BREDGADE I KØBENHAVN. Frederiks Hospital



BREDGADE. Frederiks Hospital
Postsendt fra Kjøbenhavn K til Taastrup St.
Stender. 5501

Det kongelige Frederiks Hospital var Danmarks første hospital i dette ords nuværende betydning, oprettet af kong Frederik den 5. Det blev opført i den københavnske bydel Frederiksstaden.

Bydelen strækker sig fra Sanks Annæ Plads til Esplanaden og afgrænses af havnen mod øst og mod vest af Bredgade. I dag har Kunstindustrimuseet adresse her. I 1600-tallet blev Bredgade omdøbt til Norgesgade, men da lokalbefolkningen ikke vænnede sig af med at sige Bredgade, blev det fra 1877 igen officiel adresse.

Hospitalet blev indviet den 31. Marts 1757 (Kongens Fødselsdag) i dag for nøjagtig 261 år siden.

Det blev drevet som en selvejende institution med det formål at yde ubemidlede patienter fri kur og pleje. Fra 1752 blev overskuddet fra postvæsenet i Norge anvendt til sygehusets drift. En kongelig resolution,  dateret 22. december 1756 meddelte, at det norske postvæsens overskud i al evighed skulle gå til Frederiks Hospital. I årene 1752-71 beløb det sig til 157.000 Rigsdaler.

 Den 2.oktober 1855 faldt Søren Kierkegaard om på gaden og blev indlagt på  Frederiks Hospital. Her døde han den 11. november samme år, kun 42 år gammel.

Her vises tillige et postkort af Bredgade på den tid.

BREDGADE 1843
Postsendt i brev. Intet Frimærke og ingen adressering
Har været indklæbet
Serie fra gamle Dage. Nr. 26950

 

I 1910 nedlagdes hospitalet ved oprettelsen af Rigshospitalet.

København. Morten Farums Gaard i Amaliegade 21 C


KØBENHAVN. Amaliegade 21 C
Ikke postsendt. Ingen Forlagsangivelse

 

Denne smukke bindingsværksbygning ligger i Amaliegade 21 C, ikke langt fra Amalienborg Slot.

Huset blev bygget i perioden 1754-1755 af klejnsmed Morten Farum. Der er tale om et hus, bygget til håndværksvirksomhed i stueetagen, mens de øverste etager blev udlejet til amindelige lejere.

GILLELEJE. Rekonvalescenthjemmet “Lysglimt”


GILLELEJE. Rekonvalescenthjemmet “Lysglimt”
Ikke postsendt
Rudolf Olsen. 15306

Lysglimt er Danmarks ældste rekonvalescenthjem med en flot beliggenhed i Gilleleje – direkte ud til Kattegat.

Fonden Lysglimt blev stiftet i 1917 af frimurerbrødre, der havde oplevet nøden under første verdenskrig.

Fonden, der er alment velgørende, har som eneste formål at drive Rekonvalescenthjemmet Lysglimt i Gilleleje.

Baseret på de indsamlede midler i 1917 blev der købt en strandgrund med en eksisterende bygning. Det blev starten på Rekonvalescenthjemmet Lysglimt i Gilleleje. Mange om- og udbygninger er siden kommet til for at indpasse forholdene til tidernes skiftende krav.

Hovedbygning og værelsesfløjen er omgivet af en stor park med mange terrasser med havemøbler, hvor solen og havluften kan nydes. Med det skiftende danske sommervejr er der andre dage, hvor den dejlige lyse opholdsstue med havudsigten er et eftertragtet sted at opholde sig.

Et ophold er et tilbud til alle, som har brug for at samle nye kræfter.

Derfor er der ofte gæster, som har behov for rekreation efter længere tids sygdom eller på grund af ensomhed. Andre vælger et ophold på Lysglimt, når kræfterne ikke længere er til udenlandsrejser – eller måske er et tab af en ægtefælde en god grund til at vælge et ophold her.


GILLELEJE.  “Lysglimt”
Postsendt  1984 til Ejby på Fyn

_______________________________________

Rekonvalescent: person, der er ved at genvinde helbred og kræfter efter sygdom eller operation

HORSENS. Pavillonen i “Lunden”

HORSENS. Pavillonen paa Lunden
Postsendt ca. 1915 internt i Horsens (Underup ved Nim)
Carl Møller Horsens. 1885

 

Som en del af Horsens By finder vi mod øst den rekreative park Caroline Amalie Lund – i daglig tale kaldet ”Lunden”.

