FREDERIKSBERG. Frederiksberg Runddel


FREDERIKSBERG RUNDDEL
Postsendt 22.12. 1905 fra Kjøbenhavn til Struer
Frankeret med julemærke 1905 og AFA 34 B eller 34 C
Ankomststempel Struer 23.12.1905
Ingen Forlagsangivelse. 539

Frederiksberg Runddel er en plads foran hovedindgangen til Frederiksberg Have for enden af Frederiksberg Allé i Frederiksberg Kommune i København.

Den fredelige og idylliske plads bruges ofte til forskellige arrangementer. Om vinteren er der i dag anbragt en skøjtebane på pladsen.

Frederiksberg Runddel, der trods navnet aldrig har været særligt rund, blev etableret omkring 1670, da dronning Sophie Amalie fik bygget en lille sommerresidens, hvor hovedindgangen til Frederiksberg Have nu er. Den trefløjede ejendom blev kendt som Prinsens Gård, efter at den overgik til kronprins Frederik (senere Frederik den IV).

Hovedfløjen brændte i 1753 men blev ikke genopbygget, og i stedet opførtes hovedindgangen til Frederiksberg Have mellem de to overlevende fløje i 1755

Den 22. oktober 1863 åbnede det engelsk ejede Copenhagen Railway Company den første sporvejslinie i København fra Frederiksberg Runddel ad Frederiksberg Allé og Vesterbrogade til Trommesalen.

Omkring pladsen, på hjørnet af Pile Allé ligger Storm P. museet, der er dedikeret til humoristen, tegneren, maleren og skuespilleren Robert Storm Petersen.

Det kongelige danske Haveselskab havde oprindelig til huse længere nede ad Frederiksberg Allé blev flyttede til sin nuværende placering i 1882. Før det var stedet en del af slotsparkens læge- og grøntsagshave.

 


Indgangen til Frederiksberg Have
Postsendt 1926 fra København V til Oslo
EdFph 2900/25?

Her kan ses flere gamle postkort fra Frederiksberg

SVENDBORG. Svendborg Sømandshøjskole. “Hellere på højskole end på værtshus”


SVENDBORG. Sømandshøjskolen
Postsendt 1908 fra Svendborg til Sønderborg (Tyskland)
Postkort fra Højskolen 2 år efter indvielsen
W.K.F. 4634

Svendborg Søfartsskole blev oprettet i 1906 af den kristne forening ”Broderselskabet på Havet” under  navnet Sømandshøjskolen.
Den fungerede i mange år som maritim højskole. Siden skiftede skolen navn til det nuværende “Svendborg Søfartsskole”.

Skolen blev oprettet i 1906 af Vilhelm Rasch (1866-1939). Han blev grebet af tanken om at få etableret en skole for søfartens menige mandskab. Han foreslog det og fik tilslutning hertil på ”Broderskabet på Havet”´s årsmøde i Marstal i 1906

Seks uger efter årsmødet fandt Vilhelm Rasch en egnet grund – i Svendborg –  på en grøn mark på en bakketop. Arealet lå i tilpas afstand fra havnen og dens knejper –  og dog ikke så langt derfra.

En tønde land jord blev købt til 45 øre pr. kvadratalen.

Der var ingen tvivl hos initiativtagerne om, at skolen skulle placeres i Svendborg. Købstaden var et sejlskibscentrum med mange hyresøgende matroser. Disse var henvist til at henslæbe vinteren på værtshuse, når sejlskibene var lagt op.

Nu kunne de tage imod et tilbud om at få undervisning på sømandshøjskolen. Den første vinter satte 36 befarne matroser sig på skolebænken, ligesom 12 drenge, som ikke havde været til søs, blev forberedt på livet på de syv have.

De første år blev der undervist i bl.a. samfundsfag, geografi, engelsk, meteorologi og maskinlære samt navigation.

I 1970’erne skiftede skolen navn til Svendborg Søfartsskole og har siden vist sig særdeles livskraftig.

Her kan ses flere postkort fra Svendborg

 

Tingstenene i Ringsted. Hvor gamle er de mon?


HILSEN FRA RINGSTED
Udelt adresseside
Postsendt 1903 fra Ringsted til København K
Ahrent Flensborgs Boghandel

 

I Ringsted på Midtsjælland ligger der på Torvet 3 store tingstene, hver med sit særpræg.

De har ligget her siden ” Arilds tid ” – ingen ved hvor længe. Efter sigende har de ikke været flyttet fra stedet overhovedet.

