KERTEMINDE. De forskellige museer i byen

4862w
LANGEGADE MED MUSEET
Ikke postsendt
M.P. Erichsens Boghandel. 78559

Museerne i Kerteminde ligger på flere forskellige adresser.

Det lokale museumsvæsen i Kerteminde startede i 1937 med oprettelsen af Kerteminde Museum, der blev indrettet i Farvergården, Langegade 8. Museet var heldig at få til huse i den gamle toldbod i byen og havde hermed en meget smuk bygning som ramme om samlingerne. Fra starten var der både en kulturhistorisk samling og en malerisamling med værker af især Johannes Larsen, der selv havde sæde i museets bestyrelse.

Med åbningen af Johannes Larsen Museet i 1986 blev kunstafdelingen samlet i Johannes Larsens villa  på Møllebakken i Kerteminde,

16562
JOHANNES LARSEN MUSEET
Ikke postsendt
15 * 10,5 cm.
O.P.O. 8821

I 1994 fik museet en arkæologisk afdeling, da Vikingemuseet Ladby overgik fra Nationalmuseet til Kerteminde Museer. Den arkæologiske afdeling har til huse på Vikingemuseet Ladby, der ligger på Vikingevej i Kerteminde

16681
LADBYSKIBET
Ikke postsendt
15 * 10,5 cm.
Nationalmuseet.6886

Her kan ses flere postkort fra Kerteminde

De Gamles Hjem i Aarhus. Nu Lokalcenter Trøjborg

 

105-kirkegaardsvej-de-gamles-hjem
AARHUS. Kirkegaardsvej
De gamles Hjem omkring 1910
Ikke postsendt
W.K.F. Warburgs Kunstforlag). Nr. 8265

Siden 1893 havde byens gamle boet i et asyl i gaden Graven under meget dårlige forhold.

I år 1900 blev Peter Sabroe valgt ind i byrådet. Han var kendt som en nidkær talsmand for de svage grupper i samfundet: De fattige, de ældre og børnene. Peter Sabroe blev kort efter formand for Alderdomsudvalget og kastede derefter hele sin velkendte energi ind på at få et nyt asyl op at stå.

I 1902 begyndte byggeriet så på Kirkegårdsvej overfor Nordre Kirkegaard ved indgangen til den nordlige bdel, Trøjborg. Året efter stod den store og imponerende bygning klar.

Den blev den første af en lang række af imponerende bygninger, som sammen med det nærtliggende Kommunehospital, blev opført i de første ti år af 1900-tallet på området. Bygningen er ude fra set et flot stykke murerhåndværk, hvor der er kælet for de små detaljer, mens det indre i allerhøjeste grad tilgodeså de behov, som beboerne og personalet på den tid havde brug for.

Indvielsesfesten fandt sted den 5. november 1904, da klokkerne på den nyopførte Skt. Johannes Kirke, slog tolv, kan man læse i jubilæumsskriftet fra ”De gamles Hjem”, som hurtigt blev asylets navn i folkemunde. “De gamles Hjem” blev indviet samtidig med, at Skt. Johannes kirken stod klar, men endnu ikke indviet. Kirken blev først indviet i februar 1905.

259
Aarhus. Johannes Kirken
Sct. Johannes Allé
Klokkerne ringede på den nærtliggende og nybyggede
Sct. Johannes Kirke, da De Gamles Hjem blev indviet.
Ikke postsendt
Intet forlag. Intet nummer

De Gamles Hjem blev, efter utallige om- og tilbygninger, i 70’erne omdøbt til Lokalcenter Bakkegården og i 90’erne til Lokalcenter Trøjborg.

Her kan ses flere gamle postkort med Aarhus-motiver

AARHUS. Apoteket på Store Torv

104-store-torv-loeveapoteket
AARHUS. Store Torv 5. Apoteket
Ikke postsendt
Sk. B. & Kf. Eneret No. 8

Der har ligget apotek på Store Torv i Aarhus siden 1589.

Til at begynde med lå apoteket i nr. 6-8-10 altså overfor det nuværende Løveapotek, der har til huse StoreTorv nr. 5.

I nr. 5 har apoteket ligget siden 1710, altså nu i mere end 300 år.

I 1797 blev apoteket overtaget af Christoper Reddelien. Nu blev der snart lavet andet end medikamenter og mixturer på Store Torv 5.  Der blev lavet teater.  I år 1800 var den amatørteaterbegejstrede apoteker medstifter af Det Dramatiske Selskab, der bestod af en god portion af Aarhus´ borgerskab. Reddelien lagde lokaler til, og etagen over Løveapoteket kom til at rumme Aarhus´ første amatørteater – og blev i øvrigt også brugt til koncerter og rejsende teatertrupper. Salen kunne rumme ca. 210 mennesker.

