Brønderslev Andelsslagteri 1911-1970

 


BRØNDERSLEV. SVINESLAGTERIET
Ikke postsendt
Lidt smudsig på adressesiden
Frk. Karen Jungersen
Brønderslev. 33293

Da man omkring 1880 begyndte at arbejde med planer om at oprette et andelsslagteri i Vendsyssel var Brønderslev på tale. Det blev dog Hjørring, der kom først her med slagteriet, der blev oprettet i 1890.

I Brønderslev stod slagteriet først klar 1. januar 1911 med en slagtning det første år af 24.000 svin.

I 1962 var kapaciteten kommet op på 62.356 svin

I 1970 valgte slagteriet at fusionere med slagteriet i Odense i EXPO, som var det eneste slagteri på Fyn på dette tidspunkt.
Samtidig ophørte al produktion i Brønderslev

Her kan ses flere postkort fra Brønderslev 

AARHUS. Fredericiagade. Da gaden blev halveret


AARHUS. Fredericiagade, set fra Jægergaardsvej
Postsendt ca. 1908
Fotograf Monsrud

Fredericiagade er i dag en mindre lidt indeklemt og smal gade mellem Jægergaardsgade og Hallssti. Gaden består af små byhuse på begge sider.

Nysgerrige vil opdage, at gaden ikke har numrene 1-13 , men at nummerrrækken begynder ved Hallssti med numrene 14 på højre side og 15 på venstre side.

I 1923 måtte husene, der bar de tidligere numre, nemlig lade livet, da Banegraven i forbindelse med renovering af hele Banegårdspladsen skulle udvides. De pågældende huse blev simpelthen jævnet med jorden. Den jord, der blev tilovers fra udgravningen, blev i stedet på tipvogne kørt til Banegaardspladsen, hvor de store jordmængder tjente et andet formål. Hele niveauet på Banegaardsplads blev nemlig hævet 6-8 meter, hvorved både Ryesgade og M.P. Bruuns Gade blev jævnet noget ud. Det kan man tydeligt fornemme, hvis man i dag står på Banegårdspladsen og kigger op langs disse to tilstødende gader. Ved udjævningen undgik sporvognene, der skulle ad de to gader, de hidtil temmelig stejle opkørsler fra Banegårdspladsen.

Motivet på postkortet er taget fra Jægergaardsgade 39 (dengang Jægergaardsvej) og ned ad Fredericiagade mod Hallssti.

Jeg kan tilføje, at min farforældre Marius og Sofie Eriksen, som jeg i øvrigt aldrig har kendt, i 1910 ejede og  boede i Fredericiagade nr. 6 på 1. sal.  Den ejendom hørte så til blandt de, der måtte lade livet i 1923.

 

AARHUS. Karrébygning ved Harald Jensens Plads

 


de Mezas Vej og Ingerslevs Boulevard
Ikke postsendt
Stender. Aarhus 226

Når man kommer til Aarhus fra syd dukker denne karrébygning op umiddelbart efter man har passeret Harald Jensens Plads, der ligger til højre for motivbilledet.

Karréen støder op til Ingerslevs Boulevard, Vejlegade og de Mezas Vej. Ned ad de Mezas Vej til venstre anes nederst i billedet Alpehuset på Frederiksbjerg Torv. Og ned ad Ingerslevs Boulevard anes for enden af bebyggelsen Sct. Lukas kirke.

Hvis vi skal have tidsfæstet postkortet, skal vi først og fremmest efter 1919, hvor karrébygningen blev opført som den yderste Aarhus-bebyggelse mod syd ud langs Frederiks Allé.

Sct. Lukaskirke er indviet 1926, så vi skal også i tiden derefter.

