KØBENHAVN. Åben bivogn foran Tivolis Hovedindgang

Vesterbrogade. Foran Tivolis Hovedindgang
Sporvogn med åben bivogn
Svensk produceret kort. Udelt adresseside
Ikke postsendt. Eliassons Konstförlag, Stockholm

 

Dette postkort indeholder flere elementer for motivsamlere af gamle postkort. Først og fremmest Tivolis Hovedingang, som danner motiv på en lang række postkort fra slutningen af 1800-tallet og helt op til vor tid. Herudover er der en smuk sporvogn  med åben bivogn fra Københavns Sporveje. Endelig er der både cykler og hestekøretøjer på motivbilledet.

De åbne bivogne blev indført i 1909. Da Københavns Sporveje overtog hele driften i 1910 fulgte der 66 åbne bivogne med. De kørte indtil 1939, hvor der  blev solgt  i alt 31 vogne til Finland.

Tanken var, at disse åbne bivogne skulle bruges i forbindelse med de planlagte Olympiske Lege i 1940 i Helsingfors. Legene blev aflyst på grund af udbruddet af 2. Verdenskrig.

Vognene kørte i Helsingfors indtil 1947.

På fotoet herunder ses afskibningen fra København af de første åbne bivogne i 1939.

 

 

 

 

 

En geografisk brøler: “Gudenaaens  Munding ved  Aarhus”


Aarhus. Udmunding af Aaen i Aarhus 
Tekst på adressesiden:  “Gudenaaens  Munding ved  Aarhus”
Ikke postsendt
Trinks & Co. Leipzig

Mange aarhusianere har næsten glemt, hvor byens livsnerve, Aarhus Å løber ud i havet.  Det skyldes bl.a., at åen i den tættest bebyggede del af Aarhus i mange år var overdækket (fra 1939-ca. 2000). Dengang var tidens motto Trafikstruktur, så der skulle skabes plads til de mange biler i Midtbyen. Denne trend er nu afløst af, at bilerne skal væk fra Bymidten, der i stedet skal fremstå som et miljø med folkeliv, der kan opleves af såvel indbyggerne som turisterne.  Derfor er åen så igen blevet åbnet med et flot cafeliv langs den ene bred.

Aarhus Å udspringer i Astrup Mose vest/sydvest for Aarhus og gennemløber Aarhus Ådal, herunder Årslet Engsø, Brabrandsøen og Den indre By, for endelig at løbe ud i Aarhus Havn og Aarhusbugten.

På det viste postkort kan man se, hvad der kan ske, når fremmede – i dette tilfælde tyskere – skal beskrive, hvor motivet er henne i verden. Kortet er produceret hos  postkortforlaget Trinks & Co. i Leipzig. Forlaget er berømt for at producere skønne postkort med flotte motiver fra hele verden. Motivet fejler bestemt heller ikke noget. Det viser tydeligt, hvor Åen løber ud i Aarhusbugen efter at have passeret den daværende Dynkarken.

Men beskrivelsen af, hvor vi befinder os, er helt hen i skoven: “Gudenaaens  Munding ved  Aarhus”.

Gudenåen løber som bekendt ud i Randers Fjord,  ca. 40 km. længere nordpå

 

BREDGADE I KØBENHAVN. Frederiks Hospital



BREDGADE. Frederiks Hospital
Postsendt fra Kjøbenhavn K til Taastrup St.
Stender. 5501

Det kongelige Frederiks Hospital var Danmarks første hospital i dette ords nuværende betydning, oprettet af kong Frederik den 5. Det blev opført i den københavnske bydel Frederiksstaden.

Bydelen strækker sig fra Sanks Annæ Plads til Esplanaden og afgrænses af havnen mod øst og mod vest af Bredgade. I dag har Kunstindustrimuseet adresse her. I 1600-tallet blev Bredgade omdøbt til Norgesgade, men da lokalbefolkningen ikke vænnede sig af med at sige Bredgade, blev det fra 1877 igen officiel adresse.

Hospitalet blev indviet den 31. Marts 1757 (Kongens Fødselsdag) i dag for nøjagtig 261 år siden.

Det blev drevet som en selvejende institution med det formål at yde ubemidlede patienter fri kur og pleje. Fra 1752 blev overskuddet fra postvæsenet i Norge anvendt til sygehusets drift. En kongelig resolution,  dateret 22. december 1756 meddelte, at det norske postvæsens overskud i al evighed skulle gå til Frederiks Hospital. I årene 1752-71 beløb det sig til 157.000 Rigsdaler.

 Den 2.oktober 1855 faldt Søren Kierkegaard om på gaden og blev indlagt på  Frederiks Hospital. Her døde han den 11. november samme år, kun 42 år gammel.

Her vises tillige et postkort af Bredgade på den tid.

BREDGADE 1843
Postsendt i brev. Intet Frimærke og ingen adressering
Har været indklæbet
Serie fra gamle Dage. Nr. 26950

 

I 1910 nedlagdes hospitalet ved oprettelsen af Rigshospitalet.

