Hvordan man identificerer et ukendt motiv på et postkort

 

Første postkort med julemærke 1911

Andet kort

Som postkortsamler støder man af og til på gamle postkort, som man ikke er i stand til umiddelbart at identificere. Normalt er der stedangivelser på postkortene, eller man kan måske ved hjælp at teksten på kortet, afgangsstemplet med bynavn eller andre ting få det placeret. Men der findes altså kort, hvor man umiddelbart må give op.

På facebook findes der en gruppe “Identificer gamle postkort”. Gruppen er efterhånden kommet op på 374 medlemmer. Det er gratis at være med. Her kan medlemmerne lægge sådanne kort op, hvorefter andre  kan kaste sig over dem i forsøget på identifikationen.

For mit vedkommende har jeg haft mindst 20 uidentificerede gamle postkort i gruppen. Og det har givet resultat i 13 tilfælde. Nogle af medlemmerne er utrolig dygtige til at vride alle oplysninger ud af kortene, og i mange tilfælde lykkes det at få det placeret.

Således gik det med de 2 kort, som jeg for nylig erhvervede. Kortene var fra omkring 1910 og de var begge afsendt fra København til Kristiania (Oslo) i Norge og tilsyneladende med det samme gademotiv.

Jeg lagde den begge ind i gruppen med følgende tekst:

“Jeg har fået fat i 2 forskellige postkort fra den samme destination, givetvis i København et eller andet sted.
På det ene postkort er der i vinduet i forretningen angivet “Edv. Bentzen”. Der sælges bl.a. vin og øl i forretningen, men hvad det nærmere er for en forretning, kan jeg ikke umiddelbart se. Nummeret over gadedøren kan ikke tydes.”

Der var i kommentarerne på facebook en del forsøg på opklaring. Bl.a. var nogle i gange med Politiets Efterretningsblade, ligesom postkortmotiverne også  blev delt i en anden facebookgruppe.

Gennembruddet kom mindre end 1 døgn efter oplægningen på Facebook. Et medlem havde fået gransket oplysningerne i de skrevne tekster på postkortene og pludselig var den der.

Kortene viser Frankrigsgade 26 på Sønderbro (København S). Huset er i mellemtiden revet ned og et nyt er opført, hvilket man kan konstatere på Google Street, der jo ikke har gamle gadebilleder registreret.

Hvis det var kikset i gruppen Identificer gamle postkort, var planen at lægge det op i den anden facebookgruppe Gamle København, der nu er oppe på over 39.000 medlemmer. Her ville der givetvis også have været gevinst.

 

 

.

Lilø- eller Lilleø-Møllen ved Korsør

 


KORSØR. Møllen ved Lilø
Postsendt 1923 fra Wiborg i Finland til Bergen i Norge.
Smukt farvekort fra Noret ved Korsør
Frimærket aftaget
H.P. Jensens Forlag, Korsør

I forbindelse med inddæmningen af arealet mellem Halsskov og de tre øer, Egø, Magleø og Lilleø, blev der bygget en lille hollandsk mølle ved diget mellem Lilleø og Egø. Møllens opgave var at pumpe vandet fra området ud i Noret.

Møllen var i 1926 ejet af godsejer Madelung fra Tårnborg – og blev passet af tømrer Evald Oscar Jacobsen.

Ved 12-tiden d. 26. april standsede Jacobsen møllen og gik hjem til middag. Da han kom tilbage ved halv to tiden, kunne han ikke få møllen i gang og gik derfor op i hatten, som han fandt omspændt af flammer – sandsynligvis havde en ophedet aksel antændt træværket. Møllen stod snart i lys lue og i den kraftige østenvind antændtes to af de tre nabohuse, der blev ildens bytte

Kilde: Korsør Avis 26. april 1926

Kortet er sat til salg her

Da Aarhus Havn blev til


Aarhus. Udsigt over Havnens bassiner
Hilsen fra Aarhus
Postsendt 1901
Ed. F. Ph & Co. 632

Året 1845 fik en skelsættende og afgørende betydning for Aarhus Havn og blev hermed det år, hvor Aarhus By kickstartede en vækst, der i løbet af kort tid gjorde byen til Danmarks næststørste.

Indtil 1845 lå Aarhus Havn inde i selve aaudløbet. Det vil sige, at alle indgående skibe skulle op i aaen, hvor de langmastede skibe måtte give op på grund af de broer, der førte vejtrafikken over aaen flere steder. Den første bro var en rullebro, der kunne manøvreres, så skibene kunne komme igennem. Men allerede ved Mindebroen var der problemer og senere ved Immervad.

Den nye havn fik to nye bassiner, et Nordre Bassin og et Søndre Bassin. De to bassiner kan også anes på tegninger over Havnen i dag, hvor de næsten synes ubetydelige. De anvendes heller ikke mere som anløbs- og kajplads længere.

Postkortet her fra 1901 illustrerer sammenhængen i havnebyggeriet. Nederst på postkortmotivet ses Aarhus Aa, der løber ud til højre i billedet. De to bassiner ses tydeligt. Nederst Det Søndre Bassin og øverst De Nordre Bassin. Den på det tidspunkt opførte nye Toldbygning (tegnet af Hack Kampmann og opført i 1895-1897) ligger mellem de to bassiner, så hele skibstrafikken til og fra Aarhus kunne overvåges herfra.