Stenenes oprindelse fortaber sig i det fjerne. Nogle mener dog, at det bare er “Torvesten”, hvor de handlende anbragte deres varer. Den funktion kan nogle ringstedere huske, de har haft, men derfor kan stenene udmærket i tidernes morgen være opstillet til andet formål.

Hvert land eller landsdel havde tilbage fra Vikingetiden sit eget landsting. For Skåne lå det i Lund, for Sjælland og øerne var det i Ringsted og for det jysk-fynske befandt det sig i Viborg.

De udvalgte konger skulle hyldes på landstingene, selv om Danmark i 1170 gik fra at være et valgrige til at være et arverige.

Den sidste kongehyldning på “Tinget” i Ringsted fandt sted i 1584, hvor Frederik 2.’s søn Christian 4. modtog stændernes troskabsed.


RINGSTED. THINGSTENENE
Ikke postsendt
P.V. Hansens Boghandel. 42128

På Veststenen er der 12 skålformede huller, hvis oprindelse ikke kendes.

På Midterstenens glatte overflade er der indhugget et tavlespil, som ligner vore dages møllespil. Overleveringen fortæller, at det er indhugget af fjendtlige soldater, der var indkvarteret i byen. Her kan vi så vælge mellem svenskere (1658-60), englændere (1807) og spaniere (1808).  Der er også en rhombeformet figur, hvor spidserne peger præcist nord-syd.

Øststenen har et prægtigt farvespil med to lange svage spor.

De forskellige mærker er nemmest at se med solen lavt på himlen.

 

Der kan ses flere postkort fra Ringsted her

Forbindelsen mellem Lolland og Falster. Chr IX`s Bro 1867-1963

 

Broen over Guldborgsund. Chr. IX`s bro mellem Nykøbing og Sundby på
Lolland. (1867-1963)

Ikke postsendt
Påtegnet bagpå “2. Januar 1924”

—-

Normalt betragter vi Lolland og Falster som et sammenhængende ø-område. Men rent faktisk adskiller Guldborgsund de to øer fra hinanden.

Den første vejbro, der blev bygget over Guldborgsund, var Kong Christian IX´s bro, som ses her på postkortet, der er fra 1924,

Det var en kombination af en dæmning, en fastbro og en svingbro, der tillod skibe – ikke mindst roepramme til Sukkerfabrikken – at passere igennem Guldborgsund.

Den blev åbnet med stor festivitas 4. juli 1867 af Kong Christian IX med følge, hvoriblandt var hans datter, prinsesse Dagmars gemal, den russiske tronfølger, senere Zar Alexander III.

Jernbanen kom til Nykøbing i 1875 samtidig med en særskilt jernbanebro.

Begge broer blev fjernet i 1963, da Fugleflugtslinjens bro, Frederik IX´s bro blev indviet.

Her kan ses flere postkort fra Nykøbing Falster

 

Skyllebakkegade i Frederikssund


FREDERIKSSUND. SKYLLEBAKKEGADE
Ikke postsendt
I.I. Ebbesens Boghandel (Gerda Rasmussen) , Frederikssund

Gaden med det mærkelige navn findes i Frederikssund og er beliggende i kvarteret Skyllebakken. Området ligger ned til Roskilde Fjord, hvor der er risiko for oversvømmelse ved højvande og storm i Isefjorden.

Området opstod omkring år 1800 som bosted for gifte karle, fiskere og andre jævne folk udenfor byens porte. Området havde længe en næsten selvstyrende karakter, hvor beboerne bl.a. ikke betalte ejendomsskat. I de senere år er bydelen på grund af beliggenheden og det pittoreske miljø blevet mere attraktiv, og mange af husene sættes i stand. Her er omhu med bygningsdetaljerne vigtigt, hvis den ydmyge bebyggelses karakter skal bevares eller genskabes.

Skyllebakke Havn risikerer oversvømmelse, hvis vandstanden kommer mere end 1,3 meter over daglig vande. Derfor opfordres beboerne til ved stormvarsel at sikre værdierne i husene ved at placere dem over gulvhøjde, ligesom kommunen sikrer fornødent beredskab i form af sandsække o. lign..

Hvordan man identificerer et ukendt motiv på et postkort

 

Første postkort med julemærke 1911

Andet kort

Som postkortsamler støder man af og til på gamle postkort, som man ikke er i stand til umiddelbart at identificere. Normalt er der stedangivelser på postkortene, eller man kan måske ved hjælp at teksten på kortet, afgangsstemplet med bynavn eller andre ting få det placeret. Men der findes altså kort, hvor man umiddelbart må give op.

