JYDERUP. Comtesse Lerches Rekonvalescenthjem

3190
JYDERUP. Komtesse Lerches Rekonvalescenthjem
Ikke postsendt
Luftfoto, Højstrupvej 75, København. Nr. 15011

I et smukt naturområde ved Jyderup i Vestsjælland  ligger Comtesse Lerches Rekonvalescenthjem på Slagelsevej 12.  Bygningerne ligger meget idyllisk ved Skarresø og har en spændende historie.
Hjemmet blev opført i 1891 for arven efter Comtesse Agnes Lerche, der døde 31 år gammel af tuberkulose i 1888. De første mange år blev det drevet af den afdøde Comtesses søster, Lily Lerche, der på hjemmet kunne tilbyde ro og pleje til svagelige kvinder, indtil deres helbredstilstand blev bedret.

I 1930´erne blev stedet forsøgt solgt. Der var stor opstandelse i byen, fordi Jyderup Sogneråd ikke kendte sin besøgelsestid og undlod at købe stedet, selvom udbudsprisen var meget lav.

Det blev i boligannoncen nævnt, at den kæmpestore villa ville være egnet for rekreationshjem, klinik eller hjem for ældre, og at prisen for hele herligheden med det tilhørende store areal, var kun 28.000 kr.  Oven i købet var stedet til salg sammen med naboejendommen, “Sølyst”, der havde endnu større bygninger og endnu mere jordtilliggende, og var tilbudt Jyderup sogneråd for – siger og skriver 55.000 kr.
Da Lily Lerche døde i 1938, blev Rekonvalescenthjemmet skænket til Diakonissestiftelsen, der fortsatte driften til 1982.
Under krigen beslaglagde  tyskerne hjemmet til lazaret. Det fungerede som sådan til august 1945, hvor der rykkede et stort antal tyske flygtninge samt vagtpersonale ind. Da de forlod stedet i 1946, efterlod de et fuldstændigt raseret hus. Mens det fungerede som lazaret, var der 8 køjer til de sårede på hver stue, der ellers var beregnet til 2 personer. Spisestuen blev anvendt som operationsstue, og affald fra lazarettet var bare blevet gravet ned i parken.  Som Rekonvalescenthjem kunne bygningerne rumme 38 kvinder om sommeren og 31 om vinteren. Mens der var flygtninge, opholdt der sig 196 personer samt 24 vagter på det samme areal, så overbelægningen var massiv…

Der blev ofret en formue på at bringe Rekonvalescenthjemmet i rimelig stand igen.

Da Diakonissestiftelsen sluttede i 1982 blev huset omdannet til helsehjem. I 1993 blev der på stedet etableret ”Kursuscenter Lerchehuset”, og siden år 2001 er stedet drevet som ”Bakkegården – Lerchehuset”

Der kan ses flere postkort fra Jyderup her

 

Nyt kort tilføjet den 22.6.2016. Kortet viser den smukke placering af hjemmet ved Skarridsø:

1306w
JYDERUP. Jyderup Reconvalescenthjem
Ikke postsendt

Sylvest Jensen. 98630 (Stender)

Det kongelige Teater på Kongens Nytorv i København

2155z
Det Kongl. Theater (1862)
Ikke postsendt
Alex Vincents Kunstforlag. 292/20
C. Bayer, pinx

Det kongelige teater har været foreviget på utallige postkort gennem tiderne. Det er et af de mest yndede motiver fra Hovedstaden.

Teatret har stået for rigtig mange ændringer i det arkitektoniske ydre, ligesom det også indvendigt har gennemgået store forandringer.

Det Kongelige Teater har siden 1748 haft til huse på Kongens Nytorv i København, først som kongens og siden som hele landets scene. Det er bemærkelsesværdigt, at det helt op til vor tid har huset alle fire kunstarter: Skuespil, Opera, Ballet og Orkester.

I 1747 blev der udfærdiget en kongelig resolution om at opføre et Komediehus på Kongens Nytorv. Byggeriet blev fuldført i en rivende fart: Grundstenen blev lagt i juli 1748, og åbningsforestillingen fandt sted samme år i december måned.

