VEJLE. Tirsbæk Herregaard med en spøgelseshistorie

TIRSBÆK
Ikke postsendt

Eneret Nr. 54

Tirsbæk Herregård ligger på nordsiden af Vejle Fjord, ca. 7 km øst for Vejle.  Den trefløjede hovedbygning er opført i år 1550 og er omgivet af voldgrave. Tirsbæk drives i dag som et kombineret land- og skovbrug med jagtudlejning, publikumsaktiviteter, Landrover-terrænkørsel, event- og ledertrænings aktiviteter. Hans Henrik Algreen-Ussing ejer og driver godset.

De første århundreder var der roligt på Tirsbæk, men i midten af 1700-tallet var Tirsbæk ramme om en større skandale i selskabslivet. Gården var kommet til den stenrige de Linde-familie, som havde skabt en formue på handel og opkøb af herregårde. Niels de Linde byggede en ny avlsgård og brugte store summer på fornyelser af hovedbygningen og haven.

Niels de Linde havde ansat den fattige men smukke skomagerdatter, Maren Loss, som husholderske på Tirsbæk. Hun havde tidligere arbejdet som malkepige på godset. Da Niels de Linde døde,  arvede hans søn  Christen de Linde godset. Han giftede sig i 1752 med Maren Loss på trods af familiens protester og indsigelser. De gik bl.a. på, at hun havde stået forhold til faren. Allerede i 1756 døde Christen de Linde, og da enken Maren Loss allerede året efter giftede sig med godsets ridefoged, begyndte rygterne snart at svirre på egnen og i Christen de Lindes familie.

Det fortælles, at Maren Loss går igen som ”den grå dame” på Tirsbæk som straf for at have slået sin mand ihjel.

H. C. Andersen besøgte Tirsbæk onsdag den 16. juni 1830 og skrev i sin dagbog:

“Gaarden er ganske antik med Skydehuller, Voldgrave og Vindebro og med et stort Taarn, hvor jeg saae et fælt Fangehul, hvor der endnu sad store Jærnringe i muren”.

I 1912 købte stifteren af ØK, H.N. Andersen, Tirsbæk til sin datter, der var blevet gift med Frode Neergaard. Tirsbæk drives i dag af slægtens fjerde generation.

Enhver samler af gamle Vejle-postkort kender Tirsbæk Herregård.

 

TIRSBÆK
Ikke postsendt

Stender 43869

Her kan ses flere gamle postkort fra Vejle 

 

FYN. BROBYVÆRK MØLLE

BROBYVÆRK
Motiv fra…
15 * 10,5 cm.
Stemplet og beskrevet på adressesiden

 

Journalisten Nis Boesdal er for tiden i gang med i en serie TV-programmer at gennemgå nogle af de danske landevejskroer.  I lørdags var turen kommet til Brobyværk Kro.  Der er tale om udsendelser af høj karat og med en  glimrende fortæller. Vi tager derfor i Boesdals fodspor til Brobyværk på Midtfyn, men i stedet dvæler vi ved en anden lokalitet i byen, nemlig Brobyværk Mølle.

Brobyværk Mølle eller Sdr. Broby Vandmølle, ligger ved Odense Å midt i byen Brobyværk. Byen, der ligger på Midtfyn mellem Odense og Faaborg, har fået navn efter de våbenfabrikker, der lå her midt i 1600-tallet, og som blev ødelagt af svenskerne ved indfaldet i 1658.

Møllen var en faldefærdig ruin, da tømrermester Torben Nielsen i 1988 købte og satte den i stand, så den i dag fremtræder som et smukt bygningsværk, indrettet med 5 lejligheder til udlejning, og som danner grundlaget for hele mølleanlæggets eksistens.

Den oprindelig mølle er den gule bygning til venstre.  Resten af ejendommen er beboelse.

Området og Møllen er privat, men møllen ses fint fra vejen.

Postkortet kan købes her

 

KØBENHAVN. Åben bivogn foran Tivolis Hovedindgang

Vesterbrogade. Foran Tivolis Hovedindgang
Sporvogn med åben bivogn
Svensk produceret kort. Udelt adresseside
Ikke postsendt. Eliassons Konstförlag, Stockholm

 

Dette postkort indeholder flere elementer for motivsamlere af gamle postkort. Først og fremmest Tivolis Hovedingang, som danner motiv på en lang række postkort fra slutningen af 1800-tallet og helt op til vor tid. Herudover er der en smuk sporvogn  med åben bivogn fra Københavns Sporveje. Endelig er der både cykler og hestekøretøjer på motivbilledet.

