Nørre Nebel og dens driftige Boghandel

Nørre Nebel er en lille by det sydvestlige Jylland med ca. 1.300 indbyggere,  beliggende i Nørre Nebel Sogn, midt mellem Varde (23 km.) og Tarm (23 km).

Togforbindelsen til Varde  er fortsat i drift og nu udbygget til Esbjerg med forbindelse til IC-tog. Togforbindelsen til Nymindegab er nedlagt, men siden sommeren 2001 har man som turist kunnet køre på skinnecykel til Nymindegab.  Fornem farten her

_______________________________________________________________________________________________

Det var tidstypisk i postkortenes barndom – i begyndelsen af 1900-tallet – at fotografen fik de omkringløbende børn kaldt sammen og opstillet for at give motivet liv. Således også her.

7354z
NØRRE NEBEL
Ikke postsendt. Fra omkring 1910
N. Nielsens Boghandel

Kortet er udgivet af Niels Nielsens Boghandel i Bredgade 59 i Nørre Nebel. Han bygger sit hus med boghandelen som et af de kun 26 huse i byen i 1889. Han drev boghandelen indtil 1924, hvor han overdrog den til sin søn Viggo Nielsen.

Boghandelen forbliver i drift med skiftende ejere helt indtil 2004, hvor den endelig måtte lade livet.

Udover postkortene handlede boghandelen også med både bøger, papir, musikinstrumenter, malervarer og tapet. Der var meget lange åbningstider,  kl. 7-21/22 på hverdage og på lørdage ofte helt til midnat. Mange ting er blevet afprøvet i butikken. I 1922 begyndte man at handle med foto og indrettede mørkekammer. De første grammofonplader blev solgt i boghandelen i Nørre Nebel. På det tidspunkt lå der en “radio-fabrik” bag ved butikken. Danmark var et foregangsland,  hvad angik radioer. Der var i 1931 så mange radioapparater i Danmark, at kun Tyskland havde flere i reelle tal). En af de opfindelser, der blev gjort på fabrikken i Nørre Nebel, blev kopieret af Bang & Olufsen, der med succes udnyttede den.

Den lokale “Ugeavisen” blev også trykt i Nørre Nebel Boghandel, men blev senere solgt fra. Også i 1990’erne forsøgte boghandelen at følge med tiden og udviklingen. Man ville gerne være med til at præge bybilledet og samfundet og skabe aktiviteter til gavn for lokalsamfundet. Seneste speciale var drager, som boghandleren selv importerede.

Se flere postkort fra Varde og Omegn her

 

 

Åbent brev til QXL’s ledelse

I frimærke- og postkortkredse bliver QXL ofte drøftet. Det sidste halve år har diskussionerne været temmelig voldsomme.

QXL har gennem en meget lang årrække været samlernes foretrukne auktionsplatform. For et par år siden blev der dog bestyrtelse i samlerkredsene, da QXL proklamerede, at det skulle koste 5,- kr. at købe et udbudt lot. Det betød et drastisk fald i salget af mindre kostbare frimærker og postkort. Mange forlod foretagendet, men firmaet holdt skindet på næsen.

Med introduktionen i juli måned i år af en helt ny og aldeles mislykket auktionsside var der nærmest faneflugt fra QXL. Det var mildest talt noget makværk, som næppe kan have været testet. Der gik et par måneder, inden sløret blev taget væk fra øjnene. Jeg behøver ikke gå i detaljer omkring episoden. Brugerne kender den og QXL vel sagtens ikke mindst. Der blev ikke lagt fingre imellem på debatsiderne på facebook. Siden her sandede dog til på grund af en voldsom ophobning af utilfredse brugere. De stakkels QXL-medarbejdere, der var sat til at besvare alle forespørgslerne, kunne slet ikke følge med og til sidst kan man sige, at debatsiden gik ned.

Mails til QXL blev enten ikke besvaret eller også fik man efter en lang periode en sludder for en sladder, der ofte var et ”goddag-mand-økseskaft-svar”. Kommunikationen med brugerne var elendig og jeg vil påstå, nærmeste ikke eksisterende.

Den gamle side er – trods sine svagheder – nu tilbage og noget af det tabte er vundet ind. Men langt fra alt, hvilket jeg forsøgte at dokumentere i min blog i går. Interesserede kan se her:

http://blog.bjorneri.dk/?p=691

Mange brugere spørger sig selv, hvad kan QXL nu finde på? En ny side, der kommer som en tyv om natten? Vil de lukke helt? Kan den gamle side stadig være funktionsdygtig?

Det er jo ingen hemmelighed, at økonomien ikke er tilfredsstillende, men det handler jo også om at se på udgiftssiden. Det kan ikke passe, at der ikke kan sparkes økonomi i sådan en side. Til sammenligning vedligeholdes Danmarks Filatelist Forbunds salgsside stort set uden omkostninger. Og her er det gratis at lægge op, at købe og at sælge. Jeg mener ikke, at QXL skal drives som et non-profit-foretagende. Men jeg kan simpelthen ikke forstå, man ikke kan få indtægter og udgifter til at passe sammen.

Min bøn til QXL – eller måske til lauritz.com – er derfor:

Kan vi – brugerne –  forvente at blive informeret om de planer, QXL har. Det være sig både strategiske og taktiske planer?

Har QXL overvejet at involvere ambassadørkorpset (hvis det da stadig findes) i ændringer?

