AARHUS. Nørreport omkring år 1905


AARHUS. Nørrebrogade ved Nørreport
Postsendt 1906 fra Aarhus til København Ø

C. St. Eneret. 5628

 

Nørrebrogade i Aarhus gik oprindelig fra Kystvejen og nordpå. Her løb den sammen med Randersvej (tidligere Niels Ebbesens Vej).

Det første stykke fra Kystvejen op til krydset Nørregade/Knudrisgade blev kaldt Nørreport, og her har fotografen til dette postkort stået, da han knipsede.  Her passerer en sporvogn, der havde rute fra Nørregade ind i Knudrisgade og videre til Østbanetorvet.

Portalen mellem sporvognen og Telefonkiosken er indgangen til forlystelsesparken Vennelyst, der omkring tidspunktet var det førende forlystelsessted i Aarhus.  Vennelyst mistede dog noget af sin status, da hovedbygningen brændte i 1908.

Gaden der går op til venstre på billedet er Høegh Guldbergs Gade.

Gadeføringerne kan stadig anes, men hele området omkring Nørreport blev fuldkommen saneret i 1960´erne, for bl.a. at skabe lettere trafikveje nordfra (Randersvej) til Havnen. Det er dog stadig et af byens allerstørste trafikale knudepunkter, der i dag har fået aktualiseret betydning, fordi den skaber forbindelse til Havnen, nu det nye Aarhus Ø via Bernhard Jensens Boulevard på den anden side af Kystvejen.

………………

På postkortet, der er afsendt af en Fr. Poulsen skriver han til en Frk. C.J. Christensen i Østbanegade 11 på Østerbro i Københvnh bl.a. “Mine damer er ikke billige”.  Tankerne glider uvilkårligt hen på, om det måske er en hvid slavehandler. Det er næppe chikane at antyde det her 111 år efter afsendelsen.

AARHUS. ”Slingrer ned ad Vestergade……”


AARHUS. Vestergade, set fra Vor Frue Kirkeplads mod Lille Torv.
På gadens højre side lige før Lille Torv har Magasin senere opført sit hus
Jacobs Bar BQ fik senere plads inde til højre.
Ikke postsendt
Stenders Forlag. 5667

 

Vestergade i centrum af Aarhus er i dag en sprællevende, længere gade, der forbinder Thorvaldsensgade/Vester Alle i Mølleengen med Lille Torv.

I middelalderen havde købmændene til huse i de store bindingsværkshuse i Vestergade. I dag er købmændene rykket ud, men de smukke, gamle bygninger med stokværk og svalegange står fortsat som eksempler på renæssancen og barokkens arkitektur.

Ind er i stedet rykket en alsidig kultur. I Vestergade mødes kunst, caféliv, specialbutikker, restauranter, genbrug, spillesteder og institutioner.

Ved gadens udspring på Lille Torv lige efter Magasin ligger Jacobs Bar BQ, der i 1979 dannede rammen om Linje 3’s debutshow.

Fra Grønnegade og ind mod byen lever butikker og restauranter deres eget liv. På hjørnet ligger den over 100 år gamle Café Vestergade, hvor mange århusianere fast får sig en sort kaffe om morgenen.

For rigtig mange mennesker er Vestergade også musikkens centrum i Aarhus. Et af gaden mest populære steder er natklubben V58, der ligger i en af landets bedst bevarede købmandsgårde. Siden 1966 har musikken spillet i den firlængede gård – hvad enten navnet har været Trinbrædtet, Single Rock Café eller som nu, V58. Det var her, TV-2 og Gnags legede i deres yngre dage.

AARHUS. Vestergade på strækningen Frue Kirkeplads mod Grønnegade
Postsendt 1908
P.J. Eneret. No. 230

Aarhus. H.N. Clausens Gade.  Hvem var han egentlig?


Aarhus. H.N. Clausens Gade
Navnet fejlstavet på postkortet: “H.C. Clausens Gade”
Postsendt 1910
 J.J.N. 2968

 

Mellem Jægergårdsgade og Ole Rømersgade – i nærheden af Bruuns Galleri – ligger en lille gade, H.N. Clausens Gade.

