Aarhus Zoologiske Have 1932-1960


Aarhus. Stadion Allé/Skovbrynet
Zoologisk Have

Postsendt 1936
William Hansen, Nr. 4859

Aarhus Zoologiske Have, eller blot Aarhus Zoo, blev i 1932 anlagt af Axel Hutzelsider i Havreballe Skov mellem Jyllands Allé, Stadion Allé og Skovbrynet i overfor Tivoli Friheden.

Hutzelsider søgte i første omgang tilladelse til at opføre Zoologisk Have i Vennelystparken, men da dette blev afslået, faldt valget på Havreballeskoven.

Oprettelsen af Zoo blev behandlet i Aarhus Byraad den 11. februar 1932. Alle byrådets 7 borgerlige medlemmer stemte imod forslaget, mens de 12 socialdemokratiske byrådsmedlemmer stemte for. Byrådsmedlem for Det konservative Folkeparti Jens Christian Møller formulerede en del af kritikken således:

”Der blev sagt, at det vilde blive en Indtægt for Kommunen, men man havde før set Projekter, der ikke kunde svare sig, saa Kommunen maatte træde til og yde Tilskud; her kunde det maaske ende med, at Kommunen kom til at overtage det hele, og det blev en aarlig Udgift for Byen”.

Det skulle vise sig, at byrådsmedlem Møllers ord kom til at holde stik.

Aarhus Zoo var i de første år en stor publikumssucces med op mod 300.000 gæster årligt, men kapitalgrundlaget for haven var fra starten svagt. Trods pæne entréindtægter kunne fornyelser og reparationer ikke finansieres, og situationen blev kun værre under krigen hvor priserne på foder og byggematerialer steg voldsomt.


Fra en anden vinkel. Indgangen til Zoologisk Have til højre.
I baggrunden Aarhus Stadion
Ikke postsendt
Intet forlag. Intet nummer

I 1934 blev haven omdannet til et aktieselskab. De økonomiske problemer forværredes yderligere under krigen, hvor det var svært at skaffe ressourcer og mad nok til dyrene, samtidigt med at publikum begyndte at svigte. Flere dyr døde af sult, og haven fik efterhånden et dårligt omdømme.

Senere blev haven bortforpagtet til Chr. Jensen. Efter dennes død i 1950 overtog Kay Bøgh driften.

Aarhus Stiftstidende havde gennem længere tid bragt artikler om dyrenes forhold, og folkestemningen var efterhånden vendt mod haven. Da Kay Bøgh opsagde sit lejemål i 1960, blev det besluttet at lukke haven.

Den 31. august 1960 havde Zoologisk Have i Aarhus sidste åbningsdag. Kay Bøgh opsagde sin kontrakt, bygningerne blev revet ned og dyrene solgt.

 

AARHUS. Fredericiagade. Da gaden blev halveret


AARHUS. Fredericiagade, set fra Jægergaardsvej
Postsendt ca. 1908
Fotograf Monsrud

Fredericiagade er i dag en mindre lidt indeklemt og smal gade mellem Jægergaardsgade og Hallssti. Gaden består af små byhuse på begge sider.

Nysgerrige vil opdage, at gaden ikke har numrene 1-13 , men at nummerrrækken begynder ved Hallssti med numrene 14 på højre side og 15 på venstre side.

I 1923 måtte husene, der bar de tidligere numre, nemlig lade livet, da Banegraven i forbindelse med renovering af hele Banegårdspladsen skulle udvides. De pågældende huse blev simpelthen jævnet med jorden. Den jord, der blev tilovers fra udgravningen, blev i stedet på tipvogne kørt til Banegaardspladsen, hvor de store jordmængder tjente et andet formål. Hele niveauet på Banegaardsplads blev nemlig hævet 6-8 meter, hvorved både Ryesgade og M.P. Bruuns Gade blev jævnet noget ud. Det kan man tydeligt fornemme, hvis man i dag står på Banegårdspladsen og kigger op langs disse to tilstødende gader. Ved udjævningen undgik sporvognene, der skulle ad de to gader, de hidtil temmelig stejle opkørsler fra Banegårdspladsen.