Hvordan med storsælgere og stor-købere. Kan de forvente at blive inddraget som sparringspartnere?

Der er rige muligheder for at involvere andre i et forum til fornyelse og justering af auktionssiden. Tænk, hvis en eller anden bruger måske kunne fremkomme med justeringsforslag, der kunne udvikle siden i konstruktiv retning?

Jeg tror ikke der er divergerende meninger hos QXL og deres brugere. Men vil QXL dialogen…?

Med venlig hilsen

Bjørn Eriksen

Bruger på QXL: bjorneriksen

QXL og DANFIL – igen, igen!

På QXL for tiden:  Opråb 45,- kr.

5500y
Dragør Havn
Postsendt 1912 med julemærke
A.C. Illum, København. No. 144

For godt en måned siden smed QXL håndklædet i ringen efter deres fadæse med forsøget på en ny auktionsplatform , som slet ikke fungerede. Selvom de principfast havde meddelt, at de aldrig ville gå tilbage til deres gamle side, måtte de bide i det sure æble og genoptage denne side, der på trods af nogle få skønhedspletter var langt at foretrække.

Hvordan er det så gået efter den gamle side er genopstået og har fungeret i 5-6 uger?

Den gamle side fungerer fuldkommen som tidligere, men det må konstateres, at der har været nærmest en folkeflugt fra QXL. Den nye katastrofeside var en torn i øjet på mange, og de forsvandt. Og det gælder både købere og sælgere. Mange smækkede med døren.

Den 6. december 2014 var der på QXL 15.670 danske postkort til salg. Aktuelle bud på kortene var 630, hvilket svarede til en budrate på 4 %

I dag den 12. oktober var der 7.110 danske postkort til salg. Der var bud på de 244, hvilket svarer til en budrate på 3,4 %. Vi er altså ca. der, hvor  QXL har mistet omkring 50 % af deres oplægninger efter deres fejlslagne eksperiment.

Til sammenligning var der på Danmarks Filatelistforbunds netsalg den 6. december 2014 i alt 1.478 danske postkort til salg. Heraf var der bud på de 20, hvilket udgjorde 1,4 % af de oplagte kort.

I dag den 12. oktober 2015 var der 4.789 danske postkort til salg her med en budrate på 2 %. Altså mere end en 3-dobling siden december måned.

På DANFIL for tiden: Opråb 10,-kr.

8021
Betty Nansen i “Kameliadamen”
Ikke postsendt
Alex Vincents Forlag

Andre danske  auktionsplatforme har ikke tilnærmelsesvis oplevet så store udsving som de to, jeg her sammenligner.

– – – – – – – – – – – – –

Det er værd på bemærke, at QXL er en forretningsbaseret auktion (en netauktionsside ejet af auktionsfirmaet lauritz.com). De bestemmer suverænt selv forretningsbetingelser, priser og gebyrer. Det koster for tiden 5,- kr. at vinde et lot. Det er gratis at lægge lots op, men det koster 8 % af salgssummen, hvis lottet bliver solgt.

Heroverfor står Danmarks Filatelistforbunds netsalgsside.  Alle kan oprette en profil derinde, men det er kun medlemmer af Danmarks Filatelistforbund, der kan sælge materiale. Det er gratis både at byde, at sælge og at købe.

 

Tegneren Christian Bayer. 2 motiver fra Østerbro

7902z
TRIANGELEN
C. Bayer pinx
Ikke postsendt
Alex Vincents. No. 2

Tegneren Christian Frederik Bayer (1841-1933) ville gerne gå i sin fars og farfars fodspor. De ernærede sig i 1800-tallets København begge som kunstmalere, og faderen havde været på Akademiet. Christian Frederik Bayer nåede dog ikke så langt. Han forblev amatørtegner, men har haft nogen betydning som producent af topografiske litographier af en række københavnske prospekter, ofte med kendte personer som staffage. Den tidsepoke, han skildrede her, var perioden omkring 1850-1870.

Mange af tegningerne var reproduceret i fotogravure og blev oprindelig brugt som lykønskningskort. En del er udgivet som postkort i en serie på Alex Vincents Forlag. I denne blog vises to karakteristiske fra Østerbro i København (Vincents no. 2 og 3).

7906z
KASTELSVEJEN
Med Blindeinstituttet og Døvstummeinstituttet
Ikke postsendt
Alex Vincents. No. 3

Bayer kom som 13-årig i lære som boghandler. Hans trang til kunstnerisk virksomhed gjorde imidlertid, at han i 1860 blev optaget i xylograf Flinchs hjem i Pilestræde (en xylograf er en person, der udfører xylografi, hvilket er læren om træsnit af endetræ). Han lærte dog ikke meget lige dér, da Flinch på det tidspunkt som den eneste xylograf i byen nærmest var gået i stå.

Da krigen i 1864 brød ud standsede han arbejdet hos Flinch og  tog igen plads ved boghandelen og endte sit arbejdsliv som revisor i Bikuben.

___________________________________________________________________________

Postkortsamleren Flemming Leopold Nielsen i Skovlunde har på sin fremragende hjemmeside over postkortkunstere vist en række postkort, som Christian Bayer har tegnet. De kan ses her:
http://www.flesonpostkort.com/BAYER–CHRISTIAN.html

____________________________________________________________________________

Her kan endvidere ses flere motiver fra Østerbro i København
http://www.bjorneri.dk/KOEBENHAVN_OE/KOEBENHAVN_OE.html