AARHUS. Odensegade


AARHUS. Odensegade
set mod Ingerslevs Plads
Postsendt 1918
J.J.N. 6686

Odensegade i Aarhus ligger på Frederiksbjerg og forbinder Ingerslevs Boulevard med Sct. Pauls Kirkeplads og fortsætter på den anden side af kirkepladsen til Marselisborg Allé.

Odensegade blev “døbt” af arkitekt Hack Kampmann, da han i 1897/98 tegnede bydelen Frederiksbjerg, der skulle opføres på den store grund, som Aarhus Kommune i 1896 købte af indenrigsminister H.P. Ingerslev. Hack Kampmann havde fået i opgave af Aarhus Kommune at tegne bydelen. Og for 95 %´s vedkommende fulgte byrådet hans planer.

Det kom så ikke til at passe på Odensegade. Hack Kampmanns mening var, at den nye bydel skulle have en bred boulevard, der skulle strække sig fra Harald Jensens Plads i syd til bagsiden af St. Pauls Kirke. Det vil sige, at Ingerslevs Boulevard skulle forlænges helt til Paulskirken.

Aarhus Byraad satte hælene i, fordi hele hensigten med at anlægge den nye bydel var at skaffe boliger til den voksende aarhusianske arbejderbefolkning, der indtil da for det meste”klumpede sig sammen” omkring torvene og Mejlgade i usle og usunde boliger.  Derfor gik byrådet kun med til at Boulevarden skulle gå til Ingerslevs Plads. Således kom Odensegade til at give betydelig flere boliger i højden og på begge sider af gaden.

Ca. 1903. Odensegade med frit syn ned til Bugten.
Sct. Pauls Kirke, der ikke kan ses
på billedet, ligger ind til venstre,
der hvor nogle børn står/går på fortovet

Stenders Forlag. 60.  Postsendt 22.6.1907 fra Aarhus til Holstebro

Der kan ses flere Aarhusperler her

 

Graabrødre Torv, tidligere Ulfeldts Plads, og lidt om Danmarks største landsforræder


KØBENHAVN. GRAABRØDRETORV
Udelt adresseside
Postsendt September 1904 fra Kjøbenhavn K til Forst Lausitz i Tyskland

K.L. Eneret. Chr. J. Catos. Lith Etabl.

Gråbrødretorv (tidligere Ulfeldts Plads) er et torv midt i København.  I 1238 blev der oprettet et Gråbrødrekloster på stedet, hvorfra pladsen har sit navn.

I 1530 blev klosteret nedlagt og rigsråd Corfitz Ulfeldt byggede senere sin gård på en del af klostergrunden. Da han kendtes skyldig i landsforræderi i 1663 blev hans gård revet ned for at bruge byggematerialerne andetsteds. Området udlagdes til en offentlig plads, Ulfeldts Plads, og i dens midte rejstes en skamstøtte for ham.

Ved branden 1728 nedbrændte næsten alle huse på pladsen men først i 1841 skiftede pladsen navn fra Ulfeldts Plads til Gråbrødretorv.

 

Historien om Danmarks største landsforræder

Kong Frederik III og hans Rigshofmester Corfitz Ulfeldt var ikke gode venner. Kongen indledte en undersøgelse mod Ulfeldt, bl.a. blev han mistænkt for at have begået underslæb for flere hundredtusinder daler fra Øresundstolden, som han personligt administrerede.

Ulfeldt fandt det da bedst at flygte til udlandet og gik derefter i svensk tjeneste. I Sverige arbejdede han år efter år på at ophidse den svenske regering mod Danmark. Da Karl X Gustav i 1657 bestemte sig for at invadere Danmark, sluttede Corfitz Ulfeldt sig personligt til den svenske hær og drog som fjende gennem sit eget fædreland. Ulfeldt lånte også velvilligt og af egen lomme den svenske konge den på denne tid svimlende sum af 150.000 rigsdaler som understøttelse, penge han med stor sandsynlighed havde stjålet fra den danske stat.

I 1658 blev Ulfeldt udnævnt til en af guvernørerne over de erobrede Skånelande. Han kom imidlertid snart på kant med Karl X Gustav og blev bl.a. anklaget for at have røbet Stormen på København under Den anden danske Krig.

