QXL i Danmark og alle de andre. Salg af gamle postkort

QXL i Danmark

QXL har igen ændret deres forretningsbetingelser temmelig radikalt. Fra den 1. juni 2017 har det været gratis at købe varer på QXL, hvor det forud for denne dato kostede køberne et hammerslagsgebyr på 5,- kr. pr. købt lot.

Til gengæld blev hammerslagsgebyret fra den 1. juni væltet over på sælgerne, der fra denne dato skulle betale 10,- kr. pr. solgt lot + som tidligere endvidere 8% af salgsprisen.

Det må betyde dødsstødet for salg af de billige postkort, idet postkort til 10,- kr. og derunder vil give sælgere et direkte tab. Et postkort til 15,- kr. vil koste sælgeren 11,20 kr. til QXL, og der ville således kun blive 3,80 kr. til sælger.

QXL har – på trods af nogle uheldige ændringer af deres salgsside samt indførelse af de upopulære hammerslagsgebyrer –  bevaret sin markedsledende funktion, når det drejer sig om formidling af gamle postkort her i landet.

På Trustpilot (hvor der måles på hjemmesidernes popularitet) har QXL scoret uhyggelig lave karakterer, og mange sælgere forlader eller vil forlade platformen. Ud af 5 mulige point scorer QXL kun 1,9 points, hvilket i den grad er i den lave ende. Der kan ses flere kommentarer her https://dk.trustpilot.com/review/www.qxl.dk

Udover QXL er der  i Danmark to andre salgskanaler for gamle postkort, nemlig Danmarks Filatelistforbunds Netsalgsside og DanskNetAuktion. Det er fuldkommen gratis både at købe og sælge på DANFILS Netsalgsside, men det er kun medlemmer af forbundet, der kan sælge.

Jeg har udarbejdet en sammenligning af de QXL og Dansk Filatelistforbunds Netsalgsside i dagene omkring ændringene.

Dagen før ændringerne, den 31. maj 2017 var der på QXL oplagt 14.088 danske postkort til salg. Der var bud på de 182, hvilket svarer til en budrate på 1,3. Samme dato var der på DANFILS side oplagt 6.385 danske postkort, hvor der var bud på de 29, hvilket giver en budrate på 0,5.

Den 13. juni 2017, hvor ændringerne burde være slået igennem, var der på QXL 9.133 danskepostkort med bud på de 108 (budrate på 1,2).

På Dansk Filatelistforbunds Netsalgsside var der samme dag 6.084 danske postkort oplagt med bud på de 27 (budrate 0,4).

Oplægningerne af postkort på QXL er fra den 1.6.2017 til den 15.6.2017  faldet fra 15.096 til 8.662. Et fald på i alt 6.434 stk, svarende til en nedgang på over 42%.

Nu skulle man tro, at der ikke den 15.6.2017 var oplagt postkort til 10,- kr. og derunder, idet de vil give sælgeren et direkte tab. Ikke desto mindre var der 1.094 kort til en opråbspris på 10,- kr. og derunder.

Det er nærliggende at antage, at disse auktioner efterhånden vil dø ud. så der i løbet af kort tid vil være tale om et direkte fald i postkort til salg på QXL, som formentlig vil ligge på omkring de 50%.

Ændringen på DANFILS Netsalgsside i samme periode har ikke vist stor ændring. Rent faktisk en lille tilbagegang, så de har ikke opslugt faldet fra QXL.

Det bliver spændende  at følge udviklingen hen over sommeren og ind i genoptagelsen af hobbyaktiviteterne omkring 1. september.

Når QXL i Danmark kan bevare sin position – omend stærkt svækket – hænger det efter min mening sammen med en utrolig brugervenlig salgsside med mange applikationer. Og for storsælgerne ikke mindst deres såkaldte Superlister, der er et godt værktøj.

___________________________________________________________________________

Jeg har på tilsvarende vis foretaget en tilsvarende analyse over auktionsplatformene for gamle postkort i Norge.

Marstrandsborg – en hjørneejendom i hjertet af Aarhus

 


Marstrandsgade
Postsendt 1907
Papirhusets Forlag, Aarhus

På dette postkort ses Marstrandsgade , gående ind til venstre. Gaden blev anlagt omkring sidste århundredskifte på det areal, der selv i dag kaldes Mølleengen. Det var her i nærheden, Aarhus Aa dannede en indsø, hvor Aarhus Mølle blev bygget og fungerede som sådan i en lang årrække.

