ODENSE. Nørregade. Rønnows Gaard

10308y
Nørregade. Rønnows Gaard
Ikke postsendt

Stender. Odense 5

___________

Rønnows Gaard blev opført af adelsmanden Ejler Rønnow  i 1547 i Nørregade 62 i Odense.  Fra Ejler Rønnows  død i 1565 er kilderne om gårdens anvendelse lidt sparsomme, men den har igennem tiderne været ejet af købmænd, skomagere, kromænd og garvere.

Fra 1829 til 1899 var der brændevinsbrænderi, og bygningen stod derefter til nedrivning. Men Odense Kommune købte den i 1900 og indrettede Fyens Folkemuseum  her.

I 1939 blev forhuset  flyttet til Møntestræde og sammenbygget med Møntergaarden, der i dag huser Odense kulturhistoriske Museum (nu i Overgade 48) .

Her giver Eiler Rønnows Gård fra 1547 et helt særligt indblik i sin tid med det smukke lysindfald og de knirkende gulve.

Her ses Møntergaarden, som blev sammenbygget med Rønnows Gaard efter flytningen til Mønterstræde (Overgade):

2598y
MØNTERGAARDEN
Postsendt 1957

____________________________

Her kan ses flere kort fra Odense

QXL helt i knæ

-Vi får som brugere ikke de informationer, vi skal have for at tro på foretagendet

Indtil for 2 måneder siden var QXL ubestridt den største danske internetportal omkring frimærker og postkort. Mindre auktionsfirmaer og Danmarks Filatelistforbunds netsalgsside kunne ikke hamle op med den absolutte markedsleder.

Nogen tid tidligere forlod en del brugere QXL, fordi de indførte et såkaldt købergebyr på 5,- kr. pr. købt lot. Det var en uhørt nydannelse, som med ét slag gjorde, at brugerne ikke længere kunne lægge mindre ting til salg på siden. Det gav QXL en del ridser i lakken, men foretagendet blev alligevel ikke udfordret på markedslederpladsen.

Lidt hjalp det, da QXL så – efter at have sundet sig –  besluttede sig til det, der hedder ”gratis oplægning”. Det vil sige at sælgerne frit kunne lægge lots op. Blev de ikke solgt, var det gratis. Købergebyret på 5,- kr. blev dog fastholdt.

Engang i maj måned i år kom der så en forkølet mail fra QXL til brugerne om, at de arbejdede på en helt ny side, som vi godt kunne glæde os til.  Ikke noget med, hvad det nye gik ud på og heller ikke noget om, hvornår det ville blive indført.

Det hele minder om komiske Ali, når man bruger vendingen ”som vi godt kan glæde os til”
Den nye side kom som en tyv om natten omkring månedsskiftet juni/juli 2015. Efter at siden havde været i sort nogle dage, åbnede den nye side www.QXL.com så op med total forvirring til følge. Ingen kunne finde hoved og hale på, hvad det gik ud på. Tålmodige sjæle – heriblandt jeg selv – forestillede sig velsagtens, at det var almindelige børnesygdomme, som ville være overstået på et par dage.

Således skrev QXL på sin facebookside den 2. juli 2015:

”Kære bruger
Vi har travlt med nogle spændende ting på QXL! I mellemtiden er vi desværre nødt til at holde siden lukket. Vi håber på din tålmodighed og undskylder naturligvis for eventuelle gener. Men du kan godt glæde dig, til vi er færdige…
Mvh. QXL”

Den 8. juli 2015 blev der så fulgt op med følgende besked:

”Vi har lanceret et helt nyt site, som desværre har en række tekniske startfejl – særligt i relation til sammenlægningen af databaser. Vi arbejder hårdt 24/7 på at rette disse. Dernæst har vi valgt at gøre flere funktioner og designs mere enkle, bl.a. sæt til salg, søgningen og betaling. Det er naturligt en stor omvæltning for mange af vores trofaste brugere. Vi beklager naturligvis meget de gener, der er og måtte være.

Vi har fornyet QXL for at leve op til både tekniske og designmæssige krav i dag. Vi har sigtet efter en mere simpel handelsplads, der kan benyttes på både mobil, tablet og desktop – til gavn for både nye og gamle.
Mvh. QXL”

 

Nu er der så forløbet 2 måneder, uden vi er kommet meget nærmere.