Corfitz Ulfeldt blev idømt husarrest i Sverige. Men mens han ventede på rettergang, havde han held til at flygte sammen med Leonora Christine til Danmark, hvor de blev fængslet og anbragt på Hammershus fæstning på Bornholm. De blev dog utroligt nok løsladt efter et bønskrift mod at de afstod alt, hvad de ejede.


Corfitz Ulfeldts skamstøtte, 
der i dag står i Nationalmuseets Gårdr 

I 1662 planlagde Ulfeldt at styrte den danske konge, hvorefter han blev dømt til døden i Danmark. Fordi han stod i ledtog med svenskerne i Karl-Gustaf-krigene og havde forrådt det danske folk, blev han erklæret for Danmarks største landsforræder.

Ham selv fik man aldrig fat på, men hans hustru Leonora Christine måtte undgælde for hans forræderi. Hun blev arresteret og sat i fængsel i Blåtårn på Københavns Slot. Hun blev først løsladt efter næsten 22 år og døde i 1698. Corfitz Ulfeldt døde i Schweiz som en ludfattig og forfulgt mand. Det vides ikke, hvor han ligger begravet

Ulfeldt selv blev halshugget og parteret på slotspladsen in absentia i form af en dukke, der forestillede ham. Den var fyldt med rigtige tarme for virkningens skyld, blot var tarmene ikke helt friske. Leonora Christine kunne fra sin celle i Blåtårn høre det hele og var derfor vis på, at ægtemanden endnu ikke var fanget.

Aarhus Zoologiske Have 1932-1960


Aarhus. Stadion Allé/Skovbrynet
Zoologisk Have

Postsendt 1936
William Hansen, Nr. 4859

Aarhus Zoologiske Have, eller blot Aarhus Zoo, blev i 1932 anlagt af Axel Hutzelsider i Havreballe Skov mellem Jyllands Allé, Stadion Allé og Skovbrynet i overfor Tivoli Friheden.

Hutzelsider søgte i første omgang tilladelse til at opføre Zoologisk Have i Vennelystparken, men da dette blev afslået, faldt valget på Havreballeskoven.

Oprettelsen af Zoo blev behandlet i Aarhus Byraad den 11. februar 1932. Alle byrådets 7 borgerlige medlemmer stemte imod forslaget, mens de 12 socialdemokratiske byrådsmedlemmer stemte for. Byrådsmedlem for Det konservative Folkeparti Jens Christian Møller formulerede en del af kritikken således:

”Der blev sagt, at det vilde blive en Indtægt for Kommunen, men man havde før set Projekter, der ikke kunde svare sig, saa Kommunen maatte træde til og yde Tilskud; her kunde det maaske ende med, at Kommunen kom til at overtage det hele, og det blev en aarlig Udgift for Byen”.

Det skulle vise sig, at byrådsmedlem Møllers ord kom til at holde stik.

Aarhus Zoo var i de første år en stor publikumssucces med op mod 300.000 gæster årligt, men kapitalgrundlaget for haven var fra starten svagt. Trods pæne entréindtægter kunne fornyelser og reparationer ikke finansieres, og situationen blev kun værre under krigen hvor priserne på foder og byggematerialer steg voldsomt.


Fra en anden vinkel. Indgangen til Zoologisk Have til højre.
I baggrunden Aarhus Stadion
Ikke postsendt
Intet forlag. Intet nummer

I 1934 blev haven omdannet til et aktieselskab. De økonomiske problemer forværredes yderligere under krigen, hvor det var svært at skaffe ressourcer og mad nok til dyrene, samtidigt med at publikum begyndte at svigte. Flere dyr døde af sult, og haven fik efterhånden et dårligt omdømme.

Senere blev haven bortforpagtet til Chr. Jensen. Efter dennes død i 1950 overtog Kay Bøgh driften.

Aarhus Stiftstidende havde gennem længere tid bragt artikler om dyrenes forhold, og folkestemningen var efterhånden vendt mod haven. Da Kay Bøgh opsagde sit lejemål i 1960, blev det besluttet at lukke haven.

