Aarhus Postkontor. Fredens Torv 1870-1905

 

Fredens Torv
AARHUS. Postkontoret Fredens Torv. 1870-1905
Postsendt fra Virolahti, Finland til England.
Formentlig købt i Aarhus af en ansat eller en passager på et skib

C.M.B. Eneret. 725

Ét efter ét er de gamle posthuse forsvundet fra bybilledet i Aarhus. Det sidste egentlige posthus, Hovedpostkontoret på Banegårdsplads blev lukket den 21. oktober 2014, og dermed blev et stort kapitel i byens 400 år lange posthistorie afsluttet.

Forud for oprettelsen af posthuset på Banegårdspladsen i 1929 lå hovedpostkontoret i Kannikegade, hvor bygningen stadig eksisterer.

Forud herfor lå hovedpostkontoret på Fredens Torv nr. 8, hvor dette smukke postkort er fra.

Det var postmester Johan Ludvig Federspiel, der købte ejendommen på Fredens Torv. Han kom i 1868 fra en stilling som overkontrollør ved postvæsenet i København. Han var en af de første postmestre, som var uddannet inden for postvæsenet.

Ved hans tiltræden havde postvæsenet kun et par fuldmægtige og fire bude, og posthuset havde til huse i Mejlgade ved Olufsgyde. I 1870erne flyttede posthuset så til Fredens Torv 8, som Federspiel købte. Den enorme befolkningstilvækst, som byen i disse år oplevede, og borgernes stigende læse- og skrivefærdigheder gjorde gang på gang udvidelser af posthuset nødvendige. Hertil kom at frimærkets indførelse i 1851, og ophængningen af de røde postkasser havde gjort forsendelserne både billige og nemmere. Til sidst var postmester Federspiels egen lejlighed på 1. sal stort set også inddraget til kontorlokale.

I 1905 kunne Federspiels nyudpegede efterfølger Frederik Carl Hochberg Nagel overtage et postkontor, der var provinsens største. Posthuset flyttede i 1905 til nye og større lokaler i Kannikegade på teaterets gamle grund. Bygningen blev opført under ledelse af kongelig bygningsinspektør Hack Kampmann.

Postkontoret på Fredens Torv eksisterede således kun i 35 år. Posthussmøgen, der går via porten og op til Søndergade, vidner om postens storhedstid i Aarhus.

Postkortet er velvilligt stillet til rådighed af postkortsamler Torben Leth, Mårslet

Stenders stand på Landsudstillingen i Aarhus 1909

Stenders stand 
Aarhus. Landudstillingen 1909. Bazargangen
Glaspladen, der netop er blevet digitaliseret

I Den gamle By i Aarhus foregår der for tiden et større arbejde med at digitalisere en del ældre glasplader fra forskellige fotografer i byen. Arbejdet udføres bl.a. af frivillige, heriblandt Asger Christiansen, som mest er kendt for sine bøger om jernbanestrækninger i Danmark. Han har endvidere et eminent kendskab til både tog og sporvogne.

For et stykke tid siden sendte bemeldte Asger Christiansen mig et billede af en glasplade, visende Stenders bod på Landsudstillingen i Aarhus 1909.

Kortet var for mig aldeles ukendt. Jeg anede ikke, at Carl Stenders Postkortforlag overhovedet havde en bod på landsudstillingen.

Jeg blev noget overrasket, for der var givet fotograf Thomas Sørensen Hermansen (1867-1930) eneret på fotografering internt på selve udstillingen “indenfor portene”. Det er således også ham, der har foreviget dette motiv.

Der findes et utal af postkort fra landudstillingen i Aarhus 1909, også af andre fotografer. Men på grund af eneretten til fotograf Hermansen, måtte andre fotografer op i højderne på de omkringliggende beboelseshuse. Det skete ikke mindst fra de høje huse i Marselisborg Allé, hvorfra der kunne zoomes ind på de enkelte bygninger og elementer på landsudstillingen.

Torben Hilberg, Middelfart, der har forsket en del i netop Landudstillingen 1909 og tilmed har  udstillet en fremragende postkortsamling med dette tema,  skriver i anledning af postkortet:

”Fotograf  T. S. Hermansen, “afregnede” med boghandlerne Bang og Gluud, som står nævnt på kortets adresseside. Hermansen havde atelier i hjørnebygningen Guldsmedgade/Nørre Allé (se vedhæftede kort, hvor hans atelier ses på tagetagen helt til højre).

Hermansens atelier

Tilbage til kortet, der viser Stenders Forlag. Stender stod for det tekniske, som i øvrigt blev lavet i Tyskland. Dette sidste blev de skoset for i aviserne, da Landsudstillingen jo skulle vise dansk arbejdes formåen. Stender svarede, at det danske niveau for postkortproduktion var for dårligt og for langsomt. Kortene skulle jo bl.a. gerne ud, inden motiverne blev for gamle. Farvelægningen blev dog udført i hånden af danske børn og kvinder, der var hyret til formålet. Herren til venstre på billedet, burde egentlig være Hermansen, som man ser på en del kort fra udstillingen.. Men han er for korpulent og skal formentlig blot skabe lidt balance i billedet. Det kan jo være Hr. Bang eller Hr. Gluud, men det er ikke undersøgt nærmere. I øvrigt er forretningen til venstre for postkortsalget på billedet er Landsudstillingens thehus.”

Hermansen på LU

Da postkortklubbens kasserer Per Sørensen fik kigget efter i sine gemmer, fandt han et rigtigt postkort med motivet. Glaspladen er således ægte og har været anvendt til postkortproduktion.

Historien knytter sig fint op til Dansk Postkort Klubs arbejde med at få Stenders arkiv digitaliseret.