 Aarhus Havn er Danmarks største, målt på omsætning.

I 2012 anløb ca. 5.500 skibe havnen med tilsammen 18 mio. tons varer. I dag anløber et antal krydstogtskibe havnen, og desuden sejler Mols-Linien fra Aarhus Havn til Sjællands Odde fjorten gange dagligt i hverdagene.

Havnen ejes af Aarhus Kommune, hvis borgmester (p.t. Jacob Bundsgaard) er født formand for havnens bestyrelse. Den daglige ledelse forestås af havnedirektør Jakob Flyvbjerg Christensen.

Gudhjem på Bornholm. Figentræet og røgede bornholmere


GUDHJEM
Gadeparti (Figentræet)
Ikke postsendt
Frits Sørensens Boghandel
Rønne. 686

Gudhjem er en af Bornholms mest spændende byer, med sit meget sydlandske præg. Brøddegade, som er Gudhjems hovedgade, snor sig stejlt ned gennem byen og ender nede på havnen.

Her er der et pulserende liv om sommeren med cafeer, restauranter og butikker. Sommeren varer længere på Bornholm, fordi klipperne, når de er varmet op, holder længere på varmen. Det giver samtidig gode vækstbetingelser for planter, som ikke normalt vokser i Danmark.


GUDHJEM
Figentræet
Ikke postsendt
Stender 404/72

Præcis midt på den stejle bakke ned mod havnen i Gudhjem ligger Figenhuset, et charmerende bindingsværkshus, let genkendeligt på sin bornholmerrøde farve og et stort figentræ, som har inspireret til navnet og gjort huset til et af fiskerlejets mest fotograferede.
Figenhuset ligger stille hen uden for sæsonen, blot for at vågne op og følge bylivets rytme og åndedræt fra det øjeblik, de første gæster kigger indenfor.

Der findes mange forskellige postkort med Figentræet i Gudhjem. Her er så historien om det.


SILDENE TØRRES
Ikke postsendt
Karl H. Olsen, Rønne. 43 509 

I middelalderen var Gudhjem en stor handelsby, der lå ved en af de stærkt trafikerede handelsruter i Østersøen, og man deltog i de store sildemarkeder langs de skånske og bornholmske kyster.

Fiskeriet har været byens hovederhverv, og de nok så berømte “røgede bornholmere” havde deres oprindelse her, idet fiskerne under deres ophold på Ertholmene havde oplevet skotske soldater spise sild, som de først havde hængt til røgning i deres små stenhytters åbne skorstene.

I 1866 blev øens første silderøgeri bygget, og herfra bredte denne specielle tilberedningsmåde sig til øens øvrige små fiskersamfund. Først i 1900-tallet havde Gudhjem 25 silderøgerier!

Her kan ses flere gamle postkort fra Bornholm
 

Frøslevlejren ved Grænsen


Postkort med Frøslevlejren ved Padborg
Luftbillede
Ikke postsendt
OPO. 9321-2

På en dag som i dag – Danmarks befrielsesdag den 5. maj – mindes vi de danskere, der under besættelsen blev sendt til Frøslevlejren som internerede. For manges vedkommende blev det kun en gennemgangsstation inden turen gik videre til de berygtede og betydeligt værre forhold i de tyske koncentrationslejre. 

Da Danmark den 29. august 1943 brød med samarbejdspolitiken, indførte den tyske værnemagt fængsel, deportation og dødsstraf for sabotage og anden illegal virksomhed. Forholdene i de nazistiske koncentrationslejre var i Danmark dengang kun kendt i begrænset omfang, men deportationerne vakte forfærdelse i den danske befolkning.

 

FRØSLEV
Frøslevlejrens Museum
Ikke postsendt

Grønlund

I marts 1944 vedtog Departementchefstyret at opføre en interneringslejr i Danmark tæt ved grænsen til Tyskland for at forhindre deportationer til tyske kz-lejre. Men det lykkedes ikke fuldt ud, og tyskerne sendte i flere omgange danske fanger videre til tyske kz-lejre med “Himmelekspressen”.

Frøslevlejren blev taget i brug i 13. august 1944, og de første indsatte kom fra Horserødlejren og fra Vestre Fængsel.

Lejren havde dansk ledelse, og der var forholdsvis gode forhold, hvad angik mad, behandling af sygdomme og arbejde, og mange blev skånet for sult, sygdom og død i de tyske kz-lejre.

Ca. 12.000 danskere blev interneret i Frøslevlejren i de ni måneder, den var dansk interneringslejr. 1.600 frøslevfanger blev deporteret til kz-lejre i Tyskland. Af dem omkom ca. 220. Mod krigens slutning husede lejren omkring 5500 fanger, det største antal på en gang.

Kun én dansker blev dræbt under opholdet i lejren. Til minde om ham står en mindesten mellem to af barakkerne. Det lykkedes 10-12 danskere at flygte fra lejren.