AARHUS. Vesterbro Torv

124. Vesterbros Torv

Vesterbro Torv
Ikke postsendt
Fra omkring 1930
Stender. Aarhus 224

Vesterbro Torv er et torv liggende på Vesterbro i Aarhus. Torvet er et samlingspunkt for mange gader, heraf flere hovedgader, og er derfor meget trafikeret. Op mod torvet støder Vesterbrogade (i Aarhus er der tryk på 1. stavelse i modsætning til samme gade i København, hvor trykket ligger på 3. stavelse), Hjortensgade, Langelandsgade, Teglværksgade, Nørre Allé, Vesterport, Vester Allé og Janus La Cours Gade.

Torvets Historie går helt tilbage til 1840´erne, hvor man begyndte at benytte området som markedsplads. Dette skyldes, at kvæghandlen var blevet flyttet fra Frederiksport  til pladsen ved Vesterport. Torvet blev dog først navngivet til Vesterbro Torv i 1890, og var hidtil blevet kaldt “Kvægtorvet” og senere “Grisetorvet”.

Torvet lå tilpas mod vest i byen, så bønderne fra det store vestlige opland kunne handle med kvæget netop her.

Vesterbro Torv i dag 

Vesterbro Torv 2013. Fotografi
Samme sted i dag, hvor torvet er et trafikalt knudepunkt

Se flere postkort fra Aarhus her

HADERSLEV. Hadersleben. Gruss aus…

 

7873

Hadersleben. Gruss aus…
Postsendt 17.10.1907 fra Hadersleben (Schleswig)1
Til fru Ellen Hansen, Villa ”Grænsen”, Amager Landevej, København S
L.C. 433

I begyndelsen af 1900-tallet blev der naturligt fremstillet en del tyske postkort fra de sønderjyske byer, der indtil Genforeningen i 1920 hørte til Tyskland.

Således også dette postkort, der er afsendt i 1907.  Kortet bærer tyske frimærker og er forsynet med poststemplet Hadersleben (Schleswig)1.

Det altdominerende vartegn i Haderslev er byens imponerende domkirke, der nærmest har karakter af en katedral.  Og historien om kirken er både lang og interessant, netop fordi Haderslev i meget lange perioder har befundet sig i krydsfeltet mellem Danmark og Tyskland.

Domkirken, der også bærer navnet Vor Frue Kirke, har som nævnt fået et umiskendeligt katedralpræg med dets enestående højkor, der måler 22 meter fra gulv til loft, og dets tre, næsten 16 meter høje korvinduer.

Den imponerende udførelse af korets østgavl med buernes fine form og med pillernes smukke profileringer giver Vor Frue Kirke i Haderslev en førsterang blandt Danmarks gotiske bygningsværker.

Kirken er senest restaureret 1941-51 hvor bl.a. hele kirkens indre blev hvidkalket, og samtidig blev nogle få kalkmalerier afdækket.

I sommeren 2009 udførtes en større reparation af sydsiden af taget, der efterhånden var så utæt, at det regnede ned, bl.a. på grund af tyndslidte blyplader. Alle blypladerne løftedes derfor af og måtte hejses ned på domkirkepladsen og smeltes om forinden genopsætning. Også spiret måtte nedtages og repareres.

En renovering af byens ældre huse har medført, at Haderslev – udover Domkirken – også byder på en unik samling af huse og bygninger fra år 1400 og frem til begyndelsen af 1900-tallet. Bymidtens brolagte gader og stræder danner en oplagt baggrund for byvandringer.

Her kan ses en del flere postkort fra Haderslev

Frederikshavn. Jernbanegade og Den gamle Station

1467z

Frederikshavn. Jernbanegade
Postsendt 1912
Knudstrup. Skagen og Frederikshavn

Frederikshavn station lå dengang ( i 1912) 3-400 m vest for den nuværende stationsbygning. På den gamle placeringen er der nu rådhus og andre kommunale institutioner. Navnet Jernbanegade minder stadig om denne placering. Den første station i Frederikshavn – den nederst på postkortet – blev indviet i 1878 sammen med Vendsysselbanen, der gik fra Nørresundby/Aalborg. Senere blev Frederikshavn også endestation for privatbanen til Skagen.

I 1945 blev det besluttet at flytte stationen, men det skete først i 1979. Den gamle station blev revet ned, og den nye blev anlagt på opfyldt havbund, så der var god plads til et stort godsbaneterræn.