I slutningen af 1800-tallet blev området “drænet”,  og der blev etableret et slusesystem. Med Aarhus Mølles nedlæggelse var vejen åbnet for at bebygge området, hvilket på det tidspunkt var hårdt tiltrængt, da der i Aarhus var en udpræget boligmangel. Gaderne i Mølleengen blev navngivet efter danske kunstnere.

Den flotte hjørnebygning på postkortet midt for – Marstrandsborg – har til den anden side Thorvaldsensgade, der ligger langs med Aarhus Aa og fører hen til de nu nedlagte Ceres-bryggerier.

Marstrandsgade blev navngivet i 1899 efter maleren Wilhelm Marstand (1810-1873), hvis foretrukne motiver var folkelivsskildringer. Han blev i flere generationer anset for Danmarks betydeligste maler.

Han blev uddannet på Kunstakademiet fra 1826 til 1833 under C.W. Eckersberg og regnes, ligesom en del andre Eckersberg-elever – for at tilhøre Den danske Guldalder.


Dette foto viser, hvorledes samme motiv
indgår i dagens bybillede i  Aarhus.

 

 

 

Skyllebakkegade i Frederikssund


FREDERIKSSUND. SKYLLEBAKKEGADE
Ikke postsendt
I.I. Ebbesens Boghandel (Gerda Rasmussen) , Frederikssund

Gaden med det mærkelige navn findes i Frederikssund og er beliggende i kvarteret Skyllebakken. Området ligger ned til Roskilde Fjord, hvor der er risiko for oversvømmelse ved højvande og storm i Isefjorden.

Området opstod omkring år 1800 som bosted for gifte karle, fiskere og andre jævne folk udenfor byens porte. Området havde længe en næsten selvstyrende karakter, hvor beboerne bl.a. ikke betalte ejendomsskat. I de senere år er bydelen på grund af beliggenheden og det pittoreske miljø blevet mere attraktiv, og mange af husene sættes i stand. Her er omhu med bygningsdetaljerne vigtigt, hvis den ydmyge bebyggelses karakter skal bevares eller genskabes.

Skyllebakke Havn risikerer oversvømmelse, hvis vandstanden kommer mere end 1,3 meter over daglig vande. Derfor opfordres beboerne til ved stormvarsel at sikre værdierne i husene ved at placere dem over gulvhøjde, ligesom kommunen sikrer fornødent beredskab i form af sandsække o. lign..

Hvordan man identificerer et ukendt motiv på et postkort

 

Første postkort med julemærke 1911

Andet kort

Som postkortsamler støder man af og til på gamle postkort, som man ikke er i stand til umiddelbart at identificere. Normalt er der stedangivelser på postkortene, eller man kan måske ved hjælp at teksten på kortet, afgangsstemplet med bynavn eller andre ting få det placeret. Men der findes altså kort, hvor man umiddelbart må give op.

På facebook findes der en gruppe “Identificer gamle postkort”. Gruppen er efterhånden kommet op på 374 medlemmer. Det er gratis at være med. Her kan medlemmerne lægge sådanne kort op, hvorefter andre  kan kaste sig over dem i forsøget på identifikationen.

For mit vedkommende har jeg haft mindst 20 uidentificerede gamle postkort i gruppen. Og det har givet resultat i 13 tilfælde. Nogle af medlemmerne er utrolig dygtige til at vride alle oplysninger ud af kortene, og i mange tilfælde lykkes det at få det placeret.

Således gik det med de 2 kort, som jeg for nylig erhvervede. Kortene var fra omkring 1910 og de var begge afsendt fra København til Kristiania (Oslo) i Norge og tilsyneladende med det samme gademotiv.

Jeg lagde den begge ind i gruppen med følgende tekst:

“Jeg har fået fat i 2 forskellige postkort fra den samme destination, givetvis i København et eller andet sted.
På det ene postkort er der i vinduet i forretningen angivet “Edv. Bentzen”. Der sælges bl.a. vin og øl i forretningen, men hvad det nærmere er for en forretning, kan jeg ikke umiddelbart se. Nummeret over gadedøren kan ikke tydes.”

Der var i kommentarerne på facebook en del forsøg på opklaring. Bl.a. var nogle i gange med Politiets Efterretningsblade, ligesom postkortmotiverne også  blev delt i en anden facebookgruppe.

