Brevkortforlag Wilhelm Rohweder, Guldsmedgade 3, Aarhus


Aarhus. Guldsmedgade 3
Brevkortforlag Wilh. Rohweder
Postsendt i brev. Beskrevet
Godkendt af Verdenspostforeningen

Først for i Guldsmedgade, hvor gaden tager sin begyndelse efter Lille Torv, lå Wilhelm Rohweders postkortforretning, der blev etableret den 30. august 1905.  Først 4 år senere, i 1909,  fik Friedrich Wilhelm Augst Rohweder, der var født i Prøjsen, dansk indfødsret.

Hans forretning var i  begyndelsen etableret som en købmands- eller kolonialforretning. Forretningen eksisterede helt op i 30´erne med forskellige benævnelser, sidst med betegnelsen Guldsmedgades Varehus,  men stadig ejet af Wilhelm Rohweder.

 


Aarhus. Nørregade
Postsendt ca. 1910
Wm. Rohweder. Intet  nummer

Her et postkort udgivet og forhandlet af Wilhelm Rohweder, hvilket kan ses i kanten på adressesiden

Rohweder fik givetvis sine postkort trykt på bogtrykkerier andre steder i byen

 

HORSENS. Pavillonen i “Lunden”

HORSENS. Pavillonen paa Lunden
Postsendt ca. 1915 internt i Horsens (Underup ved Nim)
Carl Møller Horsens. 1885

 

Som en del af Horsens By finder vi mod øst den rekreative park Caroline Amalie Lund – i daglig tale kaldet ”Lunden”.

På grænsen mellem den gamle midtby og villakvarterene ligger den som et stort og grønt åndehul, et mødested til leg, ophold og rekreation.

Parken har fået sit navn efter dronning Caroline Amalie (1796-1881), gift i 1815 med den senere kong Christian den VIII.

Den ældste del af parken er fra 1840 og blev anlagt på foranledning af Horsens borgerlige Skyttelaug, som stadig har deres skydebane og pavillon (delvis fra 1862) som klubhus i den ældste del af parken.

I 1895 opkøbte Horsens Fællesorganisation et stykke jord nord for Caroline Amalie Lund, så også byens arbejdere havde deres park til forlystelse og forsamlinger. Denne del af parken blev kaldt Folkets Lund. Lunden som helhed – har været i Horsens Kommunes eje siden 1919.

Den tidligere dansepavillon er blevet udvidet ad flere gange. Pavillonen rummede siden 1915 byens kulturhistoriske Museum med både kunst og historie.

Siden 1984 har der været kunstmuseum i bygningen.

Kunstmuseet har flere udendørs kunstværker, bl.a. Menneskemuren af Bjørn Nørgaard, opsat i 2010.

I dag danner Lunden om sommeren ramme om rockkoncerter: ”Rock i Lunden”

Pavillonen har flere gange været dømt til nedrivning, men er hver gang blevet reddet af fondsmidler.

Aarhus. Dynkarken og Café Jomsborg

 Aarhus Dynkarken
 Café “Jomsborg”
 Postsendt 1913
 Chr. Thøgersen og Co.

 

Dynkarken var oprindelig en gade uden for byens mindeport. Ved anlæggelsen af gaden i 1600-tallet lå den langt uden for byen. Trods dens lidenhed kom den, udover fattighuse, til at rumme både købmandsgårde, tobaksfabrik, realskole og sygehus. I dag er ingen, der har adresse på Dynkarken. Aarhus Politigård ligger i dag langs gaden, men har adresse Ridderstræde 1.

Tidligere var det mest fattige småfolk og søfolk, som boede her. De boede i såkaldte lejerboder (boliger), der var små én-etages huse med meget små boligrum. Husene var ikke bredere en én, to, tre eller fire fag. Lejeboligerne blev opført af købmænd til udlejning. I 1682 var der 18 huse i Dynkarken.

På postkortet ses Café Jomsborg. Cafeen var et populært værtshus for tyske soldater og deres danske bekendtskaber. Det satte ukendte sabotører en effektiv stopper for den 6. januar 1944, hvor cafeen blev sønderbombet.

