AARHUS. ”Slingrer ned ad Vestergade……”


AARHUS. Vestergade, set fra Vor Frue Kirkeplads mod Lille Torv.
På gadens højre side lige før Lille Torv har Magasin senere opført sit hus
Jacobs Bar BQ fik senere plads inde til højre.
Ikke postsendt
Stenders Forlag. 5667

 

Vestergade i centrum af Aarhus er i dag en sprællevende, længere gade, der forbinder Thorvaldsensgade/Vester Alle i Mølleengen med Lille Torv.

I middelalderen havde købmændene til huse i de store bindingsværkshuse i Vestergade. I dag er købmændene rykket ud, men de smukke, gamle bygninger med stokværk og svalegange står fortsat som eksempler på renæssancen og barokkens arkitektur.

Ind er i stedet rykket en alsidig kultur. I Vestergade mødes kunst, caféliv, specialbutikker, restauranter, genbrug, spillesteder og institutioner.

Ved gadens udspring på Lille Torv lige efter Magasin ligger Jacobs Bar BQ, der i 1979 dannede rammen om Linje 3’s debutshow.

Fra Grønnegade og ind mod byen lever butikker og restauranter deres eget liv. På hjørnet ligger den over 100 år gamle Café Vestergade, hvor mange århusianere fast får sig en sort kaffe om morgenen.

For rigtig mange mennesker er Vestergade også musikkens centrum i Aarhus. Et af gaden mest populære steder er natklubben V58, der ligger i en af landets bedst bevarede købmandsgårde. Siden 1966 har musikken spillet i den firlængede gård – hvad enten navnet har været Trinbrædtet, Single Rock Café eller som nu, V58. Det var her, TV-2 og Gnags legede i deres yngre dage.

AARHUS. Vestergade på strækningen Frue Kirkeplads mod Grønnegade
Postsendt 1908
P.J. Eneret. No. 230

FREDERIKSBERG. Frederiksberg Runddel


FREDERIKSBERG RUNDDEL
Postsendt 22.12. 1905 fra Kjøbenhavn til Struer
Frankeret med julemærke 1905 og AFA 34 B eller 34 C
Ankomststempel Struer 23.12.1905
Ingen Forlagsangivelse. 539

Frederiksberg Runddel er en plads foran hovedindgangen til Frederiksberg Have for enden af Frederiksberg Allé i Frederiksberg Kommune i København.

Den fredelige og idylliske plads bruges ofte til forskellige arrangementer. Om vinteren er der i dag anbragt en skøjtebane på pladsen.

Frederiksberg Runddel, der trods navnet aldrig har været særligt rund, blev etableret omkring 1670, da dronning Sophie Amalie fik bygget en lille sommerresidens, hvor hovedindgangen til Frederiksberg Have nu er. Den trefløjede ejendom blev kendt som Prinsens Gård, efter at den overgik til kronprins Frederik (senere Frederik den IV).

Hovedfløjen brændte i 1753 men blev ikke genopbygget, og i stedet opførtes hovedindgangen til Frederiksberg Have mellem de to overlevende fløje i 1755

Den 22. oktober 1863 åbnede det engelsk ejede Copenhagen Railway Company den første sporvejslinie i København fra Frederiksberg Runddel ad Frederiksberg Allé og Vesterbrogade til Trommesalen.

Omkring pladsen, på hjørnet af Pile Allé ligger Storm P. museet, der er dedikeret til humoristen, tegneren, maleren og skuespilleren Robert Storm Petersen.

Det kongelige danske Haveselskab havde oprindelig til huse længere nede ad Frederiksberg Allé blev flyttede til sin nuværende placering i 1882. Før det var stedet en del af slotsparkens læge- og grøntsagshave.

 


Indgangen til Frederiksberg Have
Postsendt 1926 fra København V til Oslo
EdFph 2900/25?

Her kan ses flere gamle postkort fra Frederiksberg

Aarhus. H.N. Clausens Gade.  Hvem var han egentlig?