Bygningens majestætiske opgang forrest, dengang Harald Jensens Plads 1 A, er i dag muret til og flyttet omkring hjørnet på Ingerslevs Boulevard. Til venstre for opgangen var der i mange år en større købmandsforretning, mens der var mejeriudsalg i forretningen til højre herfor. Senere rummede lokalerne Marselisborg Apotek, og i dag har ejendomsmæglerkæden John Frandsen taget hele området i brug.

Foran nr. 1 A holder et hestespand, ligesom bilen på Ingerslevs Boulevard godt kan minde om en bil fra 1930´erne.

Jeg vover det ene øje og tidsfæster motivet til 1931 +/- 5 år

ÆRØSKØBING. Det gamle Apoteks bygning og skæbne


ÆRØSKØBING
APOTHEKET
Ikke postsendt
C. Th. Creutz. 78646

Postkortet viser den maleriske apoteksbygning i Vestergade 44-46 i Ærøskøbing på Ærø. Bygningen, der er fra 1784, er fredet.

Huset hører til én af byens flotteste bygninger og har mange fine detaljer.

I  mindre øsamfund er der ofte en skarp tone og stemning mellem de største byer. Således også på Ærø, hvor de to ubestridt største byer er Marstal og Ærøskøbing. Begge byer har ambitioner om at være den førende på øen, gerne på den andens bys bekostning.

Indtil 2008 var der 2 apoteker på øen, en i hver by.

I  2008 blev apoteket i Ærøskøbing nedgraderet til et apoteksudsalg, mens apoteket i Marstal bevarede sin status som ”rigtigt” apotek. Det gav næring til nye meningsudvekslinger mellem de to byers borgere.

Ordningen med apoteksudsalget fungerede indtil år 2016, hvor apoteker Hanna Magnussen, som havde drevet butikken i Ærøskøbing siden 2008, tog konsekvensen af den manglende omsætning og lukkede. Ærøborgerne kan dog stadig afhente medicin i et håndkøbsudvalg i byen.

I dag er der indrettet Pension i Det gamle Apotek. Pension Vestergade No. 44 drives af Susanna Greve, der kan fortælle, at Ærø de sidste 5 år har oplevet en opblomstring, fordi det er blevet til en bryllupsø. Vordende brudepar – især fra udlandet – søger til øen hele året for at blive gift ”på dansk”, hvilket har betydet en vækst for øens hotelliv. Således også for Det gamle Apotek

Her kan ses flere postkort fra Ærø

 

AARHUS. Aarhus Mølles historie


AARHUS. Mølleengen. Aarhus Mølle
Ikke postsendt
W.K.F. 433 

Aarhus Mølle lå indtil for ca. 100 år siden ca., hvor Vester Allé og Museumsgade deler hjørne i dag. Møllens historie går helt tilbage til 1300-tallet. Den blev drevet af vandkraft indtil 1861, hvor den gik over til damp som drivmiddel.

Området omkring møllen var dengang et engområde, der var oversvømmet fra den nærtliggende Aarhus Aa. Senere kom Slusebroen til og området blev opdæmmet. Navnet Mølleengen bruges stadig af mange aarhusianere og omfatter tillige området omkring Museumsgade, Marstrandsgade og Thorvaldsensgade.


Aarhus. Vester Allé. Slusebroen
Ikke postsendt
W.K.F. 523

I den tid, møllen blev drevet med vandkraft, brugte man Aarhus Aa som kilde til vandet. Aaen blev på det stykke også kaldt for Mølleaaen.

Aarhus’ borgere og bønder havde pligt til at benytte Aarhus Mølle, hvor de skulle betale afgift af det korn og malt, de fik malet. Der blev malet mel på møllen frem til 1873. Mølledriften ophørte helt i 1913.

Aarhus Mølle blev i 1846 overtaget af Andreas Severin Weis, som var forretningsmand. Weis var også meget interesseret i kunst, og sammen med sin kone, Bertha Magdalene Weis førte han en husholdning, der blev samlingssted for kulturlivet i byen. Her mødtes kunstnere, musikere og andre af byens borgere. I 1875 skænkede Weis en grund, hvorpå Aarhus Museum blev bygget.