Motivet på postkortet er taget fra Jægergaardsgade 39 (dengang Jægergaardsvej) og ned ad Fredericiagade mod Hallssti.

Jeg kan tilføje, at min farforældre Marius og Sofie Eriksen, som jeg i øvrigt aldrig har kendt, i 1910 ejede og  boede i Fredericiagade nr. 6 på 1. sal.  Den ejendom hørte så til blandt de, der måtte lade livet i 1923.

 

AARHUS. Karrébygning ved Harald Jensens Plads

 


de Mezas Vej og Ingerslevs Boulevard
Ikke postsendt
Stender. Aarhus 226

Når man kommer til Aarhus fra syd dukker denne karrébygning op umiddelbart efter man har passeret Harald Jensens Plads, der ligger til højre for motivbilledet.

Karréen støder op til Ingerslevs Boulevard, Vejlegade og de Mezas Vej. Ned ad de Mezas Vej til venstre anes nederst i billedet Alpehuset på Frederiksbjerg Torv. Og ned ad Ingerslevs Boulevard anes for enden af bebyggelsen Sct. Lukas kirke.

Hvis vi skal have tidsfæstet postkortet, skal vi først og fremmest efter 1919, hvor karrébygningen blev opført som den yderste Aarhus-bebyggelse mod syd ud langs Frederiks Allé.

Sct. Lukaskirke er indviet 1926, så vi skal også i tiden derefter.

Bygningens majestætiske opgang forrest, dengang Harald Jensens Plads 1 A, er i dag muret til og flyttet omkring hjørnet på Ingerslevs Boulevard. Til venstre for opgangen var der i mange år en større købmandsforretning, mens der var mejeriudsalg i forretningen til højre herfor. Senere rummede lokalerne Marselisborg Apotek, og i dag har ejendomsmæglerkæden John Frandsen taget hele området i brug.

Foran nr. 1 A holder et hestespand, ligesom bilen på Ingerslevs Boulevard godt kan minde om en bil fra 1930´erne.

Jeg vover det ene øje og tidsfæster motivet til 1931 +/- 5 år

AARHUS. Aarhus Mølles historie


AARHUS. Mølleengen. Aarhus Mølle
Ikke postsendt
W.K.F. 433 

Aarhus Mølle lå indtil for ca. 100 år siden ca., hvor Vester Allé og Museumsgade deler hjørne i dag. Møllens historie går helt tilbage til 1300-tallet. Den blev drevet af vandkraft indtil 1861, hvor den gik over til damp som drivmiddel.

Området omkring møllen var dengang et engområde, der var oversvømmet fra den nærtliggende Aarhus Aa. Senere kom Slusebroen til og området blev opdæmmet. Navnet Mølleengen bruges stadig af mange aarhusianere og omfatter tillige området omkring Museumsgade, Marstrandsgade og Thorvaldsensgade.


Aarhus. Vester Allé. Slusebroen
Ikke postsendt
W.K.F. 523

I den tid, møllen blev drevet med vandkraft, brugte man Aarhus Aa som kilde til vandet. Aaen blev på det stykke også kaldt for Mølleaaen.

Aarhus’ borgere og bønder havde pligt til at benytte Aarhus Mølle, hvor de skulle betale afgift af det korn og malt, de fik malet. Der blev malet mel på møllen frem til 1873. Mølledriften ophørte helt i 1913.

Aarhus Mølle blev i 1846 overtaget af Andreas Severin Weis, som var forretningsmand. Weis var også meget interesseret i kunst, og sammen med sin kone, Bertha Magdalene Weis førte han en husholdning, der blev samlingssted for kulturlivet i byen. Her mødtes kunstnere, musikere og andre af byens borgere. I 1875 skænkede Weis en grund, hvorpå Aarhus Museum blev bygget.