Kortet er udgivet af Knudstrup. Skagen og Frederikshavn

Fotograf Morten Johannes Knudstrup (1854-1940) var oprindelig fra Frederikshavn, hvor han startede som fotograf i 1897.  Om sommeren opholdt han sig dog i Skagen, hvor han også fotograferede jetsettet og var i forbindelse med de berømte skagensmalere.

I 1912 flyttede han permanent til Skagen, hvor han havde sit atelier på Sct. Laurentii Vej 17 A (Strygejernet) fra 1919 til 1938.

– – – –

Vi skal også lige se Jernbanegade fra en anden vinkel og nogle år senere:

1534z

Frederikshavn. Jernbanegade
Postsendt ca. 1936
Rudolf Olsen. 1925

Der kan ses flere postkort fra Frederikshavn her

Hilsen fra Vilsund

1194z

Vilsund. Hilsen fra Vilsund (Vest) på Thy
Postsendt fra Thisted omkring 1910 til Kolding
Frankeret med 5 øre grøn Frederik VIII (1906-1912)
G. Buchholtzs Boghandel, Thisted

Lass, der er telegrafmand på Kolding Telegrafkontor, er her omkring 1910 på tjenesterejse på Mors og i Thy. Hans opgave er at chekke om telegrafstationerne fungerede.

Han skriver hjem til sin kollega på Kolding Telegrafkontor M.A. Poulsen bl.a. :

”Her intet nævneværdigt – Var i går Lørdag en tjenestetur til Øsløs og i dag har jeg været i V. Vilsund, også på Tjenestens Vegne. Mindre stationsfejl begge steder. Så der er heldigvis ingen Ko på Isen – pekuniært set.”

—–

Kortets motivside viser Kroen på Thysiden. Kroen var samtidig Telefoncentral. Så mon ikke Lass har indtaget sin frokost på kroen denne dag og samtidig købt postkortet?

I en samtidig anbefaling af kroen kan man læse:

”Forpagter Gurli Thorsø på Hotel Vilsund Strand serverer Torsk og grønkål og Hjemmelavet jordbær-kage og en indbydende dessert med marengs. Begge opskrifter har Gurli Thorsø selv opfundet.”

——

I 1934 blev det besluttet at bygge en fast forbindelse over Vilsund, og arbejdet med byggeriet gik i gang i 1937.

Broen over Vilsund blev indviet den 16. juli 1939, og både statsminister Stauning og Kong Christian den X var til stede, da broen åbnede for trafik.

Det var i øvrigt først så sent som i 1978, at Vilsundbroen fik selskab af endnu en bro til Mors, da Sallingsundbroen åbnede på den modsatte ende af Mors mellem Salling og Thy – og dermed gjorde det muligt at køre hele vejen tværs over Mors, uden at skulle sejle.

Så hvis Lass dengang omkring 1910 skulle en tur på Mors, måtte han sejle over Vilsund

Her kan ses flere postkort fra Thy/Thisted 

DALUM KLOSTER – og Sct. Hedvig Søstrene

1321z

Sanatoriet ”Dalum Kloster”
Postsendt 24.12. 1909
Få år efter Sct. Hedvig Søstrene købte slottet Kristiansdal
H.H.O. 5097

Omkring 1200 flyttede nonnerne fra klosteret på Nonnebakken i Odense ud til Dalum. Her, ved Odense Å, anlagdes Dalum Kloster og en stor mølle.

Dalum Kloster ejes i dag af Sct. Hedvig Søstrene, som købte den tidligere hovedgård Kristiansdal i 1906. Kristiansdal blev omdøbt til Dalum Kloster, og Sct. Hedvig Søstrene indrettede kloster og sanatorium for brystsyge kvinder i de renoverede bygninger.

– – –

Ordenen blev grundlagt i Breslau i Polen i 1859 og viet til Sct. Hedvig, som var en fyrstedatter fra Bayern – født i 1174. Det var især syge og forældreløse, hun tog sig af. Inden sin død i 1243 havde hun taget initiativ til adskillige kirke- og klosterbyggerier. Ordenen fik udbredelse i Polen, store dele af Tyskland og Østrig, inden den i 1906 kom til Danmark. Dalum Kloster er hovedsæde i Danmark for ordenen. Der er eller har desuden været Sct. Hedvig Søstre i København, på Bornholm, i Slagelse, Kolding, Haderslev, Aabenraa og Nykøbing F. Ordenens særlige opgave er at undervise og opdrage børn, især forældreløse og hjælpeløse børn. Sct. Hedvig Søstrene driver derfor vuggestuer, børnehaver, fritidshjem og børnehjem. Her ud over beskæftiger søstrene sig også med sygepleje på alderdoms- og plejehjem, på sygehuse og i private hjem.

