Aarhus. Nygade – byens frækkeste gade på den tid

 

45. Nygade
Aarhus. Nygade, byens absolut frækkeste gade.
Den lå som sidegade til Grønnegade og endte i Vor Frue Kirkes område.
Ikke postsendt. Motivet fra omkring 1910
Stenders Forlag. Aarhus 233

Før saneringen af Nygade i 1960’erne, kunne man her opleve smugkroer og bordelvirksomhed. Her kunne man komme i selskab med Sorte Grete, Hønen eller Loppe-Gudda. Man kunne også møde Peter Langkniv eller Gangstejlen, der stjal tegnebøger med tænderne.

Den 5. juli 1908 meddeler Aarhus Stiftstidende følgende:

” Chr. Jensen og Hustru, Nygade 19, fejrer Guldbryllup 10. Maj. Chr. Jensen er Veteran fra Krigen 48-49-50, hvor han deltog som Tambourdreng. Han var Korporal i Krigen 1864. Han er nu 74 Aar og arbejder stadig hos Firmaet H. P. Jensen & Co., hvor han har været i 22 Aar.” Respekt!! (.. tilføjet af forfatteren)

I Aarhus Stiftstidende Aarbog 1946 kan man læse følgende:

”I Nygade møder vi en lille sirlig Dame med flade bruneller, bitte smaa Fødder, paa hvilke hun bevæger sig gratiøst uden at se til nogen. Hun har et blegt, ganske kønt Ansigt under en stor, gul, stivet Kysehat. Det er en af Byens Originaler, Frøken Hjernøe, Modellen til S. Bauditz Jomfru Ginge i “Krøniker fra Garnisonsbyen””

Der kan ses flere gamle postkort fra Aarhus her

KØBENHAVN. Gammel Torv

4509

Gammel Torv
Postsendt 23.12.1940
til Kolding og siden omadresseret
Stender. København 1091

Gammeltorv er det ældste torv i København midt i Middelalderbyen. Ved siden af Gammeltorv ligger Nytorv, og de udgør sammen et stop i Strøgets forløb.

København begyndte som en landsby på en lille bakke mellem det nuværende Gammeltorv og Rådhuspladsen med Vestergade som den vigtigste færdselsåre.

Gammeltorv formodes at være grundlagt i begyndelsen af 13. århundrede som et led i Absalons byudvidelse. Det var på Gammeltorv, at kriminelle fik eksekveret deres dødsstraf i form af halshugning eller brænding på bålet, mens hængning foregik uden for Vesterport, hvor galgen stod.

Se flere postkort fra Det indre København her

Aarhuskort. En trykfejl forvirrede

Dette postkort fra Det gamle Aarhus har voldt mig nogle problemer. Da motivet er et gaardmiljø er indentifikationen vanskelig. Men det var nu mere navnet, der snød mig. Stenders Forlag, der har produceret kortet, har nemlig stavet efternavnet forkert.

agerschou

Aarhus. Agerschous Gaard
Postsendt 1910 fra Aarhus til Brabrand
Stenders Forlag

Ved at få fingre i originalfotoet (Billedsamlingen på Aarhus Folkebibliotek), som har dannet grundlag for postkortet, blev jeg klogere på, hvad der står på det hvide skilt til venstre: “Hans Agerschou – Isenkram – Glas – Porcelæn & Fajanceforretning.”. Altså hedder isenkræmmeren Hans Agerschou (kun med ét “g”).

Af Handelsregisteret for Aarhus (1900-1904 og igen i 1906) fremgår det, at Hans Agerschou havde sin isenkramforretning i Vestergade nr. 58, som ligger tæt ved hjørnet Vestergade/Grønnegade.

En googlesøgning viser tillige, at han også har haft forretning i Vestergade 6, men det kan ikke bekræftes i Aarhus Vejviser. Der mangler således for fuldstændighedens skyld en dokumentation for, at der i Vestergade overfor porten til nr. 58 var en Foderstofforretning, hvilket kan ses gennem portåbningen fra gårdsiden.

Igen et eksempel på, at der er mere at foretage sig omkring sådant et postkort.

