Forbindelsen mellem Lolland og Falster. Chr IX`s Bro 1867-1963

 

Broen over Guldborgsund. Chr. IX`s bro mellem Nykøbing og Sundby på
Lolland. (1867-1963)

Ikke postsendt
Påtegnet bagpå “2. Januar 1924”

—-

Normalt betragter vi Lolland og Falster som et sammenhængende ø-område. Men rent faktisk adskiller Guldborgsund de to øer fra hinanden.

Den første vejbro, der blev bygget over Guldborgsund, var Kong Christian IX´s bro, som ses her på postkortet, der er fra 1924,

Det var en kombination af en dæmning, en fastbro og en svingbro, der tillod skibe – ikke mindst roepramme til Sukkerfabrikken – at passere igennem Guldborgsund.

Den blev åbnet med stor festivitas 4. juli 1867 af Kong Christian IX med følge, hvoriblandt var hans datter, prinsesse Dagmars gemal, den russiske tronfølger, senere Zar Alexander III.

Jernbanen kom til Nykøbing i 1875 samtidig med en særskilt jernbanebro.

Begge broer blev fjernet i 1963, da Fugleflugtslinjens bro, Frederik IX´s bro blev indviet.

Her kan ses flere postkort fra Nykøbing Falster

 

Skyllebakkegade i Frederikssund


FREDERIKSSUND. SKYLLEBAKKEGADE
Ikke postsendt
I.I. Ebbesens Boghandel (Gerda Rasmussen) , Frederikssund

Gaden med det mærkelige navn findes i Frederikssund og er beliggende i kvarteret Skyllebakken. Området ligger ned til Roskilde Fjord, hvor der er risiko for oversvømmelse ved højvande og storm i Isefjorden.

Området opstod omkring år 1800 som bosted for gifte karle, fiskere og andre jævne folk udenfor byens porte. Området havde længe en næsten selvstyrende karakter, hvor beboerne bl.a. ikke betalte ejendomsskat. I de senere år er bydelen på grund af beliggenheden og det pittoreske miljø blevet mere attraktiv, og mange af husene sættes i stand. Her er omhu med bygningsdetaljerne vigtigt, hvis den ydmyge bebyggelses karakter skal bevares eller genskabes.

Skyllebakke Havn risikerer oversvømmelse, hvis vandstanden kommer mere end 1,3 meter over daglig vande. Derfor opfordres beboerne til ved stormvarsel at sikre værdierne i husene ved at placere dem over gulvhøjde, ligesom kommunen sikrer fornødent beredskab i form af sandsække o. lign..

Hvordan man identificerer et ukendt motiv på et postkort

 

Første postkort med julemærke 1911

Andet kort

Som postkortsamler støder man af og til på gamle postkort, som man ikke er i stand til umiddelbart at identificere. Normalt er der stedangivelser på postkortene, eller man kan måske ved hjælp at teksten på kortet, afgangsstemplet med bynavn eller andre ting få det placeret. Men der findes altså kort, hvor man umiddelbart må give op.

På facebook findes der en gruppe “Identificer gamle postkort”. Gruppen er efterhånden kommet op på 374 medlemmer. Det er gratis at være med. Her kan medlemmerne lægge sådanne kort op, hvorefter andre  kan kaste sig over dem i forsøget på identifikationen.

For mit vedkommende har jeg haft mindst 20 uidentificerede gamle postkort i gruppen. Og det har givet resultat i 13 tilfælde. Nogle af medlemmerne er utrolig dygtige til at vride alle oplysninger ud af kortene, og i mange tilfælde lykkes det at få det placeret.

Således gik det med de 2 kort, som jeg for nylig erhvervede. Kortene var fra omkring 1910 og de var begge afsendt fra København til Kristiania (Oslo) i Norge og tilsyneladende med det samme gademotiv.

Jeg lagde den begge ind i gruppen med følgende tekst:

“Jeg har fået fat i 2 forskellige postkort fra den samme destination, givetvis i København et eller andet sted.
På det ene postkort er der i vinduet i forretningen angivet “Edv. Bentzen”. Der sælges bl.a. vin og øl i forretningen, men hvad det nærmere er for en forretning, kan jeg ikke umiddelbart se. Nummeret over gadedøren kan ikke tydes.”

Der var i kommentarerne på facebook en del forsøg på opklaring. Bl.a. var nogle i gange med Politiets Efterretningsblade, ligesom postkortmotiverne også  blev delt i en anden facebookgruppe.

Gennembruddet kom mindre end 1 døgn efter oplægningen på Facebook. Et medlem havde fået gransket oplysningerne i de skrevne tekster på postkortene og pludselig var den der.

Kortene viser Frankrigsgade 26 på Sønderbro (København S). Huset er i mellemtiden revet ned og et nyt er opført, hvilket man kan konstatere på Google Street, der jo ikke har gamle gadebilleder registreret.