AARHUS. Schleppegrellsgade


Aarhus. Schleppegrellsgade
Ikke postsendt

Stender. Aarhus 227

 

Gaden på Frederiksbjerg, der bærer navnet Schleppegrellsgade, har voldt en del mennesker  problemer med stavningen. Men hvem var egentlig denne Schleppegrell.

Friderich Adolph Schleppegrell (1792-1850) blev født ved Larvik i Norge.

Sammen med Helgensen og Olaf Rye drog han til Tyskland i 1815, hvor han lod sig hverve til den prøjsiske hær. Her deltog de tre venner en tid i besættelsen af Frankrig af de allierede tropper.

Herefter lod de ansætte i den danske hær.

Schleppegrell er især kendt for sin indsats i Treårskrigen, hvor han ved krigsudbruddet i 1848 som oberst fik kommandoen over venstre flankekorps. På baggrund af sin indsats blev han udnævnt til generalmajor i 1848.

Med denne titel blev han chef for 2. armedivision, der indledte angrebet ved Isted den 25. Juli 1850. Han blev hårdt såret under ledelsen af angrebet ved Øvre Stolk og døde næste morgen i Flensborg af sine sår.

Der er flere versioner af hans død. Bl.a. af Oberstløjtnant C. E. J Bülow (1814 – 1890), der var et af ​​de sidste mennesker, der var i nærheden af ​​General Schleppegrell i hans sidste timer. Denne version kan læses her:

Schleppegrell blev også foreviget af Grundtvig, der skrev Der var en Sommermorgen om slaget på Isted Hede.

 

“Der faldt den gamle ‘Nordmand’

den djærve Sleppegrell.

Han regned meer ei Kugler,

end Hagl det haarde Fjeld!”

 

Friderich Adolph Schleppegrell

København. Morten Farums Gaard i Amaliegade 21 C


KØBENHAVN. Amaliegade 21 C
Ikke postsendt. Ingen Forlagsangivelse

 

Denne smukke bindingsværksbygning ligger i Amaliegade 21 C, ikke langt fra Amalienborg Slot.

Huset blev bygget i perioden 1754-1755 af klejnsmed Morten Farum. Der er tale om et hus, bygget til håndværksvirksomhed i stueetagen, mens de øverste etager blev udlejet til amindelige lejere.

GILLELEJE. Rekonvalescenthjemmet “Lysglimt”


GILLELEJE. Rekonvalescenthjemmet “Lysglimt”
Ikke postsendt
Rudolf Olsen. 15306

Lysglimt er Danmarks ældste rekonvalescenthjem med en flot beliggenhed i Gilleleje – direkte ud til Kattegat.

Fonden Lysglimt blev stiftet i 1917 af frimurerbrødre, der havde oplevet nøden under første verdenskrig.

Fonden, der er alment velgørende, har som eneste formål at drive Rekonvalescenthjemmet Lysglimt i Gilleleje.

Baseret på de indsamlede midler i 1917 blev der købt en strandgrund med en eksisterende bygning. Det blev starten på Rekonvalescenthjemmet Lysglimt i Gilleleje. Mange om- og udbygninger er siden kommet til for at indpasse forholdene til tidernes skiftende krav.

Hovedbygning og værelsesfløjen er omgivet af en stor park med mange terrasser med havemøbler, hvor solen og havluften kan nydes. Med det skiftende danske sommervejr er der andre dage, hvor den dejlige lyse opholdsstue med havudsigten er et eftertragtet sted at opholde sig.

Et ophold er et tilbud til alle, som har brug for at samle nye kræfter.

Derfor er der ofte gæster, som har behov for rekreation efter længere tids sygdom eller på grund af ensomhed. Andre vælger et ophold på Lysglimt, når kræfterne ikke længere er til udenlandsrejser – eller måske er et tab af en ægtefælde en god grund til at vælge et ophold her.


GILLELEJE.  “Lysglimt”
Postsendt  1984 til Ejby på Fyn

_______________________________________

Rekonvalescent: person, der er ved at genvinde helbred og kræfter efter sygdom eller operation

Brevkortforlag Wilhelm Rohweder, Guldsmedgade 3, Aarhus


Aarhus. Guldsmedgade 3
Brevkortforlag Wilh. Rohweder
Postsendt i brev. Beskrevet
Godkendt af Verdenspostforeningen

Først for i Guldsmedgade, hvor gaden tager sin begyndelse efter Lille Torv, lå Wilhelm Rohweders postkortforretning, der blev etableret den 30. august 1905.  Først 4 år senere, i 1909,  fik Friedrich Wilhelm Augst Rohweder, der var født i Prøjsen, dansk indfødsret.

Hans forretning var i  begyndelsen etableret som en købmands- eller kolonialforretning. Forretningen eksisterede helt op i 30´erne med forskellige benævnelser, sidst med betegnelsen Guldsmedgades Varehus,  men stadig ejet af Wilhelm Rohweder.