På grænsen mellem den gamle midtby og villakvarterene ligger den som et stort og grønt åndehul, et mødested til leg, ophold og rekreation.

Parken har fået sit navn efter dronning Caroline Amalie (1796-1881), gift i 1815 med den senere kong Christian den VIII.

Den ældste del af parken er fra 1840 og blev anlagt på foranledning af Horsens borgerlige Skyttelaug, som stadig har deres skydebane og pavillon (delvis fra 1862) som klubhus i den ældste del af parken.

I 1895 opkøbte Horsens Fællesorganisation et stykke jord nord for Caroline Amalie Lund, så også byens arbejdere havde deres park til forlystelse og forsamlinger. Denne del af parken blev kaldt Folkets Lund. Lunden som helhed – har været i Horsens Kommunes eje siden 1919.

Den tidligere dansepavillon er blevet udvidet ad flere gange. Pavillonen rummede siden 1915 byens kulturhistoriske Museum med både kunst og historie.

Siden 1984 har der været kunstmuseum i bygningen.

Kunstmuseet har flere udendørs kunstværker, bl.a. Menneskemuren af Bjørn Nørgaard, opsat i 2010.

I dag danner Lunden om sommeren ramme om rockkoncerter: ”Rock i Lunden”

Pavillonen har flere gange været dømt til nedrivning, men er hver gang blevet reddet af fondsmidler.

Frederiksberg Runddel og Frederiksberg Have


FREDERIKSBERG RUNDDEL
Postsendt 22.12.1905 fra Kjøbenhavn til Struer
med julemærke 1905 og AFA 34 B eller 34 C.
Ankomststempel Struer 23.12.1905
Ingen Forlagsangivelse. 539

 

Frederiksberg Runddel er en plads foran hovedindgangen til Frederiksberg Have, for enden af Frederiksberg Allé.

Frederiksberg Runddel, der trods navnet aldrig har været særligt rund, blev etableret omkring 1670, da dronning Sophie Amalie af Braunschweig fik bygget en lille sommerresidens, hvor hovedindgangen til Frederiksberg Have nu er. Den trefløjede ejendom blev kendt som Prinsens Gaard, efter at den overgik til kronprins Frederik, der – efter at være blevet kronet som Frederik den 4. erstattede den med Frederiksberg Slot på toppen af den nærliggende Frederiksberg Bakke.

I oktober 1863 åbnede det engelsk ejede Copenhagen Railway Company den første sporvejslinie i København fra Frederiksberg Runddel ad Frederiksberg Allé og Vesterbrogade til Trommesalen.

Hovedindgangen til Frederiksberg Have blev opført helt tilbage i 1755.

Det første postkort har alle facetter: Motiv, sporvogne,  julehilsen, ankomststempel i Struer og Danmarks 2. julemærke fra 1905. Bemærk, at kortet kun var undervejs én dag. I modsætning til i dag var det normalen dengang.

På det andet postkort ses den flotte indgang til selve Frederiksberg Have.

Indgangen til Frederiksberg Have
Postsendt 1926 fra København V til Oslo
EdFph 2900/25?

 

Her kan ses flere postkort fra Frederiksberg

GRÅSTEN. Kurhotellet, Folkunghus eller Kong Christian X´s Gigthospital

 

GRÅSTEN. KURHOTELLET
Ikke postsendt
Carl C. Biehl, Graasten. 522

Oprindeligt blev den store bygning ved Gråsten Havn bygget af F.M. Bruhn i 1882 som kurhotel. Han havde  forinden oprettet turistsejladsen på Flensborg Fjord og en stor del af hotellets gæster kom netop med dampskibene fra Flensborg. Hoteldriften kørte fint indtil den 1. verdenskrig hvor gæsterne holdt op med at komme. I stedet blev hotellet benyttet til rekreation for sårede soldater.

Da krigen var slut blev Sønderjylland stemt hjem til Danmark og kundegrundlaget blev for lille til at hoteldriften kunne fortsætte med overskud. Det kørte på pumperne en årrække,  indtil det blev solgt til Andelsselskabet Folkunghus i 1939.

I 1939 blev det hovedkontor for den nationale danske bevægelse “Det Unge Grænseværn” og ændrede navn til Folkunghus.

Den nationale Sønderjyske forening “Det Unge Grænseværn” blev dannet i 1933 af lærer Peter Marcussen og H. P. Hansen.