Hvis det var kikset i gruppen Identificer gamle postkort, var planen at lægge det op i den anden facebookgruppe Gamle København, der nu er oppe på over 39.000 medlemmer. Her ville der givetvis også have været gevinst.

 

 

.

Lilø- eller Lilleø-Møllen ved Korsør

 


KORSØR. Møllen ved Lilø
Postsendt 1923 fra Wiborg i Finland til Bergen i Norge.
Smukt farvekort fra Noret ved Korsør
Frimærket aftaget
H.P. Jensens Forlag, Korsør

I forbindelse med inddæmningen af arealet mellem Halsskov og de tre øer, Egø, Magleø og Lilleø, blev der bygget en lille hollandsk mølle ved diget mellem Lilleø og Egø. Møllens opgave var at pumpe vandet fra området ud i Noret.

Møllen var i 1926 ejet af godsejer Madelung fra Tårnborg – og blev passet af tømrer Evald Oscar Jacobsen.

Ved 12-tiden d. 26. april standsede Jacobsen møllen og gik hjem til middag. Da han kom tilbage ved halv to tiden, kunne han ikke få møllen i gang og gik derfor op i hatten, som han fandt omspændt af flammer – sandsynligvis havde en ophedet aksel antændt træværket. Møllen stod snart i lys lue og i den kraftige østenvind antændtes to af de tre nabohuse, der blev ildens bytte

Kilde: Korsør Avis 26. april 1926

Kortet er sat til salg her

Gudhjem på Bornholm. Figentræet og røgede bornholmere


GUDHJEM
Gadeparti (Figentræet)
Ikke postsendt
Frits Sørensens Boghandel
Rønne. 686

Gudhjem er en af Bornholms mest spændende byer, med sit meget sydlandske præg. Brøddegade, som er Gudhjems hovedgade, snor sig stejlt ned gennem byen og ender nede på havnen.

Her er der et pulserende liv om sommeren med cafeer, restauranter og butikker. Sommeren varer længere på Bornholm, fordi klipperne, når de er varmet op, holder længere på varmen. Det giver samtidig gode vækstbetingelser for planter, som ikke normalt vokser i Danmark.


GUDHJEM
Figentræet
Ikke postsendt
Stender 404/72

Præcis midt på den stejle bakke ned mod havnen i Gudhjem ligger Figenhuset, et charmerende bindingsværkshus, let genkendeligt på sin bornholmerrøde farve og et stort figentræ, som har inspireret til navnet og gjort huset til et af fiskerlejets mest fotograferede.
Figenhuset ligger stille hen uden for sæsonen, blot for at vågne op og følge bylivets rytme og åndedræt fra det øjeblik, de første gæster kigger indenfor.

Der findes mange forskellige postkort med Figentræet i Gudhjem. Her er så historien om det.


SILDENE TØRRES
Ikke postsendt
Karl H. Olsen, Rønne. 43 509 

I middelalderen var Gudhjem en stor handelsby, der lå ved en af de stærkt trafikerede handelsruter i Østersøen, og man deltog i de store sildemarkeder langs de skånske og bornholmske kyster.

Fiskeriet har været byens hovederhverv, og de nok så berømte “røgede bornholmere” havde deres oprindelse her, idet fiskerne under deres ophold på Ertholmene havde oplevet skotske soldater spise sild, som de først havde hængt til røgning i deres små stenhytters åbne skorstene.

I 1866 blev øens første silderøgeri bygget, og herfra bredte denne specielle tilberedningsmåde sig til øens øvrige små fiskersamfund. Først i 1900-tallet havde Gudhjem 25 silderøgerier!

Her kan ses flere gamle postkort fra Bornholm
 

Frøslevlejren ved Grænsen


Postkort med Frøslevlejren ved Padborg
Luftbillede
Ikke postsendt
OPO. 9321-2

På en dag som i dag – Danmarks befrielsesdag den 5. maj – mindes vi de danskere, der under besættelsen blev sendt til Frøslevlejren som internerede. For manges vedkommende blev det kun en gennemgangsstation inden turen gik videre til de berygtede og betydeligt værre forhold i de tyske koncentrationslejre. 

Da Danmark den 29. august 1943 brød med samarbejdspolitiken, indførte den tyske værnemagt fængsel, deportation og dødsstraf for sabotage og anden illegal virksomhed. Forholdene i de nazistiske koncentrationslejre var i Danmark dengang kun kendt i begrænset omfang, men deportationerne vakte forfærdelse i den danske befolkning.

 

FRØSLEV
Frøslevlejrens Museum
Ikke postsendt

Grønlund

I marts 1944 vedtog Departementchefstyret at opføre en interneringslejr i Danmark tæt ved grænsen til Tyskland for at forhindre deportationer til tyske kz-lejre. Men det lykkedes ikke fuldt ud, og tyskerne sendte i flere omgange danske fanger videre til tyske kz-lejre med “Himmelekspressen”.

