Da Aarhus Havn blev til


Aarhus. Udsigt over Havnens bassiner
Hilsen fra Aarhus
Postsendt 1901
Ed. F. Ph & Co. 632

Året 1845 fik en skelsættende og afgørende betydning for Aarhus Havn og blev hermed det år, hvor Aarhus By kickstartede en vækst, der i løbet af kort tid gjorde byen til Danmarks næststørste.

Indtil 1845 lå Aarhus Havn inde i selve aaudløbet. Det vil sige, at alle indgående skibe skulle op i aaen, hvor de langmastede skibe måtte give op på grund af de broer, der førte vejtrafikken over aaen flere steder. Den første bro var en rullebro, der kunne manøvreres, så skibene kunne komme igennem. Men allerede ved Mindebroen var der problemer og senere ved Immervad.

Den nye havn fik to nye bassiner, et Nordre Bassin og et Søndre Bassin. De to bassiner kan også anes på tegninger over Havnen i dag, hvor de næsten synes ubetydelige. De anvendes heller ikke mere som anløbs- og kajplads længere.

Postkortet her fra 1901 illustrerer sammenhængen i havnebyggeriet. Nederst på postkortmotivet ses Aarhus Aa, der løber ud til højre i billedet. De to bassiner ses tydeligt. Nederst Det Søndre Bassin og øverst De Nordre Bassin. Den på det tidspunkt opførte nye Toldbygning (tegnet af Hack Kampmann og opført i 1895-1897) ligger mellem de to bassiner, så hele skibstrafikken til og fra Aarhus kunne overvåges herfra.

 Aarhus Havn er Danmarks største, målt på omsætning.

I 2012 anløb ca. 5.500 skibe havnen med tilsammen 18 mio. tons varer. I dag anløber et antal krydstogtskibe havnen, og desuden sejler Mols-Linien fra Aarhus Havn til Sjællands Odde fjorten gange dagligt i hverdagene.

Havnen ejes af Aarhus Kommune, hvis borgmester (p.t. Jacob Bundsgaard) er født formand for havnens bestyrelse. Den daglige ledelse forestås af havnedirektør Jakob Flyvbjerg Christensen.