De åbne bivogne blev indført i 1909. Da Københavns Sporveje overtog hele driften i 1910 fulgte der 66 åbne bivogne med. De kørte indtil 1939, hvor der  blev solgt  i alt 31 vogne til Finland.

Tanken var, at disse åbne bivogne skulle bruges i forbindelse med de planlagte Olympiske Lege i 1940 i Helsingfors. Legene blev aflyst på grund af udbruddet af 2. Verdenskrig.

Vognene kørte i Helsingfors indtil 1947.

På fotoet herunder ses afskibningen fra København af de første åbne bivogne i 1939.

 

 

 

 

 

BREDGADE I KØBENHAVN. Frederiks Hospital



BREDGADE. Frederiks Hospital
Postsendt fra Kjøbenhavn K til Taastrup St.
Stender. 5501

Det kongelige Frederiks Hospital var Danmarks første hospital i dette ords nuværende betydning, oprettet af kong Frederik den 5. Det blev opført i den københavnske bydel Frederiksstaden.

Bydelen strækker sig fra Sanks Annæ Plads til Esplanaden og afgrænses af havnen mod øst og mod vest af Bredgade. I dag har Kunstindustrimuseet adresse her. I 1600-tallet blev Bredgade omdøbt til Norgesgade, men da lokalbefolkningen ikke vænnede sig af med at sige Bredgade, blev det fra 1877 igen officiel adresse.

Hospitalet blev indviet den 31. Marts 1757 (Kongens Fødselsdag) i dag for nøjagtig 261 år siden.

Det blev drevet som en selvejende institution med det formål at yde ubemidlede patienter fri kur og pleje. Fra 1752 blev overskuddet fra postvæsenet i Norge anvendt til sygehusets drift. En kongelig resolution,  dateret 22. december 1756 meddelte, at det norske postvæsens overskud i al evighed skulle gå til Frederiks Hospital. I årene 1752-71 beløb det sig til 157.000 Rigsdaler.

 Den 2.oktober 1855 faldt Søren Kierkegaard om på gaden og blev indlagt på  Frederiks Hospital. Her døde han den 11. november samme år, kun 42 år gammel.

Her vises tillige et postkort af Bredgade på den tid.

BREDGADE 1843
Postsendt i brev. Intet Frimærke og ingen adressering
Har været indklæbet
Serie fra gamle Dage. Nr. 26950

 

I 1910 nedlagdes hospitalet ved oprettelsen af Rigshospitalet.

København. Morten Farums Gaard i Amaliegade 21 C


KØBENHAVN. Amaliegade 21 C
Ikke postsendt. Ingen Forlagsangivelse

 

Denne smukke bindingsværksbygning ligger i Amaliegade 21 C, ikke langt fra Amalienborg Slot.

Huset blev bygget i perioden 1754-1755 af klejnsmed Morten Farum. Der er tale om et hus, bygget til håndværksvirksomhed i stueetagen, mens de øverste etager blev udlejet til amindelige lejere.

GILLELEJE. Rekonvalescenthjemmet “Lysglimt”


GILLELEJE. Rekonvalescenthjemmet “Lysglimt”
Ikke postsendt
Rudolf Olsen. 15306

Lysglimt er Danmarks ældste rekonvalescenthjem med en flot beliggenhed i Gilleleje – direkte ud til Kattegat.

Fonden Lysglimt blev stiftet i 1917 af frimurerbrødre, der havde oplevet nøden under første verdenskrig.

Fonden, der er alment velgørende, har som eneste formål at drive Rekonvalescenthjemmet Lysglimt i Gilleleje.

Baseret på de indsamlede midler i 1917 blev der købt en strandgrund med en eksisterende bygning. Det blev starten på Rekonvalescenthjemmet Lysglimt i Gilleleje. Mange om- og udbygninger er siden kommet til for at indpasse forholdene til tidernes skiftende krav.

