Madsnedsundbroen. “Lillebroderen” over Storstrømmen

1193z

Madsnedsund Jærnbanebro
Postsendt 1906 fra Nykøbing Falster til København
Eneret 2797

Masnedsundbroen eller Masnedøbroen blev bygget som jernbanebro i 1883 mellem Vordingborg og Madsnedø, hvorfra færgeruten til Orehoved på Falster udgik fra januar 1884. De karakteristiske portaler ved den første, 182 m lange Masnedsundbro var tegnet af statsbanernes arkitekt N.P.C. Holsøe.

Broen fungerede fra 1884 til 1937, hvor den blev erstattet af en ny kombineret jernbane- og vejbro i forbindelse med åbningen af Storstrømsbroen mellem Masnedø og Falster.

I forbindelse med etablering af Femern Bælt-forbindelsen er det vedtaget, at broen skal gøres dobbeltsporet. Det forventes ikke, at en udvidelse af den eksisterende bro er mulig, og derfor skal en ny bro sandsynligvis bygges.

masnedoe

På dette foto ses, at Madsnedsundbroen er
lillebror til Storstrømsbroen, der blev bygget i 1937.

Vordingborg nederst i billedet. Falster øverst

Her kan ses flere postkort fra Vordingborg

Den spanske syge

1287v

KERTEMINDE.  HØJSKOLEN
Postsendt 1920
Tekst om den spanske syge
Stender. 33538

Den spanske Syge  var en pandemi, der rasede over hele verden i 1918.  Over 50 millioner døde, heraf 14.000 danskere.

I dag ved man, at det formentlig var en influenza, der havde karakter af den farlige fugleinfluenza.

Man havde dengang ingen midler til at bekæmpe sygdommen, der som det ses, lagde mange i graven.

Dette kort viser. at frygten for sygdommen holdt sig meget længe, her i landet i hvert fald indtil 1920.

Kortskriveren Sophus skriver – formentlig til sin far – H.C. Rasmussen i Haarlev på Sjælland fra Kerterinde søndag den 22. Februar 1920:

“Dette for at meddele at vi indtil nu er sluppet fri for den spanske. Og vi gør alt for at vedblive dermed, idet det er blevet forbudt at gå i Biograf og lign.  Og et Møde, som skulde have været her i Morgen Eftmd. er aflyst.

Jo, jeg trænger unægtelig til et Par Skjorter, men ellers er der vist ikke noget. Skriv snart hvordan det går med Karl.

Kærlig Hilsen Sophus”

Der kan ses flere postkort fra Kerteminde her

 

 

Det dufter af dansk litteratur

15217

ROSLEV
Jenle 1948
Formentlig fremsendt i brev
Mål: 15 * 10,5 cm.
Personligt brev til  Hans Hartvig Seedorf
Fot: Esben Aakjær – Copyright Jenle

Dette postkort lå aldeles upåagtet i en stak postkort, jeg erhvervede mig på en byttedag for et par år siden. Det er først nu dukket op for nærmere undersøgelse.

Først og fremmest er postkortmotivet Jenle i Salling, hvor Jeppe Aakjær tilbragte en stor del af sit liv.

Jenle  strækker sig ud i Limfjorden nord for Skive. Bygningerne ligger i et meget smukt område med to skove. I Jenles sydskov ligger Nanna og Jeppe Aakjær begravet. Området besøges hvert år af godt 30.000.

Hovedbygningen er opført 1906-1907, og kort herefter flyttede det nygifte par, digteren og forfatteren Jeppe Aakjær  ind sammen med sin hustru, billedskæreren Nanna Aakjær.

Postkortet er sendt af Solveig og stilet til digteren og viseforfatteren Hans Hartvig Seedorf (1892-1986).

Da jeg som ung postassistent – i 1961 – gjorde tjeneste ved posthuset på Vesterbrogade 196 i København  (lige ved Zoologisk Have og Søndermarken) faldt jeg en dag i snak med en meget behagelig mandlig kunde, der nikkede genkendende til min –  dengang som nu –  meget tydelige aarhusianske dialekt. “Aarhus er en smuk by”, sagde han.. “dér er jeg også født”.  Vi talte en del sammen, uden at jeg var klar over, hvem han var. Det fandt jeg så ud af senere.

Det var netop Hans Hartvig Seedorf (ham med bl.a. ”Den er fin med Kompasset”), der boede i nærheden.

Han var i 1958 tildelt boligen på litteraturparnasset Bakkehuset på Frederiksberg, der lå lige i nærheden. Her boede han så indtil sin død.

Aarhus har hædret ham ved at opkalde en gade i centrum med hans navn. Her går mange af byens busser igennem ,og i bussernes højtaleranlæg høres mange gange i timen: ”Hans Hartvig Seedorff-Stræde”

 

Postkortet findes på min hjemmeside under Skive. Fra Skive og i øvrigt også Salling kan ses flere postkort her

Frederiksberg. Lorry – et forlystelsessted

Frederiksberg. Lorry – et forlystelsessted

1491

Interiør fra Lorrys Landsby. København F

Postsendt den 28. juli 1933 fra København til Stockholm

Etablissement Lorry. Eneret x

– – –

Lorry var et forlystelsessted på Allégade på Frederiksberg.

