Vejen. “Modersmålet” i Skibelund Krat

8724z

Modersmålet i Skibelund Krat
Postsendt 1911 fra Eiby til Nysted
Warburgs Kunstforlag. Forhandlet af Jens Arnums Boghandel, Askov

I Skibelund Krat ved Vejen findes en række nationale symboler i sten. Et af disse er “Modersmålet fra 1903” af billedhuggeren Niels Hansen Jacobsen.  Ved afsløringen af stenen var der mødt omkring 2000 mennesker op.

“Modersmaalet” er symboliseret ved en rank kvindeskikkelse mellem portrætbuster af digteren Edvard Lemcke, der skrev ”Vort modersmål er dejligt” og historikeren A.D. Jørgensen, der i denne sammenhæng er mest kendt for sine “Fyrretyve Fortællinger af Fædrelandets Historie”.

Stedet i Skibelund blev nøje udvalgt, fordi det dengang var yderste forpost mod Tyskland, der efter nederlaget i 1864 var rykket helt op til Kongeåen, og hvor Vejen var ganske tæt på grænsen. Meget prosaisk hed det dengang, at Skibelund Krat var det ideelle sted. På en bar bakkekam, hvor de knejsende kunstværker stod som torne i øjnene på grænsevagterne på den anden side af Kongeåen.

På bagsiden af stenen findes et digt af Thor Lange:

“Magnus, tvende rigers pryd,
unde Gud din kongesjæl
at se Nordens grænsepæl
atter rykket frem mod syd”

Stenen og digtet blev i tyske kredse opfattet som en klar dansk provokation, der foranledigede det danske udenrigsministerium til at sende Thor Lange en “misbilligelse”. Skibelund var på mange måder det sted, hvor der i begyndelsen af 1900-tallet blev sat ord på dansk nationalisme.  Det blev der set på med stor alvor fra den tyske side. Det tyske udenrigsministerium udtrykte i 1908 bekymring over, at den danske konge, Frederik 8., på en Jyllandsrejse, der bl.a. gik til Askov Højskole, ville besøge Skibelund Krat. Besøget i Skibelund blev af den grund aflyst – en noget pinlig affære, at den danske konges rejse i sit eget kongerige skulle bestemmes af holdninger i en nabostat.

Her kan ses flere postkort fra Vejen

 

Kalø Jagtslot. Med en julehilsen

1644

RØNDE. Kalø Jagtslot
Postsendt 23.12.1906
Fotograf K.J. Andersen, Rønde. 3732 E

Jagtslottet ligger lige bag Kalø Gods´ hovedbygninger, med let adgang ad markvejen. Slottet blev opført i årene 1898-1899.  Personen bag bygningen var den berømte arkitekt Hack Kampmann.

Siden 1881 havde ejeren af Kalø Gods været baron, friherre Martin Johan Rücker Jenisch fra Hamburg, der som ivrig jæger fik slottet bygget omkring forrige århundredeskifte.

___________________

Hack Kampmanns imponerende arkitektur har prydet mange af landets flotte bygninger. Her skal blot nævnes: Toldboden i Ebeltoft, der nu huser Glasmuseet,  Tinghuset i Hornslet samt en del forskellige arbejder på og ved Vosnæsgaard. Det bør også nævnes, at Posthuset i Grenaa er en Hack Kampmann-bygning, og at mange af Hack Kampmanns hovedværker findes i Århus. Således: Århus Teater (jf. Café Hack), Statsbiblioteket, der nu i mange år har været Erhvervsarkiv, samt Toldboden på Havnefronten. Normalt regnes Politigården i København dog for Kampmanns hovedværk.

­­­­­­­­­­­­­­­­­­_____________________

Julekortet udmærker sig ved at være frankeret med det første danske kongemærke (Christian IX) samt julemærket fra 1906. Dette mærke regnes for det sjældneste af de danske julemærker, og her er det tilmed på en forsendelse. Kortet er postsendt i dag for nøjagtig 108 år siden. Mon ikke det er nået frem til Aarhus inden juleaften?