På facebook findes der en gruppe “Identificer gamle postkort”. Gruppen er efterhånden kommet op på 374 medlemmer. Det er gratis at være med. Her kan medlemmerne lægge sådanne kort op, hvorefter andre  kan kaste sig over dem i forsøget på identifikationen.

For mit vedkommende har jeg haft mindst 20 uidentificerede gamle postkort i gruppen. Og det har givet resultat i 13 tilfælde. Nogle af medlemmerne er utrolig dygtige til at vride alle oplysninger ud af kortene, og i mange tilfælde lykkes det at få det placeret.

Således gik det med de 2 kort, som jeg for nylig erhvervede. Kortene var fra omkring 1910 og de var begge afsendt fra København til Kristiania (Oslo) i Norge og tilsyneladende med det samme gademotiv.

Jeg lagde den begge ind i gruppen med følgende tekst:

“Jeg har fået fat i 2 forskellige postkort fra den samme destination, givetvis i København et eller andet sted.
På det ene postkort er der i vinduet i forretningen angivet “Edv. Bentzen”. Der sælges bl.a. vin og øl i forretningen, men hvad det nærmere er for en forretning, kan jeg ikke umiddelbart se. Nummeret over gadedøren kan ikke tydes.”

Der var i kommentarerne på facebook en del forsøg på opklaring. Bl.a. var nogle i gange med Politiets Efterretningsblade, ligesom postkortmotiverne også  blev delt i en anden facebookgruppe.

Gennembruddet kom mindre end 1 døgn efter oplægningen på Facebook. Et medlem havde fået gransket oplysningerne i de skrevne tekster på postkortene og pludselig var den der.

Kortene viser Frankrigsgade 26 på Sønderbro (København S). Huset er i mellemtiden revet ned og et nyt er opført, hvilket man kan konstatere på Google Street, der jo ikke har gamle gadebilleder registreret.

Hvis det var kikset i gruppen Identificer gamle postkort, var planen at lægge det op i den anden facebookgruppe Gamle København, der nu er oppe på over 39.000 medlemmer. Her ville der givetvis også have været gevinst.

 

 

.

Lilø- eller Lilleø-Møllen ved Korsør

 


KORSØR. Møllen ved Lilø
Postsendt 1923 fra Wiborg i Finland til Bergen i Norge.
Smukt farvekort fra Noret ved Korsør
Frimærket aftaget
H.P. Jensens Forlag, Korsør

I forbindelse med inddæmningen af arealet mellem Halsskov og de tre øer, Egø, Magleø og Lilleø, blev der bygget en lille hollandsk mølle ved diget mellem Lilleø og Egø. Møllens opgave var at pumpe vandet fra området ud i Noret.

Møllen var i 1926 ejet af godsejer Madelung fra Tårnborg – og blev passet af tømrer Evald Oscar Jacobsen.

Ved 12-tiden d. 26. april standsede Jacobsen møllen og gik hjem til middag. Da han kom tilbage ved halv to tiden, kunne han ikke få møllen i gang og gik derfor op i hatten, som han fandt omspændt af flammer – sandsynligvis havde en ophedet aksel antændt træværket. Møllen stod snart i lys lue og i den kraftige østenvind antændtes to af de tre nabohuse, der blev ildens bytte

Kilde: Korsør Avis 26. april 1926

Kortet er sat til salg her

Gudhjem på Bornholm. Figentræet og røgede bornholmere


GUDHJEM
Gadeparti (Figentræet)
Ikke postsendt
Frits Sørensens Boghandel
Rønne. 686

Gudhjem er en af Bornholms mest spændende byer, med sit meget sydlandske præg. Brøddegade, som er Gudhjems hovedgade, snor sig stejlt ned gennem byen og ender nede på havnen.

Her er der et pulserende liv om sommeren med cafeer, restauranter og butikker. Sommeren varer længere på Bornholm, fordi klipperne, når de er varmet op, holder længere på varmen. Det giver samtidig gode vækstbetingelser for planter, som ikke normalt vokser i Danmark.


GUDHJEM
Figentræet
Ikke postsendt
Stender 404/72

Præcis midt på den stejle bakke ned mod havnen i Gudhjem ligger Figenhuset, et charmerende bindingsværkshus, let genkendeligt på sin bornholmerrøde farve og et stort figentræ, som har inspireret til navnet og gjort huset til et af fiskerlejets mest fotograferede.
Figenhuset ligger stille hen uden for sæsonen, blot for at vågne op og følge bylivets rytme og åndedræt fra det øjeblik, de første gæster kigger indenfor.