Og QXL er stadig tavs omkring de helt fundamentale spørgsmål:

Hvilke ting arbejder man konkret på at ændre?

og ikke mindst

Hvordan ser tidsplanen ud?

Undervejs har Danmarks Radio haft en temmelig kritisk artikel omkring QXL og den måde, de håndterer deres brugere på. Her lovede en af direktørerne, at der snart ville komme en information til de sagesløs brugere. Den har så ikke set dagens lys endnu

Der synes ikke at være hverken vilje eller energi til at få noget funktionsdygtigt ud af den nye side.

Vi er få, der forsøger at puste liv i siden og hele tiden foreslår QXL dette og hint. Der kommer som oftest svar på tingene, men det er ”Goddag mand Økseskaft ”, og ofte svar, der overhovedet ikke har noget med de stillede spørgsmål at gøre.

QXL’s side på facebook, som man  stadig kan poste indlæg i, er ganske sandet til… der er ingen struktur på siden, og jeg har fornemmelsen af, at folk har opgivet at komme den vej ind.

QXL evner åbenbart ikke at kommunikere med deres brugere i en krisesituation

Patienten er meget syg.  Måske er QXL  døende.

HORSENS. Claus Cortsens Gaard

10385y

HORSENS. CLAUS CORTSENS GAARD
Placeringen indtil 1908 i Søndergade 19
Postsendt. Frimærket aftaget
Chr. Henrichsens Boghandel. 2699

Der findes en del flotte postkort med Claus Cortsens Gaard i Horsens. Men hvad gør denne gård speciel,  og hvem var Claus Cortsen?

Claus Cortsens Gaard blev opført på byens hovedgade, Søndergade nr. 19 i 1718 for næsten 300 år siden. Her fungerede den som købmandsgård de næste 200 år og opnåede at blive fredet. Der var flere forsøg på at få den nedlagt, men da bygningen var fredet, blev man nødt til at opføre den i samme stand andetsteds i byen. Her blev så Sundvej i den østlige bydel valgt, og i perioden 1908-1913 blev gården flyttet hertil som en tro kopi af den oprindelige gård. Den nye adresse var Sundvej 9, og her ligger gården endnu.

5018z

HORSENS. CLAUS CORTSENS GAARD
Placeringen på Sundvej fra 1913
Ikke postsendt
Stender. Horsens 263

I det allerførste nummer af Foreningen til gamle Bygningers bevaring fra 1908 er gården omtalt. ”Det er en af de mest ejendommelige af alle danske bindingsværksbygninger og den nød da også den ære at tjene som forbillede for den danske pavillon på Verdensudstillingen i Paris 1900.”

Den karakteristiske løgformede kuppel på den gamle købmandsgård er sandsynligvis lavet af bygmesteren N.H. Rieman, der i 1738 forsynede Vor Frelsers tårn, ligeledes i Horsens, med en lignende kuppel, betalt af netop Claus Cortsen.

Claus Cortsen blev født i Horsens omkring 1675 og var oprindelig skipper i byen. I 1718 opførte han sin købmandsgård på byens hovedstrøg og her drev han sin købmandsforretning, formentlig helt til sin død i 1740.

Her kan ses flere postkort fra Horsens

Faaborg. Klokketårnet, byens vartegn

2066y
ADELGADE med Klokketårnet
Ikke postsendt
Alstrøms Boghandel. 86073

Faaborgs absolutte vartegn er det 900 år gamle Klokketårn i Adelgade.

Op gennem tiden har Tårnet ofte været i meget dårlig forfatning på grund af manglende vedligehold, og i 1778 var man nødt til at rive spiret ned og erstatte det med det nuværende smukke rokokospir.

Kirkens klokker har altid hængt og hænger stadig i Tårnet, og i 1960 fik byen et klokkespil med 38 klokker, som sender sine toner ud over byen 4 gange i døgnet.

Her ses tårnet i perspektiv fra byens torv:
1804z
TORVET
Ikke postsendt
Motivet er fra  begyndelsen af 1900-tallet.
G. Nissens Papirhandel. 54038

Hvis man går de 108 trappetrin op i Tårnet kan man
nyde den smukke udsigt over fjorden til det Sydfynske øhav, og man kan se til
Svanninge Bakker hen over byens røde tage.

De to postkort samt 56 andre fra Faaborg og Omegn er til salg her