AARHUS. Odensegade


AARHUS. Odensegade
set mod Ingerslevs Plads
Postsendt 1918
J.J.N. 6686

Odensegade i Aarhus ligger på Frederiksbjerg og forbinder Ingerslevs Boulevard med Sct. Pauls Kirkeplads og fortsætter på den anden side af kirkepladsen til Marselisborg Allé.

Odensegade blev “døbt” af arkitekt Hack Kampmann, da han i 1897/98 tegnede bydelen Frederiksbjerg, der skulle opføres på den store grund, som Aarhus Kommune i 1896 købte af indenrigsminister H.P. Ingerslev. Hack Kampmann havde fået i opgave af Aarhus Kommune at tegne bydelen. Og for 95 %´s vedkommende fulgte byrådet hans planer.

Det kom så ikke til at passe på Odensegade. Hack Kampmanns mening var, at den nye bydel skulle have en bred boulevard, der skulle strække sig fra Harald Jensens Plads i syd til bagsiden af St. Pauls Kirke. Det vil sige, at Ingerslevs Boulevard skulle forlænges helt til Paulskirken.

Aarhus Byraad satte hælene i, fordi hele hensigten med at anlægge den nye bydel var at skaffe boliger til den voksende aarhusianske arbejderbefolkning, der indtil da for det meste”klumpede sig sammen” omkring torvene og Mejlgade i usle og usunde boliger.  Derfor gik byrådet kun med til at Boulevarden skulle gå til Ingerslevs Plads. Således kom Odensegade til at give betydelig flere boliger i højden og på begge sider af gaden.

Ca. 1903. Odensegade med frit syn ned til Bugten.
Sct. Pauls Kirke, der ikke kan ses
på billedet, ligger ind til venstre,
der hvor nogle børn står/går på fortovet

Stenders Forlag. 60.  Postsendt 22.6.1907 fra Aarhus til Holstebro

Der kan ses flere Aarhusperler her

 

Graabrødre Torv, tidligere Ulfeldts Plads, og lidt om Danmarks største landsforræder


KØBENHAVN. GRAABRØDRETORV
Udelt adresseside
Postsendt September 1904 fra Kjøbenhavn K til Forst Lausitz i Tyskland

K.L. Eneret. Chr. J. Catos. Lith Etabl.

Gråbrødretorv (tidligere Ulfeldts Plads) er et torv midt i København.  I 1238 blev der oprettet et Gråbrødrekloster på stedet, hvorfra pladsen har sit navn.

I 1530 blev klosteret nedlagt og rigsråd Corfitz Ulfeldt byggede senere sin gård på en del af klostergrunden. Da han kendtes skyldig i landsforræderi i 1663 blev hans gård revet ned for at bruge byggematerialerne andetsteds. Området udlagdes til en offentlig plads, Ulfeldts Plads, og i dens midte rejstes en skamstøtte for ham.

Ved branden 1728 nedbrændte næsten alle huse på pladsen men først i 1841 skiftede pladsen navn fra Ulfeldts Plads til Gråbrødretorv.

 

Historien om Danmarks største landsforræder

Kong Frederik III og hans Rigshofmester Corfitz Ulfeldt var ikke gode venner. Kongen indledte en undersøgelse mod Ulfeldt, bl.a. blev han mistænkt for at have begået underslæb for flere hundredtusinder daler fra Øresundstolden, som han personligt administrerede.

Ulfeldt fandt det da bedst at flygte til udlandet og gik derefter i svensk tjeneste. I Sverige arbejdede han år efter år på at ophidse den svenske regering mod Danmark. Da Karl X Gustav i 1657 bestemte sig for at invadere Danmark, sluttede Corfitz Ulfeldt sig personligt til den svenske hær og drog som fjende gennem sit eget fædreland. Ulfeldt lånte også velvilligt og af egen lomme den svenske konge den på denne tid svimlende sum af 150.000 rigsdaler som understøttelse, penge han med stor sandsynlighed havde stjålet fra den danske stat.

I 1658 blev Ulfeldt udnævnt til en af guvernørerne over de erobrede Skånelande. Han kom imidlertid snart på kant med Karl X Gustav og blev bl.a. anklaget for at have røbet Stormen på København under Den anden danske Krig.