I 1926 blev møllen testamenteret til Den Gamle By, hvor den stadig kan beses.

Området, der blev inddæmmet, kom som sagt til bl.a. at huse Aarhus Museum, som i dag i folkemunde stadig benævnes ”Huset”. Museumsaktiviteterne er dog siden overflyttet til Aros, der ikke ligger langt fra området.

Aarhus Hovedbibliotek kom også til at ligge på grunden – i Mølleparken – men  blev i 2015 flyttet til DOKK1 på Havneområdet.

AARHUS. Domkirkepladsen og Nationalbanken

 


AARHUS. Bispegade/Domkirkeplads
Nationalbanken (1. bygning)
Ikke postsendt, men beskrevet
H.A.E. Eneret. 370

Den relativ upåagtede plads i Aarhus – Domkirkepladsen – ligger på nordsiden af Domkirken, hvor Bispetorvet ligger på den sydlige side. Domkirkepladsen har tidligere huset Aarhus Raadhus, senere Politigaarden og endnu senere Besættelsesmuseet og Kvindemuseet. Gaden rummer imidlertid også en anden meget smuk bygning, den tidligere Nationalbank.

Aarhus fik sin første bank i 1837, da Nationalbanken placerede sin filial i byen. Nationalbanken var blevet oprettet i 1818 som et værn imod fremtidige statsbankerotter efter at Danmark var gået fallit i 1813.  Den nye bank fik navnet navnet Bankcomptoiret, senere Bankkontoret i Aarhus. Bygningen blev opført på Domkirkepladsen lige over for hotel Royal, som det ses på ovenstående postkort.

Næsten 90 år senere, da bygningen blev for trang, tegnede arkitekt Axel Berg en ny Nationalbank-bygning i engelsk barokstil. Den blev bygget 1924-26. Som det ses på postkortet her, blev bygningen opført vinkelret på den gamle bygning og i forlængelse af det daværende Raadhus.


Aarhus. Domkirkepladsen
Nationalbanken (2. bygning)
Ikke postsendt. Ca. 1927
Kunstforlaget “Norden”.  Eneret

Under byggeriet i 1920´erne fandt arkæologerne fra Moesgaard resterne af Middelalderbispegården og rester af den ældre bispegård fra 1200-tallet. Udgravningerne under bygningen var med til at påvise, at Aarhus i vikingetiden var en befæstning, og at arealet inden for voldene var stort set ubebygget.

Nationalbanken flyttede ud af bygningen i slutningen af 1989 og ca. et år senere flyttede Kreditforeningen Nykredit ind efter en gennemgribende ombygning.

SÆBY I NORDJYLLAND. Jernbrønden


SÆBY. JERNBRØNDEN
Ikke postsendt
H. Larsen, Sæby. 84318 (Stender)

Jernkilden i Sæby blev opdaget i 1883, da man gravede efter ler på en teglværksgrund uden for byen. Teglværkets sydtyske arbejdere drak af vandet og sagde, at det var godt for helbredet. Den lokale læge lyttede og konstaterede, at vandet havde helbredende virkning på patienter med blodmangel. Man nedsatte en komite til oprettelse af en ”jernvands-kuranstalt”, og i 1888 blev pavillonen opført. Jernkilden havde sin blomstringstid i begyndelsen af 1900-tallet, men blev aldrig det store tilløbsstykke, man havde håbet.

Jernkilden holdt åbent fire timer hver dag i sommersæsonen. En ”kilde-kone” stod for udskænkningen af det eftertragtede rødbrune vand og sørgede for, at der var pænt og ordentligt på stedet. Kilden blev især besøgt af kvinder og unge piger. En kvindelig patient fortalte:

”Jeg havde som 15-årig skarlagensfeber, og derefter fik jeg en nyresygdom, som tog mine kræfter. Det må have været i 1890, jeg første gang var ved kilden. Jeg var så svag, at jeg måtte køres i sygevogn. To store glas vand drak jeg to gange daglig. Jeg besøgte jernkilden hver sommer, indtil jeg i 1900 var så rask, at jeg kunne gifte mig.”

