AARHUS. Odensegade


AARHUS. Odensegade
set mod Ingerslevs Plads
Postsendt 1918
J.J.N. 6686

Odensegade i Aarhus ligger på Frederiksbjerg og forbinder Ingerslevs Boulevard med Sct. Pauls Kirkeplads og fortsætter på den anden side af kirkepladsen til Marselisborg Allé.

Odensegade blev “døbt” af arkitekt Hack Kampmann, da han i 1897/98 tegnede bydelen Frederiksbjerg, der skulle opføres på den store grund, som Aarhus Kommune i 1896 købte af indenrigsminister H.P. Ingerslev. Hack Kampmann havde fået i opgave af Aarhus Kommune at tegne bydelen. Og for 95 %´s vedkommende fulgte byrådet hans planer.

Det kom så ikke til at passe på Odensegade. Hack Kampmanns mening var, at den nye bydel skulle have en bred boulevard, der skulle strække sig fra Harald Jensens Plads i syd til bagsiden af St. Pauls Kirke. Det vil sige, at Ingerslevs Boulevard skulle forlænges helt til Paulskirken.

Aarhus Byraad satte hælene i, fordi hele hensigten med at anlægge den nye bydel var at skaffe boliger til den voksende aarhusianske arbejderbefolkning, der indtil da for det meste”klumpede sig sammen” omkring torvene og Mejlgade i usle og usunde boliger.  Derfor gik byrådet kun med til at Boulevarden skulle gå til Ingerslevs Plads. Således kom Odensegade til at give betydelig flere boliger i højden og på begge sider af gaden.

Ca. 1903. Odensegade med frit syn ned til Bugten.
Sct. Pauls Kirke, der ikke kan ses
på billedet, ligger ind til venstre,
der hvor nogle børn står/går på fortovet

Stenders Forlag. 60.  Postsendt 22.6.1907 fra Aarhus til Holstebro

Der kan ses flere Aarhusperler her