Gennembruddet kom mindre end 1 døgn efter oplægningen på Facebook. Et medlem havde fået gransket oplysningerne i de skrevne tekster på postkortene og pludselig var den der.

Kortene viser Frankrigsgade 26 på Sønderbro (København S). Huset er i mellemtiden revet ned og et nyt er opført, hvilket man kan konstatere på Google Street, der jo ikke har gamle gadebilleder registreret.

Hvis det var kikset i gruppen Identificer gamle postkort, var planen at lægge det op i den anden facebookgruppe Gamle København, der nu er oppe på over 39.000 medlemmer. Her ville der givetvis også have været gevinst.

 

 

.

Lilø- eller Lilleø-Møllen ved Korsør

 


KORSØR. Møllen ved Lilø
Postsendt 1923 fra Wiborg i Finland til Bergen i Norge.
Smukt farvekort fra Noret ved Korsør
Frimærket aftaget
H.P. Jensens Forlag, Korsør

I forbindelse med inddæmningen af arealet mellem Halsskov og de tre øer, Egø, Magleø og Lilleø, blev der bygget en lille hollandsk mølle ved diget mellem Lilleø og Egø. Møllens opgave var at pumpe vandet fra området ud i Noret.

Møllen var i 1926 ejet af godsejer Madelung fra Tårnborg – og blev passet af tømrer Evald Oscar Jacobsen.

Ved 12-tiden d. 26. april standsede Jacobsen møllen og gik hjem til middag. Da han kom tilbage ved halv to tiden, kunne han ikke få møllen i gang og gik derfor op i hatten, som han fandt omspændt af flammer – sandsynligvis havde en ophedet aksel antændt træværket. Møllen stod snart i lys lue og i den kraftige østenvind antændtes to af de tre nabohuse, der blev ildens bytte

Kilde: Korsør Avis 26. april 1926

Kortet er sat til salg her

Da Aarhus Havn blev til


Aarhus. Udsigt over Havnens bassiner
Hilsen fra Aarhus
Postsendt 1901
Ed. F. Ph & Co. 632

Året 1845 fik en skelsættende og afgørende betydning for Aarhus Havn og blev hermed det år, hvor Aarhus By kickstartede en vækst, der i løbet af kort tid gjorde byen til Danmarks næststørste.

Indtil 1845 lå Aarhus Havn inde i selve aaudløbet. Det vil sige, at alle indgående skibe skulle op i aaen, hvor de langmastede skibe måtte give op på grund af de broer, der førte vejtrafikken over aaen flere steder. Den første bro var en rullebro, der kunne manøvreres, så skibene kunne komme igennem. Men allerede ved Mindebroen var der problemer og senere ved Immervad.

Den nye havn fik to nye bassiner, et Nordre Bassin og et Søndre Bassin. De to bassiner kan også anes på tegninger over Havnen i dag, hvor de næsten synes ubetydelige. De anvendes heller ikke mere som anløbs- og kajplads længere.

Postkortet her fra 1901 illustrerer sammenhængen i havnebyggeriet. Nederst på postkortmotivet ses Aarhus Aa, der løber ud til højre i billedet. De to bassiner ses tydeligt. Nederst Det Søndre Bassin og øverst De Nordre Bassin. Den på det tidspunkt opførte nye Toldbygning (tegnet af Hack Kampmann og opført i 1895-1897) ligger mellem de to bassiner, så hele skibstrafikken til og fra Aarhus kunne overvåges herfra.

 Aarhus Havn er Danmarks største, målt på omsætning.

I 2012 anløb ca. 5.500 skibe havnen med tilsammen 18 mio. tons varer. I dag anløber et antal krydstogtskibe havnen, og desuden sejler Mols-Linien fra Aarhus Havn til Sjællands Odde fjorten gange dagligt i hverdagene.

Havnen ejes af Aarhus Kommune, hvis borgmester (p.t. Jacob Bundsgaard) er født formand for havnens bestyrelse. Den daglige ledelse forestås af havnedirektør Jakob Flyvbjerg Christensen.

Gudhjem på Bornholm. Figentræet og røgede bornholmere


GUDHJEM
Gadeparti (Figentræet)
Ikke postsendt
Frits Sørensens Boghandel
Rønne. 686

Gudhjem er en af Bornholms mest spændende byer, med sit meget sydlandske præg. Brøddegade, som er Gudhjems hovedgade, snor sig stejlt ned gennem byen og ender nede på havnen.

