GRÅSTEN. Kurhotellet, Folkunghus eller Kong Christian X´s Gigthospital

 

GRÅSTEN. KURHOTELLET
Ikke postsendt
Carl C. Biehl, Graasten. 522

Oprindeligt blev den store bygning ved Gråsten Havn bygget af F.M. Bruhn i 1882 som kurhotel. Han havde  forinden oprettet turistsejladsen på Flensborg Fjord og en stor del af hotellets gæster kom netop med dampskibene fra Flensborg. Hoteldriften kørte fint indtil den 1. verdenskrig hvor gæsterne holdt op med at komme. I stedet blev hotellet benyttet til rekreation for sårede soldater.

Da krigen var slut blev Sønderjylland stemt hjem til Danmark og kundegrundlaget blev for lille til at hoteldriften kunne fortsætte med overskud. Det kørte på pumperne en årrække,  indtil det blev solgt til Andelsselskabet Folkunghus i 1939.

I 1939 blev det hovedkontor for den nationale danske bevægelse “Det Unge Grænseværn” og ændrede navn til Folkunghus.

Den nationale Sønderjyske forening “Det Unge Grænseværn” blev dannet i 1933 af lærer Peter Marcussen og H. P. Hansen.

I 1940 ændrede foreningen navn til Dansk-Nordisk Ungdomsforbund og blev i den forbindelse landsdækkende men stadig med lærer Peter Marcussen som formand.  Foreningen fik især et solidt tag i den danske landboungdom i kampen mod nazismen.

Peter Larsen Marcussen (1889-1979) boede på Folkunghus i en stor 7-værelses lejlighed sammen med sin hustru Anne Margrethe Marcussen. Han var både formand for Dansk-Nordisk Ungdomsforbund og bestyrelsesformand for andelsforeningen Folkunghus. Peter Marcussen blev arresteret af værnemagten den 27. juni 1944 for “tyskfjendtlig og illegal virksomhed”. Først kom han til Frøslevlejren og siden i konzentrationslejren Neuengamme, hvorfra han kom tilbage med de hvide busser da krigen sluttede
I 1956 blev kurhotellet til det landskendte Kong Christian X`s Gigthospital, som der nu er planer om at flytte til Sønderborg Sygehus i 2018.

 

 

Der kan ses flere postkort fra Gråsten her

RØNNE. Møllegade 44, Marie Kofoeds Stiftelse

 

RØNNE på Bornholm. Marie Kofoeds Stiftelse
Postsendt 1914

Frits Sørensen. Eneret 491.

 

Den 20 fag lange bindingsværksejendom blev flyttet til Møllegade i Rønne i 1846 som arbejdshus.  Etatsrådinde Marie Kofoeds legat, havde oprindelig skænket et beløb til opførelse af et hus i Torvegade .  Det blev imidlertid inddraget til andre formål (borgerskole), hvorfor en længe herfra blev flyttet til Møllegade. Huset var indrettet med en arbejdsstue i midten, et køkken og en række værelser. De mange skorstene indikerer selvfølgelig, at her var mange ildsteder – og altså mange boliger.

Helt tilbage I 1812 donerede den velhavende Etatsrådinde, enke efter en bornholmsk købmand med virke på Christianshavn, midler til opførelse af arbejdshuset. Hendes mand havde tjent familiens formue bl.a. på handel med Kina og Vestindien.

I 1894 behandlede byrådet i Rønne et spørgsmål om renovering af huset i Møllegade, der dengang også blev kaldt for Fattighuset.

Der var brug for istandsættelsesarbejde, og bl.a. mente man, at køkkenerne skulle moderniseres. Det var læge Fysikus Hansen, der spurgte til bygningens køkkener. De havde endnu åbne skorstene.

“Et Køkken i vore Dage – selv i det tarveligste hjem – kunde ikke anses for tilfredsstillende, naar der var aabne Skorstene og aabne Ildsteder og dels var det koldt og sludfuldt for gamle Folk at opholde sig i slige Køkkener, der jo i Forvejen kunde have sine Ulemper ved, at flere Familier skulde afbenytte dem.” 