HELSINGE. Østergade

Jeg er udmærket klar over, at dette postkort og denne tekst har været vist på facebook den 21. august 2014. Men jeg vil hellere have den herind… og med de kommentarer, det dengang gav anledning til:

4585

HELSINGE. Parti fra…
Omkring 1906
Ikke postsendt
Peter Larsens Papirhandel. Helsinge. 17861

Helsinge er med sine ca. 8000 indbyggere en stationsby i Nordsjælland og hovedsæde for Gribskov Kommune.

Først fra midten af 1800-tallet udviklede byen sig rigtigt. I 1848 kom der dommerkontor, i 1859 en læge og i 1862 blev Helsinge postkortor oprettet. I 1897 fik byen sin jernbane (Hillerød-Kagerup-Helsinge-Tisvildeleje) og i 1904 et elektricitetsværk, hvilket var meget tidligt for en by af Helsinges størrelse.

Postkortet viser Østergade, der også dengang var byens hovedstrøg. Bag manden med hestevognen i højre side af gaden ligger storkøbmand P.C. Christensens forrretning. Den blev senere et aktieselskab, formentlig fordi han også beskæftigede sig med engrosvirksomhed.

Ca. 100 år efter dette foto er taget – i 2003 – påbegyndtes en større renovering af gadekæret og Østergade, der i dag er omdannet til gågade.

Der kan ses flere postkort fra Helsinge her:

 

ØSTERBRO. Lille Vibenshus

13367y

VIBENSHUS
Ikke postsendt
Stender. 3184
Lille Vibenshus på hjørnet af Østerbrogade, tidligere Strandvejen, og Jagtvej

I lille Vibenshus tog københavnerne den første ‘opstrammer’, når de gjorde deres årlig kilderejse til Kirsten Piils Kilde i Jægersborg Dyrehave. Holstensvognene og kaffemøllerne måtte som regel allerede her gøre holdt, for at de rejsende kunne få ”hældt lidt på dunken”. Ligeså når de om aftenen trætte og mødige vendte hjem igen. Da var det også en god gammel skik at slukke efter i Vibens Hus, der var det sidste traktørsted derude på landet, inden man nåede byens porte.

På den ene gavl kan man læse årstallet 1737, og ejendommen har rimeligvis i tidligere tid været benyttet som vagtstation. Hvor byen satte sine grænser, oprettede man nemlig på den tid vagtstationer, der udøvede en vis politimyndighed. Disse ejendomme omdannedes så godt som alle senere til kroer.

Teksten stammer fra Niels Ludvig Mariboes billedsamling. Denne samling blev til i perioden 1880-1919.  Samlingen tilhører nu Københavns Museum.

Her kan ses flere postkort fra Østerbro i København

Postkort. Motivet eller frankeringen?

Som postkortsamler bliver jeg ofte spurgt om, hvad der er vigtigst. Billedmotivet, frankeringen eller teksten.
Jeg plejer at svare: “Ja”!

Den rene postkortsamler interesserer sig naturligvis alene eller mest for motivdelen. Det er den, der vises frem og det er det, der samles på.

Frimærkesamlere og posthistorikere interesserer sig imidlertid mere for frankerings- og postbehandlingsdelen.

Her er et eksempel på, at et postkort kan bruges af flere slags samlere:

1128

For det første er motivdelen fra Jernbanevej i Lyngby –  en lækkerbidsken for en lokal postkortsamler. Et tidstypisk foto, der er ca. 100 år gammel og viser, hvordan personer – her især børn – bliver bedt om at posere for fotografen. Dengang var det at blive fotograferet en ære i betydelig større udstrækning end i dag.

På adressesiden ses en frankering med et 5 øres frimærke (Christian X) med bogstaverne “SF”.

Filatelister ved, at vi her har at gøre med et såkaldt soldaterfrimærke.
Hver soldat, der under 1. verdenskrig var indkaldt til den danske dækningsstyrke, fik én gang om ugen udleveret gratis frankering. Fra 1917 bestod leverancen af 1 stk. 5 øres mærke og 1 stk. 10 øres mærke. Mærkerne var forsynet med bogstaverne “SF”.

Sådanne ægte frankeringer – her fra 1918 – er normalt dyre objekter. Katalogprisen for dette eksemplar er ca. 500,- kr.