I 1926 blev møllen testamenteret til Den Gamle By, hvor den stadig kan beses.

Området, der blev inddæmmet, kom som sagt til bl.a. at huse Aarhus Museum, som i dag i folkemunde stadig benævnes ”Huset”. Museumsaktiviteterne er dog siden overflyttet til Aros, der ikke ligger langt fra området.

Aarhus Hovedbibliotek kom også til at ligge på grunden – i Mølleparken – men  blev i 2015 flyttet til DOKK1 på Havneområdet.

AARHUS. Domkirkepladsen og Nationalbanken

 


AARHUS. Bispegade/Domkirkeplads
Nationalbanken (1. bygning)
Ikke postsendt, men beskrevet
H.A.E. Eneret. 370

Den relativ upåagtede plads i Aarhus – Domkirkepladsen – ligger på nordsiden af Domkirken, hvor Bispetorvet ligger på den sydlige side. Domkirkepladsen har tidligere huset Aarhus Raadhus, senere Politigaarden og endnu senere Besættelsesmuseet og Kvindemuseet. Gaden rummer imidlertid også en anden meget smuk bygning, den tidligere Nationalbank.

Aarhus fik sin første bank i 1837, da Nationalbanken placerede sin filial i byen. Nationalbanken var blevet oprettet i 1818 som et værn imod fremtidige statsbankerotter efter at Danmark var gået fallit i 1813.  Den nye bank fik navnet navnet Bankcomptoiret, senere Bankkontoret i Aarhus. Bygningen blev opført på Domkirkepladsen lige over for hotel Royal, som det ses på ovenstående postkort.

Næsten 90 år senere, da bygningen blev for trang, tegnede arkitekt Axel Berg en ny Nationalbank-bygning i engelsk barokstil. Den blev bygget 1924-26. Som det ses på postkortet her, blev bygningen opført vinkelret på den gamle bygning og i forlængelse af det daværende Raadhus.


Aarhus. Domkirkepladsen
Nationalbanken (2. bygning)
Ikke postsendt. Ca. 1927
Kunstforlaget “Norden”.  Eneret

Under byggeriet i 1920´erne fandt arkæologerne fra Moesgaard resterne af Middelalderbispegården og rester af den ældre bispegård fra 1200-tallet. Udgravningerne under bygningen var med til at påvise, at Aarhus i vikingetiden var en befæstning, og at arealet inden for voldene var stort set ubebygget.

Nationalbanken flyttede ud af bygningen i slutningen af 1989 og ca. et år senere flyttede Kreditforeningen Nykredit ind efter en gennemgribende ombygning.

AARHUS. Guldsmedgade

121-guldsmedgade-set-fra-norsgade
Guldsmedgade, set fra Norsgade
henover Nørre Allé/Nørregade
Postsendt 1907
W. Rohweder

Guldsmedgade er navnet på en yderst charmerende gade midt i Aarhus. Den skærer gennem Latinerkvarteret og blev af byens navnkundige og dygtige borgmester Bernhardt Jensen reddet fra – sammen med hele Latinerkvarteret  i øvrigt – at blive omdannet til en gennemgående trafikvej gennem Aarhus Midtby.  Herved undgik vi lykkeligvis de trakasserier, som Odense måtte igennem, da de ødelagde deres charmerende bymidte.

I sporvognstien fra 1904 – 1971 lå Guldsmedgade på linie 1´s rute. Fra 1930, da også linie 2 blev oprettet, fik også den rute gennem hele Guldsmedgade. Gaden genlød dengang af den sporvognsstøj, som sikkert ikke altid var lige morsom, men som i dag får mange aarhusianere til  i et nostalgisk perspektiv at tænke sig tilbage på en dejlige tid.

Gaden kan siges at være delt i to, hvor den ene del går fra Lille Torv til Klostergade, mens den anden del løber fra Klostergade til Nørre Allé/Nørregade-krydset.