I 1958 blev hele gaden revet ned for at give plads til gennemførselsvejen fra Sønder Allé til Havnegade.

Frederiksberg Runddel og Frederiksberg Have


FREDERIKSBERG RUNDDEL
Postsendt 22.12.1905 fra Kjøbenhavn til Struer
med julemærke 1905 og AFA 34 B eller 34 C.
Ankomststempel Struer 23.12.1905
Ingen Forlagsangivelse. 539

 

Frederiksberg Runddel er en plads foran hovedindgangen til Frederiksberg Have, for enden af Frederiksberg Allé.

Frederiksberg Runddel, der trods navnet aldrig har været særligt rund, blev etableret omkring 1670, da dronning Sophie Amalie af Braunschweig fik bygget en lille sommerresidens, hvor hovedindgangen til Frederiksberg Have nu er. Den trefløjede ejendom blev kendt som Prinsens Gaard, efter at den overgik til kronprins Frederik, der – efter at være blevet kronet som Frederik den 4. erstattede den med Frederiksberg Slot på toppen af den nærliggende Frederiksberg Bakke.

I oktober 1863 åbnede det engelsk ejede Copenhagen Railway Company den første sporvejslinie i København fra Frederiksberg Runddel ad Frederiksberg Allé og Vesterbrogade til Trommesalen.

Hovedindgangen til Frederiksberg Have blev opført helt tilbage i 1755.

Det første postkort har alle facetter: Motiv, sporvogne,  julehilsen, ankomststempel i Struer og Danmarks 2. julemærke fra 1905. Bemærk, at kortet kun var undervejs én dag. I modsætning til i dag var det normalen dengang.

På det andet postkort ses den flotte indgang til selve Frederiksberg Have.

Indgangen til Frederiksberg Have
Postsendt 1926 fra København V til Oslo
EdFph 2900/25?

 

Her kan ses flere postkort fra Frederiksberg

Regina-bygningen på Strøget

AARHUS. Reginakrydset  Søndergade/Sønderallé
Ikke postsendt

Schade & Co. Aarhus 4849

En af byens markante bygninger undgår i disse år en del ændringer. Der er tale om Reginabygningen på hjørnet af Søndergade og Sønder Allé.

Bygningen har snart 100 år på bagen, idet den blev opført i 1920 og indviet i 1921. Første ejer var A/S Fotorama, der fik indrettet byens største og flotteste biograf i lokalerne under navnet Regina-Teatret.

Der var 939 nummererede pladser i biografen. På 1. salen var der tillige hotel og koncertlokaler. En restaurant var der også blevet plads til. Den gik i 1950´erne under navnet Cozy Corner, der eksisterede indtil 1966, hvor den blev lukket.

I 1983 var det slut med biograf på stedet og i stedet blev der indrettet en butiksarkade med i alt 19 butikker med gennemgang fra hjørnet af Søndergade og Sønder Allé til udgangen ved den berømte frilufts-grønthandler længere nede ad Søndergade.

For tiden foregår der store ændringer i bygningen, der forventes at genåbne omkring 2018-2020 (hvor bygningen kan fejre 100-års jubilæum)

De nye ejere af Reginabygningen vil nedlægge arkaden og indrette en ca. 3.000 kvadratmeter stor butik på Strøget. Byrådet har sagt ok til ombygningen. Der er tys-tys omkring hvilken forretning, der er tale om, men efter alt at dømme får den tøj og sko på hylderne.

Arbejdet med også at indrette 27 lejligheder i en del af komplekset, hvor der tidligere var kontorer, er allerede i gang.

 

AARHUS. Reginabygningen på Strøget
===============================

En af byens markante bygninger undgår i disse år en del ændringer. Der er tale om Reginabygningen på hjørnet af Søndergade og Sønder Allé.

Bygningen har snart 100 år på bagen, idet den blev opført i 1920 og indviet i 1921. Første ejer var A/S Fotorama, der fik indrettet byens største og flotteste biograf i lokalerne under navnet Regina-Teatret.

