Aarhus Dampvaskeri. Hvor befinder hestevognen sig?

54. Aarhus Dampvaskeri
Hestevogn fra Aarhus  Dampvaskeri
Postsendt 1915

Ingen forlagsangivelse

Takket være de såkaldt Sejrs Sedler kan vi følge Aarhus Dampvaskeri fra oprettelsen i 1897….
Aarhus Stiftstidende, den 27. april 1897:
”Et stort Dampvadskeri efter amerikansk Mønster vil efter Forlydende blive anlagt her i Aarhus af en fhv. Kolonibestyrer Elmquist, der er kommen hertil fra Grønland og har kjøbt Grund til Vadskeriet ude paa Frederiksbjerg”

Adressen blev Læssøes Gade 22

_________________________________
Aarhus Stiftstidende, den 8. januar 1900:
”Hr. Vaskeriejer Elmquist bringes en hjertelig Tak for den Venlighed, han udviste mod Personalet paa Dampvaskeriet Fra Personalet paa Vaskeriet.”

Mon ikke vi her taler om et nytårsgratiale i anledning af århundredeskiftet?
__________________________________
Aarhus Stiftstidende , den 27. december 1936
”Efter næsten 40 Aars Virksomhed fratræder Direktør G. Elmquist fra Nytaar den daglige Ledelse af Aktieselskabet Aarhus Dampvaskeri. Den hidtidige Prokurist F. Elmquist vil fremtidig lede Virksomheden som Direktør. G. Elmquist fortsætter som Selskabets Formand”
___________________________________

Geert Hardius Larsenius Elmquist (1862 – 1952), direktør for Århus Dampvaskeri i perioden 1897-1936.
Forud for direktørstillingen havde Geert Elmquist været kolonibestyrer på Grønland.
Han blev i 1922 udnævnt til Ridder af Dannebrog.
_________________________
Så mangler jeg lige at få afklaret hvilken gade, hestevognen på postkortet befinder sig i….?

MØLHOLM VED VEJLE

8416
Parti fra MØLHOLM
Ikke postsendt

Stenders Forlag. Eneberettiget. 4364

Mølholm er en bydel i Vejle, men var oprindelig  et villakvarter i landsognet Vinding syd for byen. Et medlem af slægten Brummer på Vinding Højskole begyndte at bygge villaer på skrænterne, hvor Mølholmsdalen udmunder i Vejle Ådal.

Kvarteret udviklede sig efterhånden til en forstad, der nede i Vejle blev betragtet som et skattely.

Blandt Mølholms kendte beboere i de første årtier var folkemindesamleren, læreren  Evald Tang Kristensen (1843-1929) og forfatteren Anton Berntsen (1873-1953), der blandt andet udmærkede sig ved at skrive sine fortællinger på ravjysk.

Her er en smagsprøve fra Anton Berntsen. De er hård kost for ikke-jyder:

“Æ skumagges huws lo medt i æ by lii østen for æ gåådkjaer. Dæ wa ett møj stås ve et, de wa fåsømt bådde forudden å forinden, å de wa flie oer sien, æ haww wa bløwwen grawet. Æ skumagge sjel wa osse fåsømt, han wa en lille swot kåel å si te. Han håd swot hoer å swot fuldskekk, å han wa få de mjest swot bådde o hans hender å i hans ansegt. Di onng Pigge vild gjaan drell ham, di såå, han skuld wask sæ, men han swåår, te de kund ett betåål sæ, >>de wåer ett ott daww, inden en æ lii beskidt igjen.”

Mølholm blev først lagt til Vejle ved den store kommunalreform i 1970.

Stedet er desuden kendt for sine smukke villaer og kirken, som også kan anes på postkortet.

Postkortet, der er et af Stenders farvekort, kan tidsfæstes til omkring 1910, hvor farver på postkort absolut var et særsyn.

Kortet er til salg på min hjemmeside, hvor der tillige kan ses 37 andre postkort fra Vejle

Knud Rasmussen. Dansk/grønlandsk polarforsker

5503
Knud Rasmussens Hus
Ikke postsendt
Grønlunds Forlag. Nr. 392

Knud Rasmussen (1879-1933) var en stor dansk/grønlandsk polarforsker.

Knud Rasmussen blev født i  Ilulissat i Grønland ( Jakobshavn ). Faderen var missionær Christian Rasmussen, som boede og og fungerede som præst og seminarielærer i byen i over 20 år. Moderen var Sofie Fleischer, en kvinde hvis mor var inuit (fællesbetegnelse for en række arktiske folkeslag,  der nedstammer fra Thule-kulturen).

Sit første skoleår tog han i Ilulisat, men i 1891 kom han som 12-årig til Danmark, fordi han skulle på kostskole.  5 år senere kom resten af familien også til Danmark, da faderen af helbredsmæssige årsager ikke længere kunne bestride stillingen i Jakobshavn. Faderen fik en stilling som sognepræst i Lynge, i Nordsjælland, hvor familien atter kunne samles i en præstegård.

Knud Rasmussens liv tog en drejning, da han i 1900 fik ansættelse som journalist på Kristeligt Dagblad, hvor han skulle dække en islandsekspedition. Her mødte han Mylius-Erichsen, som delte Rasmussens interesse for Grønland. (Læs om Mylius-Erichsen her).

Senere vendte Rasmussen tilbage til Thule og oprettede i 1910 Thule-stationen, som kom til at fungere som missionsstation og handelsplads, og som blev udgangspunktet for Knud Rasmussens 7 Thuleekspeditioner i årene 1912-1933..

Folkeligt havde Knud Rasmussen stor betydning og blev efterhånden nærmest en folkehelt. Samtidig blev Danmark, gennem Rasmussen, stærkt etableret som polarforskernation. Hans indsats er en del af årsagen til, at Østgrønland tilfaldt Danmark og ikke Norge ved Den internationale Domstol i Haag i 1933.

I dag er Knud Rasmussens Hus i Hundested indrettet som museum. Huset blev opført i 1917 for at fungere som hans arbejdslokaler.

Her kan ses flere postkort fra Grønland

Her kan ses flere postkort fra Hundested

7201z
THULE. Kirken i…
Ikke postsendt