FREDERIKSBERG. Landbohøjskolen på Bülowsvej 1858-2012

8885

FREDERIKSBERG. Landbohøjskolen
Postsendt til Frankrig omkring 1930
Frimærket aftaget
D.K. & T.F. No. 1590

I 1858 slog Den Kongelige Veterinær- og Landbohøjskole, KVL dørene op for første gang, og syv fastansatte undervisere gik sammen med 192 studerende på kongelig befaling i gang med at “hæve agerbruget i Danmark til et højere niveau”. Gennem de næste 150 år var Landbohøjskolen i kontinuerlig udvikling, og i 2008 var der 1800 fastansatte og 3500 studerende.

Fra en datidig beretning fra indvielsen:

”På indvielsesdagen den 24. august 1858 var højskolen festligt udsmykket. Hans Majestæt selv Frederik 7. var indbudt, og allernådigst behagede det majestæten at deltage i festlighederne sammen med sit hofpersonale. Af andre indbudte honoratiores kan nævnes samtlige ministre (undtagen geheimeraad Unsgaard, der var blevet upasselig), flere højtstående officerer, en stor mængde embedsmænd, biskoppen over Sjællands stift, Københavns politidirektør, magistratsmedlemmer, videnskabsmænd, kunstnere, en del medlemmer af rigsdagen, flere veterinærer, landmænd, forstmænd og bestemt ikke at forglemme gartnere samt en del af de nye studerende.

Hans majestæt kongen blev sammen med sit følge modtaget i Forhallen af Højskolens direktør, og efter at direktøren havde henvendt nogle ord til hans majestæt kongen, begav allerhøjstsamme sig ind i den udsmykkede festsal. Inden sin død havde Bindesbøll diskret taget mål af hans majestæts fyldige bagparti og havde designet en speciel stol til majestæten, og stolen forefindes så sandelig stadig på Fakultetet og står inde i det tidligere Konsistoriums mødelokale.”

Efter 154 år som selvstændigt universitet var Landbohøjskole-æraen forbi i 2012.

5572

FREDERIKSBERG. Landbohøjskolen m.v.
Ikke postsendt
Carl Fr. Mortensen. 83696
Her kan ses flere postkort fra Landbohøjskolen og fra Frederiksberg

“Foråret 1891-1893” af Fritz Syberg

2156z

“Foråret 1891-93”
Maleri af Fritz Syberg
Ikke postsendt
Den Hirsprungske Samling. 6431

Malerimotiver er blevet et yndet samleobjekt for postkortsamlere. Her ser vi et kort der viser et af Fritz Sybergs malerier,  der i dag findes på Den Hirschprungske Samling på Østerbro i København.

======

Fritz Syberg (1862-1939) blev født i fattige kår i Faaborg.

I 1882 og kom i lære som håndværksmaler hos maleren Peter Hansens far, Peter Syrak Hansen.  På grund af sit talent blev han optaget på Zartmanns Kunstskole i København.

Allerede som ung  malersvend på arbejdsferie i Faaborg  – mellem vinteropholdene i København på Zahrtmanns Skole – blev han optaget af den storladne bakkede natur i omegnen af Svanninge.

Syberg blev sammen med Peter Hansen og Johannes Larsen fra Kerteminde kendt som Fynboerne. Gruppen benævnes også bondemalerne, da de i stor udstrækning malede motiver som landskaber, fugletræk og jagt.

I motivet på dagens postkort  Foråret  får man fornemmelse af grødevejret og mulden under træskoene. Det blomstrende frugttræ sammen med figurerne af forskellig alder kan tolkes symbolsk som et billede på livets gang.

Da maleriet første gang blev udstillet, fik det en hård medfart i det litterære tidsskrift Taarnet, men ikke desto mindre gav salget af billedet kunstneren mulighed for at gifte sig. Det er muligt, at den endelige udformning af det blomstrende frugttræ er inspireret af Vincent van Goghs arbejder med det samme tema. 