Endelig kunne en samler også interessere sig mest for tekstdelen. Her er det soldaten på Fortunfortet, fætter Knud, der inviterer trænkonstabel Rekrut  555/18 Povlsen, der gør tjeneste på Artillerivej i København, på besøg.

Dette kort vil således passe ind i flere samlinger.

Der kan ses flere gamle postkort fra Lyngby her 

 

BOGENSE. Adelgade

13746

Adelgade
Postsendt 1906
Niels Ehlerts Boghandel. 3360

Bogense er ikke alene en af Fyns smukkeste byer, men efter min mening også en af Danmarks aller smukkeste . Med sine knapt 4.000 indbyggere ligger byen på Nordvestfyn helt ud til Kattegat.

Postkortet viser en af byens hovedgader, Adelgade fra begyndelsen af 1900-tallet.

Kortet er udgivet af boghandler Niels Ehlert (f. 1865), Østergade (sidegade til Adelgade) . Herfra drev han boghandel fra 1901 til 1940.

2 kilometer øst for Bogense ligger godset Gyldensteen.

10744

Gyldensteen
Ikke postsendt
C. Eneret 160

Godsets hovedbygning daterer sig helt tilbage fra 1640. De nuværende ejere af Gyldensteen, Victoria og Frants Bernstorff-Gyldensteen, driver i dag et stort frilandsgartneri og siden 2001 en stor frugtplantage på stedet.

Det milde kystnære klima ved godset Gyldensteen ud til Kattegat giver optimale forhold til produktion af frugt og grønt. 

Der kan ses flere postkort fra Bogense her

 

VIBORG. Som fortidig soldaterby

7561

Hovedvagten i Viborg
Postsendt 1906 fra Viborg til Holstebro
C. St. Eneret. 2615 (Carl Stenders forlag)

Hovedvagten, der tjente som markering af Viborg By som soldaterby, lå dengang i Lille Sct. Hans Gade.

Viborg blev på en måde garnisonsby i 1865. De første soldater boede dog hos private borgere, og Gamle Vagt blev dengang igen taget i brug, ligesom paradepladsen ved den kommende kaserne blev etableret.

Garnisonen i Viborg var Prinsens Livregiment. Regimentet har gennnem tiderne dog ført en noget omflakkende tilværelse:

København (1880-1923)
Viborg (1923-1932)
Viborg Kaserne (1932-2001)
Skive Kaserne (2001 – 2005)

Herefter blev regimentet nedlagt.

Prinsens Livregiment fik således først garnison på Viborg Kaserne, der blev indviet i 1924, altså 18  år efter afsendelse af postkortet.

___________________

Indtil 1905 var det ikke tilladt at skrive personlige ting på adressesiden. Her måtte kun anføres adressatens navn og adresse. Alle andre bemærkninger måtte anføres på billedsiden. Denne bestemmelse var imidlertid ophævet, da dette kort blev sendt, men vanen var åbenbart så indgroet i folk, at der gik flere år, inden det blev gængs at skrive på den normalt 2-delte adresse- og tekstside.

Afsenderen, hvis navn ikke fremgår af kortet, skriver her hjem til moderen , Inger Gundelach i Holstebro: “Jeg vil godt have Rabarbergrød, når jeg kommer Hjem”

Der kan ses flere kort fra Viborg her

LEMVIG. Østerbrogade med Borgmesterkontoret

10737y

Postkortet viser Østerbrogade med Herredskontoret, senere Borgmeterkontor
Postsendt 1911 til København
Hans Riegels Boghandel, Lemvig 21244

Lemvig er en by og købstad i det nordlige Vestjylland med omkring 7.000 indbyggere. Byen ligger ved den vestlige del af Limfjorden i et bakket landskab omkring Lem Vig.

Første gang byen nævnes er i et brev til kongen i år 1234. Lemvig fik købstadsprivilegier i 1545.

Lemvig er kendt som byen Lidenlund fra tegneserien ”Livets gang i Lidenlund”, tegnet og skrevet af Henrik Gantriis (1918-1989), der var barnefødt i Lemvig.

Afsenderen  af kortet,  Adolf Eriksen skriver til sin søster i København. Han er tilsyneladende blevet ansat netop på Borgmesterkontoret i efteråret 1911 og beskriver de omkringliggende huse, og hvordan han har indrettet sig i byen.

Der kan ses flere postkort fra Lemvig her