I 1843 blev apoteket overtaget af Niels Aagaard, der bl.a. var medstifter af bryggeriet Ceres.

Aagaards plejesøn fik udgivet et digt netop om apoteket:

Så skøn har bygningen aldrig været,
som da muren var rødgul og soklen tjæret.
Den høje stentrappe, dørfløje tunge
– med dørhammer på, som lydt kan runge –
de snirklede ornamenter små,
men især den forgyldte løve, der lå
rokokogrinende i portalen
med opkrummet slikkende blodbrun tunge
og med dobbeltbesætning af duske på halen.
I 1875 blev apoteket overtaget af  H.K.J. Grauer. Kort tid efter overtagelsen ombyggede Grauer apoteket til den bygning, der står på matriklen i dag. Fronten af huset blev ændret. Løven, der havde stået udenfor,  blev indmuret i et af apotekets baghuse. I stedet blev der sat to vogtende løver ovenpå huset.

800px-loeve_ca_1916
Løveapoteket,  fotograferet ca. 1916.
Fotograf: Hans Andersen Ebbesen
Aarhus Kommunes Biblioteker. Lokalhistorisk Samling.

Her kan ses flere gamle postkort fra Aarhus

Otte Vejs krydset i Hillerød er på UNESCOS Verdens Arv

13575w

HILLERØD. OTTE VEJS HUSET
Postsendt fra Ostrup til Hillerød
W & M. Eneret. No. 516

Ottevejskrydset i Hillerød er stjerner i et kryds, hvor otte snorlige veje mødes. De blev anlagt i 1680-90 af Kong Chr. 5. til den parforcejagt, han havde lært at kende i Frankrig som kronprins. Dette parforcejagtlandskab er sammen med den tilsvarende del i Store Dyrehave og landskabet i Jægersborg Dyrehave kommet på UNESCO´s Verdens Arv i sommeren 2015.

Det unikke ved dette jagtvejslandskab, er det stringente kvadratnet, som vejene er bygget op om, og som i princippet kan udvides i det uendelige. Samtid havde det en symbolsk betydning, da matematik var udtryk for Guds fornuft, og den enevældige konge var Guds repræsentant på jorden, der derved kunne styre den vilde natur.

Mens kongen og hans selskab befandt sig i stjernen, drev 20-30 ryttere med hunde og jagthorn en hjort, til den var totalt udmattet. Kongen blev tilkaldt, så han kunne give nådesstødet med sin hirschfänger, en lang jagtkniv.

Chr. 5. blev i øvrigt selv offer for denne jagtform, idet han døde i 1699 af de kvæstelser, han havde få af en hjort under en jagt i Jægersborg Dyrehave året før. Parforcejagt blev forbudt i 1777.

Ottevejskrydset var et yndet mål for studenten Søren Kierkegaard, der opsøgte det på grund af den ensomhed, han fandt. Her filosoferede han over, hvordan man i livet kunne træffe det rette valg, vælge den rigtige vej. Han har beskrevet stedet i “Stadier på livets vej”. Der blev rejst en mindesten for ham på hans 100-årsdag i 1913. Den blev ikke placeret ved Ottevejskrydset/Ottevejskrogen, men ved den nordlige Rødpælsstjerne, der også har otte veje, hvilket muligvis har forårsaget forvekslingen.

Her kan ses flere postkort fra Hillerød

Store Brøndum Brugsforening i Østhimmerland

13318w

REBILD
St. Brøndum. Brugsforening
Postsendt
Fotograf Christensen, Kongerslev 40500

Store Brøndum Brugsforening blev oprettet i 1897 i en dengang helt ny bygning på torvet i Store Brøndum pr. Skørping.

Store Brøndum ligger i Østhimmerland og øst for Rold Skov og Rebild Bakker og er et lille landsbysamfund med omkring 200 indbyggere.

Brugsen fungerede som sådan i ca. 100 år, men måtte som mange andre små brugser på landet lade livet i slutningen af 1900-tallet. Herefter kom en købmand til, som imidlertid også måtte dreje nøglen om. Efter nok en købmand forsøgte på stedet, måtte det opgives at drive dagligvarebutik i Store Brødum.

I dag har et  bødkeri  ”Svanfolk” til huse i bygningen, ligesom den også stadig rummer byens forsamlingshus.