Guldsmedgade er en af byens eksklusive shoppinggader. Hvad enten du er på jagt efter en ny vinterjakke eller en god flaske vin, ja så finder du det her. Gaden er samtidig en af de grønneste i byen, forstået på den måde, at en stor del af butikkerne fokuserer på bæredygtig handel og et grønt miljø. Den fine gade er med andre ord både trendy og klassisk.

Kvalitetsbevidste århusianere handler hos specialbutikkerne, hvor de ved, at der altid er god vejledning – til gengæld ligger prisen lidt højere end i det almindelige supermarked. Her mødes Latinerkvarterets snoede charme med strøgbutikker – og fine restauranter får modspil af populære shawarma-barer.

Men det er faktisk ikke mange år siden, at Guldsmedgade fremstod langt mindre hyggelig og indbydende. I 1945 blev en lang række bygninger i gaden sprængt i luften af den såkaldte Petergruppe – et korps af danske frivillige i nazi-tjeneste. De havde placeret sprængninger og fosforbomber flere forskellige steder i gaden, og blandt andet blev både Emmerys Konditori og Asschenfeldt-Hansens Boghandel raseret. Syv mennesker døde som følge af eksplosionerne og de efterfølgende brande i gaderne omkring.

Heldigvis er uhyggen for længst væk – og Emmery’s serverer igen lune boller til sultne aarhusianere på strøgtur. Der har været konditori på adressen siden 1911, hvor Jens Emmery forpagtede bageriet, der siden er blevet en landsdækkende kæde.

Det var også på baggrund af sprængningerne, at der blev opført et nyt moderne hus, hvor Herman Salling åbnede Danmarks første Føtex. Denne første Føtex-butik blev først indviet i 1960. Mange aarhusianere husker den store bombetomt, spagfærdig dækket af et grimt træstillads. Dette monstrum fik lov at henstå i 15 år.

Her ses et postkort af Guldsmedgade, set fra den modsatte ende, fra Lille Torv:

5-guldsmedgade
Guldsmedgade set fra Lille Torv
Postsendt 1907
H.H.O.  1944

De Gamles Hjem i Aarhus. Nu Lokalcenter Trøjborg

 

105-kirkegaardsvej-de-gamles-hjem
AARHUS. Kirkegaardsvej
De gamles Hjem omkring 1910
Ikke postsendt
W.K.F. Warburgs Kunstforlag). Nr. 8265

Siden 1893 havde byens gamle boet i et asyl i gaden Graven under meget dårlige forhold.

I år 1900 blev Peter Sabroe valgt ind i byrådet. Han var kendt som en nidkær talsmand for de svage grupper i samfundet: De fattige, de ældre og børnene. Peter Sabroe blev kort efter formand for Alderdomsudvalget og kastede derefter hele sin velkendte energi ind på at få et nyt asyl op at stå.

I 1902 begyndte byggeriet så på Kirkegårdsvej overfor Nordre Kirkegaard ved indgangen til den nordlige bdel, Trøjborg. Året efter stod den store og imponerende bygning klar.

Den blev den første af en lang række af imponerende bygninger, som sammen med det nærtliggende Kommunehospital, blev opført i de første ti år af 1900-tallet på området. Bygningen er ude fra set et flot stykke murerhåndværk, hvor der er kælet for de små detaljer, mens det indre i allerhøjeste grad tilgodeså de behov, som beboerne og personalet på den tid havde brug for.

Indvielsesfesten fandt sted den 5. november 1904, da klokkerne på den nyopførte Skt. Johannes Kirke, slog tolv, kan man læse i jubilæumsskriftet fra ”De gamles Hjem”, som hurtigt blev asylets navn i folkemunde. “De gamles Hjem” blev indviet samtidig med, at Skt. Johannes kirken stod klar, men endnu ikke indviet. Kirken blev først indviet i februar 1905.