Syberg flyttede fra Svanninge i  1902 sammen med hustruen, maleren Anna Syberg, og deres børneflok ind i Pilegården ved Kerteminde, tæt på Johannes Larsens Møllebakken. Her fandt han fortrinsvis sine motiver i det omgivende bakkeland og på Fyns Hoved.

Stiftelsen i 1910 af Faaborg Museum gav Fynboerne både status, bedre økonomi og vægplads. En stor del af Fritz Sybergs omfattende produktion af malerier, akvareller, tegninger og grafik er udstillet på Faaborg Museum. Ved sin død i 1939  var Fritz Syberg Danmarks højst betalte maler.

I 2006 blev der på Nordre Kirkerist ved siden af sognekirken i Kerteminde opstillet en skulptur af byens to store kunstnere, Johannes Larsen (1867-1961) og Fritz Syberg (1862-1939).

 

Her kan ses flere postkort med malerimotiver

Eivindsvej i Charlottenlund. Postkort med minder

2052y

Hellerup (Charlottenlund). Eivindsvej. Hilsen fra…
Ikke postsendt
V. Tilling. Hellerup. 36480

På grænsen mellem Hellerup og Charlottenlund postdistrikter ligger Eivindsvej.

Det rigtige postnummer er 2920 Charlottenlund, men postkortet her angiver, at Eivindsvej ligger i postdistrikt 2900  Hellerup. Måske fordi postkortproducenten bor i Hellerup?

Da jeg så dette postkort, skyllede minderne indover. Der boede jeg nemlig i min pure ungdom, da jeg  i 1958 som 16-årig skulle forsøge at finde mig til rette i den megastore by København, hvor jeg skull begynde på postskolen i Tietgensgade.

På Eivindsvej lå et pensionat, hvor jeg både boede og spiste. Det var dengang ganske naturligt at bo og spise sådanne steder,  når man som ny dukkede op et fremmed sted. Heldigvis var der mange af den slags pensionater rundt omkring i både København og for så vidt også i det ganske land.

Den første morgen fortalte madmoderen på pensionatet, at jeg skulle have en madpakke med til postskolen. “Hvor stor skal den være?” spurgte hun. “Åhh, jeg plejer at spise 2 mellemmadder til frokost”, sagde jeg.

Der bredte sig en række store spørgsmålstegn i ansigterne på de øvrige pensionatsgæster… lige indtil madmoderen sagde: “De kan være glad for, at jeg er barnefødt i Jylland, for herover kalder vi dem ikke mellemmadder, men rundtenommere!”

Så lærte jeg også det. Og i tilgift, at man som 16-årig blev tiltalt med “De”….det var lidt uvant, også dengang.

Er der noget at sige til, at dette postkort måtte jeg bare have fat i??

 

RØDVIG PÅ STEVNS

2033y

Parti fra Rødvig
Ikke postsendt. Stender. Rødvig 41
Fotograf E. Jansen, Køge og Storehedinge

Rødvig er en lille fiskerby på den sydlige del af Stevns med omkring 1700 indbyggere. Byen ligger i Lille Heddinge Sogn syd for Stevns  Klint. Byen har en af region Sjællands  største fiskerihavne, der er kombineret med en lystbådehavn. Havnen ligger ved foden af en stejl 9 meter høj klint af moræneler.

Byen har udviklet sig fra sidst i 1800-tallet at være en klynge fiskerhuse og en gammel skanse til i dag at være en by med havn og jernbane. Herfra blev der fisket og udskibet  kalk og flint fra klinten.

På Havnen ligger et mere end 100 år gammelt skibsværft.  Ved havnen findes også den hvide flinteovn, der er blevet Rødvigs vartegn.

Motivet er taget af fotograf Emil Jansen (1862-1920), der  havde forretninger i såvel Køge som i Store Heddinge.

Motivet kan tidsfæstes til omkring 1905-1910.

Her kan ses flere postkort fra Rødvig og Stevns