Her kan ses flere postkort fra området ved Rold Skov: http://www.bjorneri.dk/ARDEN/ARDEN.html

 

Den gamle grænse ved Frederikshøj

3418
Grænsekort ved Frederikshøj
Postsendt 1915 fra Vejle til Jellinge
P. Hansen. Vamdrup

Blandt postkortsamlere er de såkaldte grænsekort uhyre populære. Det drejer sig her om den gamle grænse fra 1864 til 1920 mellem Danmark og Tyskland.

Frederikshøj er det sted, hvor hovedvejen mellem Haderslev og Kolding skærer den landegrænse, som var gældende fra 1864 og frem til Genforeningen i 1920

Det fortælles, at da den kommission som skulle fastsætte den præcise grænse efter krigen i 1864 var i området, inviterede kromanden på Frederikshøj den samlede kommission på en stor frokost. Han beskænkede kommissionens medlemmer så grundigt, at de indvilligede i at flytte grænsen nogle hundrede meter længere mod syd end oprindeligt planlagt, hvorefter kroen kom til at ligge i Danmark.

Det var på dette sted Christian X den 10. juli 1920 efter Genforeningen krydsede grænsen første gang på den hvide hest og samtidig samlede en lille pige op til sig på hesten.

Begivenheden havde kolossal symbolsk værdi for de dansksindede sønderjyder, der begejstret tog imod kongen.

16545
DEN GAMLE GRÆNSEKRO
“Frederikshøj Kro”
Postsendt
15 * 10,5 cm.
Dansk Foto-Tryk ApS

Frederikshøj Kro også kaldet Den gamle Grænsekro eller bare Grænsekroen er en kro beliggende på Koldingvej 51 mellem Christiansfeld og Taps

Her kan ses flere kort fra Christiansfeld og omegn

AARHUS. Schleppegrellsgade

 

102-schleppegrellsgade
Schleppegrellsgade, set fra Ankersgade/Læssøesgade ved Baneskråningen
op mod Frederiksbjerg Torv. Sct. Lukas Kirkens tårn ses  i baggrunden

Stender. Aarhus 227

Gaden er opkaldt efter general F.A. Schleppegrell. 

Friderich Adolph Schleppegrell (1792-1850) blev født i Larvik i Norge og døde i kamp ved Isted Hede.

Schleppegrell er især kendt for sin indsats i Treårskrigen, hvor han ved krigsudbruddet i 1848 som oberst fik kommandoen over venstre flankekorps. På baggrund af sin indsats blev han udnævnt til generalmajor.

Med denne titel blev han chef for 2. Armedivision, der indledte angrebet ved Isted Hede den 25. juli 1850. Han blev hårdt såret under ledelsen af angrebet ved Øvre Stolk og døde næste morgen i Flensborg af sine sår. Der er flere versioner af hans død. Den følgende forkortede version er af Oberstløjtnant C. E. J Bülow (1814 – 1890), der var et af de sidste mennesker, der var i nærheden af General Schleppegrell i hans sidste timer:

”Generalen var på vej med sin stab, dvs. mig, løjtnanterne Gustav Carstensen, Gerlach, W. Dahl og nogle ordonnanser mod Isted.

Under angrebet havde fjenden nærmet sig vores venstre flanke, og da vi nu på vejen nærmede os denne kæde, var det at generalen blev truffen af en kugle. Jeg var ham aldeles nær på venstre side, da han segnede af hesten med et ”Fremad!” på læben og jeg hørte fra det øjeblik derefter intet ord fra ham. For at hans lig ikke skulle falde i fjendehænder standsede jeg og søgte forgæves at bringe nogle infanterister, der fulgte kolonnen til at tage liget med sig. Efter et kort ophold blev jeg selv såret knap 50 skridt fra det sted hvor Schleppegrell lå. Jeg blev herefter fanget af jægerne og båret på deres geværer. Da vi passerede generalens afsjælede legeme bad jeg mine bærere om at standse for at se til ham. En insurgentunderofficer, gik hen til ham og erklærede generalen død og sagde: ” Ach ein schöner alter mann” og det med rette, thi der var en forklaret tilfredshed over hans ansigt, som bevidstheden om at have udført sit ridderløfte måtte give. Underofficeren trak generalens ur frem, og jeg oprørtes over denne handling, da jeg mente, at det var for at tilegne sig det. Men han så på uret og sagde: ”Eben 6½ Uhr” (så vidt jeg erindrer) og stak det på sin plads igen.”