Gaden er opkaldt efter Henrik Nicolai Clausen (1793-1877), der dog ikke havde nogen speciel tilknytning til Aarhus By.

Han var en dansk teolog og politiker. I 1813 (da Danmark gik bankerot) blev han professor ved Københavns Universitet. Han udgav i 1825 et kontroversielt skrift: Catholicismens og Protestantismens Kirkeforfatning, Lære og Ritus.

Han blev kraftig imødegået af Grundtvig, der skrev pamfletten Kirkens Gienmæle. På grundlag heraf anlagde H.N. Clausen – og vandt – en injuriesag, hvilket medførte, at Grundtvig blev sat under politicensur.

Samme år – i 1848 – blev han i novemberministeriet udnævnt som minister uden portefølje.

Fra grundlovens stiftelse var han i perioden 1849-1853 folketingsmand for Helsingørkredsen.

Clausen var modstander både af enevælden og af den almindelige valgret. Han var tilhænger af danskhed, skandinavisme og forfatningsfrihed.

H.N. Clausen fik sin gade i Aarhus opkaldt efter sig i 1887

 

AARHUS. Hjørnet af Mejlgade og Graven… direkte i bymidten


Aarhus. Mejlgade/Graven
Hestekøretøjet befinder sig i Mejlgade
Fra “Det gamle Aarhus”
Postsendt 1932
F. Rybner Petersen. 94

Midt i Aarhus – i en af byens absolut ældste gader, Mejlgade – ligger tilsvarende et af byens ældste huse, I.C. Juuls Købmandsgaard, senere I.C. Juuls Farvehandel. Gaarden har adresse Mejlgade 19.

Den rødkalkede købmandsgaard ligger på hjørnet af Mejlgade og Graven og kan dateres tilbage til 1600-tallet. Gaden, der går ind til højre midt i billedet, bærer det lidt traurige navn Graven.  Ikke fordi man befinder sig på Gravens Rand, og ej heller fordi Sct. Olufs Kirkegaard befandt sig lige i nærheden, men navnet er opstået, fordi her lå den gamle voldgrav, der omgav Aarhus. Da voldgraven blev fyldt op med jord, bevarede man navnet.  De fleste aarhusianere kender gaden, fordi her lå indtil i dag den aarhusianske Skoletandklinik, hvor børn fra de aarhusianske skoler i hobetal blev sendt til årligt tandcheck. Derfor fremkalder gaden mange ubehagelige minder, også hos ældre borgere.


Foto fra 1974 fra samme vinkel som postkortet.
I lokalerne bag Grill-baren inde til venstre lå i mange år
den aarhusianske danserestaurant “Ambassadør”.

Mejlgade er en 800 meter lang krum gade,  der går fra Bispetorvet til Østbanetorvet. Gaden er krum, fordi den ved anlæggelsen i middelalderen fulgte kystlinjen.

Hele området er en del af det aarhusianske Latinerkvarter.

I.C. Juul købte gaarden i 1845. De første mange år fungerede hans butik som en købmandsforretning, hvor man kunne købe sild fra Trondheim, cigarer, citroner, sålelæder og gammel cognac. Efterhånden gik han over til alene at handle med maling.

Den dag i dag findes der i Mejlgade 19 en spand, som stort set alle ansatte i tidens løb har sat deres navne på. Der er desuden et bord, som bærer præg af årtiers maling, som er blevet tørret af på det.

Da I. C. Juul i 1892 fejrede 50 års jubilæum som handelsdrivende i Aarhus, flagede man i Mejlgade og tilstødende gader.


På dette foto ses Graven mere tydeligt

 

To unikke postkort fra Landsudstillingen i Aarhus 1909


Landsudstillingen 1909
Kongens Vogn på Aabningsdagen

Ikke postsendt
Hempelske Boghandel
Foto Edv. Monsrud

 

Landsudstillingen i Aarhus 1909 var en stor industri-, håndværker- og kulturudstilling. Her blev vist eksempler på, hvad man kunne præstere i Danmark indenfor disse felter. I alt 1850 udstillere tilbød deres varer på udstillingen.

