TØNDER. Uldgade – en perlerække af smukke, gamle huse

7601
Uldgade
Ikke postsendt
Stender 49 815/6

Den mest fotograferede gade i Tønder er Uldgade. Her ligger en perlerække af små borgerhuse og håndværkerhuse, hvoraf flere er fra 1700-tallet.

Uldgade menes at have navnet efter de uldvarer, der fra gaden blev læsset i både på Vidaaen. En anden mulighed er, at navnet kommer af det tyske ord Wolf, dvs. ulv.

Der er udgivet et hav af postkort netop fra Uldgade. Enhver postkortsamler, der besøger Tønder, kan ikke undgå at skulle en tur gennem gaden. Det er en stor oplevelse.

Næsten alle huse er stavnshuse med gavl ud mod gaden. Dette gav den bedste pladsudnyttelse. Endvidere har de fleste huse små karnapper, og der findes en stor variation af smukke indgangsdøre.

Uldgade ligger tæt på Vidaaen, der løber igennem Tønder. Aaen har sit udspring i nærheden af Aabenraa, afvander Tinglev Hedeslette og fortsætter gennem Tønder og Tøndermarsken mod udløbet i Vadehavet gennem Vidaa Sluse ved Højer. Ved afvandingen i 1929 blev åen omgivet af diger med pumpestationer for at forhindre den i at oversvømme Tøndermarsken.

 

8557
Vidaaen
Ikke postsendt
Stender. Tønder 52

Her kan ses flere postkort fra Tønder:http://www.bjorneri.dk/TOENDER/TOENDER.html

Herregården Villestrup ved Rold Skov i Nordjylland

10805w

MARIAGER. Villestrup
Billedet er taget før 1905, da adressesiden er udelt
Ikke postsendt

Alex Vincents Kunstforlag. 2068

Herregården Villestrup (opført 1538) ligger på nordsiden af Mariager Fjord, lidt syd for Rold Skov.

I 1757 blev gården ophøjet til Baroni, selvom den ikke helt opfyldte kravene til det. Det blev i erektionspatentet (sådan hedder det faktisk) bestemt, at lenet forspildes ved ægteskab med en borgerlig født. Af sønner skal den arve, som ikke allerede besidder et len (det må være i rækkefølge med den ældste først).

Oprettelse af nye len eller stamhuse blev forbudt med Grundloven af 1849 (på grund af privilegierne), og de stadig eksisterende len og stamhuse overgik til fri ejendom med Lensafløsningen 1919.

Villestrup Herregård  indgår nu også i skønlitteraturen. I 2002 udkom nemlig hendes historiske roman ”Ravns føde”. Fortællingen tager sin begyndelse i 1533 og skildrer bl.a. Grevens Fejde. Bogens hovedperson er Niels Eskessøn, der er søn af en storbonde fra Rold. Derfor udspiller store dele af fortællingen sig i området omkring Rold Skov, Willestrup Gods og Astrup kirke, som er opført efter ordre fra herremanden på Willestrup..

Godset har i mange år været i slægten Sehested – Iuuls eje. Siden 1967 har gården været  ejet af Vincent Georg Juul.

 

Aarhus. Banegaard nr. 2 1884-1929

101-hovedbanegaarden

Aarhus. Den  2. hovedbanegaard
Postsendt 1917
Fotograferet fra indhegningen, hvor statuen af E. Dalgas stod indtil 1923

Ernst Larsen. Eneret. No. 61

– – – – – –
Aarhus har gennem tiderne haft 3 hovedbanegårde, alle beliggende samme sted. Den første blev bygget i 1862, da jernbanen kom til Aarhus. Bygningen blev dog hurtig for lille og i 1884 kom så nr. 2 til.  Det er den, der er vist på postkorteet

Især den første banegård lå i udkanten af byen, hvis centrum dengang var omkring Torvene ved Domkirken. I slutningen af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet kom der dog gang i byggeriet omkring Banegårdspladsen. Efter Landsudstillingen i Aarhus 1909 fik byen vokseværk. Bl. a. var bydelen Frederiksbjerg ved at skyde op. Herved kom banegårdspladsen til at ligge mere centralt i byen, men den kunne ikke længere klare det store pres, der kom dels ved byens rivende udvikling og den heraf forøgede togtransport.

Den viste banegård fungerede i perioden 1884 til 1929, hvor den 3. blev taget i brug.

Der kan ses mange flere postkort fra det ældre Aarhus her