(Bjørn Eriksens kommentar: ”Der skulle altså et godt helbred til at være gift, også dengang”)

I 1991 blev anlægget bygningsfredet på grund af dets betydning som eksempel på den tids sundhedskilder og forsøg med helbredelsesmetoder.

I dag kommer kildepumpens vand fra det kommunale vandværk.

Her kan ses flere postkort fra Sæby

AARHUS. Guldsmedgade

121-guldsmedgade-set-fra-norsgade
Guldsmedgade, set fra Norsgade
henover Nørre Allé/Nørregade
Postsendt 1907
W. Rohweder

Guldsmedgade er navnet på en yderst charmerende gade midt i Aarhus. Den skærer gennem Latinerkvarteret og blev af byens navnkundige og dygtige borgmester Bernhardt Jensen reddet fra – sammen med hele Latinerkvarteret  i øvrigt – at blive omdannet til en gennemgående trafikvej gennem Aarhus Midtby.  Herved undgik vi lykkeligvis de trakasserier, som Odense måtte igennem, da de ødelagde deres charmerende bymidte.

I sporvognstien fra 1904 – 1971 lå Guldsmedgade på linie 1´s rute. Fra 1930, da også linie 2 blev oprettet, fik også den rute gennem hele Guldsmedgade. Gaden genlød dengang af den sporvognsstøj, som sikkert ikke altid var lige morsom, men som i dag får mange aarhusianere til  i et nostalgisk perspektiv at tænke sig tilbage på en dejlige tid.

Gaden kan siges at være delt i to, hvor den ene del går fra Lille Torv til Klostergade, mens den anden del løber fra Klostergade til Nørre Allé/Nørregade-krydset.

Guldsmedgade er en af byens eksklusive shoppinggader. Hvad enten du er på jagt efter en ny vinterjakke eller en god flaske vin, ja så finder du det her. Gaden er samtidig en af de grønneste i byen, forstået på den måde, at en stor del af butikkerne fokuserer på bæredygtig handel og et grønt miljø. Den fine gade er med andre ord både trendy og klassisk.

Kvalitetsbevidste århusianere handler hos specialbutikkerne, hvor de ved, at der altid er god vejledning – til gengæld ligger prisen lidt højere end i det almindelige supermarked. Her mødes Latinerkvarterets snoede charme med strøgbutikker – og fine restauranter får modspil af populære shawarma-barer.

Men det er faktisk ikke mange år siden, at Guldsmedgade fremstod langt mindre hyggelig og indbydende. I 1945 blev en lang række bygninger i gaden sprængt i luften af den såkaldte Petergruppe – et korps af danske frivillige i nazi-tjeneste. De havde placeret sprængninger og fosforbomber flere forskellige steder i gaden, og blandt andet blev både Emmerys Konditori og Asschenfeldt-Hansens Boghandel raseret. Syv mennesker døde som følge af eksplosionerne og de efterfølgende brande i gaderne omkring.

Heldigvis er uhyggen for længst væk – og Emmery’s serverer igen lune boller til sultne aarhusianere på strøgtur. Der har været konditori på adressen siden 1911, hvor Jens Emmery forpagtede bageriet, der siden er blevet en landsdækkende kæde.

Det var også på baggrund af sprængningerne, at der blev opført et nyt moderne hus, hvor Herman Salling åbnede Danmarks første Føtex. Denne første Føtex-butik blev først indviet i 1960. Mange aarhusianere husker den store bombetomt, spagfærdig dækket af et grimt træstillads. Dette monstrum fik lov at henstå i 15 år.