Aarhus. H.N. Clausens Gade
Navnet fejlstavet på postkortet: “H.C. Clausens Gade”
Postsendt 1910
 J.J.N. 2968

 

Mellem Jægergårdsgade og Ole Rømersgade – i nærheden af Bruuns Galleri – ligger en lille gade, H.N. Clausens Gade.

Gaden er opkaldt efter Henrik Nicolai Clausen (1793-1877), der dog ikke havde nogen speciel tilknytning til Aarhus By.

Han var en dansk teolog og politiker. I 1813 (da Danmark gik bankerot) blev han professor ved Københavns Universitet. Han udgav i 1825 et kontroversielt skrift: Catholicismens og Protestantismens Kirkeforfatning, Lære og Ritus.

Han blev kraftig imødegået af Grundtvig, der skrev pamfletten Kirkens Gienmæle. På grundlag heraf anlagde H.N. Clausen – og vandt – en injuriesag, hvilket medførte, at Grundtvig blev sat under politicensur.

Samme år – i 1848 – blev han i novemberministeriet udnævnt som minister uden portefølje.

Fra grundlovens stiftelse var han i perioden 1849-1853 folketingsmand for Helsingørkredsen.

Clausen var modstander både af enevælden og af den almindelige valgret. Han var tilhænger af danskhed, skandinavisme og forfatningsfrihed.

H.N. Clausen fik sin gade i Aarhus opkaldt efter sig i 1887

 

GRØNGRØFT SLOT mellem Aabenraa og Gråsten


GRØNGRØFT
Ikke postsendt
Fr. Biehl, Augustenborg

 

Mellem Aabenraa og Gråsten ligger Grøngrøft Slot, der for ganske nylig er blevet solgt for 7,5 mio. kroner.

Slottets historie kan dateres tilbage til midten af 1500-tallet og går således næsten 600 år tilbage.

Slottet var oprindelig i slægten Ahlefeldts eje. Da Frederik Ahlefeldt døde i 1686, overtog sønnen Frederik Ahlefeldt godset. Ved hans død i havde godset dog økonomiske problemer, da det overgik til broderen Carl Ahlefeldt.

Carl Ahlefeldt spillede en stor rolle under enevælden. Allerede fra de unge år var han tæt knyttet til kongehuset, hvor han bl.a. fulgte kronprins Frederik på en lang udlandsrejse i slutningen af 1600-tallet. Da Frederik IV (1671-1730) overtog tronen i 1699, blev Ahlefeldt en af kongens betroede personer. Senere blev han udnævnt til statholder over Slesvig og Holsten, en stilling, han bestred til sin død i 1722.

På trods af sine høje stillinger og store besiddelser lykkedes det dog ikke Carl Ahlefeldt at rette økonomien op. Da han døde i 1722, blev han samtidig erklæret konkurs. For Grøngrøft betød det, at tiden med Ahlefeldt’erne på gården var forbi. Gården blev i 1725 solgt videre til Asmus Paulsen.

Igennem resten af 1700-tallet og hele 1800-tallet var Grøngrøft ejet af primært slægterne Boysen og Bachmann.

I 1935 blev Grøngrøft købt af den tyske skibsreder Poul Rickmers, og gården var derfor i tysk eje under hele Anden Verdenskrig. Efter krigen konfiskerede Staten Grøngrøft som tysk ejendom. I 1953 åbnede drengehjemmet Grøngrøft Fredehjem.

Senere har Grøngrøft været anvendt som skolehjem og asylcenter. I 2007 købte erhvervsmanden Jens Erik Nyland Grøngrøft og foretog en omfattende restaurering, hvorefter han gav det navnet Grøngrøft Slot.

Jens Nyland gik imidlertid også konkurs.

Boet efter Jens Erik Nyland, Haderslev har her i år solgt Grøngrøft Slot til en køber for antageligvis 7,5 millioner. Slottet, var først sat til salg for 22,5 millioner kroner. Siden blev prisen reguleret ned til 15 millioner, men solgt blev slottet ikke. Og det var stærkt medvirkende til Nylands konkurs i 2016.

Der foreligger for tiden ikke oplysninger om, hvad Slottet skal bruges til fremover.