Inden Sct. Hedvig Søstrene flyttede ind på Dalum Kloster i 1906 var den tidligere hovedgård Kristiansdal blevet gennemgribende renoveret og indrettet, dels til bolig for søstrene og dels til sanatorium for brystsyge kvinder.

Her kan ses flere postkort fra Odense

Madsnedsundbroen. “Lillebroderen” over Storstrømmen

1193z

Madsnedsund Jærnbanebro
Postsendt 1906 fra Nykøbing Falster til København
Eneret 2797

Masnedsundbroen eller Masnedøbroen blev bygget som jernbanebro i 1883 mellem Vordingborg og Madsnedø, hvorfra færgeruten til Orehoved på Falster udgik fra januar 1884. De karakteristiske portaler ved den første, 182 m lange Masnedsundbro var tegnet af statsbanernes arkitekt N.P.C. Holsøe.

Broen fungerede fra 1884 til 1937, hvor den blev erstattet af en ny kombineret jernbane- og vejbro i forbindelse med åbningen af Storstrømsbroen mellem Masnedø og Falster.

I forbindelse med etablering af Femern Bælt-forbindelsen er det vedtaget, at broen skal gøres dobbeltsporet. Det forventes ikke, at en udvidelse af den eksisterende bro er mulig, og derfor skal en ny bro sandsynligvis bygges.

masnedoe

På dette foto ses, at Madsnedsundbroen er
lillebror til Storstrømsbroen, der blev bygget i 1937.

Vordingborg nederst i billedet. Falster øverst

Her kan ses flere postkort fra Vordingborg

Den spanske syge

1287v

KERTEMINDE.  HØJSKOLEN
Postsendt 1920
Tekst om den spanske syge
Stender. 33538

Den spanske Syge  var en pandemi, der rasede over hele verden i 1918.  Over 50 millioner døde, heraf 14.000 danskere.

I dag ved man, at det formentlig var en influenza, der havde karakter af den farlige fugleinfluenza.

Man havde dengang ingen midler til at bekæmpe sygdommen, der som det ses, lagde mange i graven.

Dette kort viser. at frygten for sygdommen holdt sig meget længe, her i landet i hvert fald indtil 1920.

Kortskriveren Sophus skriver – formentlig til sin far – H.C. Rasmussen i Haarlev på Sjælland fra Kerterinde søndag den 22. Februar 1920:

“Dette for at meddele at vi indtil nu er sluppet fri for den spanske. Og vi gør alt for at vedblive dermed, idet det er blevet forbudt at gå i Biograf og lign.  Og et Møde, som skulde have været her i Morgen Eftmd. er aflyst.

Jo, jeg trænger unægtelig til et Par Skjorter, men ellers er der vist ikke noget. Skriv snart hvordan det går med Karl.

Kærlig Hilsen Sophus”

Der kan ses flere postkort fra Kerteminde her

 

 

Det dufter af dansk litteratur

15217

ROSLEV
Jenle 1948
Formentlig fremsendt i brev
Mål: 15 * 10,5 cm.
Personligt brev til  Hans Hartvig Seedorf
Fot: Esben Aakjær – Copyright Jenle

Dette postkort lå aldeles upåagtet i en stak postkort, jeg erhvervede mig på en byttedag for et par år siden. Det er først nu dukket op for nærmere undersøgelse.

Først og fremmest er postkortmotivet Jenle i Salling, hvor Jeppe Aakjær tilbragte en stor del af sit liv.

Jenle  strækker sig ud i Limfjorden nord for Skive. Bygningerne ligger i et meget smukt område med to skove. I Jenles sydskov ligger Nanna og Jeppe Aakjær begravet. Området besøges hvert år af godt 30.000.

Hovedbygningen er opført 1906-1907, og kort herefter flyttede det nygifte par, digteren og forfatteren Jeppe Aakjær  ind sammen med sin hustru, billedskæreren Nanna Aakjær.

Postkortet er sendt af Solveig og stilet til digteren og viseforfatteren Hans Hartvig Seedorf (1892-1986).