Der findes mange forskellige postkort med Figentræet i Gudhjem. Her er så historien om det.


SILDENE TØRRES
Ikke postsendt
Karl H. Olsen, Rønne. 43 509 

I middelalderen var Gudhjem en stor handelsby, der lå ved en af de stærkt trafikerede handelsruter i Østersøen, og man deltog i de store sildemarkeder langs de skånske og bornholmske kyster.

Fiskeriet har været byens hovederhverv, og de nok så berømte “røgede bornholmere” havde deres oprindelse her, idet fiskerne under deres ophold på Ertholmene havde oplevet skotske soldater spise sild, som de først havde hængt til røgning i deres små stenhytters åbne skorstene.

I 1866 blev øens første silderøgeri bygget, og herfra bredte denne specielle tilberedningsmåde sig til øens øvrige små fiskersamfund. Først i 1900-tallet havde Gudhjem 25 silderøgerier!

Her kan ses flere gamle postkort fra Bornholm
 

Frøslevlejren ved Grænsen


Postkort med Frøslevlejren ved Padborg
Luftbillede
Ikke postsendt
OPO. 9321-2

På en dag som i dag – Danmarks befrielsesdag den 5. maj – mindes vi de danskere, der under besættelsen blev sendt til Frøslevlejren som internerede. For manges vedkommende blev det kun en gennemgangsstation inden turen gik videre til de berygtede og betydeligt værre forhold i de tyske koncentrationslejre. 

Da Danmark den 29. august 1943 brød med samarbejdspolitiken, indførte den tyske værnemagt fængsel, deportation og dødsstraf for sabotage og anden illegal virksomhed. Forholdene i de nazistiske koncentrationslejre var i Danmark dengang kun kendt i begrænset omfang, men deportationerne vakte forfærdelse i den danske befolkning.

 

FRØSLEV
Frøslevlejrens Museum
Ikke postsendt

Grønlund

I marts 1944 vedtog Departementchefstyret at opføre en interneringslejr i Danmark tæt ved grænsen til Tyskland for at forhindre deportationer til tyske kz-lejre. Men det lykkedes ikke fuldt ud, og tyskerne sendte i flere omgange danske fanger videre til tyske kz-lejre med “Himmelekspressen”.

Frøslevlejren blev taget i brug i 13. august 1944, og de første indsatte kom fra Horserødlejren og fra Vestre Fængsel.

Lejren havde dansk ledelse, og der var forholdsvis gode forhold, hvad angik mad, behandling af sygdomme og arbejde, og mange blev skånet for sult, sygdom og død i de tyske kz-lejre.

Ca. 12.000 danskere blev interneret i Frøslevlejren i de ni måneder, den var dansk interneringslejr. 1.600 frøslevfanger blev deporteret til kz-lejre i Tyskland. Af dem omkom ca. 220. Mod krigens slutning husede lejren omkring 5500 fanger, det største antal på en gang.

Kun én dansker blev dræbt under opholdet i lejren. Til minde om ham står en mindesten mellem to af barakkerne. Det lykkedes 10-12 danskere at flygte fra lejren.

København. Den russiske Kirke i Bredgade


BREDGADE. RUSSISK KIRKE
Ikke postsendt

Ingen Forlagsangivelse
Intet Nummer

Den russiske Kirke i Bredgade i København hedder egentlig Alexander Nevskij-Kirke og er den eneste russisk-ortodokse kirke i København.

Russiske kirker adskiller sig fra andre kirker ved, at de ikke har noget orgel. Al kirkemusik frembringes af mennesker (korsang).

Kirken blev bygget af den russiske regering mellem 1881 og 1883 på baggrund af prinsesse Dagmars ægteskab i 1866 med den senere zar Alexander III af Rusland.

Zaren stillede personligt midler til rådighed for opførelsen, et projekt foranlediget af hans dansk-fødte kone, prinsesse Dagmar (Maria Feodorovna), datter af Christian 9.  af Danmark. Købet af grunden på Bredgade var arrangeret af Carl Frederik Tietgen, og det er blevet rapporteret, at zaren misbilligede den valgte placering af religiøse grunde, da traditionen krævede at ortodokse kirker skulle være fritstående bygninger.

Det ydre af kirken er domineret af de tre løgkupler på toppen af gavlen ud mod Bredgade. Designet er inspireret af 1600-tallets russisk arkitektur. Højt på facaden, i en niche over klokkerne, står en statue af Alexander Nevskij, kirkens skytshelgen.

Kirkebygningen blev fredet i 1981.

Her kan ses flere postkort fra Det Indre København