Sådan ser slottet ud i dag i fulgeperspektiv

 

 

SVENDBORG. Svendborg Sømandshøjskole. “Hellere på højskole end på værtshus”


SVENDBORG. Sømandshøjskolen
Postsendt 1908 fra Svendborg til Sønderborg (Tyskland)
Postkort fra Højskolen 2 år efter indvielsen
W.K.F. 4634

Svendborg Søfartsskole blev oprettet i 1906 af den kristne forening ”Broderselskabet på Havet” under  navnet Sømandshøjskolen.
Den fungerede i mange år som maritim højskole. Siden skiftede skolen navn til det nuværende “Svendborg Søfartsskole”.

Skolen blev oprettet i 1906 af Vilhelm Rasch (1866-1939). Han blev grebet af tanken om at få etableret en skole for søfartens menige mandskab. Han foreslog det og fik tilslutning hertil på ”Broderskabet på Havet”´s årsmøde i Marstal i 1906

Seks uger efter årsmødet fandt Vilhelm Rasch en egnet grund – i Svendborg –  på en grøn mark på en bakketop. Arealet lå i tilpas afstand fra havnen og dens knejper –  og dog ikke så langt derfra.

En tønde land jord blev købt til 45 øre pr. kvadratalen.

Der var ingen tvivl hos initiativtagerne om, at skolen skulle placeres i Svendborg. Købstaden var et sejlskibscentrum med mange hyresøgende matroser. Disse var henvist til at henslæbe vinteren på værtshuse, når sejlskibene var lagt op.

Nu kunne de tage imod et tilbud om at få undervisning på sømandshøjskolen. Den første vinter satte 36 befarne matroser sig på skolebænken, ligesom 12 drenge, som ikke havde været til søs, blev forberedt på livet på de syv have.

De første år blev der undervist i bl.a. samfundsfag, geografi, engelsk, meteorologi og maskinlære samt navigation.

I 1970’erne skiftede skolen navn til Svendborg Søfartsskole og har siden vist sig særdeles livskraftig.

Her kan ses flere postkort fra Svendborg

 

AARHUS. Hjørnet af Mejlgade og Graven… direkte i bymidten


Aarhus. Mejlgade/Graven
Hestekøretøjet befinder sig i Mejlgade
Fra “Det gamle Aarhus”
Postsendt 1932
F. Rybner Petersen. 94

Midt i Aarhus – i en af byens absolut ældste gader, Mejlgade – ligger tilsvarende et af byens ældste huse, I.C. Juuls Købmandsgaard, senere I.C. Juuls Farvehandel. Gaarden har adresse Mejlgade 19.

Den rødkalkede købmandsgaard ligger på hjørnet af Mejlgade og Graven og kan dateres tilbage til 1600-tallet. Gaden, der går ind til højre midt i billedet, bærer det lidt traurige navn Graven.  Ikke fordi man befinder sig på Gravens Rand, og ej heller fordi Sct. Olufs Kirkegaard befandt sig lige i nærheden, men navnet er opstået, fordi her lå den gamle voldgrav, der omgav Aarhus. Da voldgraven blev fyldt op med jord, bevarede man navnet.  De fleste aarhusianere kender gaden, fordi her lå indtil i dag den aarhusianske Skoletandklinik, hvor børn fra de aarhusianske skoler i hobetal blev sendt til årligt tandcheck. Derfor fremkalder gaden mange ubehagelige minder, også hos ældre borgere.


Foto fra 1974 fra samme vinkel som postkortet.
I lokalerne bag Grill-baren inde til venstre lå i mange år
den aarhusianske danserestaurant “Ambassadør”.

Mejlgade er en 800 meter lang krum gade,  der går fra Bispetorvet til Østbanetorvet. Gaden er krum, fordi den ved anlæggelsen i middelalderen fulgte kystlinjen.

Hele området er en del af det aarhusianske Latinerkvarter.

I.C. Juul købte gaarden i 1845. De første mange år fungerede hans butik som en købmandsforretning, hvor man kunne købe sild fra Trondheim, cigarer, citroner, sålelæder og gammel cognac. Efterhånden gik han over til alene at handle med maling.