Her kan ses flere gamle postkort fra Aarhus

 

TØNDER. Uldgade – en perlerække af smukke, gamle huse

7601
Uldgade
Ikke postsendt
Stender 49 815/6

Den mest fotograferede gade i Tønder er Uldgade. Her ligger en perlerække af små borgerhuse og håndværkerhuse, hvoraf flere er fra 1700-tallet.

Uldgade menes at have navnet efter de uldvarer, der fra gaden blev læsset i både på Vidaaen. En anden mulighed er, at navnet kommer af det tyske ord Wolf, dvs. ulv.

Der er udgivet et hav af postkort netop fra Uldgade. Enhver postkortsamler, der besøger Tønder, kan ikke undgå at skulle en tur gennem gaden. Det er en stor oplevelse.

Næsten alle huse er stavnshuse med gavl ud mod gaden. Dette gav den bedste pladsudnyttelse. Endvidere har de fleste huse små karnapper, og der findes en stor variation af smukke indgangsdøre.

Uldgade ligger tæt på Vidaaen, der løber igennem Tønder. Aaen har sit udspring i nærheden af Aabenraa, afvander Tinglev Hedeslette og fortsætter gennem Tønder og Tøndermarsken mod udløbet i Vadehavet gennem Vidaa Sluse ved Højer. Ved afvandingen i 1929 blev åen omgivet af diger med pumpestationer for at forhindre den i at oversvømme Tøndermarsken.

 

8557
Vidaaen
Ikke postsendt
Stender. Tønder 52

Her kan ses flere postkort fra Tønder:http://www.bjorneri.dk/TOENDER/TOENDER.html

Herregården Villestrup ved Rold Skov i Nordjylland

10805w

MARIAGER. Villestrup
Billedet er taget før 1905, da adressesiden er udelt
Ikke postsendt

Alex Vincents Kunstforlag. 2068

Herregården Villestrup (opført 1538) ligger på nordsiden af Mariager Fjord, lidt syd for Rold Skov.

I 1757 blev gården ophøjet til Baroni, selvom den ikke helt opfyldte kravene til det. Det blev i erektionspatentet (sådan hedder det faktisk) bestemt, at lenet forspildes ved ægteskab med en borgerlig født. Af sønner skal den arve, som ikke allerede besidder et len (det må være i rækkefølge med den ældste først).

Oprettelse af nye len eller stamhuse blev forbudt med Grundloven af 1849 (på grund af privilegierne), og de stadig eksisterende len og stamhuse overgik til fri ejendom med Lensafløsningen 1919.

Villestrup Herregård  indgår nu også i skønlitteraturen. I 2002 udkom nemlig hendes historiske roman ”Ravns føde”. Fortællingen tager sin begyndelse i 1533 og skildrer bl.a. Grevens Fejde. Bogens hovedperson er Niels Eskessøn, der er søn af en storbonde fra Rold. Derfor udspiller store dele af fortællingen sig i området omkring Rold Skov, Willestrup Gods og Astrup kirke, som er opført efter ordre fra herremanden på Willestrup..

Godset har i mange år været i slægten Sehested – Iuuls eje. Siden 1967 har gården været  ejet af Vincent Georg Juul.

 

Aarhus. Banegaard nr. 2 1884-1929

101-hovedbanegaarden

Aarhus. Den  2. hovedbanegaard
Postsendt 1917
Fotograferet fra indhegningen, hvor statuen af E. Dalgas stod indtil 1923

Ernst Larsen. Eneret. No. 61

– – – – – –
Aarhus har gennem tiderne haft 3 hovedbanegårde, alle beliggende samme sted. Den første blev bygget i 1862, da jernbanen kom til Aarhus. Bygningen blev dog hurtig for lille og i 1884 kom så nr. 2 til.  Det er den, der er vist på postkorteet

Især den første banegård lå i udkanten af byen, hvis centrum dengang var omkring Torvene ved Domkirken. I slutningen af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet kom der dog gang i byggeriet omkring Banegårdspladsen. Efter Landsudstillingen i Aarhus 1909 fik byen vokseværk. Bl. a. var bydelen Frederiksbjerg ved at skyde op. Herved kom banegårdspladsen til at ligge mere centralt i byen, men den kunne ikke længere klare det store pres, der kom dels ved byens rivende udvikling og den heraf forøgede togtransport.

Den viste banegård fungerede i perioden 1884 til 1929, hvor den 3. blev taget i brug.

Der kan ses mange flere postkort fra det ældre Aarhus her