Kong Christian IX var i øvrigt død kort forinden julekortets postbesørgelse. Men af gode grunde var der endnu ikke udkommet mærker med hans søn, Frederik VIII

 

 

Pøt Mølle ved Hammel

4588

HAMMEL. Pøt Mølle
Ikke postsendt
Bemærkning bagpå: “Udflugten 14/8-48
Hammel – Frisenborg – Pøt Mølle”

M. Clausens Forlag, Aarhus

Pøt Mølle er en vandmølle, omkranset af Frijensborgskovene nordøst for Hammel. Den blev først etableret som kornmølle, men har gennem tiderne haft skiftende erhverv og er i dag traktørsted.

Møllens historie går helt tilbage til 1300-tallet, hvor ejeren var biskoppen fra den katolske kirke i Aarhus. Efter Reformationen i 1536 blev den katolske kirke forbudt, og kongen overtog derfor møllen, for derefter at sælge den til herremand Parsberg på gården Jernit. Jernit var en stor gård, der lå dér, hvor Frijsensborg Slot er i dag.

Omkring 1860 blev der sat fisk ud i mølledammen. Men da greve Mogens Frijs døde i 1923, gik det hele i stå, og inden længe var der ikke mere erhverv på møllen. Nogle år senere benyttedes den som udflugtssted og i 1933 åbnede Pøt Mølle som traktørsted og fungerede som sådan indtil 1. maj 1954, hvor det nedbrændte og efterfølgende måtte genopbygges.

Den trelængede møllegård er opført omkring 1890, men selve møllebygningen er en nøjagtig kopi af den gamle bygning, der brændte.

Møllen ligger i bunden af 2 store bakker, hvoraf den sydgående bakke stiger 59 m over en længde på 600 m og har en gennemsnitlig. stigning på 9,8 %, hvilket er stejlt efter danske vejforhold. Bakkerne er derfor en yndet udfordring for cykelryttere.

Her er så et nyere kort – fra omkring 1960:

13292

HAMMEL. PØT MØLLE
Ikke postsendt
Fra 1960

Hammel Boghandel. Knud E. Skov. 98114

QXL – DANFIL. Ikke enten-eller men både-og

Gennem det sidste års tid har der raset en voldsom debat omkring netauktionssiderne. Mange frimærke- og postkortsamlere har deltaget aktivt, og mange med skarpe meninger.

1226x

Balladen startede, da QXL indførte et salgsgebyr på 5,- kr. for hvert lot, man købte. Mange sælgere følte sig bondefanget af måden, det blev indført på, en del droppede QXL og smækkede højlydt med døren. Udbuddet af materiale i de to kategorier Frimærker og Postkort styrtdykkede.

QXL lagde ikke skjul på, at formålet med ”hammerslagsgebyret” var at få alle lot med meget små opråbspriser væk fra salgslisterne. At der så også lå et andet motiv, nemlig at etablere en ny indtægtskilde, var helt sikkert også en medvirkende faktor.

Dansk Filatelistforbunds netsalgsside, der på det tidspunkt nærmest var ikke-eksisterende, fik en opblomstring. Især fordi forbundet gjorde det gratis at sælge og købe, dog således, at det kun var medlemmer af Forbundet, der kunne sælge på siden.

Dialog fremfor boykot

Jeg valgte at gå i dialog med QXL omkring situationen. Jeg fik nogle fordele, hvis jeg samtidig ville udarbejde nogle statistikker og nogle anbefalinger til, hvordan QXL kom videre. Der var ingen tvivl om, at reaktionerne var kommet aldeles bag på dem.

julekuglerMine råd – baseret på en tæt opfølgning i de to kategorier Frimærker og Postkort – var helt åbenlys, at hvis QXL ville fastholde de 5,- kr., så skulle der enten gives gratis oplægning af lots, enten generelt eller i bestemte perioder. Buddene på de oplagte lot var nemlig på det tidspunkt langt under 5 procent, i perioder endda under 2%. Og med et oplægningsgebyr på 2 kr. for et standardpostkort til 20,- kr., måtte det være åbenlys for QXL, at det kunne ingen få til at løbe rundt.

Hertil kom, at jeg kritiserede, at de gav få storsælgere gratis oplægning, og en overgang var der kun 4 – 5 udbydere af postkort. Selvfølgelig fordi der ikke kunne skabes en ordentlig forretning for de, der forsøgte at sælge.