Den 31. august 1960 havde Zoologisk Have i Aarhus sidste åbningsdag. Kay Bøgh opsagde sin kontrakt, bygningerne blev revet ned og dyrene solgt.

 

Brønderslev Andelsslagteri 1911-1970

 


BRØNDERSLEV. SVINESLAGTERIET
Ikke postsendt
Lidt smudsig på adressesiden
Frk. Karen Jungersen
Brønderslev. 33293

Da man omkring 1880 begyndte at arbejde med planer om at oprette et andelsslagteri i Vendsyssel var Brønderslev på tale. Det blev dog Hjørring, der kom først her med slagteriet, der blev oprettet i 1890.

I Brønderslev stod slagteriet først klar 1. januar 1911 med en slagtning det første år af 24.000 svin.

I 1962 var kapaciteten kommet op på 62.356 svin

I 1970 valgte slagteriet at fusionere med slagteriet i Odense i EXPO, som var det eneste slagteri på Fyn på dette tidspunkt.
Samtidig ophørte al produktion i Brønderslev

Her kan ses flere postkort fra Brønderslev 

AARHUS. Fredericiagade. Da gaden blev halveret


AARHUS. Fredericiagade, set fra Jægergaardsvej
Postsendt ca. 1908
Fotograf Monsrud

Fredericiagade er i dag en mindre lidt indeklemt og smal gade mellem Jægergaardsgade og Hallssti. Gaden består af små byhuse på begge sider.

Nysgerrige vil opdage, at gaden ikke har numrene 1-13 , men at nummerrrækken begynder ved Hallssti med numrene 14 på højre side og 15 på venstre side.

I 1923 måtte husene, der bar de tidligere numre, nemlig lade livet, da Banegraven i forbindelse med renovering af hele Banegårdspladsen skulle udvides. De pågældende huse blev simpelthen jævnet med jorden. Den jord, der blev tilovers fra udgravningen, blev i stedet på tipvogne kørt til Banegaardspladsen, hvor de store jordmængder tjente et andet formål. Hele niveauet på Banegaardsplads blev nemlig hævet 6-8 meter, hvorved både Ryesgade og M.P. Bruuns Gade blev jævnet noget ud. Det kan man tydeligt fornemme, hvis man i dag står på Banegårdspladsen og kigger op langs disse to tilstødende gader. Ved udjævningen undgik sporvognene, der skulle ad de to gader, de hidtil temmelig stejle opkørsler fra Banegårdspladsen.

Motivet på postkortet er taget fra Jægergaardsgade 39 (dengang Jægergaardsvej) og ned ad Fredericiagade mod Hallssti.

Jeg kan tilføje, at min farforældre Marius og Sofie Eriksen, som jeg i øvrigt aldrig har kendt, i 1910 ejede og  boede i Fredericiagade nr. 6 på 1. sal.  Den ejendom hørte så til blandt de, der måtte lade livet i 1923.

 

AARHUS. Karrébygning ved Harald Jensens Plads

 


de Mezas Vej og Ingerslevs Boulevard
Ikke postsendt
Stender. Aarhus 226

Når man kommer til Aarhus fra syd dukker denne karrébygning op umiddelbart efter man har passeret Harald Jensens Plads, der ligger til højre for motivbilledet.

Karréen støder op til Ingerslevs Boulevard, Vejlegade og de Mezas Vej. Ned ad de Mezas Vej til venstre anes nederst i billedet Alpehuset på Frederiksbjerg Torv. Og ned ad Ingerslevs Boulevard anes for enden af bebyggelsen Sct. Lukas kirke.

Hvis vi skal have tidsfæstet postkortet, skal vi først og fremmest efter 1919, hvor karrébygningen blev opført som den yderste Aarhus-bebyggelse mod syd ud langs Frederiks Allé.

Sct. Lukaskirke er indviet 1926, så vi skal også i tiden derefter.

Bygningens majestætiske opgang forrest, dengang Harald Jensens Plads 1 A, er i dag muret til og flyttet omkring hjørnet på Ingerslevs Boulevard. Til venstre for opgangen var der i mange år en større købmandsforretning, mens der var mejeriudsalg i forretningen til højre herfor. Senere rummede lokalerne Marselisborg Apotek, og i dag har ejendomsmæglerkæden John Frandsen taget hele området i brug.