Her ses et postkort af Guldsmedgade, set fra den modsatte ende, fra Lille Torv:

5-guldsmedgade
Guldsmedgade set fra Lille Torv
Postsendt 1907
H.H.O.  1944

KERTEMINDE. De forskellige museer i byen

4862w
LANGEGADE MED MUSEET
Ikke postsendt
M.P. Erichsens Boghandel. 78559

Museerne i Kerteminde ligger på flere forskellige adresser.

Det lokale museumsvæsen i Kerteminde startede i 1937 med oprettelsen af Kerteminde Museum, der blev indrettet i Farvergården, Langegade 8. Museet var heldig at få til huse i den gamle toldbod i byen og havde hermed en meget smuk bygning som ramme om samlingerne. Fra starten var der både en kulturhistorisk samling og en malerisamling med værker af især Johannes Larsen, der selv havde sæde i museets bestyrelse.

Med åbningen af Johannes Larsen Museet i 1986 blev kunstafdelingen samlet i Johannes Larsens villa  på Møllebakken i Kerteminde,

16562
JOHANNES LARSEN MUSEET
Ikke postsendt
15 * 10,5 cm.
O.P.O. 8821

I 1994 fik museet en arkæologisk afdeling, da Vikingemuseet Ladby overgik fra Nationalmuseet til Kerteminde Museer. Den arkæologiske afdeling har til huse på Vikingemuseet Ladby, der ligger på Vikingevej i Kerteminde

16681
LADBYSKIBET
Ikke postsendt
15 * 10,5 cm.
Nationalmuseet.6886

Her kan ses flere postkort fra Kerteminde

De Gamles Hjem i Aarhus. Nu Lokalcenter Trøjborg

 

105-kirkegaardsvej-de-gamles-hjem
AARHUS. Kirkegaardsvej
De gamles Hjem omkring 1910
Ikke postsendt
W.K.F. Warburgs Kunstforlag). Nr. 8265

Siden 1893 havde byens gamle boet i et asyl i gaden Graven under meget dårlige forhold.

I år 1900 blev Peter Sabroe valgt ind i byrådet. Han var kendt som en nidkær talsmand for de svage grupper i samfundet: De fattige, de ældre og børnene. Peter Sabroe blev kort efter formand for Alderdomsudvalget og kastede derefter hele sin velkendte energi ind på at få et nyt asyl op at stå.

I 1902 begyndte byggeriet så på Kirkegårdsvej overfor Nordre Kirkegaard ved indgangen til den nordlige bdel, Trøjborg. Året efter stod den store og imponerende bygning klar.

Den blev den første af en lang række af imponerende bygninger, som sammen med det nærtliggende Kommunehospital, blev opført i de første ti år af 1900-tallet på området. Bygningen er ude fra set et flot stykke murerhåndværk, hvor der er kælet for de små detaljer, mens det indre i allerhøjeste grad tilgodeså de behov, som beboerne og personalet på den tid havde brug for.

Indvielsesfesten fandt sted den 5. november 1904, da klokkerne på den nyopførte Skt. Johannes Kirke, slog tolv, kan man læse i jubilæumsskriftet fra ”De gamles Hjem”, som hurtigt blev asylets navn i folkemunde. “De gamles Hjem” blev indviet samtidig med, at Skt. Johannes kirken stod klar, men endnu ikke indviet. Kirken blev først indviet i februar 1905.

259
Aarhus. Johannes Kirken
Sct. Johannes Allé
Klokkerne ringede på den nærtliggende og nybyggede
Sct. Johannes Kirke, da De Gamles Hjem blev indviet.
Ikke postsendt
Intet forlag. Intet nummer

De Gamles Hjem blev, efter utallige om- og tilbygninger, i 70’erne omdøbt til Lokalcenter Bakkegården og i 90’erne til Lokalcenter Trøjborg.

Her kan ses flere gamle postkort med Aarhus-motiver