Reventlow. Humanist og en stor statsmand

10538y

CHRISTIAN REVENTLOW (1748-1827)
Godsejer og politiker
Ikke postsendt
Findes på Museet på Pederstrup (Nakskov)
C.H. Bjelbo. 75715

Christian Reventlow (1748-1827) var en dansk godsejer, gehejmestatsminister og politiker, hvis indflydelse på folkets liv og meninger gjorde ham populær.

Reventlow var en af hovedmændene bag ophævelsen af Stavnsbåndet. I 1788 opløstes stavnsbåndet endeligt, hvilket i høj grad tilskrives Reventlow og hans to gode venner A.P. Bernstorff og Christian Colbjørnsen. Fra 1789 var Reventlow ledende medlem af den skolekommission, der forberedte 1814-skoleloven, og medvirkede aktivt i oprettelsen af lærerseminarier. På sine egne godser på Lolland praktiserede Reventlow sine politiske ideer, længe før de blev til love – han oprettede skoler, afløste hoveri og indførte moderne driftsmetoder. I 1797 blev han udnævnt til gehejmestatsminister.

Reventlow  følte at have  pligt til at hjælpe de fortrykte og lidende i samfundet. Denne pligtfølelse  højnede hos ham den humanitetsfølelse, der på den tid var et smukt træk hos de bedste i folket.

Han var overbevist om,  at det arbejde, bonden ville gøre, når han blev en virkelig fri mand, ville blive mere frugtbringende for landet, end det var, når han skulle trælle i stavnsbåndets lænker på herregårdens hovmarker.

Reventlows kritiske holdning til Frederik IV´s udenrigspolitik og økonomiske politik, der førte til krigen mod England  og efterfølgende statsbankerot, bragte ham i stigende modsætning til kongen, hvis kabinetsstyre han misbilligede. I 1813 forlod Reventlow statstjenesten i protest mod forordningen om statsbankerotten, men forblev formelt medlem af Konseillet – dog uden at deltage i møderne.

Senere trak Reventlow sig tilbage til sine godser på Lolland.

10035

KØBENHAVN. Frihedsstøtten
Grundstenen nedlægges af Kronprins Frederik (senere Kong Frederik VI)
Ikke postsendt
Efter originalmaleri af R. Christiansen

Reventlow og Frederik IV var trods samarbejdet omkring Stavnsbåndets ophævelse ikke gode venner.

JÆGERSBORG KASERNE

10446y
JÆGERSBORG KASERNE
Postsendt 1937
Stender
Fot: G. Høeg. 62802

Jægersborg er en bydel i Storkøbenhavn, beliggende i Gentofte Kommune. Jægersborg er – i modsætning til andre bydele i Gentofte Kommune – ikke opstået som en egentlig landsby. I stedet har kernen været en kongelig gård og  Jægersborg Slot.

Det var kong Christian den IV , der opførte det egentlige Jægersborg Slot, men det blev kong Christian den V, der kom til at bruge stedet mest som jagtslot. Det var således kongen og husarregimenterne, der kom til at sætte deres præg på den tidlige byudvikling i ganske lang tid. Og mange markante bygninger i Jægersborg har da også en tilknytning til enten det nedrevne slot eller til den senere husarkaserne.

Selve Jægersborg Kaserne består af flere bygninger, hvoraf den seneste er fra 1962. Den nye kasernebygning ligger omtrent, hvor det gamle slot lå.

En del af kaserneområdet var de smukke officersboliger, også kaldet Thuras Anlæg. De blev opført allerede i 1750 og har således 265 år på bagen.

 

4025O

OFFICERSBOLIGERNE
Postsendt 1943
til Ringsted
Peter Alstrup. 504

Her kan ses flere postkort fra Jægersborg