Foran nr. 1 A holder et hestespand, ligesom bilen på Ingerslevs Boulevard godt kan minde om en bil fra 1930´erne.

Jeg vover det ene øje og tidsfæster motivet til 1931 +/- 5 år

ÆRØSKØBING. Det gamle Apoteks bygning og skæbne


ÆRØSKØBING
APOTHEKET
Ikke postsendt
C. Th. Creutz. 78646

Postkortet viser den maleriske apoteksbygning i Vestergade 44-46 i Ærøskøbing på Ærø. Bygningen, der er fra 1784, er fredet.

Huset hører til én af byens flotteste bygninger og har mange fine detaljer.

I  mindre øsamfund er der ofte en skarp tone og stemning mellem de største byer. Således også på Ærø, hvor de to ubestridt største byer er Marstal og Ærøskøbing. Begge byer har ambitioner om at være den førende på øen, gerne på den andens bys bekostning.

Indtil 2008 var der 2 apoteker på øen, en i hver by.

I  2008 blev apoteket i Ærøskøbing nedgraderet til et apoteksudsalg, mens apoteket i Marstal bevarede sin status som ”rigtigt” apotek. Det gav næring til nye meningsudvekslinger mellem de to byers borgere.

Ordningen med apoteksudsalget fungerede indtil år 2016, hvor apoteker Hanna Magnussen, som havde drevet butikken i Ærøskøbing siden 2008, tog konsekvensen af den manglende omsætning og lukkede. Ærøborgerne kan dog stadig afhente medicin i et håndkøbsudvalg i byen.

I dag er der indrettet Pension i Det gamle Apotek. Pension Vestergade No. 44 drives af Susanna Greve, der kan fortælle, at Ærø de sidste 5 år har oplevet en opblomstring, fordi det er blevet til en bryllupsø. Vordende brudepar – især fra udlandet – søger til øen hele året for at blive gift ”på dansk”, hvilket har betydet en vækst for øens hotelliv. Således også for Det gamle Apotek

Her kan ses flere postkort fra Ærø

 

AARHUS. Aarhus Mølles historie


AARHUS. Mølleengen. Aarhus Mølle
Ikke postsendt
W.K.F. 433 

Aarhus Mølle lå indtil for ca. 100 år siden ca., hvor Vester Allé og Museumsgade deler hjørne i dag. Møllens historie går helt tilbage til 1300-tallet. Den blev drevet af vandkraft indtil 1861, hvor den gik over til damp som drivmiddel.

Området omkring møllen var dengang et engområde, der var oversvømmet fra den nærtliggende Aarhus Aa. Senere kom Slusebroen til og området blev opdæmmet. Navnet Mølleengen bruges stadig af mange aarhusianere og omfatter tillige området omkring Museumsgade, Marstrandsgade og Thorvaldsensgade.


Aarhus. Vester Allé. Slusebroen
Ikke postsendt
W.K.F. 523

I den tid, møllen blev drevet med vandkraft, brugte man Aarhus Aa som kilde til vandet. Aaen blev på det stykke også kaldt for Mølleaaen.

Aarhus’ borgere og bønder havde pligt til at benytte Aarhus Mølle, hvor de skulle betale afgift af det korn og malt, de fik malet. Der blev malet mel på møllen frem til 1873. Mølledriften ophørte helt i 1913.

Aarhus Mølle blev i 1846 overtaget af Andreas Severin Weis, som var forretningsmand. Weis var også meget interesseret i kunst, og sammen med sin kone, Bertha Magdalene Weis førte han en husholdning, der blev samlingssted for kulturlivet i byen. Her mødtes kunstnere, musikere og andre af byens borgere. I 1875 skænkede Weis en grund, hvorpå Aarhus Museum blev bygget.

I 1926 blev møllen testamenteret til Den Gamle By, hvor den stadig kan beses.

Området, der blev inddæmmet, kom som sagt til bl.a. at huse Aarhus Museum, som i dag i folkemunde stadig benævnes ”Huset”. Museumsaktiviteterne er dog siden overflyttet til Aros, der ikke ligger langt fra området.