Byrådet endte med at bevilge en renovering af bygningen

QXL i Norge styrtdykker for handel med norske postkort

Den 1. juni 2017 ændrede QXL sine gebyrsatser radikalt. Indtil da skulle en køber at et lot betale et hammerslagsgebyr på 5,- kr. Dette gebyr blev udsat for en voldsom kritik og betød, at mange, der handlede her, forlod platformen.

Den 1. juni 2017 blev sælgerne ganske vist fritaget for hammerslagsgebyret på de 5,- kr. men til gengæld indførte QXL et hammerslagsgebyr på det dobbelte – 10,- kr. Til gengæld var det nu sælgerne, der skulle betale

Antallet af varer, der blev oplagt på QXL styrtdykkede hurtigt. QXL fandt ud af, at det måske var knap så heldigt. Derfor frafaldt de alle gebyrer for handler i hele juli måned, hvilket førte til en opblomstring.

Nu kan vi så lave en sammenligning mellem dagen før ændringerne – den 31. maj 2017 og så den 31. august 2017.

Den 31. maj 2017 var der oplagt 9.534 norske postkort. Der var denne dag bud på i alt 98, hvilket giver en budrate på 1,0. Det vil sige, der var bud på 10 lots ud af 1.000 oplagte.

Den 31. august 2017 var der oplagt 3.776 norske postkort. Der var denne dag bud på de 48, hvilket giver en budrate på 1,3.

Mærkeligt nok var der blandt de 3.776 oplagte norske postkort lot på opråb 10,- kr. og derunder. Man må formode at disse lots langsomt dør ud, fordi det er forbundet med et direkte tab for sælgere at lægge lots lop til denne pris.

Den netauktionsside, som QXL lettest kan sammenlignes med er den nye side ”GI BUD”. Her er der pr. 31. august 2017 oplagt 10.341 norske postkort, altså næsten 3 gange så mange. Tallet er nogenlunde det samme som den 31. maj 2017, så der er ikke sket nogen opsugning af frafaldet fra QXL. Til gengæld kan GI BUD fremvise højere budrater, nemlig på ca. 3.0

Jeg følger udviklingen både i Danmark og Norge for så vidt angår de lokale postkort.

QXL i Danmark med stærkt nedsat aktivitet

Den 1. juni 2017 ændrede QXL sine gebyrsatser radikalt. Indtil da skulle en køber at et lot betale et hammerslagsgebyr på 5,- kr. Dette gebyr blev udsat for en voldsom kritik og betød, at mange, der handlede her, forlod platformen.

Den 1. juni 2017 blev sælgerne ganske vist fritaget for hammerslagsgebyret på de 5,- kr. men til gengæld indførte QXL et hammerslagsgebyr på det dobbelte – 10,- kr.  Til gengæld var det nu sælgerne, der skulle betale

Antallet af varer, der blev oplagt på QXL styrtdykkede hurtigt. QXL fandt ud af, at det måske var knap så heldigt. Derfor frafaldt de alle gebyrer for handler i hele juli måned, hvilket førte til en opblomstring.

Nu kan vi så lave en sammenligning mellem dagen før ændringerne – den 31. maj 2017 og så den 31. august 2017.

Den 31. maj 2017 var der på QXL oplagt 14.088 danske postkort. Der var denne dag bud på i alt 182, hvilket giver en budrate på 1,3. Det vil sige, der var bud på 13 lots ud af 1.000 oplagte.

Den 31. august 2017 var der oplagt 6.084 danske postkort. Der var denne dag bud på 108, hvilket giver en budrate på 1,8.

Mærkeligt nok var der blandt de 6.084 oplagte danske postkort lot på opråb 10,- kr. og derunder. Man må formode at disse lots langsomt dør ud, fordi det er forbundet med et direkte tab for sælgere at lægge lots op til denne pris.

Der findes en side, hvor man kan vurdere og give karakter til en bestemt hjemmeside. Dens navn er TRUSTPILOT  Også QXL har fået mange kommentarer og bedømmelserne her. QXL kan kun mønstre en tilfredshedsscore på 2 på skala fra 0-10, hvilket Trustpilot selv kalder “Dårligt!”

Den netauktionsside, som QXL lettest kan sammenlignes med er Danmarks Filatelistforbunds Netsalgsside. Her er der dog ikke sket nogen stigning i antal oplagte lots over denne 3 måneders periode, ligesom der heller ikke er konstateret stigning i budafgivelserne.

