VIBORG. Det danske Hedeselskab. Hovedsædet på Hjultorvet 1907 – 1979

8131ww
VIBORG. DET DANSKE HEDESELSKABS BYGNING
Postsendt 1907 fra Grindsted til København K

Adolf Jacobsen, Viborg

 

Enrico Mylius Dalgas indså i midten af 1800-tallet, at der ville være meget at vinde for det fattige landbrug i hedeegnene ved at udvikle de øde egne. På et møde i Århus den 28. marts 1866 stiftede han derfor Det danske Hedeselskab.

Selskabets formål var fra begyndelsen ”at fremme frugtbargørelsen af de jyske heder”. Dette skulle opnås ”ved at befordre engvanding i større stil, ved at fremme plantning og ved at søge udvirket, at vejene i heden forøges og forbedres.”

Men Dalgas var ikke alene om det. Også viborgenseren og justitssekretæren Georg Morville havde en finger med i spillet som bestyrelsesmedlem i det nystiftede Hedeselskab. Morville var født i København, og han kom ti år gammel til Viborg, da faderen blev amtsforvalter der.

Hovedkontoret flytter fra Aarhus til Viborg
Langt de fleste bestyrelsesmøder blev holdt i Aarhus, hvor Dalgas sidst i 1860’erne havde bygget sin villa “Montana”. Her fik Hedeselskabet sit hovedkontor. Senere flyttede selskabet til Fredensgade, ligeledes i Aarhus, men forholdene her var dog for trange Morville arbejdede til det sidste for, at Viborg skulle blive Hedeselskabets hovedsæde. Han døde selv i 1904, men drømmen blev til virkelighed i 1907, hvor Hedeselskabet flyttede ind i bygningen på Hjultorvet.

Kamp om Hedeselskabet
Flere jyske byer, navnlig Aarhus, Viborg og Herning, havde dog ønsket at huse Hedeselskabet, men når Viborg gik af med sejren skyldtes det hverken byens beliggenhed eller Morvilles historiske indflydelse. Det, der gjorde udslaget var, at Kreditforeningen af jyske Landejendomsbesiddere tilbød deres ejendom på Hjultorvet til en billig pris, da foreningen selv skulle flytte til nye og større bygninger. Bygningen på Hjultorvet var opført i 1868 med Aksel Tholle som arkitekt.  Den 3. april 1907 kunne Hedeselskabet åbne dørene til dets nye hovedkvarter.

Bygningen forblev hovedsæde indtil slutningen af 1970´erne, hvor lokalerne og bygningerne på Hjultorvet blev  for trange. Hedeselskabet flyttede til nye bygninger i Overlund på den vestvendte bakke ved indfaldsvejen fra Randers. Viborg Stiftsmuseum rykkede herefter ind i Hedeselskabets bygninger på Hjultorvet.

– – – – – – – – – – –

Postkortskriveren er ikke særlig imponeret af bygningen på Hjultorvet. Han skriver til en læge (kollega) i København:

”En elskværdig boghandler i Viborg sendte mig i dag vedlagte Kort af nærværende slags. Han ville slå Mønt! Bygningen er såmænd ikke imponerende at se til ”

Den boghandler, brevskriveren hentyder til,  må være kortets udsteder Alfred Jacobsen (1849-1917), der netop drev Boghandel i Viborg på tidspunktet for kortets afsendelse, i 1907.

Her er et andet postkort fra samme bygning, afsendt i 1925:

8283y
HEDESELSKABETS PALÆ
Postsendt 1925

Viborg Kunsthandels Forlag

Falsled Kro på Sydfyn. En gourmetrestaurant

2495z
FALSLED KRO
Ikke postsendt
Sydfyns Papirforretning ved G. Hammer Hansen, Faaborg. 81798
Falsled Kro er en dansk kro og gourmetrestaurant, beliggende i Falsled ved Millinge på Sydfyn, ikke langt fra Faaborg.

Kroen blev opført i 1500-tallet. I 1744 blev Falsled Kro tildelt titlen som Kongelig privilegeret gæstgiveri, da grev Reventlow fik bevilling til at brygge brændevin og holde værtshus på kroen.

Kroen husede senere hen både en benzintank, en købmandsbutik og dannede desuden ramme om byens skibsfart.