I 1940 ændrede foreningen navn til Dansk-Nordisk Ungdomsforbund og blev i den forbindelse landsdækkende men stadig med lærer Peter Marcussen som formand.  Foreningen fik især et solidt tag i den danske landboungdom i kampen mod nazismen.

Peter Larsen Marcussen (1889-1979) boede på Folkunghus i en stor 7-værelses lejlighed sammen med sin hustru Anne Margrethe Marcussen. Han var både formand for Dansk-Nordisk Ungdomsforbund og bestyrelsesformand for andelsforeningen Folkunghus. Peter Marcussen blev arresteret af værnemagten den 27. juni 1944 for “tyskfjendtlig og illegal virksomhed”. Først kom han til Frøslevlejren og siden i konzentrationslejren Neuengamme, hvorfra han kom tilbage med de hvide busser da krigen sluttede
I 1956 blev kurhotellet til det landskendte Kong Christian X`s Gigthospital, som der nu er planer om at flytte til Sønderborg Sygehus i 2018.

 

 

Der kan ses flere postkort fra Gråsten her

RØNNE. Møllegade 44, Marie Kofoeds Stiftelse

 

RØNNE på Bornholm. Marie Kofoeds Stiftelse
Postsendt 1914

Frits Sørensen. Eneret 491.

 

Den 20 fag lange bindingsværksejendom blev flyttet til Møllegade i Rønne i 1846 som arbejdshus.  Etatsrådinde Marie Kofoeds legat, havde oprindelig skænket et beløb til opførelse af et hus i Torvegade .  Det blev imidlertid inddraget til andre formål (borgerskole), hvorfor en længe herfra blev flyttet til Møllegade. Huset var indrettet med en arbejdsstue i midten, et køkken og en række værelser. De mange skorstene indikerer selvfølgelig, at her var mange ildsteder – og altså mange boliger.

Helt tilbage I 1812 donerede den velhavende Etatsrådinde, enke efter en bornholmsk købmand med virke på Christianshavn, midler til opførelse af arbejdshuset. Hendes mand havde tjent familiens formue bl.a. på handel med Kina og Vestindien.

I 1894 behandlede byrådet i Rønne et spørgsmål om renovering af huset i Møllegade, der dengang også blev kaldt for Fattighuset.

Der var brug for istandsættelsesarbejde, og bl.a. mente man, at køkkenerne skulle moderniseres. Det var læge Fysikus Hansen, der spurgte til bygningens køkkener. De havde endnu åbne skorstene.

“Et Køkken i vore Dage – selv i det tarveligste hjem – kunde ikke anses for tilfredsstillende, naar der var aabne Skorstene og aabne Ildsteder og dels var det koldt og sludfuldt for gamle Folk at opholde sig i slige Køkkener, der jo i Forvejen kunde have sine Ulemper ved, at flere Familier skulde afbenytte dem.” 

Byrådet endte med at bevilge en renovering af bygningen

FREDERIKSBERG. Frederiksberg Runddel


FREDERIKSBERG RUNDDEL
Postsendt 22.12. 1905 fra Kjøbenhavn til Struer
Frankeret med julemærke 1905 og AFA 34 B eller 34 C
Ankomststempel Struer 23.12.1905
Ingen Forlagsangivelse. 539

Frederiksberg Runddel er en plads foran hovedindgangen til Frederiksberg Have for enden af Frederiksberg Allé i Frederiksberg Kommune i København.

Den fredelige og idylliske plads bruges ofte til forskellige arrangementer. Om vinteren er der i dag anbragt en skøjtebane på pladsen.

Frederiksberg Runddel, der trods navnet aldrig har været særligt rund, blev etableret omkring 1670, da dronning Sophie Amalie fik bygget en lille sommerresidens, hvor hovedindgangen til Frederiksberg Have nu er. Den trefløjede ejendom blev kendt som Prinsens Gård, efter at den overgik til kronprins Frederik (senere Frederik den IV).

Hovedfløjen brændte i 1753 men blev ikke genopbygget, og i stedet opførtes hovedindgangen til Frederiksberg Have mellem de to overlevende fløje i 1755

Den 22. oktober 1863 åbnede det engelsk ejede Copenhagen Railway Company den første sporvejslinie i København fra Frederiksberg Runddel ad Frederiksberg Allé og Vesterbrogade til Trommesalen.

Omkring pladsen, på hjørnet af Pile Allé ligger Storm P. museet, der er dedikeret til humoristen, tegneren, maleren og skuespilleren Robert Storm Petersen.

