To unikke postkort fra Landsudstillingen i Aarhus 1909


Landsudstillingen 1909
Kongens Vogn på Aabningsdagen

Ikke postsendt
Hempelske Boghandel
Foto Edv. Monsrud

 

Landsudstillingen i Aarhus 1909 var en stor industri-, håndværker- og kulturudstilling. Her blev vist eksempler på, hvad man kunne præstere i Danmark indenfor disse felter. I alt 1850 udstillere tilbød deres varer på udstillingen.

Landsudstillingen blev åbnet den 18. maj 1909 af Kong Frederik den VIII og Dronning Louise, Kronprins Christian (senere Christian den X) og Kronprinsesse Alexandrine.

Landsudstillingen – der blandt aarhusianere ubeskedent blev kendt som Verdensudstillingen – var et lille byområde i sig selv, placeret ved kystområdet fra Skansepalæet hen mod Dalgas Avenue på det område, hvor Strandparken og Tangkrogen i dag ligger.

Landsudstillingen lukkede den 3. oktober 1909 og blev besøgt af 667.000 gæster.

Der er udgivet rigtig mange postkort fra udstillingen. Her vises to af de specielle.


Landsudstsillingen 1909. Abessinerlejren
Lansefægtning
Ikke postsendt
Leth Bang & Einar A. Gluud. 17971 Carl Stender

Kortene kan sammen med andre Aarhuskort ses og købes her

 

Tingstenene i Ringsted. Hvor gamle er de mon?


HILSEN FRA RINGSTED
Udelt adresseside
Postsendt 1903 fra Ringsted til København K
Ahrent Flensborgs Boghandel

 

I Ringsted på Midtsjælland ligger der på Torvet 3 store tingstene, hver med sit særpræg.

De har ligget her siden ” Arilds tid ” – ingen ved hvor længe. Efter sigende har de ikke været flyttet fra stedet overhovedet.

Stenenes oprindelse fortaber sig i det fjerne. Nogle mener dog, at det bare er “Torvesten”, hvor de handlende anbragte deres varer. Den funktion kan nogle ringstedere huske, de har haft, men derfor kan stenene udmærket i tidernes morgen være opstillet til andet formål.

Hvert land eller landsdel havde tilbage fra Vikingetiden sit eget landsting. For Skåne lå det i Lund, for Sjælland og øerne var det i Ringsted og for det jysk-fynske befandt det sig i Viborg.

De udvalgte konger skulle hyldes på landstingene, selv om Danmark i 1170 gik fra at være et valgrige til at være et arverige.

Den sidste kongehyldning på “Tinget” i Ringsted fandt sted i 1584, hvor Frederik 2.’s søn Christian 4. modtog stændernes troskabsed.


RINGSTED. THINGSTENENE
Ikke postsendt
P.V. Hansens Boghandel. 42128

På Veststenen er der 12 skålformede huller, hvis oprindelse ikke kendes.

På Midterstenens glatte overflade er der indhugget et tavlespil, som ligner vore dages møllespil. Overleveringen fortæller, at det er indhugget af fjendtlige soldater, der var indkvarteret i byen. Her kan vi så vælge mellem svenskere (1658-60), englændere (1807) og spaniere (1808).  Der er også en rhombeformet figur, hvor spidserne peger præcist nord-syd.

Øststenen har et prægtigt farvespil med to lange svage spor.

De forskellige mærker er nemmest at se med solen lavt på himlen.

 

Der kan ses flere postkort fra Ringsted her

Forbindelsen mellem Lolland og Falster. Chr IX`s Bro 1867-1963

 

Broen over Guldborgsund. Chr. IX`s bro mellem Nykøbing og Sundby på
Lolland. (1867-1963)

Ikke postsendt
Påtegnet bagpå “2. Januar 1924”

—-

Normalt betragter vi Lolland og Falster som et sammenhængende ø-område. Men rent faktisk adskiller Guldborgsund de to øer fra hinanden.

Den første vejbro, der blev bygget over Guldborgsund, var Kong Christian IX´s bro, som ses her på postkortet, der er fra 1924,

Det var en kombination af en dæmning, en fastbro og en svingbro, der tillod skibe – ikke mindst roepramme til Sukkerfabrikken – at passere igennem Guldborgsund.

Den blev åbnet med stor festivitas 4. juli 1867 af Kong Christian IX med følge, hvoriblandt var hans datter, prinsesse Dagmars gemal, den russiske tronfølger, senere Zar Alexander III.

Jernbanen kom til Nykøbing i 1875 samtidig med en særskilt jernbanebro.

Begge broer blev fjernet i 1963, da Fugleflugtslinjens bro, Frederik IX´s bro blev indviet.

Her kan ses flere postkort fra Nykøbing Falster

 

QXL i Norge og den nye auktionsplatform Gi Bud. Salg af gamle postkort

QXL i Norge

QXL har igen ændret deres forretningsbetingelser temmelig radikalt. Fra den 1. juni 2017 har det været gratis at købe varer på QXL, hvor det forud for denne dato kostede køberne et hammerslagsgebyr på 5,- kr. pr. købt lot.

Til gengæld blev hammerslagsgebyret fra den 1. juni væltet over på sælgerne, der fra denne dato skulle betale 10,- kr. pr. solgt lot + som tidligere endvidere 8% af salgsprisen.

Det må betyde dødsstødet for salg af de billige postkort, idet postkort til 10,- kr. og derunder vil give sælgere et direkte tab. Et postkort til 15,- kr. vil koste sælgeren 11,20 kr. til QXL, og der ville således kun blive 3,80 kr. til sælger.

For nogen tid siden eksperimenterede QXL i både Danmark og Norge (de to landes auktionsplatforme har samme ejer, nemlig Lauritz.com) med en ny side og indførte samtidig de upopulære hammerslagsgebyrer. Det betød en masseflugt fra QXL, et tab, som de ikke er kommet sig over i Norge.

Udover QXL er der i Norge dukket en ny salgskanal op, siden Gi Bud, der nu har overhalet QXL og er blevet markedsleder for salg af norske gamle postkort.

Jeg har udarbejdet en sammenligning af de QXL og Gi Bud i dagene omkring ændringene.

Dagen før ændringerne, den 31. maj 2017 var der på QXL.no oplagt 9.534 norske postkort til salg. Der var bud på de 98, hvilket svarer til en budrate på 1,0. Samme dato var der på Gi Buds side oplagt 10.175 norske postkort, hvor der var bud på de 310, hvilket giver en budrate på 3,0.

Den 13. juni 2017, hvor ændringerne burde være slået igennem, var der på QXL 6.555 norske postkort med bud på de 38 (budrate på 0,6).

På Gi Buds side var der samme dag 10.627 postkort oplagt med bud på de 510 (budrate 4,8).

Oplægningerne af norske postkort på QXL er fra den 1.6.2017 til den 15.6.2017  faldet fra 14.088 til 9.133. Et fald på i alt 6.434 stk, svarende til en nedgang på over 35%.

Der er – uvist af hvilken grund – stadig postkort til salg på 10,- kroner og derunder på QXL. De vil give sælgeren et direkte tab. Det er nærliggende at antage, at disse auktioner efterhånden vil dø ud. så der i løbet af kort tid vil være tale om et direkte fald i norske postkort til salg på QXL, som formentlig vil ligge på omkring de 40-50%.

Gi Bud har ikke umiddelbart opslugt faldet fra QXL, men deres budrate er hævet betragtelig.

Det bliver spændende  at følge udviklingen hen over sommeren og ind i genoptagelsen af hobbyaktiviteterne omkring 1. september.

___________________________________________________________________________

Jeg har lavet en tilsvarende analyse over auktionsplatformene for gamle postkort i Danmark.

QXL i Danmark og alle de andre. Salg af gamle postkort

QXL i Danmark

QXL har igen ændret deres forretningsbetingelser temmelig radikalt. Fra den 1. juni 2017 har det været gratis at købe varer på QXL, hvor det forud for denne dato kostede køberne et hammerslagsgebyr på 5,- kr. pr. købt lot.