259
Aarhus. Johannes Kirken
Sct. Johannes Allé
Klokkerne ringede på den nærtliggende og nybyggede
Sct. Johannes Kirke, da De Gamles Hjem blev indviet.
Ikke postsendt
Intet forlag. Intet nummer

De Gamles Hjem blev, efter utallige om- og tilbygninger, i 70’erne omdøbt til Lokalcenter Bakkegården og i 90’erne til Lokalcenter Trøjborg.

Her kan ses flere gamle postkort med Aarhus-motiver

AARHUS. Apoteket på Store Torv

104-store-torv-loeveapoteket
AARHUS. Store Torv 5. Apoteket
Ikke postsendt
Sk. B. & Kf. Eneret No. 8

Der har ligget apotek på Store Torv i Aarhus siden 1589.

Til at begynde med lå apoteket i nr. 6-8-10 altså overfor det nuværende Løveapotek, der har til huse StoreTorv nr. 5.

I nr. 5 har apoteket ligget siden 1710, altså nu i mere end 300 år.

I 1797 blev apoteket overtaget af Christoper Reddelien. Nu blev der snart lavet andet end medikamenter og mixturer på Store Torv 5.  Der blev lavet teater.  I år 1800 var den amatørteaterbegejstrede apoteker medstifter af Det Dramatiske Selskab, der bestod af en god portion af Aarhus´ borgerskab. Reddelien lagde lokaler til, og etagen over Løveapoteket kom til at rumme Aarhus´ første amatørteater – og blev i øvrigt også brugt til koncerter og rejsende teatertrupper. Salen kunne rumme ca. 210 mennesker.

I 1843 blev apoteket overtaget af Niels Aagaard, der bl.a. var medstifter af bryggeriet Ceres.

Aagaards plejesøn fik udgivet et digt netop om apoteket:

Så skøn har bygningen aldrig været,
som da muren var rødgul og soklen tjæret.
Den høje stentrappe, dørfløje tunge
– med dørhammer på, som lydt kan runge –
de snirklede ornamenter små,
men især den forgyldte løve, der lå
rokokogrinende i portalen
med opkrummet slikkende blodbrun tunge
og med dobbeltbesætning af duske på halen.
I 1875 blev apoteket overtaget af  H.K.J. Grauer. Kort tid efter overtagelsen ombyggede Grauer apoteket til den bygning, der står på matriklen i dag. Fronten af huset blev ændret. Løven, der havde stået udenfor,  blev indmuret i et af apotekets baghuse. I stedet blev der sat to vogtende løver ovenpå huset.

800px-loeve_ca_1916
Løveapoteket,  fotograferet ca. 1916.
Fotograf: Hans Andersen Ebbesen
Aarhus Kommunes Biblioteker. Lokalhistorisk Samling.

Her kan ses flere gamle postkort fra Aarhus

Aarhus. Banegaard nr. 2 1884-1929

101-hovedbanegaarden

Aarhus. Den  2. hovedbanegaard
Postsendt 1917
Fotograferet fra indhegningen, hvor statuen af E. Dalgas stod indtil 1923

Ernst Larsen. Eneret. No. 61

– – – – – –
Aarhus har gennem tiderne haft 3 hovedbanegårde, alle beliggende samme sted. Den første blev bygget i 1862, da jernbanen kom til Aarhus. Bygningen blev dog hurtig for lille og i 1884 kom så nr. 2 til.  Det er den, der er vist på postkorteet

Især den første banegård lå i udkanten af byen, hvis centrum dengang var omkring Torvene ved Domkirken. I slutningen af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet kom der dog gang i byggeriet omkring Banegårdspladsen. Efter Landsudstillingen i Aarhus 1909 fik byen vokseværk. Bl. a. var bydelen Frederiksbjerg ved at skyde op. Herved kom banegårdspladsen til at ligge mere centralt i byen, men den kunne ikke længere klare det store pres, der kom dels ved byens rivende udvikling og den heraf forøgede togtransport.

Den viste banegård fungerede i perioden 1884 til 1929, hvor den 3. blev taget i brug.

Der kan ses mange flere postkort fra det ældre Aarhus her