Corfitz Ulfeldt blev idømt husarrest i Sverige. Men mens han ventede på rettergang, havde han held til at flygte sammen med Leonora Christine til Danmark, hvor de blev fængslet og anbragt på Hammershus fæstning på Bornholm. De blev dog utroligt nok løsladt efter et bønskrift mod at de afstod alt, hvad de ejede.


Corfitz Ulfeldts skamstøtte, 
der i dag står i Nationalmuseets Gårdr 

I 1662 planlagde Ulfeldt at styrte den danske konge, hvorefter han blev dømt til døden i Danmark. Fordi han stod i ledtog med svenskerne i Karl-Gustaf-krigene og havde forrådt det danske folk, blev han erklæret for Danmarks største landsforræder.

Ham selv fik man aldrig fat på, men hans hustru Leonora Christine måtte undgælde for hans forræderi. Hun blev arresteret og sat i fængsel i Blåtårn på Københavns Slot. Hun blev først løsladt efter næsten 22 år og døde i 1698. Corfitz Ulfeldt døde i Schweiz som en ludfattig og forfulgt mand. Det vides ikke, hvor han ligger begravet

Ulfeldt selv blev halshugget og parteret på slotspladsen in absentia i form af en dukke, der forestillede ham. Den var fyldt med rigtige tarme for virkningens skyld, blot var tarmene ikke helt friske. Leonora Christine kunne fra sin celle i Blåtårn høre det hele og var derfor vis på, at ægtemanden endnu ikke var fanget.

Aarhus Zoologiske Have 1932-1960


Aarhus. Stadion Allé/Skovbrynet
Zoologisk Have

Postsendt 1936
William Hansen, Nr. 4859

Aarhus Zoologiske Have, eller blot Aarhus Zoo, blev i 1932 anlagt af Axel Hutzelsider i Havreballe Skov mellem Jyllands Allé, Stadion Allé og Skovbrynet i overfor Tivoli Friheden.

Hutzelsider søgte i første omgang tilladelse til at opføre Zoologisk Have i Vennelystparken, men da dette blev afslået, faldt valget på Havreballeskoven.

Oprettelsen af Zoo blev behandlet i Aarhus Byraad den 11. februar 1932. Alle byrådets 7 borgerlige medlemmer stemte imod forslaget, mens de 12 socialdemokratiske byrådsmedlemmer stemte for. Byrådsmedlem for Det konservative Folkeparti Jens Christian Møller formulerede en del af kritikken således:

”Der blev sagt, at det vilde blive en Indtægt for Kommunen, men man havde før set Projekter, der ikke kunde svare sig, saa Kommunen maatte træde til og yde Tilskud; her kunde det maaske ende med, at Kommunen kom til at overtage det hele, og det blev en aarlig Udgift for Byen”.

Det skulle vise sig, at byrådsmedlem Møllers ord kom til at holde stik.

Aarhus Zoo var i de første år en stor publikumssucces med op mod 300.000 gæster årligt, men kapitalgrundlaget for haven var fra starten svagt. Trods pæne entréindtægter kunne fornyelser og reparationer ikke finansieres, og situationen blev kun værre under krigen hvor priserne på foder og byggematerialer steg voldsomt.


Fra en anden vinkel. Indgangen til Zoologisk Have til højre.
I baggrunden Aarhus Stadion
Ikke postsendt
Intet forlag. Intet nummer

I 1934 blev haven omdannet til et aktieselskab. De økonomiske problemer forværredes yderligere under krigen, hvor det var svært at skaffe ressourcer og mad nok til dyrene, samtidigt med at publikum begyndte at svigte. Flere dyr døde af sult, og haven fik efterhånden et dårligt omdømme.

Senere blev haven bortforpagtet til Chr. Jensen. Efter dennes død i 1950 overtog Kay Bøgh driften.

Aarhus Stiftstidende havde gennem længere tid bragt artikler om dyrenes forhold, og folkestemningen var efterhånden vendt mod haven. Da Kay Bøgh opsagde sit lejemål i 1960, blev det besluttet at lukke haven.

Den 31. august 1960 havde Zoologisk Have i Aarhus sidste åbningsdag. Kay Bøgh opsagde sin kontrakt, bygningerne blev revet ned og dyrene solgt.