Betty Nansen og hendes teater

8021

Betty Nansen i “Kameliadamen”
Ikke postsendt
Alex Vincents Forlag

Betty Nansen (1873-1943) var en dansk skuespillerinde, men blev mest kendt som teaterchef på det teater, der bærer hendes navn:  Betty Nansen Teatret på Frederiksberg i København.

Hun debuterede i efteråret 1893 på Casino i København og spillede senere Magda i Hermanns Hjemmet samt titelrollen i Alexandre Dumas den yngres Kameliadamen.   I efteråret 1896 gik hun over til Det Kongelige Teater, hvor hun debuterede som Martha i Henrik Ibsens Samfundets Støtter.

I 1917 overtog hun Alexandrateatret på Frederiksberg, som hun efterfølgende døbte om til Betty Nansen Teatret. Hun drev med ganske få afbrydelser teatret i 26 sæsoner frem til sin død i 1943.

Hun blev i 1896 gift med forfatteren, journalisten og forlagsdirektør på Gyldendal Peter Nansen. 2. gang med skuespilleren Henrik Bentzon.

Betty Nansen Teatret er beliggende på Frederiksberg Allé 57 på Frederiksberg. Der har været teater på stedet siden 1869 under forskellige navne. Underholdningen var oprindelig i den lettere genre: revy, lystspil operetter og folkekomedier indtil 1917, hvor den nye direktør, Betty Nansen, erstattede det med et mere seriøst repertoire med en imponerende række af moderne, nordisk dramatik. Betty Nansen satte et stort præg på teaterlivet i Danmark. Siden hende har teatret været ledet af Ungdommens Teater og efterfølgende af Morten Grunwald. Siden 1992 har ledelsen bestået af Peter Langdal og Henrik Hartmann. De afslutter deres regeringsperiode efter 23 år med udgangen af sæson 2014/15.

Kameliadamen (Original fransk titel: La Dame aux camélias) er en roman fra 1848 og et skuespil, begge skrevet af den franske forfatter Alexandre Dumas den yngre. Romanen er baseret på virkelige begivenheder: forfatterens erindringer om den prostituerede Marie Duplessis (1824-1847). Kameliadamen er desuden forlæg for Giuseppe Verdis La Traviata (1853) og John Neumeiers ballet Die Kameliendame (1978).

Siden har Kjeld Abell udnyttet motivet i skuespillet Kameliadamen (1959).

Her er et andet postkort med Betty Nansen i samme rolle:

8051

Betty Nansen i Kameliadamen
Postsendt 1905

Her kan ses flere postkort fra scenekunsten

Sønderho Krogaard på Fanø. 350 år

7005z
Fanø. Sønderho. Krogaarden
Postsendt 1937 fra Esbjerg til England

Den 6. december 2014 markerer Krogården i både Nordby og Sønderho på Fanø 350 års jubilæum.

Allerede i 1664 gav Kong Frederik III bevilling til at drive “Fanøs begge Kroer”, altså både i Nordby og Sønderho. Med bevillingen fulgte forpligtigelser til at holde gode varer af øl og brændevin og mad til rimelige priser.

Op gennem tiden har kroen i Sønderho naturligvis skiftet ejer utallige gange. Og der var en evig fejde omkring hjemmebrænderi og udskænkning på kroen. Kroerne var i konstant pengenød og kunne ikke lide, at fanøboerne også tyede til ulovlig vinbrænding i hjemmet

Godt 100 år efter kroens start – i 1773 – indsender Dam og kroholder Brinch,  Sønderho en ansøgning om tilladelse til at brænde brændevin, ledsaget af en erklæring fra stiftamtmanden:

“Hvad de grunder deres Ansøgning paa, nemlig den gjorte Bekostning paa Brænderiet, den maadelige og liden Næring, de især ved Rejsende deraf kan have, den Fraliggenhedfra Købstæderne og Vanskeligheden ved Transporten om Vinteren til dem fra det fasteLand, der til sine Tider er ganske umuligt, fremdeles deres ringe Evne, samt at der ikke kan haves nogen Formodning om, atde under deres hidtidige Forpagtning har misbrugt deres derpaa forundte Kontrakter kan med Sandhed og Vished allerunderdanigst attesteres. Deres Brændevins Afsætning skal fornemmelig være til Øens Folk ved Fiskeriet, som de flestes eneste Næring, som Aar efter andet mere og mere er aftagende, og i Armod værende Indbyggere, der nødvendig behøver det ved deres Fiskeri, og naar Supplikanterne nu nødes til at tage deres Braendevin i Købstæderne, hvilket dog ingen vis Købstad kan tvinge dem til, da de bor langt uden for deres Friheds Distrikter, vil det blive dem langt kostbarere end hidtil og en betydelig om ikke utaalelig Byrde for de fattige Fiskere, der ikke kan undvære Brændevinen.”

Rentekammeret svarer den 16. oktober og giver afslag på den udførlige ansøgning.

Begge kroer på Fanø har næppe afholdt sig fra at brænde brændevin, hvilket synes at fremgå af en indberetning fra inspektør Nyeland til rentekammeret. Han udtaler, at kroerne på Fanø har stort udsalg af brændevin, uden at han ved, hvor det kommer fra og formoder derfor, at de selv brænder.

I  februar 1920 afhændede S. P. Thomsen Sønderho Kro med landeri for 45.000 kr. De nye ejere ønsker at fortsætte stedet som afholdshotel.

Kilde: http://www.mitfanoe.dk/index.php/da/fanos-historie/kroer-pa-fano/460-fano-krogard-del-1
Her er en righoldig beretning om de to kroer i Nordby og i Sønderho.

Her kan ses flere postkort fra Fanø

Hjermitslev. Afholdshotellet

7641

HJERMITSLEV
Afholdshotellet
Postsendt 1915
I. Poulsen. Hjermitslev. 35988.
På bedste bogholderimanér er kortet forsynet med 2 indsætningshuller øverst.

Dagens postkort er fra Hjermitslev der ligger mellem Brønderslev og Løkken i Nordjylland. Hjermitslev var stationsby på den nedlagte jernbane Hjørring-Løkken-Aabybo.

Det var rebslager Jens Christensen, der i 1914 dannede organisationen ”Afholdshjem A/S”. Han sikrede sig ved en klausul, at “der måtte aldrig ske udskænkning af stærke drikke på matrikelnummeret”.
Placeringen i jernbanestationens nærhed har vel givet forventninger om, at handelsrejsende, der kom til byen med toget, ville indlogere sig på hotellet. Folk, der kom med hestevogn, var der imidlertid også taget hensyn til, idet en såkaldt rejsestald var indrettet i udbygningen på kroens vestside. Rejsestalden blev dog ikke i trediverne brugt som hestestald, men til lidt af hvert. Således stod her en eller to senge – ikke specielt luksuriøse senge – men senge til afbenyttelse af landevejens farende svende. Og på de tider var der en del, der vagabonderede og hutlede sig frem ved at sælge snørebånd, barberblade og lignende.

Den fornemste funktion, hotellet havde, var at fungere som ”rådhus”. Der var ingen borgmester – ingen kommunalbestyrelse – ingen forvaltning. Sognerådet med sognerådsformanden i spidsen klarede de sager, der måtte være. Det månedlige sognerådsmøde blev holdt i hjørnestuen. Døren til restaurationen blev lukket, og papirerne kom frem. På et tidspunkt blev også gardinerne trukket for vinduerne… Der blev ymtet lidt om, at sognerødderne måske mente at kunne tilkomme en øl og en snaps for veludført arbejde.

I tiden 1943 – 1945 var hotellet tvangslejet af den tyske værnemagt.