Her er der et pulserende liv om sommeren med cafeer, restauranter og butikker. Sommeren varer længere på Bornholm, fordi klipperne, når de er varmet op, holder længere på varmen. Det giver samtidig gode vækstbetingelser for planter, som ikke normalt vokser i Danmark.


GUDHJEM
Figentræet
Ikke postsendt
Stender 404/72

Præcis midt på den stejle bakke ned mod havnen i Gudhjem ligger Figenhuset, et charmerende bindingsværkshus, let genkendeligt på sin bornholmerrøde farve og et stort figentræ, som har inspireret til navnet og gjort huset til et af fiskerlejets mest fotograferede.
Figenhuset ligger stille hen uden for sæsonen, blot for at vågne op og følge bylivets rytme og åndedræt fra det øjeblik, de første gæster kigger indenfor.

Der findes mange forskellige postkort med Figentræet i Gudhjem. Her er så historien om det.


SILDENE TØRRES
Ikke postsendt
Karl H. Olsen, Rønne. 43 509 

I middelalderen var Gudhjem en stor handelsby, der lå ved en af de stærkt trafikerede handelsruter i Østersøen, og man deltog i de store sildemarkeder langs de skånske og bornholmske kyster.

Fiskeriet har været byens hovederhverv, og de nok så berømte “røgede bornholmere” havde deres oprindelse her, idet fiskerne under deres ophold på Ertholmene havde oplevet skotske soldater spise sild, som de først havde hængt til røgning i deres små stenhytters åbne skorstene.

I 1866 blev øens første silderøgeri bygget, og herfra bredte denne specielle tilberedningsmåde sig til øens øvrige små fiskersamfund. Først i 1900-tallet havde Gudhjem 25 silderøgerier!

Her kan ses flere gamle postkort fra Bornholm
 

Frøslevlejren ved Grænsen


Postkort med Frøslevlejren ved Padborg
Luftbillede
Ikke postsendt
OPO. 9321-2

På en dag som i dag – Danmarks befrielsesdag den 5. maj – mindes vi de danskere, der under besættelsen blev sendt til Frøslevlejren som internerede. For manges vedkommende blev det kun en gennemgangsstation inden turen gik videre til de berygtede og betydeligt værre forhold i de tyske koncentrationslejre. 

Da Danmark den 29. august 1943 brød med samarbejdspolitiken, indførte den tyske værnemagt fængsel, deportation og dødsstraf for sabotage og anden illegal virksomhed. Forholdene i de nazistiske koncentrationslejre var i Danmark dengang kun kendt i begrænset omfang, men deportationerne vakte forfærdelse i den danske befolkning.

 

FRØSLEV
Frøslevlejrens Museum
Ikke postsendt

Grønlund

I marts 1944 vedtog Departementchefstyret at opføre en interneringslejr i Danmark tæt ved grænsen til Tyskland for at forhindre deportationer til tyske kz-lejre. Men det lykkedes ikke fuldt ud, og tyskerne sendte i flere omgange danske fanger videre til tyske kz-lejre med “Himmelekspressen”.

Frøslevlejren blev taget i brug i 13. august 1944, og de første indsatte kom fra Horserødlejren og fra Vestre Fængsel.

Lejren havde dansk ledelse, og der var forholdsvis gode forhold, hvad angik mad, behandling af sygdomme og arbejde, og mange blev skånet for sult, sygdom og død i de tyske kz-lejre.

Ca. 12.000 danskere blev interneret i Frøslevlejren i de ni måneder, den var dansk interneringslejr. 1.600 frøslevfanger blev deporteret til kz-lejre i Tyskland. Af dem omkom ca. 220. Mod krigens slutning husede lejren omkring 5500 fanger, det største antal på en gang.

Kun én dansker blev dræbt under opholdet i lejren. Til minde om ham står en mindesten mellem to af barakkerne. Det lykkedes 10-12 danskere at flygte fra lejren.

København. Den russiske Kirke i Bredgade


BREDGADE. RUSSISK KIRKE
Ikke postsendt

Ingen Forlagsangivelse
Intet Nummer

Den russiske Kirke i Bredgade i København hedder egentlig Alexander Nevskij-Kirke og er den eneste russisk-ortodokse kirke i København.