Den dag i dag findes der i Mejlgade 19 en spand, som stort set alle ansatte i tidens løb har sat deres navne på. Der er desuden et bord, som bærer præg af årtiers maling, som er blevet tørret af på det.

Da I. C. Juul i 1892 fejrede 50 års jubilæum som handelsdrivende i Aarhus, flagede man i Mejlgade og tilstødende gader.


På dette foto ses Graven mere tydeligt

 

To unikke postkort fra Landsudstillingen i Aarhus 1909


Landsudstillingen 1909
Kongens Vogn på Aabningsdagen

Ikke postsendt
Hempelske Boghandel
Foto Edv. Monsrud

 

Landsudstillingen i Aarhus 1909 var en stor industri-, håndværker- og kulturudstilling. Her blev vist eksempler på, hvad man kunne præstere i Danmark indenfor disse felter. I alt 1850 udstillere tilbød deres varer på udstillingen.

Landsudstillingen blev åbnet den 18. maj 1909 af Kong Frederik den VIII og Dronning Louise, Kronprins Christian (senere Christian den X) og Kronprinsesse Alexandrine.

Landsudstillingen – der blandt aarhusianere ubeskedent blev kendt som Verdensudstillingen – var et lille byområde i sig selv, placeret ved kystområdet fra Skansepalæet hen mod Dalgas Avenue på det område, hvor Strandparken og Tangkrogen i dag ligger.

Landsudstillingen lukkede den 3. oktober 1909 og blev besøgt af 667.000 gæster.

Der er udgivet rigtig mange postkort fra udstillingen. Her vises to af de specielle.


Landsudstsillingen 1909. Abessinerlejren
Lansefægtning
Ikke postsendt
Leth Bang & Einar A. Gluud. 17971 Carl Stender

Kortene kan sammen med andre Aarhuskort ses og købes her

 

Tingstenene i Ringsted. Hvor gamle er de mon?


HILSEN FRA RINGSTED
Udelt adresseside
Postsendt 1903 fra Ringsted til København K
Ahrent Flensborgs Boghandel

 

I Ringsted på Midtsjælland ligger der på Torvet 3 store tingstene, hver med sit særpræg.

De har ligget her siden ” Arilds tid ” – ingen ved hvor længe. Efter sigende har de ikke været flyttet fra stedet overhovedet.

Stenenes oprindelse fortaber sig i det fjerne. Nogle mener dog, at det bare er “Torvesten”, hvor de handlende anbragte deres varer. Den funktion kan nogle ringstedere huske, de har haft, men derfor kan stenene udmærket i tidernes morgen være opstillet til andet formål.

Hvert land eller landsdel havde tilbage fra Vikingetiden sit eget landsting. For Skåne lå det i Lund, for Sjælland og øerne var det i Ringsted og for det jysk-fynske befandt det sig i Viborg.

De udvalgte konger skulle hyldes på landstingene, selv om Danmark i 1170 gik fra at være et valgrige til at være et arverige.

Den sidste kongehyldning på “Tinget” i Ringsted fandt sted i 1584, hvor Frederik 2.’s søn Christian 4. modtog stændernes troskabsed.


RINGSTED. THINGSTENENE
Ikke postsendt
P.V. Hansens Boghandel. 42128

På Veststenen er der 12 skålformede huller, hvis oprindelse ikke kendes.

På Midterstenens glatte overflade er der indhugget et tavlespil, som ligner vore dages møllespil. Overleveringen fortæller, at det er indhugget af fjendtlige soldater, der var indkvarteret i byen. Her kan vi så vælge mellem svenskere (1658-60), englændere (1807) og spaniere (1808).  Der er også en rhombeformet figur, hvor spidserne peger præcist nord-syd.

Øststenen har et prægtigt farvespil med to lange svage spor.

De forskellige mærker er nemmest at se med solen lavt på himlen.

 

Der kan ses flere postkort fra Ringsted her

Forbindelsen mellem Lolland og Falster. Chr IX`s Bro 1867-1963

 

Broen over Guldborgsund. Chr. IX`s bro mellem Nykøbing og Sundby på
Lolland. (1867-1963)

Ikke postsendt
Påtegnet bagpå “2. Januar 1924”

—-

Normalt betragter vi Lolland og Falster som et sammenhængende ø-område. Men rent faktisk adskiller Guldborgsund de to øer fra hinanden.