2474z
Hist, hvor Vejen slår en Bugt…
FALSLED KRO
Ikke postsendt
Sydfyns Papirforretning ved G. Hammer Hansen, Faaborg. 81799

I 1969 blev kroen købt af Sven og Lene Grønlykke, der også skabte Kong Hans Kælder. Med Jean-Louis Lieffroy som køkkenchef blev stedet kendt for sit franske køkken af høj kvalitet. Siden 2008 har køkkenchefen Per Hallundbæk sikret kroens høje gastronomiske niveau. I restauranten tilberedes der udelukkende mad efter det såkaldte almanakkøkken. Her tilrettelægges altså menuer i forhold til hvilke råvarer der er (lokalt) tilgængelige på årstiden. Kroen rummer nemlig også en 1000 m2 stor køkkenhave, der gør kroen stort set selvforsynende med grøntsager.

I dag er bygningen fredet.

Her kan ses flere postkort fra Faaborg og Omegn

Karensminde ved Grindsted

15538
GRINDSTED. “Karensminde”, Morsbøl
Ikke postsendt
Mål: 15 * 10,5  cm.
Maleri fra 1941

Gården Karensmindes historie går flere hundrede år tilbage. Det pudsige er, at der siden 1773 altid har været en Karen på gården.

De første sikre spor af gården er fra 1651. Karensminde var ejet af Horsens Hospital, hvilket kan lyde meget mærkeligt i dag. Men i 1600-tallet var det helt normalt, at en stor institution ejede gårde spredt over store afstande. Så fæstede, altså lejede, man gården ud og fik derved indtægter hjem til institutionen. Således ejede præsteskabet i Ribe de to andre gårde i Morsbøl lidt uden for byen Grindsted omkring 1650.

Svenskekrigene, som var meget hårde ved Grindsted og Morsbøl, betød mange plyndringer. I en enkelt plyndring blev de materielle tab opgjort til 14 heste, 70 køer og 300 småkvæg af bønderne i Morsbøl. Det er i sig selv et vidne om relativ rigdom for den tid. .

Efter sigende har der, da Karensminde var på toppen, hørt 2000 tønder land jord til i 1800-tallet. Altså 40 gange så meget som i dag.

Samtidig med, at kvægdriften toppede, trængte andre driftsformer frem i landbruget.

Heden blev opdyrket i stadig højere grad, svineproduktionen havde fremgang, roerne udskiftede det saftige enghø som det væsentligste dyrefoder.

Den sidste private ejer af gården blev Anton Jensen (1918 – 1982) som i 1981 solgte gården til det daværende Grindsted Kommune, med henblik på oprettelse af et landbrugsmuseum under det, der endnu hed Grindsted Museum.

Året efter fusioneret til Grindsted-Vorbasse Museum. Efter en årrække med undersøgelser og planer blev gården lanceret i 1988 som landbrugsafdelingen af det der i dag hedder Billund Museum.

Museumsgården Karensminde er fra starten blevet drevet i nært samarbejde mellem museum og venneforening.

Man kan nyde en hel dag på Karensminde, udover aktiviteter og skønhed finder man utallige historier i krogene på det store område og gennem mere end 350 år.

Der kan ses flere postkort fra Grindsted her


 

Danmarksmonumentet. Kunst eller skandale?

2876ww
Danmarksmonumentet, foran Statens Museum for Kunst

Postsendt 1899 fra Kjøbenhavn til Charlottenlund

Gemt væk i en lille lund i Østre Anlæg i København – ud mod S-togsbanen, står Danmarksmonumentet. Det er et stort skrummel af et mindesmærke lavet i anledning af Christian IX og dronning Louises guldbryllup den 26. maj 1892.

Der blev lavet en folkeindsamling og monumentet var færdigt i 1897. Det blev fra starten opstillet foran det nye museum, Statens Museum for Kunst, der var blevet indviet i 1896.

Monumentet var skabt af billedhuggeren Louis Hasselriis (1844-1912). Fra starten var monumentet gammeldags og overlæsset – og det blev aldrig populært. Kunstverdenen mente at det var en skandale – og at det ikke var kunst. I 1919 blev det gemt væk på sin nuværende placering,  hvor der nu er opstillet borde og bænke, så man kan holde grillfester her.

Det meste bemærkelsesværdige ved postkortet er dog, at det er et tidligt af slagsen. Postkort, sendt før år 1900, er efterhånden sjældne og betragtes som antikke og fra postkortenes barndom. Man ser af adressesiden, at den er udelt. Indtil 1905 var det strengt forbudt at skrive noget som helst på adressesiden udover adressen. Al tekst måtte henvises til billedsiden.

Kortet kan købes på QXL her