Til gengæld blev hammerslagsgebyret fra den 1. juni væltet over på sælgerne, der fra denne dato skulle betale 10,- kr. pr. solgt lot + som tidligere endvidere 8% af salgsprisen.

Det må betyde dødsstødet for salg af de billige postkort, idet postkort til 10,- kr. og derunder vil give sælgere et direkte tab. Et postkort til 15,- kr. vil koste sælgeren 11,20 kr. til QXL, og der ville således kun blive 3,80 kr. til sælger.

QXL har – på trods af nogle uheldige ændringer af deres salgsside samt indførelse af de upopulære hammerslagsgebyrer –  bevaret sin markedsledende funktion, når det drejer sig om formidling af gamle postkort her i landet.

På Trustpilot (hvor der måles på hjemmesidernes popularitet) har QXL scoret uhyggelig lave karakterer, og mange sælgere forlader eller vil forlade platformen. Ud af 5 mulige point scorer QXL kun 1,9 points, hvilket i den grad er i den lave ende. Der kan ses flere kommentarer her https://dk.trustpilot.com/review/www.qxl.dk

Udover QXL er der  i Danmark to andre salgskanaler for gamle postkort, nemlig Danmarks Filatelistforbunds Netsalgsside og DanskNetAuktion. Det er fuldkommen gratis både at købe og sælge på DANFILS Netsalgsside, men det er kun medlemmer af forbundet, der kan sælge.

Jeg har udarbejdet en sammenligning af de QXL og Dansk Filatelistforbunds Netsalgsside i dagene omkring ændringene.

Dagen før ændringerne, den 31. maj 2017 var der på QXL oplagt 14.088 danske postkort til salg. Der var bud på de 182, hvilket svarer til en budrate på 1,3. Samme dato var der på DANFILS side oplagt 6.385 danske postkort, hvor der var bud på de 29, hvilket giver en budrate på 0,5.

Den 13. juni 2017, hvor ændringerne burde være slået igennem, var der på QXL 9.133 danskepostkort med bud på de 108 (budrate på 1,2).

På Dansk Filatelistforbunds Netsalgsside var der samme dag 6.084 danske postkort oplagt med bud på de 27 (budrate 0,4).

Oplægningerne af postkort på QXL er fra den 1.6.2017 til den 15.6.2017  faldet fra 15.096 til 8.662. Et fald på i alt 6.434 stk, svarende til en nedgang på over 42%.

Nu skulle man tro, at der ikke den 15.6.2017 var oplagt postkort til 10,- kr. og derunder, idet de vil give sælgeren et direkte tab. Ikke desto mindre var der 1.094 kort til en opråbspris på 10,- kr. og derunder.

Det er nærliggende at antage, at disse auktioner efterhånden vil dø ud. så der i løbet af kort tid vil være tale om et direkte fald i postkort til salg på QXL, som formentlig vil ligge på omkring de 50%.

Ændringen på DANFILS Netsalgsside i samme periode har ikke vist stor ændring. Rent faktisk en lille tilbagegang, så de har ikke opslugt faldet fra QXL.

Det bliver spændende  at følge udviklingen hen over sommeren og ind i genoptagelsen af hobbyaktiviteterne omkring 1. september.

Når QXL i Danmark kan bevare sin position – omend stærkt svækket – hænger det efter min mening sammen med en utrolig brugervenlig salgsside med mange applikationer. Og for storsælgerne ikke mindst deres såkaldte Superlister, der er et godt værktøj.

___________________________________________________________________________

Jeg har på tilsvarende vis foretaget en tilsvarende analyse over auktionsplatformene for gamle postkort i Norge.

Marstrandsborg – en hjørneejendom i hjertet af Aarhus

 


Marstrandsgade
Postsendt 1907
Papirhusets Forlag, Aarhus

På dette postkort ses Marstrandsgade , gående ind til venstre. Gaden blev anlagt omkring sidste århundredskifte på det areal, der selv i dag kaldes Mølleengen. Det var her i nærheden, Aarhus Aa dannede en indsø, hvor Aarhus Mølle blev bygget og fungerede som sådan i en lang årrække.