Den første vejbro, der blev bygget over Guldborgsund, var Kong Christian IX´s bro, som ses her på postkortet, der er fra 1924,

Det var en kombination af en dæmning, en fastbro og en svingbro, der tillod skibe – ikke mindst roepramme til Sukkerfabrikken – at passere igennem Guldborgsund.

Den blev åbnet med stor festivitas 4. juli 1867 af Kong Christian IX med følge, hvoriblandt var hans datter, prinsesse Dagmars gemal, den russiske tronfølger, senere Zar Alexander III.

Jernbanen kom til Nykøbing i 1875 samtidig med en særskilt jernbanebro.

Begge broer blev fjernet i 1963, da Fugleflugtslinjens bro, Frederik IX´s bro blev indviet.

Her kan ses flere postkort fra Nykøbing Falster

 

QXL i Norge og den nye auktionsplatform Gi Bud. Salg af gamle postkort

QXL i Norge

QXL har igen ændret deres forretningsbetingelser temmelig radikalt. Fra den 1. juni 2017 har det været gratis at købe varer på QXL, hvor det forud for denne dato kostede køberne et hammerslagsgebyr på 5,- kr. pr. købt lot.

Til gengæld blev hammerslagsgebyret fra den 1. juni væltet over på sælgerne, der fra denne dato skulle betale 10,- kr. pr. solgt lot + som tidligere endvidere 8% af salgsprisen.

Det må betyde dødsstødet for salg af de billige postkort, idet postkort til 10,- kr. og derunder vil give sælgere et direkte tab. Et postkort til 15,- kr. vil koste sælgeren 11,20 kr. til QXL, og der ville således kun blive 3,80 kr. til sælger.

For nogen tid siden eksperimenterede QXL i både Danmark og Norge (de to landes auktionsplatforme har samme ejer, nemlig Lauritz.com) med en ny side og indførte samtidig de upopulære hammerslagsgebyrer. Det betød en masseflugt fra QXL, et tab, som de ikke er kommet sig over i Norge.

Udover QXL er der i Norge dukket en ny salgskanal op, siden Gi Bud, der nu har overhalet QXL og er blevet markedsleder for salg af norske gamle postkort.

Jeg har udarbejdet en sammenligning af de QXL og Gi Bud i dagene omkring ændringene.

Dagen før ændringerne, den 31. maj 2017 var der på QXL.no oplagt 9.534 norske postkort til salg. Der var bud på de 98, hvilket svarer til en budrate på 1,0. Samme dato var der på Gi Buds side oplagt 10.175 norske postkort, hvor der var bud på de 310, hvilket giver en budrate på 3,0.

Den 13. juni 2017, hvor ændringerne burde være slået igennem, var der på QXL 6.555 norske postkort med bud på de 38 (budrate på 0,6).

På Gi Buds side var der samme dag 10.627 postkort oplagt med bud på de 510 (budrate 4,8).

Oplægningerne af norske postkort på QXL er fra den 1.6.2017 til den 15.6.2017  faldet fra 14.088 til 9.133. Et fald på i alt 6.434 stk, svarende til en nedgang på over 35%.

Der er – uvist af hvilken grund – stadig postkort til salg på 10,- kroner og derunder på QXL. De vil give sælgeren et direkte tab. Det er nærliggende at antage, at disse auktioner efterhånden vil dø ud. så der i løbet af kort tid vil være tale om et direkte fald i norske postkort til salg på QXL, som formentlig vil ligge på omkring de 40-50%.

Gi Bud har ikke umiddelbart opslugt faldet fra QXL, men deres budrate er hævet betragtelig.

Det bliver spændende  at følge udviklingen hen over sommeren og ind i genoptagelsen af hobbyaktiviteterne omkring 1. september.

___________________________________________________________________________

Jeg har lavet en tilsvarende analyse over auktionsplatformene for gamle postkort i Danmark.