Men bygningen var langt fra færdig. I 1792 tog teaterchefen initiativ til endnu en ombygning af indgangspartiet. Næste ombygning kom 1837, hvor sidemurerne blev flyttet ud og selve teatersalen gjort bredere. I 1855 blev scenerummet nedrevet og erstattet af et større, som dog måtte forhøjes allerede i 1857 for at gøre plads til et nyt tæppetræk.

Skuespillerinde Julie Sødring (1823-1894) fortæller i sine erindringer om teatrets mange rotter, der kravlede helt op på kanten af logerne og hang i gardinerne, så publikum måtte slå efter dem for at få set forestillingen i fred. Københavns kanaler var dengang affaldsplads og udløb for latriner, hvad der tiltrak et utal rotter, så teatret måtte anskaffe katte – deraf instruktørprisens navn ”Teaterkatten”.

Det er fra denne periode det første postkort er fra. Motivet er et maleri af Christian Bayer (1841-1933). Mere om Christian Bayer kan ses på Per Sørensens side over Danske postkortkunstnere her.
1447z
DET KONGELIGE TEATER
Postsendt ca. 1947 til Norge
Riflet kort
Intet forlag. Intet nummer

Den nuværende bygning med de monumentale statuer af Ludvig Holberg og Adam Oehlenschläger foran indgangspartiet stammer fra 1874. Det nye teater blev først færdig 2 år senere. Forsinkelsen var dog for intet at regne mod budgetoverskridelserne som førte til en rigsretssag mod flere ministre – sagen endte dog i frifindelse.

Postkort nr. 2 viser således bygningen, som den tager sig ud i dag.

Der kan ses flere postkort fra Kongens Nytorv her 

Nørrebro. Blågårds Have. Skattely er ingen nymodens foreteelse

2441
Blaagaards Have. 1820
Ikke postsendt
Har været indklæbet
W & M Eneret

Denne uges postkort er fra Blågårds Have på Nørrebro i København omkring 1820.

I dag er området omkring Blågårds Plads og Blågårdsgade mest berømt for at huse mange indvandrere.  Området – også kaldet ”Den sorte firkant” – forbindes ofte med optøjer og ballade. Navnet ”Den sorte firkant” fik området, fordi Anker Heegaards Jernstøberi lå netop her.

Blågården kan føres tilbage til omkring 1688 (Frederik III´s tid) og blev omkring det tidspunkt, hvor postkortet er fra, skueplads for snyd og bedrag overfor Staten, der blev taget  grundigt ved næsen. Det var altså også muligt dengang –  som nu.

I 1807 – under Københavns belejring blev der på pladsen oprettet et lazaret (Landmilitæretatens Hospital). Det var forsøgt ved flere lejligheder at få solgt området men det havde ikke været muligt. Staten var meget interesseret i at slippe af med området.

Endelig i 1816 blev der gjort alvor af Blågårds salg, i alt 21 hektar og 3500 m². De højestbydende var generaladjudant, oberst Hans Henrik Rømeling og divisionsadjudant, kaptajn von Scholten. Salgsprisen var ca. 100.000 rigsdaler. Under de dårlige tider for ejendomssalg mente staten at have gjort en god forretning, især da bygningerne var forfaldne og jorderne mådelige, og den ville have haft ret, hvis den havde fået pengene.

Men i stedet for at betale, begyndte køberne at udparcellere jorderne og sælge parcellerne til egen fordel, medens de kun gjorde ubetydelige afdrag på købesummen. De søgte uafladeligt om henstand og udsættelse med betalingen af restgælden.  I 1825, da Scholten for længst havde forladt Danmark, uden at gøre rigtighed for, hvad han havde oppebåret, havde staten kun fået i alt 23.167 rigsdaler af det hele beløb; 3 parceller, i alt 5 hektar, var da endelig bortsolgt, medens størstedelen af det øvrige areal lå under bortsalg. Staten trådte da til og tog ejendommen tilbage, men således, at den endog måtte betale en gæld af 8000 rigsdaler, som Rømeling havde stiftet med pant i parcellerne, for at kunne få fri hånd over hele det usolgte areal.  I tidsrummet 1825-1828 afsluttede staten endeligt salg med nogle af køberne fra 1825 og bortsolgte dels underhånden, dels ved auktion, ligeledes alt det øvrige, og herved indkom i alt  47.265 rigsdaler.

Der kan ses flere postkort fra Nørrebro her