Det kongelige danske Haveselskab havde oprindelig til huse længere nede ad Frederiksberg Allé blev flyttede til sin nuværende placering i 1882. Før det var stedet en del af slotsparkens læge- og grøntsagshave.

 


Indgangen til Frederiksberg Have
Postsendt 1926 fra København V til Oslo
EdFph 2900/25?

Her kan ses flere gamle postkort fra Frederiksberg

SVENDBORG. Svendborg Sømandshøjskole. “Hellere på højskole end på værtshus”


SVENDBORG. Sømandshøjskolen
Postsendt 1908 fra Svendborg til Sønderborg (Tyskland)
Postkort fra Højskolen 2 år efter indvielsen
W.K.F. 4634

Svendborg Søfartsskole blev oprettet i 1906 af den kristne forening ”Broderselskabet på Havet” under  navnet Sømandshøjskolen.
Den fungerede i mange år som maritim højskole. Siden skiftede skolen navn til det nuværende “Svendborg Søfartsskole”.

Skolen blev oprettet i 1906 af Vilhelm Rasch (1866-1939). Han blev grebet af tanken om at få etableret en skole for søfartens menige mandskab. Han foreslog det og fik tilslutning hertil på ”Broderskabet på Havet”´s årsmøde i Marstal i 1906

Seks uger efter årsmødet fandt Vilhelm Rasch en egnet grund – i Svendborg –  på en grøn mark på en bakketop. Arealet lå i tilpas afstand fra havnen og dens knejper –  og dog ikke så langt derfra.

En tønde land jord blev købt til 45 øre pr. kvadratalen.

Der var ingen tvivl hos initiativtagerne om, at skolen skulle placeres i Svendborg. Købstaden var et sejlskibscentrum med mange hyresøgende matroser. Disse var henvist til at henslæbe vinteren på værtshuse, når sejlskibene var lagt op.

Nu kunne de tage imod et tilbud om at få undervisning på sømandshøjskolen. Den første vinter satte 36 befarne matroser sig på skolebænken, ligesom 12 drenge, som ikke havde været til søs, blev forberedt på livet på de syv have.

De første år blev der undervist i bl.a. samfundsfag, geografi, engelsk, meteorologi og maskinlære samt navigation.

I 1970’erne skiftede skolen navn til Svendborg Søfartsskole og har siden vist sig særdeles livskraftig.

Her kan ses flere postkort fra Svendborg

 

Tingstenene i Ringsted. Hvor gamle er de mon?


HILSEN FRA RINGSTED
Udelt adresseside
Postsendt 1903 fra Ringsted til København K
Ahrent Flensborgs Boghandel

 

I Ringsted på Midtsjælland ligger der på Torvet 3 store tingstene, hver med sit særpræg.

De har ligget her siden ” Arilds tid ” – ingen ved hvor længe. Efter sigende har de ikke været flyttet fra stedet overhovedet.

Stenenes oprindelse fortaber sig i det fjerne. Nogle mener dog, at det bare er “Torvesten”, hvor de handlende anbragte deres varer. Den funktion kan nogle ringstedere huske, de har haft, men derfor kan stenene udmærket i tidernes morgen være opstillet til andet formål.

Hvert land eller landsdel havde tilbage fra Vikingetiden sit eget landsting. For Skåne lå det i Lund, for Sjælland og øerne var det i Ringsted og for det jysk-fynske befandt det sig i Viborg.

De udvalgte konger skulle hyldes på landstingene, selv om Danmark i 1170 gik fra at være et valgrige til at være et arverige.

Den sidste kongehyldning på “Tinget” i Ringsted fandt sted i 1584, hvor Frederik 2.’s søn Christian 4. modtog stændernes troskabsed.


RINGSTED. THINGSTENENE
Ikke postsendt
P.V. Hansens Boghandel. 42128

På Veststenen er der 12 skålformede huller, hvis oprindelse ikke kendes.

På Midterstenens glatte overflade er der indhugget et tavlespil, som ligner vore dages møllespil. Overleveringen fortæller, at det er indhugget af fjendtlige soldater, der var indkvarteret i byen. Her kan vi så vælge mellem svenskere (1658-60), englændere (1807) og spaniere (1808).  Der er også en rhombeformet figur, hvor spidserne peger præcist nord-syd.

Øststenen har et prægtigt farvespil med to lange svage spor.

De forskellige mærker er nemmest at se med solen lavt på himlen.

 

Der kan ses flere postkort fra Ringsted her