norge, Sverige, Danmark, Island og Spanien.

Der kan ses flere postkort fra Odense her

Netsalg: De to største auktionsplatforme for postkort

gedser-den-gamle-smedie
Eksempel på postkort på QXL den 6.8.2016
Den gamle Smedie i Gedser
22 besøg, 15 bud

For nøjagtig 1 år siden kastede QXL håndklædet i ringen efter 2 måneders ørkenvandring på en ny ikke-afprøvet auktionsside. Brugerne gav op og forlod QXL,  der indtil da havde været Danmarks største netauktion for “gamle postkort”.

QXL måtte så efter 2 måneders forsøg på at få rettet miseren,  nødtvungent vende tilbage til deres gamle side, og siden har den for så vidt kørt som den gjorde tidligere.

Danmarks Filtelistforbunds netsalgsside fik under QXL´s 2 måneders ørkenvandring en voldsom opblomstring. Og selvom der her er tale om en foreningsbaseret netsalgsside, valgte mange postkortsamlere at bruge denne side til både at sælge og købe.

De to sider er fortsat Danmarks ubestridt største auktionssider for postkort. Her medregner jeg hverken ebay eller delcampe, som indholder langt flere postkort. Men her er der tale om sider, der dækker hele verden, mens de to sider, jeg vil sammenligne, begge er danske og med danske “ejere”.

noerre boulevard
Eksempel på postkort på Danfil den 6.8.2016
Nørre Boulevard, København
5 besøg, 1 bud

Den 7. september 2015 havde QXL overhalet Danfils netsalgsside for så vidt angik udbudte postkort. Og tilmed med en højere salgsrate.

I dag – 1 år efter fiaskoen-  har QXL vundet en del af det tabte ind, og selvom vi er i en sommerperiode, har QXL også markant bedre salgsrater. Der er nu 62 % flere postkort på QXL end på Danfil.

Den 7. september 2015 var tallene:

QXL… antal danske postkort i udbud: 4.936. Salgsrate: 2.2 %

Danfil… antal danske postkort i udbud: 4.218. Salgsrate: 2.0 %

 

Den 6. august 2016 er tallene:

QXL… antal danske postkort i udbud: 8.098. Salgsrate: 2.0 %

Danfil… antal danske postkort i udbud: 4.900. Salgsrate: 0.7 %

 

 

VIBORG. Det danske Hedeselskab. Hovedsædet på Hjultorvet 1907 – 1979

8131ww
VIBORG. DET DANSKE HEDESELSKABS BYGNING
Postsendt 1907 fra Grindsted til København K

Adolf Jacobsen, Viborg

 

Enrico Mylius Dalgas indså i midten af 1800-tallet, at der ville være meget at vinde for det fattige landbrug i hedeegnene ved at udvikle de øde egne. På et møde i Århus den 28. marts 1866 stiftede han derfor Det danske Hedeselskab.

Selskabets formål var fra begyndelsen ”at fremme frugtbargørelsen af de jyske heder”. Dette skulle opnås ”ved at befordre engvanding i større stil, ved at fremme plantning og ved at søge udvirket, at vejene i heden forøges og forbedres.”

Men Dalgas var ikke alene om det. Også viborgenseren og justitssekretæren Georg Morville havde en finger med i spillet som bestyrelsesmedlem i det nystiftede Hedeselskab. Morville var født i København, og han kom ti år gammel til Viborg, da faderen blev amtsforvalter der.

Hovedkontoret flytter fra Aarhus til Viborg
Langt de fleste bestyrelsesmøder blev holdt i Aarhus, hvor Dalgas sidst i 1860’erne havde bygget sin villa “Montana”. Her fik Hedeselskabet sit hovedkontor. Senere flyttede selskabet til Fredensgade, ligeledes i Aarhus, men forholdene her var dog for trange Morville arbejdede til det sidste for, at Viborg skulle blive Hedeselskabets hovedsæde. Han døde selv i 1904, men drømmen blev til virkelighed i 1907, hvor Hedeselskabet flyttede ind i bygningen på Hjultorvet.

Kamp om Hedeselskabet
Flere jyske byer, navnlig Aarhus, Viborg og Herning, havde dog ønsket at huse Hedeselskabet, men når Viborg gik af med sejren skyldtes det hverken byens beliggenhed eller Morvilles historiske indflydelse. Det, der gjorde udslaget var, at Kreditforeningen af jyske Landejendomsbesiddere tilbød deres ejendom på Hjultorvet til en billig pris, da foreningen selv skulle flytte til nye og større bygninger. Bygningen på Hjultorvet var opført i 1868 med Aksel Tholle som arkitekt.  Den 3. april 1907 kunne Hedeselskabet åbne dørene til dets nye hovedkvarter.

Bygningen forblev hovedsæde indtil slutningen af 1970´erne, hvor lokalerne og bygningerne på Hjultorvet blev  for trange. Hedeselskabet flyttede til nye bygninger i Overlund på den vestvendte bakke ved indfaldsvejen fra Randers. Viborg Stiftsmuseum rykkede herefter ind i Hedeselskabets bygninger på Hjultorvet.

– – – – – – – – – – –

Postkortskriveren er ikke særlig imponeret af bygningen på Hjultorvet. Han skriver til en læge (kollega) i København:

”En elskværdig boghandler i Viborg sendte mig i dag vedlagte Kort af nærværende slags. Han ville slå Mønt! Bygningen er såmænd ikke imponerende at se til ”

Den boghandler, brevskriveren hentyder til,  må være kortets udsteder Alfred Jacobsen (1849-1917), der netop drev Boghandel i Viborg på tidspunktet for kortets afsendelse, i 1907.

