AARHUS. Domkirkepladsen og Nationalbanken

 


AARHUS. Bispegade/Domkirkeplads
Nationalbanken (1. bygning)
Ikke postsendt, men beskrevet
H.A.E. Eneret. 370

Den relativ upåagtede plads i Aarhus – Domkirkepladsen – ligger på nordsiden af Domkirken, hvor Bispetorvet ligger på den sydlige side. Domkirkepladsen har tidligere huset Aarhus Raadhus, senere Politigaarden og endnu senere Besættelsesmuseet og Kvindemuseet. Gaden rummer imidlertid også en anden meget smuk bygning, den tidligere Nationalbank.

Aarhus fik sin første bank i 1837, da Nationalbanken placerede sin filial i byen. Nationalbanken var blevet oprettet i 1818 som et værn imod fremtidige statsbankerotter efter at Danmark var gået fallit i 1813.  Den nye bank fik navnet navnet Bankcomptoiret, senere Bankkontoret i Aarhus. Bygningen blev opført på Domkirkepladsen lige over for hotel Royal, som det ses på ovenstående postkort.

Næsten 90 år senere, da bygningen blev for trang, tegnede arkitekt Axel Berg en ny Nationalbank-bygning i engelsk barokstil. Den blev bygget 1924-26. Som det ses på postkortet her, blev bygningen opført vinkelret på den gamle bygning og i forlængelse af det daværende Raadhus.


Aarhus. Domkirkepladsen
Nationalbanken (2. bygning)
Ikke postsendt. Ca. 1927
Kunstforlaget “Norden”.  Eneret

Under byggeriet i 1920´erne fandt arkæologerne fra Moesgaard resterne af Middelalderbispegården og rester af den ældre bispegård fra 1200-tallet. Udgravningerne under bygningen var med til at påvise, at Aarhus i vikingetiden var en befæstning, og at arealet inden for voldene var stort set ubebygget.

Nationalbanken flyttede ud af bygningen i slutningen af 1989 og ca. et år senere flyttede Kreditforeningen Nykredit ind efter en gennemgribende ombygning.

SÆBY I NORDJYLLAND. Jernbrønden


SÆBY. JERNBRØNDEN
Ikke postsendt
H. Larsen, Sæby. 84318 (Stender)

Jernkilden i Sæby blev opdaget i 1883, da man gravede efter ler på en teglværksgrund uden for byen. Teglværkets sydtyske arbejdere drak af vandet og sagde, at det var godt for helbredet. Den lokale læge lyttede og konstaterede, at vandet havde helbredende virkning på patienter med blodmangel. Man nedsatte en komite til oprettelse af en ”jernvands-kuranstalt”, og i 1888 blev pavillonen opført. Jernkilden havde sin blomstringstid i begyndelsen af 1900-tallet, men blev aldrig det store tilløbsstykke, man havde håbet.

Jernkilden holdt åbent fire timer hver dag i sommersæsonen. En ”kilde-kone” stod for udskænkningen af det eftertragtede rødbrune vand og sørgede for, at der var pænt og ordentligt på stedet. Kilden blev især besøgt af kvinder og unge piger. En kvindelig patient fortalte:

”Jeg havde som 15-årig skarlagensfeber, og derefter fik jeg en nyresygdom, som tog mine kræfter. Det må have været i 1890, jeg første gang var ved kilden. Jeg var så svag, at jeg måtte køres i sygevogn. To store glas vand drak jeg to gange daglig. Jeg besøgte jernkilden hver sommer, indtil jeg i 1900 var så rask, at jeg kunne gifte mig.”

(Bjørn Eriksens kommentar: ”Der skulle altså et godt helbred til at være gift, også dengang”)

I 1991 blev anlægget bygningsfredet på grund af dets betydning som eksempel på den tids sundhedskilder og forsøg med helbredelsesmetoder.

I dag kommer kildepumpens vand fra det kommunale vandværk.

Her kan ses flere postkort fra Sæby

AARHUS. Guldsmedgade

121-guldsmedgade-set-fra-norsgade
Guldsmedgade, set fra Norsgade
henover Nørre Allé/Nørregade
Postsendt 1907
W. Rohweder

Guldsmedgade er navnet på en yderst charmerende gade midt i Aarhus. Den skærer gennem Latinerkvarteret og blev af byens navnkundige og dygtige borgmester Bernhardt Jensen reddet fra – sammen med hele Latinerkvarteret  i øvrigt – at blive omdannet til en gennemgående trafikvej gennem Aarhus Midtby.  Herved undgik vi lykkeligvis de trakasserier, som Odense måtte igennem, da de ødelagde deres charmerende bymidte.

I sporvognstien fra 1904 – 1971 lå Guldsmedgade på linie 1´s rute. Fra 1930, da også linie 2 blev oprettet, fik også den rute gennem hele Guldsmedgade. Gaden genlød dengang af den sporvognsstøj, som sikkert ikke altid var lige morsom, men som i dag får mange aarhusianere til  i et nostalgisk perspektiv at tænke sig tilbage på en dejlige tid.

Gaden kan siges at være delt i to, hvor den ene del går fra Lille Torv til Klostergade, mens den anden del løber fra Klostergade til Nørre Allé/Nørregade-krydset.

Guldsmedgade er en af byens eksklusive shoppinggader. Hvad enten du er på jagt efter en ny vinterjakke eller en god flaske vin, ja så finder du det her. Gaden er samtidig en af de grønneste i byen, forstået på den måde, at en stor del af butikkerne fokuserer på bæredygtig handel og et grønt miljø. Den fine gade er med andre ord både trendy og klassisk.

Kvalitetsbevidste århusianere handler hos specialbutikkerne, hvor de ved, at der altid er god vejledning – til gengæld ligger prisen lidt højere end i det almindelige supermarked. Her mødes Latinerkvarterets snoede charme med strøgbutikker – og fine restauranter får modspil af populære shawarma-barer.

Men det er faktisk ikke mange år siden, at Guldsmedgade fremstod langt mindre hyggelig og indbydende. I 1945 blev en lang række bygninger i gaden sprængt i luften af den såkaldte Petergruppe – et korps af danske frivillige i nazi-tjeneste. De havde placeret sprængninger og fosforbomber flere forskellige steder i gaden, og blandt andet blev både Emmerys Konditori og Asschenfeldt-Hansens Boghandel raseret. Syv mennesker døde som følge af eksplosionerne og de efterfølgende brande i gaderne omkring.

Heldigvis er uhyggen for længst væk – og Emmery’s serverer igen lune boller til sultne aarhusianere på strøgtur. Der har været konditori på adressen siden 1911, hvor Jens Emmery forpagtede bageriet, der siden er blevet en landsdækkende kæde.

Det var også på baggrund af sprængningerne, at der blev opført et nyt moderne hus, hvor Herman Salling åbnede Danmarks første Føtex. Denne første Føtex-butik blev først indviet i 1960. Mange aarhusianere husker den store bombetomt, spagfærdig dækket af et grimt træstillads. Dette monstrum fik lov at henstå i 15 år.

Her ses et postkort af Guldsmedgade, set fra den modsatte ende, fra Lille Torv:

5-guldsmedgade
Guldsmedgade set fra Lille Torv
Postsendt 1907
H.H.O.  1944