Landsudstillingen blev åbnet den 18. maj 1909 af Kong Frederik den VIII og Dronning Louise, Kronprins Christian (senere Christian den X) og Kronprinsesse Alexandrine.

Landsudstillingen – der blandt aarhusianere ubeskedent blev kendt som Verdensudstillingen – var et lille byområde i sig selv, placeret ved kystområdet fra Skansepalæet hen mod Dalgas Avenue på det område, hvor Strandparken og Tangkrogen i dag ligger.

Landsudstillingen lukkede den 3. oktober 1909 og blev besøgt af 667.000 gæster.

Der er udgivet rigtig mange postkort fra udstillingen. Her vises to af de specielle.


Landsudstsillingen 1909. Abessinerlejren
Lansefægtning
Ikke postsendt
Leth Bang & Einar A. Gluud. 17971 Carl Stender

Kortene kan sammen med andre Aarhuskort ses og købes her

 

Marstrandsborg – en hjørneejendom i hjertet af Aarhus

 


Marstrandsgade
Postsendt 1907
Papirhusets Forlag, Aarhus

På dette postkort ses Marstrandsgade , gående ind til venstre. Gaden blev anlagt omkring sidste århundredskifte på det areal, der selv i dag kaldes Mølleengen. Det var her i nærheden, Aarhus Aa dannede en indsø, hvor Aarhus Mølle blev bygget og fungerede som sådan i en lang årrække.

I slutningen af 1800-tallet blev området “drænet”,  og der blev etableret et slusesystem. Med Aarhus Mølles nedlæggelse var vejen åbnet for at bebygge området, hvilket på det tidspunkt var hårdt tiltrængt, da der i Aarhus var en udpræget boligmangel. Gaderne i Mølleengen blev navngivet efter danske kunstnere.

Den flotte hjørnebygning på postkortet midt for – Marstrandsborg – har til den anden side Thorvaldsensgade, der ligger langs med Aarhus Aa og fører hen til de nu nedlagte Ceres-bryggerier.

Marstrandsgade blev navngivet i 1899 efter maleren Wilhelm Marstand (1810-1873), hvis foretrukne motiver var folkelivsskildringer. Han blev i flere generationer anset for Danmarks betydeligste maler.

Han blev uddannet på Kunstakademiet fra 1826 til 1833 under C.W. Eckersberg og regnes, ligesom en del andre Eckersberg-elever – for at tilhøre Den danske Guldalder.


Dette foto viser, hvorledes samme motiv
indgår i dagens bybillede i  Aarhus.

 

 

 

Da Aarhus Havn blev til


Aarhus. Udsigt over Havnens bassiner
Hilsen fra Aarhus
Postsendt 1901
Ed. F. Ph & Co. 632

Året 1845 fik en skelsættende og afgørende betydning for Aarhus Havn og blev hermed det år, hvor Aarhus By kickstartede en vækst, der i løbet af kort tid gjorde byen til Danmarks næststørste.

Indtil 1845 lå Aarhus Havn inde i selve aaudløbet. Det vil sige, at alle indgående skibe skulle op i aaen, hvor de langmastede skibe måtte give op på grund af de broer, der førte vejtrafikken over aaen flere steder. Den første bro var en rullebro, der kunne manøvreres, så skibene kunne komme igennem. Men allerede ved Mindebroen var der problemer og senere ved Immervad.

Den nye havn fik to nye bassiner, et Nordre Bassin og et Søndre Bassin. De to bassiner kan også anes på tegninger over Havnen i dag, hvor de næsten synes ubetydelige. De anvendes heller ikke mere som anløbs- og kajplads længere.

Postkortet her fra 1901 illustrerer sammenhængen i havnebyggeriet. Nederst på postkortmotivet ses Aarhus Aa, der løber ud til højre i billedet. De to bassiner ses tydeligt. Nederst Det Søndre Bassin og øverst De Nordre Bassin. Den på det tidspunkt opførte nye Toldbygning (tegnet af Hack Kampmann og opført i 1895-1897) ligger mellem de to bassiner, så hele skibstrafikken til og fra Aarhus kunne overvåges herfra.

 Aarhus Havn er Danmarks største, målt på omsætning.