 


Aarhus. Nørregade
Postsendt ca. 1910
Wm. Rohweder. Intet  nummer

Her et postkort udgivet og forhandlet af Wilhelm Rohweder, hvilket kan ses i kanten på adressesiden

Rohweder fik givetvis sine postkort trykt på bogtrykkerier andre steder i byen

 

HORSENS. Pavillonen i “Lunden”

HORSENS. Pavillonen paa Lunden
Postsendt ca. 1915 internt i Horsens (Underup ved Nim)
Carl Møller Horsens. 1885

 

Som en del af Horsens By finder vi mod øst den rekreative park Caroline Amalie Lund – i daglig tale kaldet ”Lunden”.

På grænsen mellem den gamle midtby og villakvarterene ligger den som et stort og grønt åndehul, et mødested til leg, ophold og rekreation.

Parken har fået sit navn efter dronning Caroline Amalie (1796-1881), gift i 1815 med den senere kong Christian den VIII.

Den ældste del af parken er fra 1840 og blev anlagt på foranledning af Horsens borgerlige Skyttelaug, som stadig har deres skydebane og pavillon (delvis fra 1862) som klubhus i den ældste del af parken.

I 1895 opkøbte Horsens Fællesorganisation et stykke jord nord for Caroline Amalie Lund, så også byens arbejdere havde deres park til forlystelse og forsamlinger. Denne del af parken blev kaldt Folkets Lund. Lunden som helhed – har været i Horsens Kommunes eje siden 1919.

Den tidligere dansepavillon er blevet udvidet ad flere gange. Pavillonen rummede siden 1915 byens kulturhistoriske Museum med både kunst og historie.

Siden 1984 har der været kunstmuseum i bygningen.

Kunstmuseet har flere udendørs kunstværker, bl.a. Menneskemuren af Bjørn Nørgaard, opsat i 2010.

I dag danner Lunden om sommeren ramme om rockkoncerter: ”Rock i Lunden”

Pavillonen har flere gange været dømt til nedrivning, men er hver gang blevet reddet af fondsmidler.

Aarhus. Dynkarken og Café Jomsborg

 Aarhus Dynkarken
 Café “Jomsborg”
 Postsendt 1913
 Chr. Thøgersen og Co.

 

Dynkarken var oprindelig en gade uden for byens mindeport. Ved anlæggelsen af gaden i 1600-tallet lå den langt uden for byen. Trods dens lidenhed kom den, udover fattighuse, til at rumme både købmandsgårde, tobaksfabrik, realskole og sygehus. I dag er ingen, der har adresse på Dynkarken. Aarhus Politigård ligger i dag langs gaden, men har adresse Ridderstræde 1.

Tidligere var det mest fattige småfolk og søfolk, som boede her. De boede i såkaldte lejerboder (boliger), der var små én-etages huse med meget små boligrum. Husene var ikke bredere en én, to, tre eller fire fag. Lejeboligerne blev opført af købmænd til udlejning. I 1682 var der 18 huse i Dynkarken.

På postkortet ses Café Jomsborg. Cafeen var et populært værtshus for tyske soldater og deres danske bekendtskaber. Det satte ukendte sabotører en effektiv stopper for den 6. januar 1944, hvor cafeen blev sønderbombet.

I 1958 blev hele gaden revet ned for at give plads til gennemførselsvejen fra Sønder Allé til Havnegade.

Frederiksberg Runddel og Frederiksberg Have


FREDERIKSBERG RUNDDEL
Postsendt 22.12.1905 fra Kjøbenhavn til Struer
med julemærke 1905 og AFA 34 B eller 34 C.
Ankomststempel Struer 23.12.1905
Ingen Forlagsangivelse. 539

 

Frederiksberg Runddel er en plads foran hovedindgangen til Frederiksberg Have, for enden af Frederiksberg Allé.

Frederiksberg Runddel, der trods navnet aldrig har været særligt rund, blev etableret omkring 1670, da dronning Sophie Amalie af Braunschweig fik bygget en lille sommerresidens, hvor hovedindgangen til Frederiksberg Have nu er. Den trefløjede ejendom blev kendt som Prinsens Gaard, efter at den overgik til kronprins Frederik, der – efter at være blevet kronet som Frederik den 4. erstattede den med Frederiksberg Slot på toppen af den nærliggende Frederiksberg Bakke.

I oktober 1863 åbnede det engelsk ejede Copenhagen Railway Company den første sporvejslinie i København fra Frederiksberg Runddel ad Frederiksberg Allé og Vesterbrogade til Trommesalen.

Hovedindgangen til Frederiksberg Have blev opført helt tilbage i 1755.

Det første postkort har alle facetter: Motiv, sporvogne,  julehilsen, ankomststempel i Struer og Danmarks 2. julemærke fra 1905. Bemærk, at kortet kun var undervejs én dag. I modsætning til i dag var det normalen dengang.

På det andet postkort ses den flotte indgang til selve Frederiksberg Have.

Indgangen til Frederiksberg Have
Postsendt 1926 fra København V til Oslo
EdFph 2900/25?

 

Her kan ses flere postkort fra Frederiksberg