I slutningen af 1800-tallet blev området “drænet”,  og der blev etableret et slusesystem. Med Aarhus Mølles nedlæggelse var vejen åbnet for at bebygge området, hvilket på det tidspunkt var hårdt tiltrængt, da der i Aarhus var en udpræget boligmangel. Gaderne i Mølleengen blev navngivet efter danske kunstnere.

Den flotte hjørnebygning på postkortet midt for – Marstrandsborg – har til den anden side Thorvaldsensgade, der ligger langs med Aarhus Aa og fører hen til de nu nedlagte Ceres-bryggerier.

Marstrandsgade blev navngivet i 1899 efter maleren Wilhelm Marstand (1810-1873), hvis foretrukne motiver var folkelivsskildringer. Han blev i flere generationer anset for Danmarks betydeligste maler.

Han blev uddannet på Kunstakademiet fra 1826 til 1833 under C.W. Eckersberg og regnes, ligesom en del andre Eckersberg-elever – for at tilhøre Den danske Guldalder.


Dette foto viser, hvorledes samme motiv
indgår i dagens bybillede i  Aarhus.

 

 

 

Skyllebakkegade i Frederikssund


FREDERIKSSUND. SKYLLEBAKKEGADE
Ikke postsendt
I.I. Ebbesens Boghandel (Gerda Rasmussen) , Frederikssund

Gaden med det mærkelige navn findes i Frederikssund og er beliggende i kvarteret Skyllebakken. Området ligger ned til Roskilde Fjord, hvor der er risiko for oversvømmelse ved højvande og storm i Isefjorden.

Området opstod omkring år 1800 som bosted for gifte karle, fiskere og andre jævne folk udenfor byens porte. Området havde længe en næsten selvstyrende karakter, hvor beboerne bl.a. ikke betalte ejendomsskat. I de senere år er bydelen på grund af beliggenheden og det pittoreske miljø blevet mere attraktiv, og mange af husene sættes i stand. Her er omhu med bygningsdetaljerne vigtigt, hvis den ydmyge bebyggelses karakter skal bevares eller genskabes.

Skyllebakke Havn risikerer oversvømmelse, hvis vandstanden kommer mere end 1,3 meter over daglig vande. Derfor opfordres beboerne til ved stormvarsel at sikre værdierne i husene ved at placere dem over gulvhøjde, ligesom kommunen sikrer fornødent beredskab i form af sandsække o. lign..

Hvordan man identificerer et ukendt motiv på et postkort

 

Første postkort med julemærke 1911

Andet kort

Som postkortsamler støder man af og til på gamle postkort, som man ikke er i stand til umiddelbart at identificere. Normalt er der stedangivelser på postkortene, eller man kan måske ved hjælp at teksten på kortet, afgangsstemplet med bynavn eller andre ting få det placeret. Men der findes altså kort, hvor man umiddelbart må give op.

På facebook findes der en gruppe “Identificer gamle postkort”. Gruppen er efterhånden kommet op på 374 medlemmer. Det er gratis at være med. Her kan medlemmerne lægge sådanne kort op, hvorefter andre  kan kaste sig over dem i forsøget på identifikationen.

For mit vedkommende har jeg haft mindst 20 uidentificerede gamle postkort i gruppen. Og det har givet resultat i 13 tilfælde. Nogle af medlemmerne er utrolig dygtige til at vride alle oplysninger ud af kortene, og i mange tilfælde lykkes det at få det placeret.

Således gik det med de 2 kort, som jeg for nylig erhvervede. Kortene var fra omkring 1910 og de var begge afsendt fra København til Kristiania (Oslo) i Norge og tilsyneladende med det samme gademotiv.

Jeg lagde den begge ind i gruppen med følgende tekst:

“Jeg har fået fat i 2 forskellige postkort fra den samme destination, givetvis i København et eller andet sted.
På det ene postkort er der i vinduet i forretningen angivet “Edv. Bentzen”. Der sælges bl.a. vin og øl i forretningen, men hvad det nærmere er for en forretning, kan jeg ikke umiddelbart se. Nummeret over gadedøren kan ikke tydes.”

Der var i kommentarerne på facebook en del forsøg på opklaring. Bl.a. var nogle i gange med Politiets Efterretningsblade, ligesom postkortmotiverne også  blev delt i en anden facebookgruppe.