Aarhus Hovedbibliotek kom også til at ligge på grunden – i Mølleparken – men  blev i 2015 flyttet til DOKK1 på Havneområdet.

AARHUS. Domkirkepladsen og Nationalbanken

 


AARHUS. Bispegade/Domkirkeplads
Nationalbanken (1. bygning)
Ikke postsendt, men beskrevet
H.A.E. Eneret. 370

Den relativ upåagtede plads i Aarhus – Domkirkepladsen – ligger på nordsiden af Domkirken, hvor Bispetorvet ligger på den sydlige side. Domkirkepladsen har tidligere huset Aarhus Raadhus, senere Politigaarden og endnu senere Besættelsesmuseet og Kvindemuseet. Gaden rummer imidlertid også en anden meget smuk bygning, den tidligere Nationalbank.

Aarhus fik sin første bank i 1837, da Nationalbanken placerede sin filial i byen. Nationalbanken var blevet oprettet i 1818 som et værn imod fremtidige statsbankerotter efter at Danmark var gået fallit i 1813.  Den nye bank fik navnet navnet Bankcomptoiret, senere Bankkontoret i Aarhus. Bygningen blev opført på Domkirkepladsen lige over for hotel Royal, som det ses på ovenstående postkort.

Næsten 90 år senere, da bygningen blev for trang, tegnede arkitekt Axel Berg en ny Nationalbank-bygning i engelsk barokstil. Den blev bygget 1924-26. Som det ses på postkortet her, blev bygningen opført vinkelret på den gamle bygning og i forlængelse af det daværende Raadhus.


Aarhus. Domkirkepladsen
Nationalbanken (2. bygning)
Ikke postsendt. Ca. 1927
Kunstforlaget “Norden”.  Eneret

Under byggeriet i 1920´erne fandt arkæologerne fra Moesgaard resterne af Middelalderbispegården og rester af den ældre bispegård fra 1200-tallet. Udgravningerne under bygningen var med til at påvise, at Aarhus i vikingetiden var en befæstning, og at arealet inden for voldene var stort set ubebygget.

Nationalbanken flyttede ud af bygningen i slutningen af 1989 og ca. et år senere flyttede Kreditforeningen Nykredit ind efter en gennemgribende ombygning.

SÆBY I NORDJYLLAND. Jernbrønden


SÆBY. JERNBRØNDEN
Ikke postsendt
H. Larsen, Sæby. 84318 (Stender)

Jernkilden i Sæby blev opdaget i 1883, da man gravede efter ler på en teglværksgrund uden for byen. Teglværkets sydtyske arbejdere drak af vandet og sagde, at det var godt for helbredet. Den lokale læge lyttede og konstaterede, at vandet havde helbredende virkning på patienter med blodmangel. Man nedsatte en komite til oprettelse af en ”jernvands-kuranstalt”, og i 1888 blev pavillonen opført. Jernkilden havde sin blomstringstid i begyndelsen af 1900-tallet, men blev aldrig det store tilløbsstykke, man havde håbet.

Jernkilden holdt åbent fire timer hver dag i sommersæsonen. En ”kilde-kone” stod for udskænkningen af det eftertragtede rødbrune vand og sørgede for, at der var pænt og ordentligt på stedet. Kilden blev især besøgt af kvinder og unge piger. En kvindelig patient fortalte:

”Jeg havde som 15-årig skarlagensfeber, og derefter fik jeg en nyresygdom, som tog mine kræfter. Det må have været i 1890, jeg første gang var ved kilden. Jeg var så svag, at jeg måtte køres i sygevogn. To store glas vand drak jeg to gange daglig. Jeg besøgte jernkilden hver sommer, indtil jeg i 1900 var så rask, at jeg kunne gifte mig.”

(Bjørn Eriksens kommentar: ”Der skulle altså et godt helbred til at være gift, også dengang”)

I 1991 blev anlægget bygningsfredet på grund af dets betydning som eksempel på den tids sundhedskilder og forsøg med helbredelsesmetoder.

I dag kommer kildepumpens vand fra det kommunale vandværk.

Her kan ses flere postkort fra Sæby