Den norske QXL, der kører samme forrretningskoncept som den danske platform, har også oplevet et voldsomt fald. Her er faldet dog opslugt af en helt ny platform “GI BUD”, der har oplevet en tilsvarende fremgang. Faktisk er der nu næsten 3 gange så mange norske postkort oplagt på denne side, og med en budrate på 2.9. Her kan man virkelig – i modsætning til Danmark – tale om et skift i konkurrencen.

Jeg følger udviklingen både i Danmark og Norge for så vidt angår de lokale postkort.

 

 

AARHUS. Nørreport omkring år 1905


AARHUS. Nørrebrogade ved Nørreport
Postsendt 1906 fra Aarhus til København Ø

C. St. Eneret. 5628

 

Nørrebrogade i Aarhus gik oprindelig fra Kystvejen og nordpå. Her løb den sammen med Randersvej (tidligere Niels Ebbesens Vej).

Det første stykke fra Kystvejen op til krydset Nørregade/Knudrisgade blev kaldt Nørreport, og her har fotografen til dette postkort stået, da han knipsede.  Her passerer en sporvogn, der havde rute fra Nørregade ind i Knudrisgade og videre til Østbanetorvet.

Portalen mellem sporvognen og Telefonkiosken er indgangen til forlystelsesparken Vennelyst, der omkring tidspunktet var det førende forlystelsessted i Aarhus.  Vennelyst mistede dog noget af sin status, da hovedbygningen brændte i 1908.

Gaden der går op til venstre på billedet er Høegh Guldbergs Gade.

Gadeføringerne kan stadig anes, men hele området omkring Nørreport blev fuldkommen saneret i 1960´erne, for bl.a. at skabe lettere trafikveje nordfra (Randersvej) til Havnen. Det er dog stadig et af byens allerstørste trafikale knudepunkter, der i dag har fået aktualiseret betydning, fordi den skaber forbindelse til Havnen, nu det nye Aarhus Ø via Bernhard Jensens Boulevard på den anden side af Kystvejen.

………………

På postkortet, der er afsendt af en Fr. Poulsen skriver han til en Frk. C.J. Christensen i Østbanegade 11 på Østerbro i Københvnh bl.a. “Mine damer er ikke billige”.  Tankerne glider uvilkårligt hen på, om det måske er en hvid slavehandler. Det er næppe chikane at antyde det her 111 år efter afsendelsen.

AARHUS. ”Slingrer ned ad Vestergade……”


AARHUS. Vestergade, set fra Vor Frue Kirkeplads mod Lille Torv.
På gadens højre side lige før Lille Torv har Magasin senere opført sit hus
Jacobs Bar BQ fik senere plads inde til højre.
Ikke postsendt
Stenders Forlag. 5667

 

Vestergade i centrum af Aarhus er i dag en sprællevende, længere gade, der forbinder Thorvaldsensgade/Vester Alle i Mølleengen med Lille Torv.

I middelalderen havde købmændene til huse i de store bindingsværkshuse i Vestergade. I dag er købmændene rykket ud, men de smukke, gamle bygninger med stokværk og svalegange står fortsat som eksempler på renæssancen og barokkens arkitektur.

Ind er i stedet rykket en alsidig kultur. I Vestergade mødes kunst, caféliv, specialbutikker, restauranter, genbrug, spillesteder og institutioner.

Ved gadens udspring på Lille Torv lige efter Magasin ligger Jacobs Bar BQ, der i 1979 dannede rammen om Linje 3’s debutshow.

Fra Grønnegade og ind mod byen lever butikker og restauranter deres eget liv. På hjørnet ligger den over 100 år gamle Café Vestergade, hvor mange århusianere fast får sig en sort kaffe om morgenen.

For rigtig mange mennesker er Vestergade også musikkens centrum i Aarhus. Et af gaden mest populære steder er natklubben V58, der ligger i en af landets bedst bevarede købmandsgårde. Siden 1966 har musikken spillet i den firlængede gård – hvad enten navnet har været Trinbrædtet, Single Rock Café eller som nu, V58. Det var her, TV-2 og Gnags legede i deres yngre dage.