Gennembruddet kom mindre end 1 døgn efter oplægningen på Facebook. Et medlem havde fået gransket oplysningerne i de skrevne tekster på postkortene og pludselig var den der.

Kortene viser Frankrigsgade 26 på Sønderbro (København S). Huset er i mellemtiden revet ned og et nyt er opført, hvilket man kan konstatere på Google Street, der jo ikke har gamle gadebilleder registreret.

Hvis det var kikset i gruppen Identificer gamle postkort, var planen at lægge det op i den anden facebookgruppe Gamle København, der nu er oppe på over 39.000 medlemmer. Her ville der givetvis også have været gevinst.

 

 

.

Lilø- eller Lilleø-Møllen ved Korsør

 


KORSØR. Møllen ved Lilø
Postsendt 1923 fra Wiborg i Finland til Bergen i Norge.
Smukt farvekort fra Noret ved Korsør
Frimærket aftaget
H.P. Jensens Forlag, Korsør

I forbindelse med inddæmningen af arealet mellem Halsskov og de tre øer, Egø, Magleø og Lilleø, blev der bygget en lille hollandsk mølle ved diget mellem Lilleø og Egø. Møllens opgave var at pumpe vandet fra området ud i Noret.

Møllen var i 1926 ejet af godsejer Madelung fra Tårnborg – og blev passet af tømrer Evald Oscar Jacobsen.

Ved 12-tiden d. 26. april standsede Jacobsen møllen og gik hjem til middag. Da han kom tilbage ved halv to tiden, kunne han ikke få møllen i gang og gik derfor op i hatten, som han fandt omspændt af flammer – sandsynligvis havde en ophedet aksel antændt træværket. Møllen stod snart i lys lue og i den kraftige østenvind antændtes to af de tre nabohuse, der blev ildens bytte

Kilde: Korsør Avis 26. april 1926

Kortet er sat til salg her

Da Aarhus Havn blev til


Aarhus. Udsigt over Havnens bassiner
Hilsen fra Aarhus
Postsendt 1901
Ed. F. Ph & Co. 632

Året 1845 fik en skelsættende og afgørende betydning for Aarhus Havn og blev hermed det år, hvor Aarhus By kickstartede en vækst, der i løbet af kort tid gjorde byen til Danmarks næststørste.

Indtil 1845 lå Aarhus Havn inde i selve aaudløbet. Det vil sige, at alle indgående skibe skulle op i aaen, hvor de langmastede skibe måtte give op på grund af de broer, der førte vejtrafikken over aaen flere steder. Den første bro var en rullebro, der kunne manøvreres, så skibene kunne komme igennem. Men allerede ved Mindebroen var der problemer og senere ved Immervad.

Den nye havn fik to nye bassiner, et Nordre Bassin og et Søndre Bassin. De to bassiner kan også anes på tegninger over Havnen i dag, hvor de næsten synes ubetydelige. De anvendes heller ikke mere som anløbs- og kajplads længere.

Postkortet her fra 1901 illustrerer sammenhængen i havnebyggeriet. Nederst på postkortmotivet ses Aarhus Aa, der løber ud til højre i billedet. De to bassiner ses tydeligt. Nederst Det Søndre Bassin og øverst De Nordre Bassin. Den på det tidspunkt opførte nye Toldbygning (tegnet af Hack Kampmann og opført i 1895-1897) ligger mellem de to bassiner, så hele skibstrafikken til og fra Aarhus kunne overvåges herfra.

 Aarhus Havn er Danmarks største, målt på omsætning.

I 2012 anløb ca. 5.500 skibe havnen med tilsammen 18 mio. tons varer. I dag anløber et antal krydstogtskibe havnen, og desuden sejler Mols-Linien fra Aarhus Havn til Sjællands Odde fjorten gange dagligt i hverdagene.

Havnen ejes af Aarhus Kommune, hvis borgmester (p.t. Jacob Bundsgaard) er født formand for havnens bestyrelse. Den daglige ledelse forestås af havnedirektør Jakob Flyvbjerg Christensen.