Russiske kirker adskiller sig fra andre kirker ved, at de ikke har noget orgel. Al kirkemusik frembringes af mennesker (korsang).

Kirken blev bygget af den russiske regering mellem 1881 og 1883 på baggrund af prinsesse Dagmars ægteskab i 1866 med den senere zar Alexander III af Rusland.

Zaren stillede personligt midler til rådighed for opførelsen, et projekt foranlediget af hans dansk-fødte kone, prinsesse Dagmar (Maria Feodorovna), datter af Christian 9.  af Danmark. Købet af grunden på Bredgade var arrangeret af Carl Frederik Tietgen, og det er blevet rapporteret, at zaren misbilligede den valgte placering af religiøse grunde, da traditionen krævede at ortodokse kirker skulle være fritstående bygninger.

Det ydre af kirken er domineret af de tre løgkupler på toppen af gavlen ud mod Bredgade. Designet er inspireret af 1600-tallets russisk arkitektur. Højt på facaden, i en niche over klokkerne, står en statue af Alexander Nevskij, kirkens skytshelgen.

Kirkebygningen blev fredet i 1981.

Her kan ses flere postkort fra Det Indre København

Borgmestergaarden (Den Secherske Gaard) i Aarhus. Et historisk tilbageblik


Aarhus. Den “rigtige” Secherske Gaard på Lille Torv
Postsendt 19.9.1908 fra Aarhus til Kgs. Lyngby
Fotograf Edv. Monsrud, Aarhus
(Kortet er velvilligt stillet til rådighed af Torben Leth, Maarslet)

Borgmestergaarden, der i dag står på Torvet i Den Gamle By, blev bygget i 1597 og har således 420 år på bagen. Bygningen lå i Aarhus på Lille Torv 1-3 på hjørnet af Vestergade, hvor Magasins Stormagasin ligger i dag.

Navnet relaterer til, at gården omkring 1700 var ejet af tre af byens borgmestre.

Huset var i brug som købmandsgård frem til 1872. Derefter blev den opdelt i flere lejligheder og mindre butikker. Gaarden blev nedrevet 1908, som det også fremgår af postkortet.

Den var for så vidt også ganske nedrivningsmoden, da kolonialhandler Chr. Hansen, der havde forretning på hjørnet, på det viste postkort den 19.8.1908 skrev til Anna Frandsen i Kgs. Lyngby, at han dagen efter rykker ud ” af Det gamle Hjørne”.

Navnet ”Den Gamle Borgmestergaard” blev første gang brugt på Landsudstillingen 1909, da gården efter nedrivningen blev genopført her som ramme om den historiske udstilling af gamle håndværk og historiske interiører. Gården var kendt som den Secherske Gård da den stod på Lille Torv i slutningen af 1800-tallet. Boghandler Jacob Zeuner etablerede sin boghandel i Gaarden på Vestergade-siden i 1871.

Aarhus. Immervad/Lille Torv. Den “falske” Secherske Gaard
Bygget efter nedrivning af Den “rigtige” Secherske Gaard 1908
Postsendt 1911
Stender. 17072

I stedet blev der opført en højere bygning med forretninger i stueetagen. Bygningen kan ses på dette postkort, der er lavet i 1908 som en profiltegning. (Bygningen kunne ikke nå at blive opført i perioden fra september 1908 til året ud). Den nye bygning, der her fejlagtig er betegnet som Den Secherske Gaard, var i brug indtil Magasin i 1963 igen ryddede grunden og opførte sit stormagasin, hvor det fortsat er placeret..


Borgmestergaarden blev i nyopført stand et flot vartegn på Landsudstillingen 1909. Den ses her på det viste smukke postkort, hvor der også var udsigt til Maskinhallen.

Aarhus. Landsudstillingen 1909

Borgmestergaarden ses her gennem porten til højre
Leth Bang & Einar A. Glud, Aarhus. 18404

I 1913 blev den flyttet til sin nuværende placering i det daværende Det jydske Haveselskab, hvor den blev udgangspunktet for det, der siden udviklede sig til Den Gamle By. Her er. Borgmestergaarden stadig centralt placeret i museumsområdet på hjørnet af Torvet og Algade og med den københavnske Møntmestergaard som nabo.

Her ses Borgmestergaarden på Torvet i Den Gamle
By, som en af museets absolutte perler