Frøslevlejren blev taget i brug i 13. august 1944, og de første indsatte kom fra Horserødlejren og fra Vestre Fængsel.

Lejren havde dansk ledelse, og der var forholdsvis gode forhold, hvad angik mad, behandling af sygdomme og arbejde, og mange blev skånet for sult, sygdom og død i de tyske kz-lejre.

Ca. 12.000 danskere blev interneret i Frøslevlejren i de ni måneder, den var dansk interneringslejr. 1.600 frøslevfanger blev deporteret til kz-lejre i Tyskland. Af dem omkom ca. 220. Mod krigens slutning husede lejren omkring 5500 fanger, det største antal på en gang.

Kun én dansker blev dræbt under opholdet i lejren. Til minde om ham står en mindesten mellem to af barakkerne. Det lykkedes 10-12 danskere at flygte fra lejren.

København. Den russiske Kirke i Bredgade


BREDGADE. RUSSISK KIRKE
Ikke postsendt

Ingen Forlagsangivelse
Intet Nummer

Den russiske Kirke i Bredgade i København hedder egentlig Alexander Nevskij-Kirke og er den eneste russisk-ortodokse kirke i København.

Russiske kirker adskiller sig fra andre kirker ved, at de ikke har noget orgel. Al kirkemusik frembringes af mennesker (korsang).

Kirken blev bygget af den russiske regering mellem 1881 og 1883 på baggrund af prinsesse Dagmars ægteskab i 1866 med den senere zar Alexander III af Rusland.

Zaren stillede personligt midler til rådighed for opførelsen, et projekt foranlediget af hans dansk-fødte kone, prinsesse Dagmar (Maria Feodorovna), datter af Christian 9.  af Danmark. Købet af grunden på Bredgade var arrangeret af Carl Frederik Tietgen, og det er blevet rapporteret, at zaren misbilligede den valgte placering af religiøse grunde, da traditionen krævede at ortodokse kirker skulle være fritstående bygninger.

Det ydre af kirken er domineret af de tre løgkupler på toppen af gavlen ud mod Bredgade. Designet er inspireret af 1600-tallets russisk arkitektur. Højt på facaden, i en niche over klokkerne, står en statue af Alexander Nevskij, kirkens skytshelgen.

Kirkebygningen blev fredet i 1981.

Her kan ses flere postkort fra Det Indre København

AALBORG. Ellen Marsvins Hus. Noget af en tilsnigelse

 


AALBORG. Østeraagade med “Ellen Marsvins Hus”
Ikke postsendt
Stenders Forlag. Nr. 11

Der er udgivet mange postkort med såvel Ellen Marsvins Hus som Jens Bangs Stenhus, begge beliggende i Aalborg ned til Limfjorden. De to selvstændige bygninger, opført i renæssancestil, er givetvis de to oftest forekommende postkortmotiver fra Aalborg.

Jens Bang, der i 1623-24 var den største købmand i Aalborg, havde anlagt sin købmandsgård i Østeraagade. Ved at lægge den tæt på Limfjorden kunne han få god mulighed for at drive søfartshandel med en række lande. Aalborg havde dengang som Hansestad stor indflydelse på handelen med  stort set alle lande, der lå ud til havet i Europa.

Men hvem var så denne Ellen Marsvin, som også fik opkaldt en gård i Østeraagade efter sig?

Købmandsgården, der er blevet kendt som Ellen Marsvins Hus, blev imidlertid opført lidt tidligere end Jens Bangs Stenhus. Bygmesteren var Jens Bangs halvbror, Jørgen Olufsen, der også var renæssancekøbmand i Aalborg på den tid.  Jørgen Olufsen sad tillige i Aalborg byråd.

Jens Bangs Stenhus til venstre og “Ellen Marsvins Hus”
til højre,  forenet på samme postkort.

2-delt billedside
Postsendt 1957 til København V
15 * 10,5 cm.
Stender. 5611

Købmandens lejlighed på første etage var udstyret med meget store vinduer og havde stor loftshøjde. Vinduesstørrelsen og loftshøjden aftager så opefter. Loftet blev anvendt som magasin til især korn,  der her kunne ligge tørt og luftigt.

Huset bliver kaldt Ellen Marsvins Hus. Dette er dog forkert, da det jo som sagt var Jørgen Olufsens Stenhus. Ellen Marsvin, som var Kirsten Munks mor og dermed også Christian IV’s svigermoder, blev sat i forbindelse med dette hus ved en fejl.

Ellen Marsvin blev i en omtale i en artikel fra en journalist sat i forbindelse med dette hus, da journalisten satte et billede  af købmandsgården ind i artiklen.