Der var 939 nummererede pladser i biografen. På 1. salen var der tillige hotel og koncertlokaler. En restaurant var der også blevet plads til. Den gik i 1950´erne under navnet Cozy Corner, der eksisterede indtil 1966, hvor den blev lukket.

I 1983 var det slut med biograf på stedet og i stedet blev der indrettedes en butiksarkade med i alt 19 butikker med gennemgang fra hjørnet af Søndergade og Sønder Allé til udgangen ved den berømte frilufts-grønthandler længere nede ad Søndergade.

For tiden foregår der store ændringer i bygningen, der forventes at genåbne omkring 2018-2020 (hvor bygningen kan fejre 100-års jubilæum)

De nye ejere af Reginabygningen vil nedlægge arkaden og indrette en ca. 3.000 kvadratmeter stor butik på Strøget. Byrådet har sagt ok til ombygningen. Der er tys-tys omkring hvilken forretning, der er tale om, men efter alt at dømme får den tøj og sko på hylderne.

Arbejdet med også at indrette 27 lejligheder i en del af komplekset, hvor der tidligere var kontorer, er allerede i gang.

 

Lyskurven i krydset var en af de første i Aarhus, dog overgået af lyskurven Søndergade/Østergade, der som den første blev indviet i 1930. Lyskurven her er senere, men var i funktion i hvert fald i 1948.

GRÅSTEN. Kurhotellet, Folkunghus eller Kong Christian X´s Gigthospital

 

GRÅSTEN. KURHOTELLET
Ikke postsendt
Carl C. Biehl, Graasten. 522

Oprindeligt blev den store bygning ved Gråsten Havn bygget af F.M. Bruhn i 1882 som kurhotel. Han havde  forinden oprettet turistsejladsen på Flensborg Fjord og en stor del af hotellets gæster kom netop med dampskibene fra Flensborg. Hoteldriften kørte fint indtil den 1. verdenskrig hvor gæsterne holdt op med at komme. I stedet blev hotellet benyttet til rekreation for sårede soldater.

Da krigen var slut blev Sønderjylland stemt hjem til Danmark og kundegrundlaget blev for lille til at hoteldriften kunne fortsætte med overskud. Det kørte på pumperne en årrække,  indtil det blev solgt til Andelsselskabet Folkunghus i 1939.

I 1939 blev det hovedkontor for den nationale danske bevægelse “Det Unge Grænseværn” og ændrede navn til Folkunghus.

Den nationale Sønderjyske forening “Det Unge Grænseværn” blev dannet i 1933 af lærer Peter Marcussen og H. P. Hansen.

I 1940 ændrede foreningen navn til Dansk-Nordisk Ungdomsforbund og blev i den forbindelse landsdækkende men stadig med lærer Peter Marcussen som formand.  Foreningen fik især et solidt tag i den danske landboungdom i kampen mod nazismen.

Peter Larsen Marcussen (1889-1979) boede på Folkunghus i en stor 7-værelses lejlighed sammen med sin hustru Anne Margrethe Marcussen. Han var både formand for Dansk-Nordisk Ungdomsforbund og bestyrelsesformand for andelsforeningen Folkunghus. Peter Marcussen blev arresteret af værnemagten den 27. juni 1944 for “tyskfjendtlig og illegal virksomhed”. Først kom han til Frøslevlejren og siden i konzentrationslejren Neuengamme, hvorfra han kom tilbage med de hvide busser da krigen sluttede
I 1956 blev kurhotellet til det landskendte Kong Christian X`s Gigthospital, som der nu er planer om at flytte til Sønderborg Sygehus i 2018.

 

 

Der kan ses flere postkort fra Gråsten her

RØNNE. Møllegade 44, Marie Kofoeds Stiftelse

 

RØNNE på Bornholm. Marie Kofoeds Stiftelse
Postsendt 1914

Frits Sørensen. Eneret 491.