Hovedbygning og værelsesfløjen er omgivet af en stor park med mange terrasser med havemøbler, hvor solen og havluften kan nydes. Med det skiftende danske sommervejr er der andre dage, hvor den dejlige lyse opholdsstue med havudsigten er et eftertragtet sted at opholde sig.

Et ophold er et tilbud til alle, som har brug for at samle nye kræfter.

Derfor er der ofte gæster, som har behov for rekreation efter længere tids sygdom eller på grund af ensomhed. Andre vælger et ophold på Lysglimt, når kræfterne ikke længere er til udenlandsrejser – eller måske er et tab af en ægtefælde en god grund til at vælge et ophold her.


GILLELEJE.  “Lysglimt”
Postsendt  1984 til Ejby på Fyn

_______________________________________

Rekonvalescent: person, der er ved at genvinde helbred og kræfter efter sygdom eller operation

HORSENS. Pavillonen i “Lunden”

HORSENS. Pavillonen paa Lunden
Postsendt ca. 1915 internt i Horsens (Underup ved Nim)
Carl Møller Horsens. 1885

 

Som en del af Horsens By finder vi mod øst den rekreative park Caroline Amalie Lund – i daglig tale kaldet ”Lunden”.

På grænsen mellem den gamle midtby og villakvarterene ligger den som et stort og grønt åndehul, et mødested til leg, ophold og rekreation.

Parken har fået sit navn efter dronning Caroline Amalie (1796-1881), gift i 1815 med den senere kong Christian den VIII.

Den ældste del af parken er fra 1840 og blev anlagt på foranledning af Horsens borgerlige Skyttelaug, som stadig har deres skydebane og pavillon (delvis fra 1862) som klubhus i den ældste del af parken.

I 1895 opkøbte Horsens Fællesorganisation et stykke jord nord for Caroline Amalie Lund, så også byens arbejdere havde deres park til forlystelse og forsamlinger. Denne del af parken blev kaldt Folkets Lund. Lunden som helhed – har været i Horsens Kommunes eje siden 1919.

Den tidligere dansepavillon er blevet udvidet ad flere gange. Pavillonen rummede siden 1915 byens kulturhistoriske Museum med både kunst og historie.

Siden 1984 har der været kunstmuseum i bygningen.

Kunstmuseet har flere udendørs kunstværker, bl.a. Menneskemuren af Bjørn Nørgaard, opsat i 2010.

I dag danner Lunden om sommeren ramme om rockkoncerter: ”Rock i Lunden”

Pavillonen har flere gange været dømt til nedrivning, men er hver gang blevet reddet af fondsmidler.

Frederiksberg Runddel og Frederiksberg Have


FREDERIKSBERG RUNDDEL
Postsendt 22.12.1905 fra Kjøbenhavn til Struer
med julemærke 1905 og AFA 34 B eller 34 C.
Ankomststempel Struer 23.12.1905
Ingen Forlagsangivelse. 539

 

Frederiksberg Runddel er en plads foran hovedindgangen til Frederiksberg Have, for enden af Frederiksberg Allé.

Frederiksberg Runddel, der trods navnet aldrig har været særligt rund, blev etableret omkring 1670, da dronning Sophie Amalie af Braunschweig fik bygget en lille sommerresidens, hvor hovedindgangen til Frederiksberg Have nu er. Den trefløjede ejendom blev kendt som Prinsens Gaard, efter at den overgik til kronprins Frederik, der – efter at være blevet kronet som Frederik den 4. erstattede den med Frederiksberg Slot på toppen af den nærliggende Frederiksberg Bakke.

I oktober 1863 åbnede det engelsk ejede Copenhagen Railway Company den første sporvejslinie i København fra Frederiksberg Runddel ad Frederiksberg Allé og Vesterbrogade til Trommesalen.

Hovedindgangen til Frederiksberg Have blev opført helt tilbage i 1755.

Det første postkort har alle facetter: Motiv, sporvogne,  julehilsen, ankomststempel i Struer og Danmarks 2. julemærke fra 1905. Bemærk, at kortet kun var undervejs én dag. I modsætning til i dag var det normalen dengang.

På det andet postkort ses den flotte indgang til selve Frederiksberg Have.

Indgangen til Frederiksberg Have
Postsendt 1926 fra København V til Oslo
EdFph 2900/25?