I 2012 anløb ca. 5.500 skibe havnen med tilsammen 18 mio. tons varer. I dag anløber et antal krydstogtskibe havnen, og desuden sejler Mols-Linien fra Aarhus Havn til Sjællands Odde fjorten gange dagligt i hverdagene.

Havnen ejes af Aarhus Kommune, hvis borgmester (p.t. Jacob Bundsgaard) er født formand for havnens bestyrelse. Den daglige ledelse forestås af havnedirektør Jakob Flyvbjerg Christensen.

Borgmestergaarden (Den Secherske Gaard) i Aarhus. Et historisk tilbageblik


Aarhus. Den “rigtige” Secherske Gaard på Lille Torv
Postsendt 19.9.1908 fra Aarhus til Kgs. Lyngby
Fotograf Edv. Monsrud, Aarhus
(Kortet er velvilligt stillet til rådighed af Torben Leth, Maarslet)

Borgmestergaarden, der i dag står på Torvet i Den Gamle By, blev bygget i 1597 og har således 420 år på bagen. Bygningen lå i Aarhus på Lille Torv 1-3 på hjørnet af Vestergade, hvor Magasins Stormagasin ligger i dag.

Navnet relaterer til, at gården omkring 1700 var ejet af tre af byens borgmestre.

Huset var i brug som købmandsgård frem til 1872. Derefter blev den opdelt i flere lejligheder og mindre butikker. Gaarden blev nedrevet 1908, som det også fremgår af postkortet.

Den var for så vidt også ganske nedrivningsmoden, da kolonialhandler Chr. Hansen, der havde forretning på hjørnet, på det viste postkort den 19.8.1908 skrev til Anna Frandsen i Kgs. Lyngby, at han dagen efter rykker ud ” af Det gamle Hjørne”.

Navnet ”Den Gamle Borgmestergaard” blev første gang brugt på Landsudstillingen 1909, da gården efter nedrivningen blev genopført her som ramme om den historiske udstilling af gamle håndværk og historiske interiører. Gården var kendt som den Secherske Gård da den stod på Lille Torv i slutningen af 1800-tallet. Boghandler Jacob Zeuner etablerede sin boghandel i Gaarden på Vestergade-siden i 1871.

Aarhus. Immervad/Lille Torv. Den “falske” Secherske Gaard
Bygget efter nedrivning af Den “rigtige” Secherske Gaard 1908
Postsendt 1911
Stender. 17072

I stedet blev der opført en højere bygning med forretninger i stueetagen. Bygningen kan ses på dette postkort, der er lavet i 1908 som en profiltegning. (Bygningen kunne ikke nå at blive opført i perioden fra september 1908 til året ud). Den nye bygning, der her fejlagtig er betegnet som Den Secherske Gaard, var i brug indtil Magasin i 1963 igen ryddede grunden og opførte sit stormagasin, hvor det fortsat er placeret..


Borgmestergaarden blev i nyopført stand et flot vartegn på Landsudstillingen 1909. Den ses her på det viste smukke postkort, hvor der også var udsigt til Maskinhallen.

Aarhus. Landsudstillingen 1909

Borgmestergaarden ses her gennem porten til højre
Leth Bang & Einar A. Glud, Aarhus. 18404

I 1913 blev den flyttet til sin nuværende placering i det daværende Det jydske Haveselskab, hvor den blev udgangspunktet for det, der siden udviklede sig til Den Gamle By. Her er. Borgmestergaarden stadig centralt placeret i museumsområdet på hjørnet af Torvet og Algade og med den københavnske Møntmestergaard som nabo.

Her ses Borgmestergaarden på Torvet i Den Gamle
By, som en af museets absolutte perler

AARHUS. Odensegade


AARHUS. Odensegade
set mod Ingerslevs Plads
Postsendt 1918
J.J.N. 6686

Odensegade i Aarhus ligger på Frederiksbjerg og forbinder Ingerslevs Boulevard med Sct. Pauls Kirkeplads og fortsætter på den anden side af kirkepladsen til Marselisborg Allé.