Stedet har sit navn efter dets grundlægger Frederik Laurentius Feilberg, (1858-1917), der også blev kaldt Lorry . Han købte i 1896 sangpavillonen Café Chantant og omdøbte stedet til Operetten.

I 1909 og 1913 etablerede han flere caberet- og varietérestauranter i nabohusene, bl.a. Drachmann Kroen og Landsbyen. Inspirationskilden var Haus Vaterland på Potzdamer Platz i Berlin.

I 1914 åbnedes det endnu eksisterende teater, Riddersalen.

Lorry gik i betalingsstandsning i 1977 og blev derefter overtaget af Frederiksberg Kommune.

Ved etableringen af TV2/Lorry i 1989 lejede tv-stationen sig ind i bygningerne. I 1999 købte TV 2/Lorry stedet af kommunen. I dag rummer komplekset også en café, Café Grock.

Brevskriveren, en svensker, skriver hjem til sine forældre i Stockholm bl.a. :

”Vi sitta nu på en av de originaleste restaurangern i Köpenhamn. Det er storartet musik, üppträdenen i en enda sträck…”

 

Der kan ses flere postkort fra Frederiksberg her

Aarhus. Nygade – byens frækkeste gade på den tid

 

45. Nygade
Aarhus. Nygade, byens absolut frækkeste gade.
Den lå som sidegade til Grønnegade og endte i Vor Frue Kirkes område.
Ikke postsendt. Motivet fra omkring 1910
Stenders Forlag. Aarhus 233

Før saneringen af Nygade i 1960’erne, kunne man her opleve smugkroer og bordelvirksomhed. Her kunne man komme i selskab med Sorte Grete, Hønen eller Loppe-Gudda. Man kunne også møde Peter Langkniv eller Gangstejlen, der stjal tegnebøger med tænderne.

Den 5. juli 1908 meddeler Aarhus Stiftstidende følgende:

” Chr. Jensen og Hustru, Nygade 19, fejrer Guldbryllup 10. Maj. Chr. Jensen er Veteran fra Krigen 48-49-50, hvor han deltog som Tambourdreng. Han var Korporal i Krigen 1864. Han er nu 74 Aar og arbejder stadig hos Firmaet H. P. Jensen & Co., hvor han har været i 22 Aar.” Respekt!! (.. tilføjet af forfatteren)

I Aarhus Stiftstidende Aarbog 1946 kan man læse følgende:

”I Nygade møder vi en lille sirlig Dame med flade bruneller, bitte smaa Fødder, paa hvilke hun bevæger sig gratiøst uden at se til nogen. Hun har et blegt, ganske kønt Ansigt under en stor, gul, stivet Kysehat. Det er en af Byens Originaler, Frøken Hjernøe, Modellen til S. Bauditz Jomfru Ginge i “Krøniker fra Garnisonsbyen””

Der kan ses flere gamle postkort fra Aarhus her

KØBENHAVN. Gammel Torv

4509

Gammel Torv
Postsendt 23.12.1940
til Kolding og siden omadresseret
Stender. København 1091

Gammeltorv er det ældste torv i København midt i Middelalderbyen. Ved siden af Gammeltorv ligger Nytorv, og de udgør sammen et stop i Strøgets forløb.

København begyndte som en landsby på en lille bakke mellem det nuværende Gammeltorv og Rådhuspladsen med Vestergade som den vigtigste færdselsåre.

Gammeltorv formodes at være grundlagt i begyndelsen af 13. århundrede som et led i Absalons byudvidelse. Det var på Gammeltorv, at kriminelle fik eksekveret deres dødsstraf i form af halshugning eller brænding på bålet, mens hængning foregik uden for Vesterport, hvor galgen stod.

Se flere postkort fra Det indre København her

Aarhuskort. En trykfejl forvirrede

Dette postkort fra Det gamle Aarhus har voldt mig nogle problemer. Da motivet er et gaardmiljø er indentifikationen vanskelig. Men det var nu mere navnet, der snød mig. Stenders Forlag, der har produceret kortet, har nemlig stavet efternavnet forkert.

agerschou

Aarhus. Agerschous Gaard
Postsendt 1910 fra Aarhus til Brabrand
Stenders Forlag

Ved at få fingre i originalfotoet (Billedsamlingen på Aarhus Folkebibliotek), som har dannet grundlag for postkortet, blev jeg klogere på, hvad der står på det hvide skilt til venstre: “Hans Agerschou – Isenkram – Glas – Porcelæn & Fajanceforretning.”. Altså hedder isenkræmmeren Hans Agerschou (kun med ét “g”).