Her er et andet postkort fra samme bygning, afsendt i 1925:

8283y
HEDESELSKABETS PALÆ
Postsendt 1925

Viborg Kunsthandels Forlag

Falsled Kro på Sydfyn. En gourmetrestaurant

2495z
FALSLED KRO
Ikke postsendt
Sydfyns Papirforretning ved G. Hammer Hansen, Faaborg. 81798
Falsled Kro er en dansk kro og gourmetrestaurant, beliggende i Falsled ved Millinge på Sydfyn, ikke langt fra Faaborg.

Kroen blev opført i 1500-tallet. I 1744 blev Falsled Kro tildelt titlen som Kongelig privilegeret gæstgiveri, da grev Reventlow fik bevilling til at brygge brændevin og holde værtshus på kroen.

Kroen husede senere hen både en benzintank, en købmandsbutik og dannede desuden ramme om byens skibsfart.

2474z
Hist, hvor Vejen slår en Bugt…
FALSLED KRO
Ikke postsendt
Sydfyns Papirforretning ved G. Hammer Hansen, Faaborg. 81799

I 1969 blev kroen købt af Sven og Lene Grønlykke, der også skabte Kong Hans Kælder. Med Jean-Louis Lieffroy som køkkenchef blev stedet kendt for sit franske køkken af høj kvalitet. Siden 2008 har køkkenchefen Per Hallundbæk sikret kroens høje gastronomiske niveau. I restauranten tilberedes der udelukkende mad efter det såkaldte almanakkøkken. Her tilrettelægges altså menuer i forhold til hvilke råvarer der er (lokalt) tilgængelige på årstiden. Kroen rummer nemlig også en 1000 m2 stor køkkenhave, der gør kroen stort set selvforsynende med grøntsager.

I dag er bygningen fredet.

Her kan ses flere postkort fra Faaborg og Omegn

Karensminde ved Grindsted

15538
GRINDSTED. “Karensminde”, Morsbøl
Ikke postsendt
Mål: 15 * 10,5  cm.
Maleri fra 1941

Gården Karensmindes historie går flere hundrede år tilbage. Det pudsige er, at der siden 1773 altid har været en Karen på gården.

De første sikre spor af gården er fra 1651. Karensminde var ejet af Horsens Hospital, hvilket kan lyde meget mærkeligt i dag. Men i 1600-tallet var det helt normalt, at en stor institution ejede gårde spredt over store afstande. Så fæstede, altså lejede, man gården ud og fik derved indtægter hjem til institutionen. Således ejede præsteskabet i Ribe de to andre gårde i Morsbøl lidt uden for byen Grindsted omkring 1650.

Svenskekrigene, som var meget hårde ved Grindsted og Morsbøl, betød mange plyndringer. I en enkelt plyndring blev de materielle tab opgjort til 14 heste, 70 køer og 300 småkvæg af bønderne i Morsbøl. Det er i sig selv et vidne om relativ rigdom for den tid. .

Efter sigende har der, da Karensminde var på toppen, hørt 2000 tønder land jord til i 1800-tallet. Altså 40 gange så meget som i dag.

Samtidig med, at kvægdriften toppede, trængte andre driftsformer frem i landbruget.

Heden blev opdyrket i stadig højere grad, svineproduktionen havde fremgang, roerne udskiftede det saftige enghø som det væsentligste dyrefoder.

Den sidste private ejer af gården blev Anton Jensen (1918 – 1982) som i 1981 solgte gården til det daværende Grindsted Kommune, med henblik på oprettelse af et landbrugsmuseum under det, der endnu hed Grindsted Museum.

Året efter fusioneret til Grindsted-Vorbasse Museum. Efter en årrække med undersøgelser og planer blev gården lanceret i 1988 som landbrugsafdelingen af det der i dag hedder Billund Museum.

Museumsgården Karensminde er fra starten blevet drevet i nært samarbejde mellem museum og venneforening.

Man kan nyde en hel dag på Karensminde, udover aktiviteter og skønhed finder man utallige historier i krogene på det store område og gennem mere end 350 år.

Der kan ses flere postkort fra Grindsted her


 

Danmarksmonumentet. Kunst eller skandale?

2876ww
Danmarksmonumentet, foran Statens Museum for Kunst

Postsendt 1899 fra Kjøbenhavn til Charlottenlund

Gemt væk i en lille lund i Østre Anlæg i København – ud mod S-togsbanen, står Danmarksmonumentet. Det er et stort skrummel af et mindesmærke lavet i anledning af Christian IX og dronning Louises guldbryllup den 26. maj 1892.

Der blev lavet en folkeindsamling og monumentet var færdigt i 1897. Det blev fra starten opstillet foran det nye museum, Statens Museum for Kunst, der var blevet indviet i 1896.

Monumentet var skabt af billedhuggeren Louis Hasselriis (1844-1912). Fra starten var monumentet gammeldags og overlæsset – og det blev aldrig populært. Kunstverdenen mente at det var en skandale – og at det ikke var kunst. I 1919 blev det gemt væk på sin nuværende placering,  hvor der nu er opstillet borde og bænke, så man kan holde grillfester her.

Det meste bemærkelsesværdige ved postkortet er dog, at det er et tidligt af slagsen. Postkort, sendt før år 1900, er efterhånden sjældne og betragtes som antikke og fra postkortenes barndom. Man ser af adressesiden, at den er udelt. Indtil 1905 var det strengt forbudt at skrive noget som helst på adressesiden udover adressen. Al tekst måtte henvises til billedsiden.

Kortet kan købes på QXL her