Da jeg som ung postassistent – i 1961 – gjorde tjeneste ved posthuset på Vesterbrogade 196 i København  (lige ved Zoologisk Have og Søndermarken) faldt jeg en dag i snak med en meget behagelig mandlig kunde, der nikkede genkendende til min –  dengang som nu –  meget tydelige aarhusianske dialekt. “Aarhus er en smuk by”, sagde han.. “dér er jeg også født”.  Vi talte en del sammen, uden at jeg var klar over, hvem han var. Det fandt jeg så ud af senere.

Det var netop Hans Hartvig Seedorf (ham med bl.a. ”Den er fin med Kompasset”), der boede i nærheden.

Han var i 1958 tildelt boligen på litteraturparnasset Bakkehuset på Frederiksberg, der lå lige i nærheden. Her boede han så indtil sin død.

Aarhus har hædret ham ved at opkalde en gade i centrum med hans navn. Her går mange af byens busser igennem ,og i bussernes højtaleranlæg høres mange gange i timen: ”Hans Hartvig Seedorff-Stræde”

 

Postkortet findes på min hjemmeside under Skive. Fra Skive og i øvrigt også Salling kan ses flere postkort her

Frederiksberg. Lorry – et forlystelsessted

Frederiksberg. Lorry – et forlystelsessted

1491

Interiør fra Lorrys Landsby. København F

Postsendt den 28. juli 1933 fra København til Stockholm

Etablissement Lorry. Eneret x

– – –

Lorry var et forlystelsessted på Allégade på Frederiksberg.

Stedet har sit navn efter dets grundlægger Frederik Laurentius Feilberg, (1858-1917), der også blev kaldt Lorry . Han købte i 1896 sangpavillonen Café Chantant og omdøbte stedet til Operetten.

I 1909 og 1913 etablerede han flere caberet- og varietérestauranter i nabohusene, bl.a. Drachmann Kroen og Landsbyen. Inspirationskilden var Haus Vaterland på Potzdamer Platz i Berlin.

I 1914 åbnedes det endnu eksisterende teater, Riddersalen.

Lorry gik i betalingsstandsning i 1977 og blev derefter overtaget af Frederiksberg Kommune.

Ved etableringen af TV2/Lorry i 1989 lejede tv-stationen sig ind i bygningerne. I 1999 købte TV 2/Lorry stedet af kommunen. I dag rummer komplekset også en café, Café Grock.

Brevskriveren, en svensker, skriver hjem til sine forældre i Stockholm bl.a. :

”Vi sitta nu på en av de originaleste restaurangern i Köpenhamn. Det er storartet musik, üppträdenen i en enda sträck…”

 

Der kan ses flere postkort fra Frederiksberg her

Aarhus. Nygade – byens frækkeste gade på den tid

 

45. Nygade
Aarhus. Nygade, byens absolut frækkeste gade.
Den lå som sidegade til Grønnegade og endte i Vor Frue Kirkes område.
Ikke postsendt. Motivet fra omkring 1910
Stenders Forlag. Aarhus 233

Før saneringen af Nygade i 1960’erne, kunne man her opleve smugkroer og bordelvirksomhed. Her kunne man komme i selskab med Sorte Grete, Hønen eller Loppe-Gudda. Man kunne også møde Peter Langkniv eller Gangstejlen, der stjal tegnebøger med tænderne.

Den 5. juli 1908 meddeler Aarhus Stiftstidende følgende:

” Chr. Jensen og Hustru, Nygade 19, fejrer Guldbryllup 10. Maj. Chr. Jensen er Veteran fra Krigen 48-49-50, hvor han deltog som Tambourdreng. Han var Korporal i Krigen 1864. Han er nu 74 Aar og arbejder stadig hos Firmaet H. P. Jensen & Co., hvor han har været i 22 Aar.” Respekt!! (.. tilføjet af forfatteren)

I Aarhus Stiftstidende Aarbog 1946 kan man læse følgende:

”I Nygade møder vi en lille sirlig Dame med flade bruneller, bitte smaa Fødder, paa hvilke hun bevæger sig gratiøst uden at se til nogen. Hun har et blegt, ganske kønt Ansigt under en stor, gul, stivet Kysehat. Det er en af Byens Originaler, Frøken Hjernøe, Modellen til S. Bauditz Jomfru Ginge i “Krøniker fra Garnisonsbyen””

Der kan ses flere gamle postkort fra Aarhus her