Af Handelsregisteret for Aarhus (1900-1904 og igen i 1906) fremgår det, at Hans Agerschou havde sin isenkramforretning i Vestergade nr. 58, som ligger tæt ved hjørnet Vestergade/Grønnegade.

En googlesøgning viser tillige, at han også har haft forretning i Vestergade 6, men det kan ikke bekræftes i Aarhus Vejviser. Der mangler således for fuldstændighedens skyld en dokumentation for, at der i Vestergade overfor porten til nr. 58 var en Foderstofforretning, hvilket kan ses gennem portåbningen fra gårdsiden.

Igen et eksempel på, at der er mere at foretage sig omkring sådant et postkort.

HELSINGE. Østergade

Jeg er udmærket klar over, at dette postkort og denne tekst har været vist på facebook den 21. august 2014. Men jeg vil hellere have den herind… og med de kommentarer, det dengang gav anledning til:

4585

HELSINGE. Parti fra…
Omkring 1906
Ikke postsendt
Peter Larsens Papirhandel. Helsinge. 17861

Helsinge er med sine ca. 8000 indbyggere en stationsby i Nordsjælland og hovedsæde for Gribskov Kommune.

Først fra midten af 1800-tallet udviklede byen sig rigtigt. I 1848 kom der dommerkontor, i 1859 en læge og i 1862 blev Helsinge postkortor oprettet. I 1897 fik byen sin jernbane (Hillerød-Kagerup-Helsinge-Tisvildeleje) og i 1904 et elektricitetsværk, hvilket var meget tidligt for en by af Helsinges størrelse.

Postkortet viser Østergade, der også dengang var byens hovedstrøg. Bag manden med hestevognen i højre side af gaden ligger storkøbmand P.C. Christensens forrretning. Den blev senere et aktieselskab, formentlig fordi han også beskæftigede sig med engrosvirksomhed.

Ca. 100 år efter dette foto er taget – i 2003 – påbegyndtes en større renovering af gadekæret og Østergade, der i dag er omdannet til gågade.

Der kan ses flere postkort fra Helsinge her:

 

Postkort. Motivet eller frankeringen?

Som postkortsamler bliver jeg ofte spurgt om, hvad der er vigtigst. Billedmotivet, frankeringen eller teksten.
Jeg plejer at svare: “Ja”!

Den rene postkortsamler interesserer sig naturligvis alene eller mest for motivdelen. Det er den, der vises frem og det er det, der samles på.

Frimærkesamlere og posthistorikere interesserer sig imidlertid mere for frankerings- og postbehandlingsdelen.

Her er et eksempel på, at et postkort kan bruges af flere slags samlere:

1128

For det første er motivdelen fra Jernbanevej i Lyngby –  en lækkerbidsken for en lokal postkortsamler. Et tidstypisk foto, der er ca. 100 år gammel og viser, hvordan personer – her især børn – bliver bedt om at posere for fotografen. Dengang var det at blive fotograferet en ære i betydelig større udstrækning end i dag.

På adressesiden ses en frankering med et 5 øres frimærke (Christian X) med bogstaverne “SF”.

Filatelister ved, at vi her har at gøre med et såkaldt soldaterfrimærke.
Hver soldat, der under 1. verdenskrig var indkaldt til den danske dækningsstyrke, fik én gang om ugen udleveret gratis frankering. Fra 1917 bestod leverancen af 1 stk. 5 øres mærke og 1 stk. 10 øres mærke. Mærkerne var forsynet med bogstaverne “SF”.

Sådanne ægte frankeringer – her fra 1918 – er normalt dyre objekter. Katalogprisen for dette eksemplar er ca. 500,- kr.

Endelig kunne en samler også interessere sig mest for tekstdelen. Her er det soldaten på Fortunfortet, fætter Knud, der inviterer trænkonstabel Rekrut  555/18 Povlsen, der gør tjeneste på Artillerivej i København, på besøg.

Dette kort vil således passe ind i flere samlinger.

Der kan ses flere gamle postkort fra Lyngby her 

 

LEMVIG. Østerbrogade med Borgmesterkontoret

10737y

Postkortet viser Østerbrogade med Herredskontoret, senere Borgmeterkontor
Postsendt 1911 til København
Hans Riegels Boghandel, Lemvig 21244

Lemvig er en by og købstad i det nordlige Vestjylland med omkring 7.000 indbyggere. Byen ligger ved den vestlige del af Limfjorden i et bakket landskab omkring Lem Vig.

Første gang byen nævnes er i et brev til kongen i år 1234. Lemvig fik købstadsprivilegier i 1545.

Lemvig er kendt som byen Lidenlund fra tegneserien ”Livets gang i Lidenlund”, tegnet og skrevet af Henrik Gantriis (1918-1989), der var barnefødt i Lemvig.

Afsenderen  af kortet,  Adolf Eriksen skriver til sin søster i København. Han er tilsyneladende blevet ansat netop på Borgmesterkontoret i efteråret 1911 og beskriver de omkringliggende huse, og hvordan han har indrettet sig i byen.

Der kan ses flere postkort fra Lemvig her