Odensegade blev “døbt” af arkitekt Hack Kampmann, da han i 1897/98 tegnede bydelen Frederiksbjerg, der skulle opføres på den store grund, som Aarhus Kommune i 1896 købte af indenrigsminister H.P. Ingerslev. Hack Kampmann havde fået i opgave af Aarhus Kommune at tegne bydelen. Og for 95 %´s vedkommende fulgte byrådet hans planer.

Det kom så ikke til at passe på Odensegade. Hack Kampmanns mening var, at den nye bydel skulle have en bred boulevard, der skulle strække sig fra Harald Jensens Plads i syd til bagsiden af St. Pauls Kirke. Det vil sige, at Ingerslevs Boulevard skulle forlænges helt til Paulskirken.

Aarhus Byraad satte hælene i, fordi hele hensigten med at anlægge den nye bydel var at skaffe boliger til den voksende aarhusianske arbejderbefolkning, der indtil da for det meste”klumpede sig sammen” omkring torvene og Mejlgade i usle og usunde boliger.  Derfor gik byrådet kun med til at Boulevarden skulle gå til Ingerslevs Plads. Således kom Odensegade til at give betydelig flere boliger i højden og på begge sider af gaden.

Ca. 1903. Odensegade med frit syn ned til Bugten.
Sct. Pauls Kirke, der ikke kan ses
på billedet, ligger ind til venstre,
der hvor nogle børn står/går på fortovet

Stenders Forlag. 60.  Postsendt 22.6.1907 fra Aarhus til Holstebro

Der kan ses flere Aarhusperler her

 

Aarhus Zoologiske Have 1932-1960


Aarhus. Stadion Allé/Skovbrynet
Zoologisk Have

Postsendt 1936
William Hansen, Nr. 4859

Aarhus Zoologiske Have, eller blot Aarhus Zoo, blev i 1932 anlagt af Axel Hutzelsider i Havreballe Skov mellem Jyllands Allé, Stadion Allé og Skovbrynet i overfor Tivoli Friheden.

Hutzelsider søgte i første omgang tilladelse til at opføre Zoologisk Have i Vennelystparken, men da dette blev afslået, faldt valget på Havreballeskoven.

Oprettelsen af Zoo blev behandlet i Aarhus Byraad den 11. februar 1932. Alle byrådets 7 borgerlige medlemmer stemte imod forslaget, mens de 12 socialdemokratiske byrådsmedlemmer stemte for. Byrådsmedlem for Det konservative Folkeparti Jens Christian Møller formulerede en del af kritikken således:

”Der blev sagt, at det vilde blive en Indtægt for Kommunen, men man havde før set Projekter, der ikke kunde svare sig, saa Kommunen maatte træde til og yde Tilskud; her kunde det maaske ende med, at Kommunen kom til at overtage det hele, og det blev en aarlig Udgift for Byen”.

Det skulle vise sig, at byrådsmedlem Møllers ord kom til at holde stik.

Aarhus Zoo var i de første år en stor publikumssucces med op mod 300.000 gæster årligt, men kapitalgrundlaget for haven var fra starten svagt. Trods pæne entréindtægter kunne fornyelser og reparationer ikke finansieres, og situationen blev kun værre under krigen hvor priserne på foder og byggematerialer steg voldsomt.


Fra en anden vinkel. Indgangen til Zoologisk Have til højre.
I baggrunden Aarhus Stadion
Ikke postsendt
Intet forlag. Intet nummer

I 1934 blev haven omdannet til et aktieselskab. De økonomiske problemer forværredes yderligere under krigen, hvor det var svært at skaffe ressourcer og mad nok til dyrene, samtidigt med at publikum begyndte at svigte. Flere dyr døde af sult, og haven fik efterhånden et dårligt omdømme.

Senere blev haven bortforpagtet til Chr. Jensen. Efter dennes død i 1950 overtog Kay Bøgh driften.

Aarhus Stiftstidende havde gennem længere tid bragt artikler om dyrenes forhold, og folkestemningen var efterhånden vendt mod haven. Da Kay Bøgh opsagde sit lejemål i 1960, blev det besluttet at lukke haven.

Den 31. august 1960 havde Zoologisk Have i Aarhus sidste åbningsdag. Kay Bøgh opsagde sin kontrakt, bygningerne blev revet ned og dyrene solgt.