Det lykkedes først i 1961 at få ophævet klausulen om udskænkning af stærke drikke. Rebslager Jens Christensen må have vendt sig i sin grav, da ophævelsen var en kendsgerning.

Postkortet er skrevet og afsendt af af byens boghandler Anton Christensen, der på kortet bestiller bogen “Berømte Mænd” hos en forlægger i Viborg. Omgaaende, skriver han!!

Der kan ses flere postkort fra Brønderslev her

Der kan ses flere postkort fra Løkken her

 

Gjerrild på Norddjursland og Sostrup Kloster

Gjerrild er en landsby på det nordlige Djursland med under 500 indbyggere. Byen er præget af et ældre landsbymiljø med gamle huse og gårde tæt ved Sostrup Slot og ligger 12 kilometer nordvest for Grenaa.

Byen lagde navn til Ryomgård-Gjerrild-Grenaa Jernbane, der var i drift i perioden 1917 til 1956. Banen passerede også Sostrup Slot, hvor der var et trinbræt.

1778z

GJERRILD. Parti fra…
Ikke postsendt
Har været indklæbet

Storm og Trier. 9293

 

Sostrup Slots historie går helt tilbage til 1327. Siden 1960 har slottet været ejet af den katolske Skt. Bernhardsstiftelse. Nonnerne boede ved siden af slottet i Maria Hjerte Kloster, der blev grundlagt i 1990 og indviet i 1992.

I de senere år har der været blæst om Maria Hjerte Abbedi og en efter sigende streng priorinde. Tidligere nonner har fortalt om streng klostertugt i Sostrup og i august 2013 forlod søstrene Sostrup Slot for efter sigende at slå sig ned et nyt sted i udlandet. De var nødt til at rejse, fordi de blev suspenderet af abbedissen efter ordre fra Vatikanet i Rom.

Herefter var det slut med nonner og klosterliv på Sostrup Slot. ”Stiftelsen har nu solgt bygningerne, fordi det ikke har været muligt at finde et ordenssamfund, der ville overtage klostret på Sostrup,” fortæller det Katolske Bispekontor.

De nye ejere er søskendeparret Kirsten og Anders Bundgaard, som ifølge det Katolske Bispekontor ønsker at restaurere slottet og benytte klostrets bygninger til kreativitet i form af kunst, udøvende såvel som udstillinger, musik og kurser.

15166

Sostrup Kloster
Ikke postsendt
Mål: 15 * 10,5 cm

P.S. Johnsen, Grenaa

P.S. Johnsen startede sin trykkerivirksomhed i Grenaa i 1951 og drev forretningen til sin død i 1989. Herefter tog sønnen Steen Johnsen over, og i dag lever firmaet Johnsen Offset A/S i bedste velgående i Bakkehegnet i Grenaa

Der kan ses flere postkort fra Grenaa her

Engelske postkort. En klasse for sig

Englænderne er meget dygtige postkortfolk. De engelske forlag producerer det ene smukke kort efter det andet. Her er virkelig noget for øjet.

I dag præsenterer jeg 3 forskellige:

Kort nr. 1 er fra den engelske børs i London:

5687

LONDON. Bank & Royal Exchange
Ikke postsendt
“Carbon  Gloss” Series

______________________________________________

Kort nr. 2 er fra Victoria Embankment i London

10302

Victoria Embankment
Ikke postsendt
Fremstillet i særlig kraftig karton
Philco series

________________________________________________________________________

Kort nr. 3 er fra Glasgow, den største by i Skotland, der stadig er en del af England

1226x
Glasgow. Charing Cross
Postsendt 1948, men uden frimærke
Valentine & Sons

Der kan ses flere postkort fra England her 

Boeslunde på Vestsjælland. Ca. 1915

4405

Boeslunde. Parti fra…
Ikke postsendt
Hemming Jensens Boghandel. Eneret 1932

Postkort fra Boeslunde omkring 1915. Boeslunde ligger ca. midtvejs mellem Korsør og Skælskør. Gaden der vises på kortet er Sønderupvej, hvor også kirken ligger.