AARHUS. Vestergade på strækningen Frue Kirkeplads mod Grønnegade
Postsendt 1908
P.J. Eneret. No. 230

FREDERIKSBERG. Frederiksberg Runddel


FREDERIKSBERG RUNDDEL
Postsendt 22.12. 1905 fra Kjøbenhavn til Struer
Frankeret med julemærke 1905 og AFA 34 B eller 34 C
Ankomststempel Struer 23.12.1905
Ingen Forlagsangivelse. 539

Frederiksberg Runddel er en plads foran hovedindgangen til Frederiksberg Have for enden af Frederiksberg Allé i Frederiksberg Kommune i København.

Den fredelige og idylliske plads bruges ofte til forskellige arrangementer. Om vinteren er der i dag anbragt en skøjtebane på pladsen.

Frederiksberg Runddel, der trods navnet aldrig har været særligt rund, blev etableret omkring 1670, da dronning Sophie Amalie fik bygget en lille sommerresidens, hvor hovedindgangen til Frederiksberg Have nu er. Den trefløjede ejendom blev kendt som Prinsens Gård, efter at den overgik til kronprins Frederik (senere Frederik den IV).

Hovedfløjen brændte i 1753 men blev ikke genopbygget, og i stedet opførtes hovedindgangen til Frederiksberg Have mellem de to overlevende fløje i 1755

Den 22. oktober 1863 åbnede det engelsk ejede Copenhagen Railway Company den første sporvejslinie i København fra Frederiksberg Runddel ad Frederiksberg Allé og Vesterbrogade til Trommesalen.

Omkring pladsen, på hjørnet af Pile Allé ligger Storm P. museet, der er dedikeret til humoristen, tegneren, maleren og skuespilleren Robert Storm Petersen.

Det kongelige danske Haveselskab havde oprindelig til huse længere nede ad Frederiksberg Allé blev flyttede til sin nuværende placering i 1882. Før det var stedet en del af slotsparkens læge- og grøntsagshave.

 


Indgangen til Frederiksberg Have
Postsendt 1926 fra København V til Oslo
EdFph 2900/25?

Her kan ses flere gamle postkort fra Frederiksberg

Aarhus. H.N. Clausens Gade.  Hvem var han egentlig?


Aarhus. H.N. Clausens Gade
Navnet fejlstavet på postkortet: “H.C. Clausens Gade”
Postsendt 1910
 J.J.N. 2968

 

Mellem Jægergårdsgade og Ole Rømersgade – i nærheden af Bruuns Galleri – ligger en lille gade, H.N. Clausens Gade.

Gaden er opkaldt efter Henrik Nicolai Clausen (1793-1877), der dog ikke havde nogen speciel tilknytning til Aarhus By.

Han var en dansk teolog og politiker. I 1813 (da Danmark gik bankerot) blev han professor ved Københavns Universitet. Han udgav i 1825 et kontroversielt skrift: Catholicismens og Protestantismens Kirkeforfatning, Lære og Ritus.

Han blev kraftig imødegået af Grundtvig, der skrev pamfletten Kirkens Gienmæle. På grundlag heraf anlagde H.N. Clausen – og vandt – en injuriesag, hvilket medførte, at Grundtvig blev sat under politicensur.

Samme år – i 1848 – blev han i novemberministeriet udnævnt som minister uden portefølje.

Fra grundlovens stiftelse var han i perioden 1849-1853 folketingsmand for Helsingørkredsen.

Clausen var modstander både af enevælden og af den almindelige valgret. Han var tilhænger af danskhed, skandinavisme og forfatningsfrihed.

H.N. Clausen fik sin gade i Aarhus opkaldt efter sig i 1887

 

GRØNGRØFT SLOT mellem Aabenraa og Gråsten


GRØNGRØFT
Ikke postsendt
Fr. Biehl, Augustenborg

 

Mellem Aabenraa og Gråsten ligger Grøngrøft Slot, der for ganske nylig er blevet solgt for 7,5 mio. kroner.

Slottets historie kan dateres tilbage til midten af 1500-tallet og går således næsten 600 år tilbage.

Slottet var oprindelig i slægten Ahlefeldts eje. Da Frederik Ahlefeldt døde i 1686, overtog sønnen Frederik Ahlefeldt godset. Ved hans død i havde godset dog økonomiske problemer, da det overgik til broderen Carl Ahlefeldt.