 

Den 20 fag lange bindingsværksejendom blev flyttet til Møllegade i Rønne i 1846 som arbejdshus.  Etatsrådinde Marie Kofoeds legat, havde oprindelig skænket et beløb til opførelse af et hus i Torvegade .  Det blev imidlertid inddraget til andre formål (borgerskole), hvorfor en længe herfra blev flyttet til Møllegade. Huset var indrettet med en arbejdsstue i midten, et køkken og en række værelser. De mange skorstene indikerer selvfølgelig, at her var mange ildsteder – og altså mange boliger.

Helt tilbage I 1812 donerede den velhavende Etatsrådinde, enke efter en bornholmsk købmand med virke på Christianshavn, midler til opførelse af arbejdshuset. Hendes mand havde tjent familiens formue bl.a. på handel med Kina og Vestindien.

I 1894 behandlede byrådet i Rønne et spørgsmål om renovering af huset i Møllegade, der dengang også blev kaldt for Fattighuset.

Der var brug for istandsættelsesarbejde, og bl.a. mente man, at køkkenerne skulle moderniseres. Det var læge Fysikus Hansen, der spurgte til bygningens køkkener. De havde endnu åbne skorstene.

“Et Køkken i vore Dage – selv i det tarveligste hjem – kunde ikke anses for tilfredsstillende, naar der var aabne Skorstene og aabne Ildsteder og dels var det koldt og sludfuldt for gamle Folk at opholde sig i slige Køkkener, der jo i Forvejen kunde have sine Ulemper ved, at flere Familier skulde afbenytte dem.” 

Byrådet endte med at bevilge en renovering af bygningen

QXL i Norge styrtdykker for handel med norske postkort

Den 1. juni 2017 ændrede QXL sine gebyrsatser radikalt. Indtil da skulle en køber at et lot betale et hammerslagsgebyr på 5,- kr. Dette gebyr blev udsat for en voldsom kritik og betød, at mange, der handlede her, forlod platformen.

Den 1. juni 2017 blev sælgerne ganske vist fritaget for hammerslagsgebyret på de 5,- kr. men til gengæld indførte QXL et hammerslagsgebyr på det dobbelte – 10,- kr. Til gengæld var det nu sælgerne, der skulle betale

Antallet af varer, der blev oplagt på QXL styrtdykkede hurtigt. QXL fandt ud af, at det måske var knap så heldigt. Derfor frafaldt de alle gebyrer for handler i hele juli måned, hvilket førte til en opblomstring.

Nu kan vi så lave en sammenligning mellem dagen før ændringerne – den 31. maj 2017 og så den 31. august 2017.

Den 31. maj 2017 var der oplagt 9.534 norske postkort. Der var denne dag bud på i alt 98, hvilket giver en budrate på 1,0. Det vil sige, der var bud på 10 lots ud af 1.000 oplagte.

Den 31. august 2017 var der oplagt 3.776 norske postkort. Der var denne dag bud på de 48, hvilket giver en budrate på 1,3.

Mærkeligt nok var der blandt de 3.776 oplagte norske postkort lot på opråb 10,- kr. og derunder. Man må formode at disse lots langsomt dør ud, fordi det er forbundet med et direkte tab for sælgere at lægge lots lop til denne pris.

Den netauktionsside, som QXL lettest kan sammenlignes med er den nye side ”GI BUD”. Her er der pr. 31. august 2017 oplagt 10.341 norske postkort, altså næsten 3 gange så mange. Tallet er nogenlunde det samme som den 31. maj 2017, så der er ikke sket nogen opsugning af frafaldet fra QXL. Til gengæld kan GI BUD fremvise højere budrater, nemlig på ca. 3.0

Jeg følger udviklingen både i Danmark og Norge for så vidt angår de lokale postkort.

QXL i Danmark med stærkt nedsat aktivitet

Den 1. juni 2017 ændrede QXL sine gebyrsatser radikalt. Indtil da skulle en køber at et lot betale et hammerslagsgebyr på 5,- kr. Dette gebyr blev udsat for en voldsom kritik og betød, at mange, der handlede her, forlod platformen.