Lige i nærheden af kortets motiv og kirken ligger Boeslunde Mindepark, også kaldet Borgbjergparken, opkaldte efter Frederik J. Borgbjerg (1866-1936), der blev født netop i Boeslunde. F.J. Borgbjerg var en af de helt store socialdemokratiske politikere i partiets opgangsperiode i begyndelsen af 1900-tallet. Han blev minister i to af Staunings regeringer i 1920´erne.

Kortet er udgivet af Hemming Ibsens Boghandel i Skælskør. Ibsen drev sin boghandel fra nabobyen fra 1908 til 1934. Kortet, hvor han selv har sørget for at få motivet fotograferet, har han fået trykt hos Carl Stenders Forlag i København som nummer 1932.

Her kan ses flere postkort fra Skælskør

Manglende indtægter til Post Danmark

15219

TIVOLIGARDEN
Postsendt 1975 fra København til Aarhus
Utraditionel “frankering” fra Brugsen i Gudumholm
Rudolf Olsens Kunstforlag, København. Nr. 858

Dagens postkort er ikke vist på grund af motivet. Der er senesvis af postkort med Tivoligarden i København.  Her fra engang i 1970´erne.

Det særegne ved dette kort er imidlertid frankeringen. Den engelske dame, der er afsender – Eleanore – har troet, at hun har sat et frimærke på kortet. Men det er et klistermærke, der formentlig skulle have været klæbet ind i bugsforeningsbogen i Gudumholm (Nordjylland).

Hverken postmyndigheden i København, hvorfra kortet er sendt,  eller den tilsvarende i Aarhus, hvor kortet er omdelt, har reageret på miseren.

Afsenderen slutter sin tekst af med et af danske ord, hun har lært: “Skol”!!

Og det var så en gratis omgang.

 

Postkort fra Hillerød. En boganmeldelse

LW Hilleroed

Min gode samlerven, Lennart Weber fra Hillerød, har udgivet en smuk bog om postkort fra Hillerød. Jeg kan bekræfte, at postkort fra netop Hillerød er andet og mere end blot Frederiksborg Slot, som han om nogen i øvrigt også har forsket i. Han skriver selv i omtalen af bogen:

“I 40 år har jeg samlet på gamle postkort fra Hillerød, og nu er tiden inde til at lade andre få glæde af denne samling, der er fyldt med minder fra det gamle Hillerød. ”Postkort fra Hillerød” viser ca. 550 postkort fra Hillerød og omegn. Hovedvægten ligger på Hillerød by, men der er også eksempler på postkort fra Skævinge, Nødebo, Uvelse, Gørløse, Gadevang og alle de andre landsbyer rundt om Hillerød.

Bogen indledes med en beskrivelse af postkortets betydning, og derefter er postkortene præsenteret i alfabetisk orden. Det starter med Alsønderup og slutter med Østergade. Bogen viser stribevis af butiksfacader fra Helsingørsgade, Torvet og Slotsgade fra omkring 1900.

Men der er også udvidede historier om f.eks. malersvend Frederik Denker, der gik på valsen gennem Europa 1897-1901 og modtog stribevis af smukke postkort hjemme fra Hillerød.

I bogen kan man læse om den belgiske flyver, Cozic, der var en af de første der fløj over Danmark, og netop i 1911 satte han hele Nordsjælland på den anden ende, da han fløj over Hillerødsholms marker i et meget åbent fly. Hans bedrifter blev foreviget på postkort, hvoraf nogle få er dukket op.

Bogen sluttes af med en tur rundt om Frederiksborg Slot og bag i bogen er der et omfattende register over bogens mange oplysninger. Postkort fra Hillerød udgives på Webers Forlag og den koster 249,95. Kan fås hos boghandlere eller ved direkte henvendelse til forfatteren på lennart.weber@outlook.com eller på hjemmesidenwww.webersforlag.dk