Carl Ahlefeldt spillede en stor rolle under enevælden. Allerede fra de unge år var han tæt knyttet til kongehuset, hvor han bl.a. fulgte kronprins Frederik på en lang udlandsrejse i slutningen af 1600-tallet. Da Frederik IV (1671-1730) overtog tronen i 1699, blev Ahlefeldt en af kongens betroede personer. Senere blev han udnævnt til statholder over Slesvig og Holsten, en stilling, han bestred til sin død i 1722.

På trods af sine høje stillinger og store besiddelser lykkedes det dog ikke Carl Ahlefeldt at rette økonomien op. Da han døde i 1722, blev han samtidig erklæret konkurs. For Grøngrøft betød det, at tiden med Ahlefeldt’erne på gården var forbi. Gården blev i 1725 solgt videre til Asmus Paulsen.

Igennem resten af 1700-tallet og hele 1800-tallet var Grøngrøft ejet af primært slægterne Boysen og Bachmann.

I 1935 blev Grøngrøft købt af den tyske skibsreder Poul Rickmers, og gården var derfor i tysk eje under hele Anden Verdenskrig. Efter krigen konfiskerede Staten Grøngrøft som tysk ejendom. I 1953 åbnede drengehjemmet Grøngrøft Fredehjem.

Senere har Grøngrøft været anvendt som skolehjem og asylcenter. I 2007 købte erhvervsmanden Jens Erik Nyland Grøngrøft og foretog en omfattende restaurering, hvorefter han gav det navnet Grøngrøft Slot.

Jens Nyland gik imidlertid også konkurs.

Boet efter Jens Erik Nyland, Haderslev har her i år solgt Grøngrøft Slot til en køber for antageligvis 7,5 millioner. Slottet, var først sat til salg for 22,5 millioner kroner. Siden blev prisen reguleret ned til 15 millioner, men solgt blev slottet ikke. Og det var stærkt medvirkende til Nylands konkurs i 2016.

Der foreligger for tiden ikke oplysninger om, hvad Slottet skal bruges til fremover.


Sådan ser slottet ud i dag i fulgeperspektiv

 

 

SVENDBORG. Svendborg Sømandshøjskole. “Hellere på højskole end på værtshus”


SVENDBORG. Sømandshøjskolen
Postsendt 1908 fra Svendborg til Sønderborg (Tyskland)
Postkort fra Højskolen 2 år efter indvielsen
W.K.F. 4634

Svendborg Søfartsskole blev oprettet i 1906 af den kristne forening ”Broderselskabet på Havet” under  navnet Sømandshøjskolen.
Den fungerede i mange år som maritim højskole. Siden skiftede skolen navn til det nuværende “Svendborg Søfartsskole”.

Skolen blev oprettet i 1906 af Vilhelm Rasch (1866-1939). Han blev grebet af tanken om at få etableret en skole for søfartens menige mandskab. Han foreslog det og fik tilslutning hertil på ”Broderskabet på Havet”´s årsmøde i Marstal i 1906

Seks uger efter årsmødet fandt Vilhelm Rasch en egnet grund – i Svendborg –  på en grøn mark på en bakketop. Arealet lå i tilpas afstand fra havnen og dens knejper –  og dog ikke så langt derfra.

En tønde land jord blev købt til 45 øre pr. kvadratalen.

Der var ingen tvivl hos initiativtagerne om, at skolen skulle placeres i Svendborg. Købstaden var et sejlskibscentrum med mange hyresøgende matroser. Disse var henvist til at henslæbe vinteren på værtshuse, når sejlskibene var lagt op.

Nu kunne de tage imod et tilbud om at få undervisning på sømandshøjskolen. Den første vinter satte 36 befarne matroser sig på skolebænken, ligesom 12 drenge, som ikke havde været til søs, blev forberedt på livet på de syv have.

De første år blev der undervist i bl.a. samfundsfag, geografi, engelsk, meteorologi og maskinlære samt navigation.

I 1970’erne skiftede skolen navn til Svendborg Søfartsskole og har siden vist sig særdeles livskraftig.

Her kan ses flere postkort fra Svendborg