 

Her kan ses flere postkort fra Frederiksberg

GRÅSTEN. Kurhotellet, Folkunghus eller Kong Christian X´s Gigthospital

 

GRÅSTEN. KURHOTELLET
Ikke postsendt
Carl C. Biehl, Graasten. 522

Oprindeligt blev den store bygning ved Gråsten Havn bygget af F.M. Bruhn i 1882 som kurhotel. Han havde  forinden oprettet turistsejladsen på Flensborg Fjord og en stor del af hotellets gæster kom netop med dampskibene fra Flensborg. Hoteldriften kørte fint indtil den 1. verdenskrig hvor gæsterne holdt op med at komme. I stedet blev hotellet benyttet til rekreation for sårede soldater.

Da krigen var slut blev Sønderjylland stemt hjem til Danmark og kundegrundlaget blev for lille til at hoteldriften kunne fortsætte med overskud. Det kørte på pumperne en årrække,  indtil det blev solgt til Andelsselskabet Folkunghus i 1939.

I 1939 blev det hovedkontor for den nationale danske bevægelse “Det Unge Grænseværn” og ændrede navn til Folkunghus.

Den nationale Sønderjyske forening “Det Unge Grænseværn” blev dannet i 1933 af lærer Peter Marcussen og H. P. Hansen.

I 1940 ændrede foreningen navn til Dansk-Nordisk Ungdomsforbund og blev i den forbindelse landsdækkende men stadig med lærer Peter Marcussen som formand.  Foreningen fik især et solidt tag i den danske landboungdom i kampen mod nazismen.

Peter Larsen Marcussen (1889-1979) boede på Folkunghus i en stor 7-værelses lejlighed sammen med sin hustru Anne Margrethe Marcussen. Han var både formand for Dansk-Nordisk Ungdomsforbund og bestyrelsesformand for andelsforeningen Folkunghus. Peter Marcussen blev arresteret af værnemagten den 27. juni 1944 for “tyskfjendtlig og illegal virksomhed”. Først kom han til Frøslevlejren og siden i konzentrationslejren Neuengamme, hvorfra han kom tilbage med de hvide busser da krigen sluttede
I 1956 blev kurhotellet til det landskendte Kong Christian X`s Gigthospital, som der nu er planer om at flytte til Sønderborg Sygehus i 2018.

 

 

Der kan ses flere postkort fra Gråsten her

RØNNE. Møllegade 44, Marie Kofoeds Stiftelse

 

RØNNE på Bornholm. Marie Kofoeds Stiftelse
Postsendt 1914

Frits Sørensen. Eneret 491.

 

Den 20 fag lange bindingsværksejendom blev flyttet til Møllegade i Rønne i 1846 som arbejdshus.  Etatsrådinde Marie Kofoeds legat, havde oprindelig skænket et beløb til opførelse af et hus i Torvegade .  Det blev imidlertid inddraget til andre formål (borgerskole), hvorfor en længe herfra blev flyttet til Møllegade. Huset var indrettet med en arbejdsstue i midten, et køkken og en række værelser. De mange skorstene indikerer selvfølgelig, at her var mange ildsteder – og altså mange boliger.

Helt tilbage I 1812 donerede den velhavende Etatsrådinde, enke efter en bornholmsk købmand med virke på Christianshavn, midler til opførelse af arbejdshuset. Hendes mand havde tjent familiens formue bl.a. på handel med Kina og Vestindien.

I 1894 behandlede byrådet i Rønne et spørgsmål om renovering af huset i Møllegade, der dengang også blev kaldt for Fattighuset.

Der var brug for istandsættelsesarbejde, og bl.a. mente man, at køkkenerne skulle moderniseres. Det var læge Fysikus Hansen, der spurgte til bygningens køkkener. De havde endnu åbne skorstene.

“Et Køkken i vore Dage – selv i det tarveligste hjem – kunde ikke anses for tilfredsstillende, naar der var aabne Skorstene og aabne Ildsteder og dels var det koldt og sludfuldt for gamle Folk at opholde sig i slige Køkkener, der jo i Forvejen kunde have sine Ulemper ved, at flere Familier skulde afbenytte dem.” 

Byrådet endte med at bevilge en renovering af bygningen