Den 1. juni 2017 blev sælgerne ganske vist fritaget for hammerslagsgebyret på de 5,- kr. men til gengæld indførte QXL et hammerslagsgebyr på det dobbelte – 10,- kr.  Til gengæld var det nu sælgerne, der skulle betale

Antallet af varer, der blev oplagt på QXL styrtdykkede hurtigt. QXL fandt ud af, at det måske var knap så heldigt. Derfor frafaldt de alle gebyrer for handler i hele juli måned, hvilket førte til en opblomstring.

Nu kan vi så lave en sammenligning mellem dagen før ændringerne – den 31. maj 2017 og så den 31. august 2017.

Den 31. maj 2017 var der på QXL oplagt 14.088 danske postkort. Der var denne dag bud på i alt 182, hvilket giver en budrate på 1,3. Det vil sige, der var bud på 13 lots ud af 1.000 oplagte.

Den 31. august 2017 var der oplagt 6.084 danske postkort. Der var denne dag bud på 108, hvilket giver en budrate på 1,8.

Mærkeligt nok var der blandt de 6.084 oplagte danske postkort lot på opråb 10,- kr. og derunder. Man må formode at disse lots langsomt dør ud, fordi det er forbundet med et direkte tab for sælgere at lægge lots op til denne pris.

Der findes en side, hvor man kan vurdere og give karakter til en bestemt hjemmeside. Dens navn er TRUSTPILOT  Også QXL har fået mange kommentarer og bedømmelserne her. QXL kan kun mønstre en tilfredshedsscore på 2 på skala fra 0-10, hvilket Trustpilot selv kalder “Dårligt!”

Den netauktionsside, som QXL lettest kan sammenlignes med er Danmarks Filatelistforbunds Netsalgsside. Her er der dog ikke sket nogen stigning i antal oplagte lots over denne 3 måneders periode, ligesom der heller ikke er konstateret stigning i budafgivelserne.

Den norske QXL, der kører samme forrretningskoncept som den danske platform, har også oplevet et voldsomt fald. Her er faldet dog opslugt af en helt ny platform “GI BUD”, der har oplevet en tilsvarende fremgang. Faktisk er der nu næsten 3 gange så mange norske postkort oplagt på denne side, og med en budrate på 2.9. Her kan man virkelig – i modsætning til Danmark – tale om et skift i konkurrencen.

Jeg følger udviklingen både i Danmark og Norge for så vidt angår de lokale postkort.

 

 

AARHUS. Nørreport omkring år 1905


AARHUS. Nørrebrogade ved Nørreport
Postsendt 1906 fra Aarhus til København Ø

C. St. Eneret. 5628

 

Nørrebrogade i Aarhus gik oprindelig fra Kystvejen og nordpå. Her løb den sammen med Randersvej (tidligere Niels Ebbesens Vej).

Det første stykke fra Kystvejen op til krydset Nørregade/Knudrisgade blev kaldt Nørreport, og her har fotografen til dette postkort stået, da han knipsede.  Her passerer en sporvogn, der havde rute fra Nørregade ind i Knudrisgade og videre til Østbanetorvet.

Portalen mellem sporvognen og Telefonkiosken er indgangen til forlystelsesparken Vennelyst, der omkring tidspunktet var det førende forlystelsessted i Aarhus.  Vennelyst mistede dog noget af sin status, da hovedbygningen brændte i 1908.

Gaden der går op til venstre på billedet er Høegh Guldbergs Gade.

Gadeføringerne kan stadig anes, men hele området omkring Nørreport blev fuldkommen saneret i 1960´erne, for bl.a. at skabe lettere trafikveje nordfra (Randersvej) til Havnen. Det er dog stadig et af byens allerstørste trafikale knudepunkter, der i dag har fået aktualiseret betydning, fordi den skaber forbindelse til Havnen, nu det nye Aarhus Ø via Bernhard Jensens Boulevard på den anden side af Kystvejen.

………………

På postkortet, der er afsendt af en Fr. Poulsen skriver han til en Frk. C.J. Christensen i Østbanegade 11 på Østerbro i Københvnh bl.a. “Mine damer er ikke billige”.  Tankerne glider uvilkårligt hen på, om det måske er en hvid slavehandler. Det er næppe chikane at antyde det her 111 år efter afsendelsen.