Ellen Marsvin boede aldrig i ”sit” Hus, men i stedet lidt nord for Budolfi Kirke.

Graabrødre Torv, tidligere Ulfeldts Plads, og lidt om Danmarks største landsforræder


KØBENHAVN. GRAABRØDRETORV
Udelt adresseside
Postsendt September 1904 fra Kjøbenhavn K til Forst Lausitz i Tyskland

K.L. Eneret. Chr. J. Catos. Lith Etabl.

Gråbrødretorv (tidligere Ulfeldts Plads) er et torv midt i København.  I 1238 blev der oprettet et Gråbrødrekloster på stedet, hvorfra pladsen har sit navn.

I 1530 blev klosteret nedlagt og rigsråd Corfitz Ulfeldt byggede senere sin gård på en del af klostergrunden. Da han kendtes skyldig i landsforræderi i 1663 blev hans gård revet ned for at bruge byggematerialerne andetsteds. Området udlagdes til en offentlig plads, Ulfeldts Plads, og i dens midte rejstes en skamstøtte for ham.

Ved branden 1728 nedbrændte næsten alle huse på pladsen men først i 1841 skiftede pladsen navn fra Ulfeldts Plads til Gråbrødretorv.

 

Historien om Danmarks største landsforræder

Kong Frederik III og hans Rigshofmester Corfitz Ulfeldt var ikke gode venner. Kongen indledte en undersøgelse mod Ulfeldt, bl.a. blev han mistænkt for at have begået underslæb for flere hundredtusinder daler fra Øresundstolden, som han personligt administrerede.

Ulfeldt fandt det da bedst at flygte til udlandet og gik derefter i svensk tjeneste. I Sverige arbejdede han år efter år på at ophidse den svenske regering mod Danmark. Da Karl X Gustav i 1657 bestemte sig for at invadere Danmark, sluttede Corfitz Ulfeldt sig personligt til den svenske hær og drog som fjende gennem sit eget fædreland. Ulfeldt lånte også velvilligt og af egen lomme den svenske konge den på denne tid svimlende sum af 150.000 rigsdaler som understøttelse, penge han med stor sandsynlighed havde stjålet fra den danske stat.

I 1658 blev Ulfeldt udnævnt til en af guvernørerne over de erobrede Skånelande. Han kom imidlertid snart på kant med Karl X Gustav og blev bl.a. anklaget for at have røbet Stormen på København under Den anden danske Krig.

Corfitz Ulfeldt blev idømt husarrest i Sverige. Men mens han ventede på rettergang, havde han held til at flygte sammen med Leonora Christine til Danmark, hvor de blev fængslet og anbragt på Hammershus fæstning på Bornholm. De blev dog utroligt nok løsladt efter et bønskrift mod at de afstod alt, hvad de ejede.


Corfitz Ulfeldts skamstøtte, 
der i dag står i Nationalmuseets Gårdr 

I 1662 planlagde Ulfeldt at styrte den danske konge, hvorefter han blev dømt til døden i Danmark. Fordi han stod i ledtog med svenskerne i Karl-Gustaf-krigene og havde forrådt det danske folk, blev han erklæret for Danmarks største landsforræder.

Ham selv fik man aldrig fat på, men hans hustru Leonora Christine måtte undgælde for hans forræderi. Hun blev arresteret og sat i fængsel i Blåtårn på Københavns Slot. Hun blev først løsladt efter næsten 22 år og døde i 1698. Corfitz Ulfeldt døde i Schweiz som en ludfattig og forfulgt mand. Det vides ikke, hvor han ligger begravet

Ulfeldt selv blev halshugget og parteret på slotspladsen in absentia i form af en dukke, der forestillede ham. Den var fyldt med rigtige tarme for virkningens skyld, blot var tarmene ikke helt friske. Leonora Christine kunne fra sin celle i Blåtårn høre det hele og var derfor vis på, at ægtemanden endnu ikke var fanget.

Brønderslev Andelsslagteri 1911-1970

 


BRØNDERSLEV. SVINESLAGTERIET
Ikke postsendt
Lidt smudsig på adressesiden
Frk. Karen Jungersen
Brønderslev. 33293

Da man omkring 1880 begyndte at arbejde med planer om at oprette et andelsslagteri i Vendsyssel var Brønderslev på tale. Det blev dog Hjørring, der kom først her med slagteriet, der blev oprettet i 1890.

I Brønderslev stod slagteriet først klar 1. januar 1911 med en slagtning det første år af 24.000 svin.

I 1962 var kapaciteten kommet op på 62.356 svin

I 1970 valgte slagteriet at fusionere med slagteriet i Odense i EXPO, som var det eneste slagteri på Fyn på dette tidspunkt.
Samtidig ophørte al produktion i Brønderslev

Her kan ses flere postkort fra Brønderslev