København. Den russiske Kirke i Bredgade


BREDGADE. RUSSISK KIRKE
Ikke postsendt

Ingen Forlagsangivelse
Intet Nummer

Den russiske Kirke i Bredgade i København hedder egentlig Alexander Nevskij-Kirke og er den eneste russisk-ortodokse kirke i København.

Russiske kirker adskiller sig fra andre kirker ved, at de ikke har noget orgel. Al kirkemusik frembringes af mennesker (korsang).

Kirken blev bygget af den russiske regering mellem 1881 og 1883 på baggrund af prinsesse Dagmars ægteskab i 1866 med den senere zar Alexander III af Rusland.

Zaren stillede personligt midler til rådighed for opførelsen, et projekt foranlediget af hans dansk-fødte kone, prinsesse Dagmar (Maria Feodorovna), datter af Christian 9.  af Danmark. Købet af grunden på Bredgade var arrangeret af Carl Frederik Tietgen, og det er blevet rapporteret, at zaren misbilligede den valgte placering af religiøse grunde, da traditionen krævede at ortodokse kirker skulle være fritstående bygninger.

Det ydre af kirken er domineret af de tre løgkupler på toppen af gavlen ud mod Bredgade. Designet er inspireret af 1600-tallets russisk arkitektur. Højt på facaden, i en niche over klokkerne, står en statue af Alexander Nevskij, kirkens skytshelgen.

Kirkebygningen blev fredet i 1981.

Her kan ses flere postkort fra Det Indre København

Borgmestergaarden (Den Secherske Gaard) i Aarhus. Et historisk tilbageblik


Aarhus. Den “rigtige” Secherske Gaard på Lille Torv
Postsendt 19.9.1908 fra Aarhus til Kgs. Lyngby
Fotograf Edv. Monsrud, Aarhus
(Kortet er velvilligt stillet til rådighed af Torben Leth, Maarslet)

Borgmestergaarden, der i dag står på Torvet i Den Gamle By, blev bygget i 1597 og har således 420 år på bagen. Bygningen lå i Aarhus på Lille Torv 1-3 på hjørnet af Vestergade, hvor Magasins Stormagasin ligger i dag.

Navnet relaterer til, at gården omkring 1700 var ejet af tre af byens borgmestre.

Huset var i brug som købmandsgård frem til 1872. Derefter blev den opdelt i flere lejligheder og mindre butikker. Gaarden blev nedrevet 1908, som det også fremgår af postkortet.

Den var for så vidt også ganske nedrivningsmoden, da kolonialhandler Chr. Hansen, der havde forretning på hjørnet, på det viste postkort den 19.8.1908 skrev til Anna Frandsen i Kgs. Lyngby, at han dagen efter rykker ud ” af Det gamle Hjørne”.

Navnet ”Den Gamle Borgmestergaard” blev første gang brugt på Landsudstillingen 1909, da gården efter nedrivningen blev genopført her som ramme om den historiske udstilling af gamle håndværk og historiske interiører. Gården var kendt som den Secherske Gård da den stod på Lille Torv i slutningen af 1800-tallet. Boghandler Jacob Zeuner etablerede sin boghandel i Gaarden på Vestergade-siden i 1871.

Aarhus. Immervad/Lille Torv. Den “falske” Secherske Gaard
Bygget efter nedrivning af Den “rigtige” Secherske Gaard 1908
Postsendt 1911
Stender. 17072

I stedet blev der opført en højere bygning med forretninger i stueetagen. Bygningen kan ses på dette postkort, der er lavet i 1908 som en profiltegning. (Bygningen kunne ikke nå at blive opført i perioden fra september 1908 til året ud). Den nye bygning, der her fejlagtig er betegnet som Den Secherske Gaard, var i brug indtil Magasin i 1963 igen ryddede grunden og opførte sit stormagasin, hvor det fortsat er placeret..


Borgmestergaarden blev i nyopført stand et flot vartegn på Landsudstillingen 1909. Den ses her på det viste smukke postkort, hvor der også var udsigt til Maskinhallen.

Aarhus. Landsudstillingen 1909

Borgmestergaarden ses her gennem porten til højre
Leth Bang & Einar A. Glud, Aarhus. 18404

I 1913 blev den flyttet til sin nuværende placering i det daværende Det jydske Haveselskab, hvor den blev udgangspunktet for det, der siden udviklede sig til Den Gamle By. Her er. Borgmestergaarden stadig centralt placeret i museumsområdet på hjørnet af Torvet og Algade og med den københavnske Møntmestergaard som nabo.

Her ses Borgmestergaarden på Torvet i Den Gamle
By, som en af museets absolutte perler

AALBORG. Ellen Marsvins Hus. Noget af en tilsnigelse

 


AALBORG. Østeraagade med “Ellen Marsvins Hus”
Ikke postsendt
Stenders Forlag. Nr. 11

Der er udgivet mange postkort med såvel Ellen Marsvins Hus som Jens Bangs Stenhus, begge beliggende i Aalborg ned til Limfjorden. De to selvstændige bygninger, opført i renæssancestil, er givetvis de to oftest forekommende postkortmotiver fra Aalborg.

Jens Bang, der i 1623-24 var den største købmand i Aalborg, havde anlagt sin købmandsgård i Østeraagade. Ved at lægge den tæt på Limfjorden kunne han få god mulighed for at drive søfartshandel med en række lande. Aalborg havde dengang som Hansestad stor indflydelse på handelen med  stort set alle lande, der lå ud til havet i Europa.

Men hvem var så denne Ellen Marsvin, som også fik opkaldt en gård i Østeraagade efter sig?

Købmandsgården, der er blevet kendt som Ellen Marsvins Hus, blev imidlertid opført lidt tidligere end Jens Bangs Stenhus. Bygmesteren var Jens Bangs halvbror, Jørgen Olufsen, der også var renæssancekøbmand i Aalborg på den tid.  Jørgen Olufsen sad tillige i Aalborg byråd.

Jens Bangs Stenhus til venstre og “Ellen Marsvins Hus”
til højre,  forenet på samme postkort.

2-delt billedside
Postsendt 1957 til København V
15 * 10,5 cm.
Stender. 5611

Købmandens lejlighed på første etage var udstyret med meget store vinduer og havde stor loftshøjde. Vinduesstørrelsen og loftshøjden aftager så opefter. Loftet blev anvendt som magasin til især korn,  der her kunne ligge tørt og luftigt.

Huset bliver kaldt Ellen Marsvins Hus. Dette er dog forkert, da det jo som sagt var Jørgen Olufsens Stenhus. Ellen Marsvin, som var Kirsten Munks mor og dermed også Christian IV’s svigermoder, blev sat i forbindelse med dette hus ved en fejl.

Ellen Marsvin blev i en omtale i en artikel fra en journalist sat i forbindelse med dette hus, da journalisten satte et billede  af købmandsgården ind i artiklen.

Ellen Marsvin boede aldrig i ”sit” Hus, men i stedet lidt nord for Budolfi Kirke.