Det var næppe mine bemærkninger – i hvert fald ikke dem alene – der så førte til, at QXL sløjfede oplægningsgebyret (det er det, der skal betales af sælger, når der lægges lot op til salg). I øvrigt skiftede QXL også direktør midt i vadestedet, og det var således den nye direktør Carsten Pahlke, der besluttede, at der skulle være gratis oplægning. Det var hans opfattelse, at de lot, der blev lagt op med små opråbspriser, snart ville uddø, fordi køberne ikke ville betale f.eks. 5 kr. i hammerslagsgebyr og 10 kr. i porto for et postkort til 10,- kr.

Den voldsomme kritik synes at være forstummet og jeg fornemmer også, at QXL står fast på hammerslagsgebyret.

Et hammerslagsgebyr er slet ikke noget uhørt i auktionsverdenen. På de traditionelle frimærke- og postkortauktioner er hammerslagsgebyrerne meget højere, ofte 20-25 %. Hvad der så får folk til at falde i harnisk over et oplægningsgebyr på 5,- kr. kan være svær at forstå. Især når diskussionerne efterhånden havde helt religiøse undertoner. Og alle er tilsyneladende med på, at jo højere salgssum, des mindre betyder hammerslagsgebyret.

 

Hvordan set det så ud i dag?

Et øjebliksbillede den 6. december 2014 viser følgende:

QXL

Antal danske postkort til salg på QXL: 15.670 lots
Aktuelle bud på kortene: 630
Buddene udgør 4 % af alle oplagte postkort.

Danfil

Antal danske postkort til salg på Danfil: 1478 lots
Aktuelle bud på kortene: 20
Buddene udgør 1,4 % af alle oplagte kort.

Tallene viser, at det stadig er QXL, der er den helt store platform for de to kategorier. Også selvom der har været gjort forsøg på at promovere andre auktionssider.

Det var været min ledetråd gennem hele debatperioden, at jo større et marked der var for frimærker og postkort og jo flere ting, der kunne omsættes, jo bedre ville det være for samlerne. Derfor har jeg ikke deltaget i debatten for og imod. Mit synspunkt er, at det skal være både-og.

Des flere auktionsplatforme, der er for frimærker og postkort, jo bedre er det totalt set for samlerne.

QXL og DANFIL har begge nogle styrker og svagheder. Jeg benytter dem begge, ligesom jeg også anvender udenlandske platforme. Og det agter jeg at blive ved med.

God jul til alle bloglæsere.

julekugle

Bjørn Eriksen

 

 

Vesterportbygningen i København

Ved_Vesterport_2011

Sådan så bygningen ud i 2011, set fra Gl. Kongevej

Vesterport er navnet på den store bygning, der ligger mellem Vesterbrogade og Gl. Kongevej på hjørnet til Trommesalen lige overfor Frihedsstøtten. Bygningen blev opført i 1930´erne og skabte stort røre på grund af den funktionalistiske byggestil, der blev det første af sin art i Danmark overhovedet.

Byggeriet, der blev omtalt som intet mindre end »Københavns nye Centrum«, dækker et grundareal på over 18.000 kvadratmeter. Den blev tegnet af arkitekterne Ole Falkentorp og Povl Baumann, begge væsentlige skikkelser i den funktionalistiske bevægelse. I det hele taget blev huset indrettet med de mest moderne installationer som elevator, aircondition og på toppen af bygningen lysreklamer for bl.a. bananer og Limfjords Østers.

Især var der delte meninger omkring kobberfacaderne. De irrede hurtigt, og bygningen gik under øgenavnet »Femøren«.  Da huset stod færdigt, flyttede en række af Københavns mest eksklusive forretninger ind, bl.a. Peder Møllers damekonfektion, tagrestauranten Ritz og udstillingslokalet for Louis Poulsen, der lavede PH-lampen.

7814z

Postkort fra Tagrestaurant Ritz
Postsendt 1934 til Rødby på Lolland
Det grafiske Institut. Degri

Poul Henningsen hyldede husets enkle, lange linjer og moderne funktioner, men kobberbeklædningen faldt ikke i hans smag.

Mere entydigt var digteren og forfatteren Tom Kristensens hyldestkvad, der på fornemste vis opsummerer den begejstring, der var for den nye tids æstetik:

Et Hus til Folk. Men ej til Guder.
I enkle Træk. Formatet stort.
Med Lysreklamer. Store Ruder.
Et hus til Tiden: Vesterport