Skyllebakkegade i Frederikssund


FREDERIKSSUND. SKYLLEBAKKEGADE
Ikke postsendt
I.I. Ebbesens Boghandel (Gerda Rasmussen) , Frederikssund

Gaden med det mærkelige navn findes i Frederikssund og er beliggende i kvarteret Skyllebakken. Området ligger ned til Roskilde Fjord, hvor der er risiko for oversvømmelse ved højvande og storm i Isefjorden.

Området opstod omkring år 1800 som bosted for gifte karle, fiskere og andre jævne folk udenfor byens porte. Området havde længe en næsten selvstyrende karakter, hvor beboerne bl.a. ikke betalte ejendomsskat. I de senere år er bydelen på grund af beliggenheden og det pittoreske miljø blevet mere attraktiv, og mange af husene sættes i stand. Her er omhu med bygningsdetaljerne vigtigt, hvis den ydmyge bebyggelses karakter skal bevares eller genskabes.

Skyllebakke Havn risikerer oversvømmelse, hvis vandstanden kommer mere end 1,3 meter over daglig vande. Derfor opfordres beboerne til ved stormvarsel at sikre værdierne i husene ved at placere dem over gulvhøjde, ligesom kommunen sikrer fornødent beredskab i form af sandsække o. lign..

Leave a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *